Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 64:

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø, lov om arbejdsskadesikring, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. samt lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. (Ændring af organisering og finansiering af arbejdsmarkedets parters arbejdsmiljøindsats m.v.).

Af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen).

(Fremsættelse 09.11.2016).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Lennart Damsbo-Andersen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak, formand. Langt de fleste danskere tilbringer en stor del af deres liv på arbejdsmarkedet, og vi ved, at de kommende generationer skal blive på arbejdsmarkedet i endnu længere tid end tidligere. Derfor er det afgørende, at det er trygt, sikkert og sundt at gå på arbejde i Danmark. For Socialdemokratiet er det dermed også helt afgørende, at vi stiller krav til de forhold, vi alle sammen arbejder under. Det er vi heldigvis et bredt flertal her i Folketinget der er enige om. Derfor indgik vi tilbage i 2011 en aftale om en strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020, hvor vi fastsatte mål for de tre væsentligste arbejdsmiljøproblemer på arbejdsmarkedet.

I 2020 skal der således være 25 pct. færre alvorlige arbejdsulykker, 20 pct. færre psykisk overbelastede og 20 pct. færre med overbelastning af muskler og skelet. Det er ambitiøse, men nødvendige målsætninger, hvis vi skal sikre, at flere mennesker får et godt og et langt arbejdsliv.

Derfor glæder det os også i Socialdemokratiet, at ministeren her har fremsat et lovforslag, da vi deler Arbejdsmiljørådets opfattelse af, at en styrket partsindsats er afgørende for at nå 2020-målene. Lovforslaget bygger på Arbejdsmiljørådets anbefalinger om en række tilpasninger af partssystemet mellem fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer. Konkret indeholder lovforslaget en ny struktur for partssystemet, hvor de eksisterende 11 branchearbejdsmiljøråd erstattes af 5 branchefællesskaber for arbejdsmiljø. Formålet med den nye struktur er en mere effektiv udnyttelse af den viden, de erfaringer og de ressourcer, der er på brancheniveau, og at partssystemet i højere grad systematisk udnytter den synergi, der er forbundet med at samarbejde om tværgående områder.

Samtidig rummer lovforslaget en ny finansieringsmodel, der har til formål at skabe et mere stabilt bevillingsgrundlag for arbejdsmiljøindsatsen. Den nuværende model har medført en utilsigtet ustabilitet i det samlede bidrag til parternes arbejdsmiljøindsats, fordi det bliver beregnet ud fra antallet af anerkendte arbejdsskader i de foregående år, og det er jo tydeligvis et tal, der kan variere meget fra år til år. Med den nye finansieringsmodel stabiliseres det økonomiske grundlag for partsindsatsen, idet der tages højde for de udsving, der er i antallet af afgjorte arbejdsskader i de enkelte år.

Derudover bidrager lovforslaget til, at flere af landets virksomheder bliver omfattet af RUT-registeret, som er et af vores vigtigste redskaber til at bekæmpe social dumping. Der må jeg bare sige, at det bidrager regeringens finanslovsudspil til gengæld ikke til. I de seneste 4½ år har SKAT, Arbejdstilsynet og politiet arbejdet tæt sammen for at bekæmpe social dumping. Det har haft rigtig positive resultater, men fra i år og fremover forsvinder midlerne til at foretage indsatsen, og i 2018 beskæres myndighederne så kraftigt, at indsatsen stort set forsvinder. Fra at have 71 ansatte i Arbejdstilsynet til at kontrollere, at der ikke foregår social dumping, vil man fremover kun have 5 ansatte, der skal kontrollere hele Danmark. Det finder vi i Socialdemokratiet ikke bare bekymrende, men også meget skuffende.

Vi mener, at indsatsen mod social dumping bør øges eller som minimum bibeholdes, som den er i dag, da det er med til at sikre ordentlige og gode arbejdsforhold på det danske arbejdsmarked. Det virker mildest talt grotesk, at regeringen med den ene hånd lægger på mulighederne i RUT-registeret, samtidig med at de med den anden hånd trækker tæppet væk under den koordinerede tilsynsindsats.

Med det sagt trækker det her lovforslag trods alt i den rigtige retning i forhold til et bedre arbejdsmiljø, og derfor bakker Socialdemokratiet naturligvis op om lovforslaget, og vi ser frem til det videre arbejde i udvalget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. Det her lovforslag, L 64, handler jo om en ændring af de 11 branchearbejdsmiljøråd, som ministeren har foreslået skal laves om til 5, og dermed skal de også ændre navn til branchefællesskaber, hvilket stort set betyder, at man dækker flere områder, end man har gjort hidtil. Det er de tværgående aktiviteter, det dækker. Det er sådan set også en god ting, for der er for Dansk Folkeparti ingen tvivl om, at vi skal have et godt arbejdsmiljø, for at folk kan holde længe på arbejdsmarkedet og for at undgå nedslidning. Derfor skal vi også være sikre på, at det er den rigtige indsats, folk på arbejdspladserne får, altså at de ikke føler sig svigtet, men at de får den rigtige indsats, og også at de her fem nye branchefællesskaber kan lave nogle tiltag, der er til gavn for arbejdsmarkedet.

Når det så er sagt, synes vi også, at vi skal have lidt mere viden om, hvordan strukturen i de her fem branchefællesskaber kommer til at være. Man kan altid sige, at der er så og så mange folk og alt det dér, men jeg synes, det vil være fornuftigt, at vi lige får gennemgået det, og jeg synes egentlig også, at ministeren skulle tage at gennemgå det med forligskredsen på arbejdsmiljøområdet og gå det lidt grundigere igennem, for der er også nogle andre punkter, som vi i Dansk Folkeparti er lidt kritiske over for og skal høre lidt nærmere om.

Det gælder bl.a. EU-forordningen 1024/2012, som blev behandlet i L 178, og som Dansk Folkeparti stemte imod. Altså, vi vil gerne have et lidt bedre kendskab til det. Hvis det alligevel skal implementeres i dansk lovgivning, er spørgsmålet, hvor meget det lapper ind over det her. Vi skal lige have en redegørelse for forbindelsen mellem den her EU-forordning og så det her lovforslag – altså for, hvordan det hænger sammen. Det kan jeg ikke rigtig gennemskue. Det er i hvert fald vigtigt for os, at vi får det på plads, før vi siger noget endeligt om det.

Finansieringen af det er sådan set o.k., altså at det bliver lagt om, så det bliver afgjort efter sager og over en længere årrække. Det tror jeg ikke der er nogen der kan have noget imod. For os er det også vigtigt, at når parterne egentlig er enige om noget, så bakker vi også op om den indsats, de har gjort i fællesskab. Jeg har forstået på parterne, at det er noget af det, som de også går ind for. De har ikke noget imod det, og de ser frem til, at de får indflydelse på det, og det kan vi sagtens bakke op om i Dansk Folkeparti.

Men før vi siger endeligt ja til det, skal vi lige have en afklaring af det her med EU-direktivet, altså hvilken sammenhæng der er mellem L 64 og så det direktiv, der skal implementeres direkte i dansk lovgivning. Vi har møde i arbejdsmiljøforligskredsen i morgen, og det kunne jo være, at ministeren måske kunne have et stykke papir klar på det tidspunkt. Sådan lige umiddelbart kan vi godt støtte forslaget, men med det forbehold, at vi godt lige vil høre lidt om sammenhængen mellem det og EU-direktivet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Lennart Damsbo-Andersen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. Jeg rejser mig egentlig bare for at stille et enkelt spørgsmål til ordføreren. Som ordføreren måske lagde mærke til, problematiserede jeg jo, at regeringen har valgt ikke at fremsætte et finanslovsforslag, som indebærer, at bekæmpelsen af social dumping skal fortsætte. Så jeg vil bare spørge ordføreren, om ikke han kan se det paradoksale i, at vi her har et lovforslag, hvor vi i fællesskab kan være med til at øge muligheden for anvendelse af RUT-registeret, samtidig med at vi er i en situation, hvor regeringen med de støttepartier, der nu er, formentlig inklusive Dansk Folkeparti, fjerner muligheden for, at man reelt kan gå ud og føre tilsyn ude på pladserne.

Værsgo til ordføreren.

Jeg skal ikke gøre mig klog på finanslovsforhandlingerne. Men så vidt jeg lige erindrer, har Dansk Folkeparti sagt, at vi vil styrke indsatsen mod social dumping, også i forbindelse med finansloven. Forhandlingerne er jo ikke ovre endnu, og jeg ved endnu ikke, hvad resultatet af dem bliver. Men vores social dumping-ordførere Peter Kofod Poulsen og Kristian Thulesen Dahl har i hvert fald meldt ud, at vi vil styrke indsatsen mod social dumping, og at det ligger i finansloven. Men jeg kan ikke på nuværende tidspunkt sige, hvor de står, og hvor langt de er kommet i de forhandlinger.

Hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Jeg skal bare have ordføreren til at bekræfte, at han mener, at det er paradoksalt, at man har det her lovforslag, hvor man reelt øger muligheden for, at RUT-registeret kan anvendes, og at regeringen og støttepartierne samtidig trækker tæppet væk under den indsats, der skal gøre, at man reelt har mulighed for at føre tilsyn.

Jamen jeg vil ikke medgive Lennart Damsbo-Andersen, at vi trækker tæppet væk under indsatsen, fordi finanslovsforhandlingerne er i gang og vi ikke har noget resultat endnu. Jeg ved ikke på nuværende tidspunkt, hvor langt de er kommet med de forhandlinger på det her område. Derfor er det for tidligt at sige, at man trækker tæppet væk under indsatsen. Vi går ind for, at vi skal styrke indsatsen mod social dumping, og det er med i finanslovsforhandlingerne. Men hvor det ender, kan jeg af gode grunde ikke sige endnu.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Hans Andersen, Venstre.

Tak for det. Lovforslaget, som vi behandler i dag, indeholder som sagt tilpasninger af arbejdsmiljøloven samt en konsekvensrettelse af udstationeringsloven. Den første del handler overordnet set om et velfungerende partssystem på arbejdsmiljøområdet, for et godt arbejdsmiljø må og skal aldrig tilsidesættes. Derfor skal vi også gøre, hvad vi kan, for at opfylde målene i den strategi, som vi har lavet for arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020. Og hvis vi skal nå de mål, er det vigtigt, at partssystemet på arbejdsmiljøområdet fungerer godt. Et velfungerende partssystem er kendetegnet ved, at der er et tæt og godt samarbejde mellem aktørerne – et samarbejde, hvor de enkelte aktører bidrager med den viden, der netop er på deres område. Med lovforslaget her sikrer vi, at de ambitioner om et tæt og godt samarbejde understøttes. Vi ændrer strukturen, så de nuværende 11 branchearbejdsmiljøråd erstattes af et mindre antal branchefællesskaber for arbejdsmiljø. Det er med til at understrege, at det enkelte branchefællesskab for arbejdsmiljø dækker flere brancher, og på den måde skaber vi bedre betingelser for en koordinering af den virksomhedsrettede indsats. Vi får altså koblet de forskellige aktører og deres aktiviteter i et systematisk samarbejde, og på den måde får vi udnyttet det potentiale, der er i det samlede partssystem. Det kan Venstre naturligvis kun støtte op om.

Så er der den anden del af lovforslaget, som handler om en konsekvensrettelse af udstationeringsloven. Konsekvensrettelsen sikrer, at der opnås en ensartet håndhævelse af anmeldelsespligten til RUT-registeret, og det ser Venstre ikke nogen udfordringer i, og derfor kan vi også støtte den del.

Så samlet set vil Venstre anbefale dette lovforslag. Tak.

Tak. Hr. Lennart Damsbo-Andersen, Socialdemokratiet, for en kort bemærkning.

Tak for det. Jeg vil egentlig stille det samme spørgsmål til Venstres ordfører, som jeg stillede til ordføreren for Dansk Folkeparti, og spørge, om ikke ordføreren kan se det paradoksale i det her. Vi har at gøre med et lovforslag, som reelt øger muligheden for at sikre os mod social dumping på det danske arbejdsmarked, og vi står faktisk i en situation, som afhænger af, om der er nogen, der vælger at gå ind i finansloven og tage det med ind til bordet, at man skal fortsætte med den indsats, der sker i dag, med SKAT og politi og Arbejdstilsynet. For reelt er det sådan, at man ved at kigge i budgettet kan se, at tilsynet og muligheden for at føre tilsyn forsvinder med udgangen af 2017. Mener ordføreren ikke, at det er paradoksalt?

Ordføreren.

Jeg tror sådan set, at vi har set lignende – hvad skal man sige – udgangspunkter for en finanslovsforhandling. Jeg tror også, det var således, at det, den tidligere regering havde fremlagt, var det kommende års finansiering, altså 2017 – det har måske været i 2013 og 2014 – men for så vidt angår overslagsårene, var de ikke finansieret fuldt ud i forhold til indsatsen mod social dumping. Og jeg er da tryg ved, og jeg kan også høre, at der er andre end Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, der er optaget af at bekæmpe social dumping. Så jeg tror bestemt, at vi i de kommende finanslovsforhandlinger kan finde løsninger, der gør, at vi, når vi også taler 2018 og 2019, kan bekæmpe social dumping. Men der er altså finansiering i forhold til 2017, så vi står ikke her med udgangen af 2016 og ikke ved, hvad der skal ske i 2017.

Hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Jeg sad jo selv tæt på de forhandlinger, der var i forbindelse med den tidligere regerings politik på det her område, og jeg vil sige, at der ikke var noget, der var skåret ned til 0 kr. Det er jo det, vi kommer til at se med det her. Der var i overslagsårene i alle 4 år lagt en indsats ind i forhold til det her. Der var så nogle gode partier i Folketinget, der ønskede, at vi skulle lægge mere på, og det var vi sådan set enige i, så det kom til at ske. Det er jo dér, hvor vi er nu.

Men med det udspil, som regeringen er kommet med, kan vi se, at der jo ingenting er. Det, som der kommer til at foregå i 2017, er faktisk noget, som den tidligere regering har besluttet at lave en aftale om. Fremadrettet forsvinder det helt væk, der er der kun fem tilsynsførende tilbage.

Ville det ikke være bedre for at sikre noget stabilitet i det her, at det ikke bliver muligt, at vi kommer til at stå i den her situation, altså at der rent faktisk om halvandet år ikke er nogen tilbage til at føre det tilsyn, som vi åbenbart er enige om der skal være?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Vi er optaget af, at der er ordnede forhold på det danske arbejdsmarked, og vi ønsker, at man skal konkurrere på lige vilkår. Det handler jo også om det gode samarbejde, der er mellem myndighederne, og som faktisk har betydet, at indsatsen mod social dumping er blevet forbedret, sådan at vi også kan fortsætte dette samarbejde fremadrettet. Det ser jeg sådan set fortrøstningsfuldt frem til også kan ske fremadrettet. Finanslovsforhandlingerne er jo endnu ikke afsluttet, og jeg er sikker på, at man også finder løsninger, for så vidt angår 2018 og 2019.

Det, der er situationen her og nu, er, at vi kan gå ind i 2017 og fortsætte den indsats, vi er så godt i gang med. Så det glæder jeg mig over.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Jakob Sølvhøj, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Lovændringen, vi skal behandle i dag, medfører, at de 11 branchearbejdsmiljøråd bliver nedlagt og erstattet af et antal branchefællesskaber for arbejdsmiljø.

Arbejdsmiljørådet anbefaler, at der skal være 5 branchefællesskaber, og det er jo en ganske betydelig indskrænkning i forhold til de nuværende 11 branchearbejdsmiljøråd. F.eks. skal branchefællesskabet for arbejdsmiljø, velfærd og offentlig administration spænde over mange vidt forskellige brancher, og det bør derfor sikres, at der bliver mulighed for at arbejde i undergrupper, sådan at man kan bevare branchenærheden, og det er rigtig vigtigt, at dette arbejde følges nøje, så der ikke sker en forringelse af indsatsen.

Arbejdsmiljørådet får samtidig tildelt flere opgaver. Rådet skal iværksætte tværgående aktiviteter, som branchefællesskaberne for arbejdsmiljø skal deltage i, rådet skal give anbefalinger om, hvilke indsatser Videncenter for Arbejdsmiljø skal igangsætte, og rådet skal inddrage arbejdsskadeområdet i hele sit arbejde. Vi ser dermed en tendens til mere centralisering, at der gives mere indflydelse til Arbejdsmiljørådet, og vi håber, at det ikke vil ske på bekostning af de nye branchefællesskabers kompetence og selvstændighed.

Da arbejdsmiljøloven blev ændret tilbage i 2010, blev branchearbejdsmiljørådene svækket og deres kompetence og selvstændighed beskåret, og samtidig blev det vedtaget, at der hvert år skulle overføres 50,4 mio. kr. til staten af midlerne til det forebyggende arbejdsmiljøarbejde. Dengang var der protester fra arbejdsmarkedets parter – LO, DA, FTF, KL, Danske Regioner, Statens Luftfartsvæsen og DSB protesterede mod forslaget, men det blev alligevel vedtaget af det borgerlige flertal, mens hele oppositionen stemte imod.

I sin § 66-redegørelse fra december 2015 viser Arbejdsmiljørådet, at partsmidlerne er blevet reduceret fra 90 mio. kr. i 2010 til 16,6 mio. kr. i 2017, og i 2016 var midlerne 18,8 mio. kr.; her blev arbejdsmiljøindsatsen reddet ved en ekstra bevilling på 10 mio. kr.

Vi er enige med Arbejdsmiljørådet i, at denne situation er helt uholdbar, og at de midler, som er tilvejebragt til finansiering af parternes arbejdsmiljøindsats, bør anvendes til formålet. Derfor bør de 50,4 mio. kr., som hvert år overføres til staten, føres tilbage til parternes forebyggende arbejdsmiljøarbejde, og vi varsler et ændringsforslag til lovforslaget.

Den forebyggende arbejdsmiljøindsats finansieres dels af et fast bidrag på 45 mio. kr., dels af et beløb, der udgør 2 pct. af de tilkendte godtgørelser for varigt men og erstatninger for erhvervsevnetab i arbejdsulykkessager i kalenderåret 2 år før bidragsåret. Det har vist sig, som allerede andre talere har været inde på, at de 2 pct. varierer ganske betydeligt år for år, og derfor foreslås det, at bidraget beregnes ud fra et gennemsnit i en 10-årig periode af de tilkendte godtgørelser og erstatninger. Vi kan støtte denne del af forslaget, da den vil sikre en mere stabil økonomi.

Efter forslaget skal der ske en ændring af Arbejdsmiljøklagenævnets sammensætning. Justitsministeriet skal ikke længere indstille et medlem til nævnet, og formanden skal have en juridisk embedseksamen. Det har Enhedslisten ingen indvendinger imod.

Den anden del af lovforslaget er en ændring i udstationeringsloven. Med lovforslaget sker der en præcisering af, at alle udenlandske virksomheder har pligt til at anmelde oplysninger til RUT-registeret, og at der gælder nøjagtig de samme regler for anmeldelse, uanset om virksomhederne er omfattet af reglerne om udstationering af lønmodtagere eller ej.

Enhedslisten støtter dette forslag, og i tilknytning hertil mener vi at det vil være fornuftigt, hvis vi deler det herværende lovforslag op i to forslag, sådan at ændringsforslagene til de to lovforslag kan behandles særskilt.

For Enhedslisten er det særdeles vigtigt, at vi sikrer den nødvendige økonomi til parternes arbejdsmiljøindsats, og vi lægger vægt på, at de nye branchefællesskaber for arbejdsmiljø får selvstændig kompetence og tilstrækkelig indflydelse på det forebyggende arbejdsmiljøarbejde. Vi vil i udvalgsarbejdet søge at påvirke processen, så det sker, og vores stemmeafgivning afventer derfor det videre udvalgsarbejde omkring lovforslagene.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance. Værsgo.

Jeg skal gøre det ganske kort, for de foregående ordførere har redegjort ganske godt for lovforslaget, som vi ikke anser for specielt kontroversielt. Der er opbakning fra arbejdsmarkedets parter til de ændringer, som bliver lavet på arbejdsmiljøområdet med hensyn til nedlæggelsen af de her 11 branchemiljøråd, som erstattes med 5 branchefællesskaber. Derudover indeholder lovforslaget nogle konsekvensændringer af udstationeringsdirektivet, som skal implementeres, og vi kan bakke op om det her lovforslag. Tak.

Tak for det. Så er det hr. Torsten Gejl, Alternativet. Værsgo.

Tak. Lovforslagets overordnede formål er at sikre en effektiv arbejdsmiljøindsats gennem større samarbejde og koordinering samt Arbejdsmiljørådets udvidede opgaveportefølje i den forbindelse. Der er efterhånden redegjort for, præcis hvordan det kommer til at ske, af glimrende ordførere, så det skal jeg ikke gentage.

Vi støtter forslaget, da det primært er en udmøntning af anbefalinger fra Arbejdsmiljørådet og dermed arbejdsmarkedets parter. Der er en enkelt ting, der falder os i øjnene. Det er selvfølgelig positivt, at modellen bibringes større stabilitet ved at få en mere jævn kurve over 10 år, men der er en ting, vi lægger mærke til, og det er, at regeringen tager 50,4 mio. kr. om året af de penge, som skulle bruges til arbejdsmiljøindsats. Vi har prøvet at læse lidt på, hvad den bruger dem til, men vi vil da stille det som spørgsmål, for hvorfor tager man 50,4 mio. kr., som jo er et kæmpe beløb i forhold til det samlede beløb, om året? Det kan sagtens være, at der er en rigtig god forklaring på det i et af de mange, mange kapitler i den store lovbog, der er skrevet, før Alternativet kom i Folketinget, men vi vil nu gerne høre, hvorfor man tager dem, og hvad man bruger dem til.

Vi glæder os også til ved evalueringen af det her lovforslag at se nærmere på, om det kommer til at fungere med den stille og rolige udligning, som der er lagt op til i forhold til finansieringen af arbejdsmiljøindsatsen. Det vil vi se på i 2020. Tak.

Tak til ordføreren. Og den næste ordfører er fru Sofie Carsten Nielsen, Radikale Venstre.

Tak for det. Også i Radikale Venstre bakker vi op om det her lovforslag. Arbejdsmiljøindsatsen er helt afgørende for, at mange flere får et bedre arbejdsliv og flere gode år på arbejdsmarkedet. Det er der flere ordførere der har været inde på. Det har vi også sat mål for sammen i arbejdsmiljøstrategien, og derfor er jeg bare godt tilfreds med, at regeringen jo her følger anbefalingerne fra Arbejdsmiljørådet.

Der er ikke nogen tvivl om, at vi i Radikale Venstre godt kunne tænke os – og det hørte jeg også fra Socialdemokratiet – en mere aktiv indsats for at forbedre arbejdsmiljøet i Danmark. Vi er kede af nedskæringerne i Arbejdstilsynet. Vi så gerne langt mere effektive og målrettede tilsyn og ikke bare de risikobaserede, men der er mange ting at gøre på den bane. Vi har jo også sendt ministeren en række forslag fra Radikale Venstre.

I forhold til det her lovforslag synes jeg, de tidligere ordførere har belyst det glimrende, og vi bakker op om det.

Tak til ordføreren. Og den næste ordfører er hr. Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Lovforslaget flugter fint med anbefalingerne fra Arbejdsmiljørådet, herunder ønsket om en mere stabil økonomi. Vi synes også, det er godt, at man skal blive bedre til at samtænke arbejdsmiljøområdet og arbejdsskadeområdet, og at man får nogle stærkere faglige miljøer og fællesskaber. SF kan bestemt også støtte, at man går ind og styrker indflydelsen fra arbejdsmarkedets parter.

Regeringen kommer jo sådan til daglig med alle mulige kedelige og triste forslag i forhold til arbejdsmarkedet, men netop det her lovforslag er så et museskridt i den rigtige retning. På arbejdsmiljøområdet tager regeringen ti skridt tilbage og så et lille museskridt frem. Men så blev vi da bekræftet i ordsproget om, at selv en blind høne kan finde et korn.

Ja, men det var da fint. Tak for det. Den konservative ordfører er her ikke. Så er det beskæftigelsesministeren. Værsgo.

Tak for det. Og tak til ordførerne for den velvillige behandling af lovforslaget om ændring af arbejdsmiljøloven, arbejdsskadesikringsloven og udstationeringsloven.

På arbejdsmiljøområdet er der en lang og god tradition for, at arbejdsmarkedets parter spiller en central rolle. Jeg er tilfreds med, at arbejdsmarkedets parter i Arbejdsmiljørådet har medvirket aktivt i arbejdet med at finde den nye struktur for parternes arbejdsmiljøindsats, og jeg ser frem til det fremtidige samarbejde med dem. Regeringen finder, det er vigtigt, at partssystemet på arbejdsmiljøområdet er velfungerende, og at parterne understøtter og medvirker til at opfylde målene i strategien for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020.

Regeringen finder desuden, at der er behov for at styrke koordineringen af partsindsatsen for at få en mere målrettet og effektiv indsats. Dermed får vi en mere effektiv udnyttelse af den viden og de erfaringer og ressourcer, der er på brancheniveau. Med den nye struktur for partssystemet vil vi få en tættere kobling mellem de forskellige aktører på arbejdsmiljøområdet og de aktiviteter, som de iværksætter. Forslaget har til formål at tilpasse reglerne og rammerne for arbejdsmarkedets parters arbejdsmiljøindsats og skabe et mere stabilt bevillingsgrundlag for arbejdsmarkedets og parternes arbejdsmiljøindsats. Jeg vil gerne takke for drøftelsen i dag og ser frem til den videre behandling i udvalget.

Der var et spørgsmål fra hr. Bent Bøgsted i tilknytning til RUT-registeret, og det stiller jeg selvfølgelig velvilligt op til i forbindelse med udvalgsbehandlingen, men kan altså også allerede nu sige, at som led i implementeringen af håndhævelsesdirektivet blev udstationeringsloven ændret. Lovændringen fastsætter bl.a. en anmeldelsespligt til RUT-registeret for en ny kategori af udenlandske virksomheder, nemlig virksomheder, der ved udførelse af arbejde i Danmark leverer tjenesteydelser, uden at betingelserne for udstationering er opfyldt.

Det har været forudsat, at anmeldelsespligten i RUT-registeret for virksomheder i denne nye kategori skulle kunne håndhæves på samme måde som for virksomheder uden ansatte og virksomheder med ansatte, der er omfattet af udstationeringsreglerne. Målet med denne ændring er at sikre, at den samme håndhævelse kan udøves, men jeg uddyber det gerne i udvalgsarbejdet.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.