L 63 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2016-17
L 63 Bilag 2
Offentligt

NOTAT

Resumé og kommentarer til høringssvar vedrørende forslag til

lov om ændring af arbejdsløshedsforsikring m.v., (Tidspunkt

for skift af dagpengesats for unge under 25 år og ph.d.-

studerendes ret til arbejdsløshedsdagpenge)

21. oktober 2016

J.nr. 2016-6051

1. Indledning

Et udkast af forslag til lov om ændring af arbejdsløshedsforsikring m.v., (Tidspunkt

for skift af dagpengesats for unge under 25 år og ph.d.-studerendes ret til arbejds-

løshedsdagpenge) blev tirsdag den 4. oktober 2016 sendt i høring til de myndighe-

der og organisationer m.v., der fremgår af bilag 1, med frist for svar torsdag den

20. oktober 2016.

Fra de organisationer m.v., lovforslaget er sendt i høring til, er der modtaget hø-

ringssvar fra: LO, FTF, Akademikerne (AC), AK-Samvirke Aalborg Universitet,

Ankestyrelsen, Danske Universiteter, Datatilsynet, Finanssektorens Arbejdsgiver-

forening (FA), Krifa, RKU - Rektorkollegiet for de kunstneriske og kulturelle ud-

dannelser, Rigsrevisionen, Aalborg Universitet

De modtagne høringssvar vedlægges.

Nedenfor gennemgås de indkomne høringssvar opdelt efter lovudkastets 2 delele-

menter med Beskæftigelsesministeriets kommentar hertil.

Ankestyrelsen, Datatilsynet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) og Rigs-

revisionen har ikke haft bemærkninger til udkastet til lovforslag.

2. Tidspunktet for skift af dagpengesats for unge under 25 år

LO, AC, FTF og Ak-Samvirke bakker op om forslaget om, at tidspunktet for skift

af sats efter ungereglerne sker fra den 1. i den måned, der følger efter den måned,

hvori forhold som betinger et sats-skifte, indtræder. Det gør systemet enklere og

medfører en afbureaukratisering.

LO peger desuden på, at tidspunktet for satsskifte efter udløbet af de 3.848 ydelses-

timer i dagpengeperioden (lovens § 52 a, stk. 2) ikke fremgår af lovudkastet. Skif-

tet er aktuelt, hvis medlemmet har ret til en fleksibel forlængelse af dagpengeperi-

oden.

LO foreslår, at satsskiftet efter udløbet af de 3.848 ydelsestimer sker fra den dag,

medlemmet indplaceres i den forlængende dagpengeperiode.

Satsskiftet, når medlemmet opfylder beskæftigelseskravet på 3.848 løntimer, efter

at medlemmet er overgået til 50 pct.-satsen, jf. lovens § 52 a, stk. 2, 2. pkt., er ikke

nævnt i lovudkastet.

L 63 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Kommentar:

Det fremgår af § 1, nr. 1, i lovudkastet, at ”skift at ydelsessats efter bl.a. stk. 2, 1.

pkt….. sker fra den 1. i den efterfølgende måned.”. Dette omfatter sprogligt også

skift af sats efter udløb af 3.848 ydelsestimer og efterfølgende overgang til forlæn-

gelse af dagpengeperioden. Dette forhold er præciseret i bemærkningerne til lov-

forslaget.

Lovtekst og bemærkninger er desuden tilrettet således, at der også henvises til lo-

vens § 52 a, stk. 2, 2. pkt.

LO peger videre på, at retten til at deltage i højskole- og daghøjskoleforløb i 20 ti-

mer eller derover kun gælder, så længe medlemmet er under 25 år. LO finder, at ret

og ydelse bør følges ad, og foreslår derfor, at man skal kunne deltage i forløbet,

indtil der sker et skift fra 50 pct.-satsen til individuel sats, dvs. indtil den 1. i måne-

den efter det fyldte 25. år.

Kommentar:

Lovforslaget handler alene om tidspunktet for skift af sats under deltagelse i høj-

skole- og daghøjskoleforløb. Det ligger uden for rammerne af lovforslaget at udvi-

de perioden for ret til deltagelse i disse forløb.

Krifa udtrykker tilfredshed med dette punkt i lovforslaget og har ikke yderligere

bemærkninger.

3. Ph.d.-studerendes ret til arbejdsløshedsdagpenge

FTF kan ikke tilslutte sig, at der laves en særregel, der fratager ph.d.-studerende

dagpengeretten, hvis de ikke har færdiggjort deres afhandling, og hvis ansættelsen

ved universitet er ophørt.

FTF finder ikke, at regeringen har seriøse argumenter for at fratage ph.d.-

studerende dagpengeret i henhold til § 62 a og b. Til gengæld estimerer Regeringen

uden nærmere begrundelse, at der kan opnås en besparelse på 21,5 mio. i 2017 og

41,7 mio. kr. i hvert af årene 2018, 2019 og 2020.

FTF gør opmærksom på, at dagpengekommissionen ikke pegede på, at der var et

problem med ph.d.-studerendes dagpengeret i tilfælde af manglende færdiggørelse

af studiet. Det indgik heller ikke i dagpengeaftalen i oktober 2016 og december

2016.

Efter dagpengereformen bør der være ro om dagpengesystemet og FTF foreslår

derfor, at lovforslagets § 1 pkt. 3 udgår af lovforslaget, og at beskæftigelsesmini-

steren beder uddannelses- og forskningsministeren om at lægge en plan for, hvor-

dan ph.d.-studerende kan færdiggøre deres studium på 3 år.

Kommentar:

Det er regeringens opfattelse, at det aldrig har været meningen med dagpengesy-

stemet, at dette skal virke som en uddannelsesstøtte- eller forskerstøtteordning.

Brugen af muligheden er efter regeringens opfattelse ikke forenelig med formålet

med lovgivningen. Der er således ikke overensstemmelse mellem dagpengelovgiv-

L 63 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

ningen på den ene side eller SU-lovgivningen og reglerne om ph.d.-ansættelser på

den anden side. Det bemærkes, at det fortsat vil være muligt at færdiggøre en ud-

dannelse med dagpenge efter lovens § 62 b forudsat, at betingelserne i øvrigt er

opfyldt. Dette er præciseret i bemærkningerne.

Akademikerne (AC) og AK-Samvirke henviser til, at der med den politiske aftale

om et nyt dagpengesystem og baseret på Dagpengekommissionens anbefalinger var

enighed om at skabe ro om dagpengesystemet. AC ser med bekymring på, at man

skaber ny uro og usikkerhed om dagpengesystemet med regeringens forslag, med

den konsekvens, at flere vælger dagpengesystemet fra. AK-Samvirke henviser vi-

dere til de yderligere forslag på dagpengeområdet, som regeringen har fremsat i

forbindelse med Finansloven for 2017 og Helhedsplan – For et stærkere Danmark.

Kommentar:

Det er rigtigt, at der med Aftale om et tryggere dagpengesystem er skabt ro om

dagpengesystemet. Men det må ikke være sådan, at der ikke kan gennemføres initi-

ativer, som tjener et sagligt og fornuftigt formål. Og det mener regeringen, der er

tale om i dette tilfælde.

AC og AK-Samvirke peger på, at det daværende Arbejdsdirektorat (i dag Styrelsen

for Arbejdsmarked og Rekruttering) i 2006 traf afgørelse om, at medlemmer, der er

ansat som lønnede ph.d.-stipendiater, betragtes som ph.d.-studerende fra den dag,

hvor de ikke længere modtager løn – og at de herefter som studerende kan få dag-

penge samtidig med, at de gennemfører deres ph.d.-studium på deltid. Det anføres,

at der vel har været en fornuftig arbejdsmarkedspolitisk begrundelse for Arbejdsdi-

rektoratets praksisændring i 2006, som vel også er gældende i dag?

AK-Samvirke anerkender imidlertid, at en ændring af den hidtidige praksis sker via

lovgivning.

Kommentar:

Det er rigtigt, at ph.d.-studerendes adgang til dagpenge baseres på den omtalte

praksis samt desuden som følge af, at ph.d.-uddannelsen i 1998 er gået fra at være

en SU-berettigende uddannelse til at være en egentlig ansættelse, da ph.d.-

studerende, som får bevilget stipendium til gennemførelse af ph.d.-studiet ved et

universitet, ansættes som ph.d.-stipendiater.

Som det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, er der i dag ikke

samspil mellem intentionerne bag dagpengelovgivningens regler om ret til arbejds-

løshedsdagpenge under uddannelse i visse situationer og SU-lovgivningen samt

reglerne om ansættelse af ph.d.-stipendiater.

Som anført ovenfor i kommentarer til FTF om baggrunden for lovforslaget er det

regeringens opfattelse, at ph.d.-studerendes brug af muligheden for at modtage ar-

bejdsløshedsdagpenge samtidig med færdiggørelse af en ph.d.-uddannelse har nået

et omfang, som ikke er foreneligt med formålet med lovgivningen. Det er således

regeringens opfattelse, at det aldrig har været meningen med dagpengesystemet, at

dette skal virke som en uddannelsesstøtte- eller forskerstøtteordning.

L 63 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Der er således tale om en samlet vurdering af situationen, herunder også de hen-

syn, som i sin tid lå bag den omtalte praksis, som nu ændres ved en lovændring,

hvilket netop er den lovtekniske rigtige måde at gøre op med en praksis på.

AC og AK-Samvirke tvivler på, at der med forslaget er tale om så stor en besparel-

se, og anmoder om, at få de beregningstekniske forudsætninger nærmere beskrevet.

Det er rigtigt, at der er en forskel mellem tilgangen af lønnede ansatte til ph.d.-

stipendiater og tildelte ph.d.-grader 3 år efter. Men at hele forskellen er begrundet i,

at ph.d.-studerende forlænger studiet på dagpenge, vil de gerne se dokumentation

for. Forskellen kan også være begrundet i ”4+4”-ordinger, at nogle er faldet fra

studiet undervejs eller har forlænget studiet af andre grunde, fx barsel, og at der of-

te går 3 måneder mellem man afleverer ph.d.-projektet og får det godkendt, hvor

ph.d.-stipendiaterne er jobsøgende, og nogle af dem hæver dagpenge i denne perio-

de.

Aarhus universitet (AU) kan ikke genkende den beskrevne situation i lovudkastet.

Det fremhæves, at hvis der opstår problemer med progressionen på universitet, kan

den ph.d.-studerende søge om forlængelse, som i givet fald er fuldt finansieret. Al-

ternativt udskrives den studerende, og der er dermed ikke tale om en fortsættelse af

uddannelsen, selvom muligheden for at indlevere afhandlingen senere bibeholdes.

AU er derfor tvivlende overfor skønnet om, at 550 ph.d.-studerende årligt modtager

arbejdsløshedsdagpenge. AU anbefaler derfor en nærmere gennemgang af tal-

grundlaget herunder sikring af, at der ikke medregnes ph.d.-studerende med ret til

dagpenge på dimittendvilkår efter indleveret afhandling og dermed ophør af studie-

aktivitet. Der peges på, at der er en stigende tilgang til ph.d.-studiet, hvilket kan

forklare stigningen i antallet af ph.d.-studerende, der modtager dagpenge.

Aalborg Universitet kan ligeledes heller ikke genkende det talmæssige grundlag for

lovudkastet.

Københavns Universitet (KU) peger på, at en stigende tilgang til ph.d.-studiet kan

forklare stigningen i antallet af ph.d.-studerende, der modtager dagpenge og tilfø-

jer, at der ikke forholdsmæssigt er færre, der gennemfører uddannelsen under an-

sættelsen.

Kommentar:

Målgruppen er fundet ved at sammenkøre uddannelses- og dagpengeoplysninger.

På denne baggrund er det belyst, om der er et tidsmæssigt sammenfald mellem pe-

rioder, hvor personer er indskrevet som ph.d. studerende, og perioder, hvor de

modtager dagpenge. Det er valgt alene at medregne personer, der har modtaget

dagpenge og været ph.d. studerende samtidigt i mindst 3 måneder. På denne måde

er der set bort fra personer, der modtager dagpenge i perioden efter, de har afleve-

ret deres afhandling og frem til bedømmelsen. På denne baggrund skønnes det, at

der er ca. 550 personer, der vil blive berørt af forslaget. Skønnet fastholdes der-

med.

AC savner en god begrundelse for, at bestemmelserne i § 62 a i lov om arbejdsløs-

hedsforsikring med det nye forslag ikke anvendes diskriminerende overfor enkelte

grupper på arbejdsmarkedet.

L 63 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Kommentar:

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at det ved lov er muligt at fastlægges,

hvilke typer uddannelse det er muligt at deltage i, men der modtages dagpenge.

Der er således tale om, at der lovgivningsmæssigt gennemføres nogle begrænsnin-

ger, som Folketinget forholder sig til.

AK-Samvirke peger på, at det bør være et generelt princip, at besparelser – der

måtte findes i dagpengesystemet – tilfalder dagpengesystemet igen og dermed bli-

ver inden for dagpengesystemet.

Kommentar:

Det er regeringens opfattelse, at der ikke kan opstilles et sådant generelt princip.

Danske Universiteter har modtaget svar fra Københavns-, Aarhus-, Syddansk- og

Aalborg Universiteter. Syddansk Universitet har ikke bemærkninger til lovudka-

stet.

Københavns Universitet (KU) kan ikke tilslutte sig forslaget om at ophæve ph.d.-

studerendes ret til arbejdsløshedsdagpenge. KU ser ikke reale grunde der nødven-

diggør, at ph.d.-studerende skal udelukkes for den kreds af studerende, der fortsat

har ret til arbejdsløshedsdagpenge efter § 62 a, stk. 2, og således får deres uddan-

nelse finansieret af dagpengesystemet. En ph.d.-uddannelse er en betydelig sam-

fundsmæssig og økonomisk investering, og der er derfor en betydelig interesse i, at

der fortsat er mulighed for at afslutte ph.d.-uddannelsen som et dagpengeberettiget

deltidsstudie.

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Peger på, at de fleste ph.d.-studerende afle-

verer deres afhandling inden for fristen på 3 år. Hvis der er behov for forlængelse,

ansættes de pågældende som videnskabelige assistenter på DTU, eller den stude-

rende vil arbejde videre med afhandlingen under ansættelse i en virksomhed eller i

en dagpengeperiode. Normalt drejer det sig om et par måneder. Afskaffes mulighe-

den for dagpenge, vil DTU afbryde ph.d.-studiet, da pågældende ellers vil være

uden forsørgelsesgrundlag. Dermed risikerer den ph.d.-studerende aldrig at få fær-

diggjort sin afhandling og dermed blive dårligere stillet på arbejdsmarkedet, end

hvis pågældende har en ph.d.-grad. Det anbefales derfor, at loven ikke ændres.

RKU - Rektorkollegiet for de kunstneriske og kulturelle uddannelser gør indsigelse

mod forslaget om helt at ophæve ph.d.-studerendes ret til dagpenge. RKU forslår i

stedet, at dagpengesystemet giver mulighed for, at den Ph.d.-studerende får ret til

supplerende dagpenge i op til 6 måneder. Med en kombination af arbejde på deltid

og supplerende dagpenge efter gældende regler vil den ph.d.-studerende dermed

kunne forblive indskrevet og færdiggøre sin afhandling.

RKU redegør nærmere for brugen af muligheden for dagpenge under ph.d.-forløb,

og peger på, at lovforslaget kan få flere uhensigtsmæssige konsekvenser - sænket

faglig standard, ph.d.-studerende, der giver op, institutionen opgiver projektet,

merudgifter for institutionen og den ph.d.-studerende. Der peges igen på, at adgang

til supplerende dagpenge, jf. ovenfor, vil forbedre vilkårene for at afslutte ph.d.-

forløbet.

L 63 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

AUPA (Aarhus Universitets ph.d.-forening) peger på en lang række årsager til, at

den ph.d.-studerende ikke kan færdiggøre studiet inden for tidsrammen, og at det

kan være meget svært at opfylde kravene til ph.d.-programmet inden for bekendt-

gørelsens rammer. Der peges på, at en mangel på sikkerhedsnet for forsinkede

ph.d.-studerende betyder, at nogle ikke bliver færdige. Det er spild af dyr uddan-

nelse. AUPA medgiver, at der kan tænkes i en udnyttelse af dagpengereglerne for

at forlænge ph.d.-forløbet

AUPA foreslår, at udsætte effektueringsdatoen til januar 2018 under hensyntagen

til de studerende, som måtte have en forventning om at kunne færdiggøre ph.d.-

forløbet på dagpenge.

Kommentar:

Der henvises til det ovenfor til FTF anførte om baggrunden for lovforslaget. I for-

hold til RKUs forslag om forbedret adgang til supplerende dagpenge for ph.d.-

studerende bemærkes, at reglerne om supplerende dagpenge forudsætter, at dag-

pengebetingelserne i øvrigt er opfyldt.

Det betyder bl.a., at det således ikke vil være muligt at modtage supplerende dag-

penge i et ansættelsesforhold, hvor ph.d.-uddannelsen færdiggøres, hvis forslaget

om, at der ikke kan udbetales dagpenge til personer, der er omfattet af en ph.d.-

uddannelse omfattet af lov om universiteter og lov om videregående kunstneriske

uddannelsesinstitutioner, gennemføres, og pågældende fortsat er indskrevet ved

uddannelsesinstitutionen.

Hvis pågældende ikke er indskrevet ved uddannelsesinstitutionen, har pågældende

mulighed for at færdiggøre sin ph.d.-uddannelse i sin fritid samtidig med modta-

gelse af dagpenge. Det er en vigtig forudsætning, at pågældende står fuldt ud til

rådighed for arbejdsmarkedet, og kan møde i et forløb med dags varsel.

En imødekommelse af RKUs forslag vil være i modstrid med regeringens intentio-

ner om, at ph.d.-studerende ikke skal have ret til dagpenge i forbindelse med gen-

nemførelsen af et ph.d.-forløb. En gennemførelse af RKUs forslag vil kræve en ra-

dikalt anderledes ordning om supplerende dagpenge til ph.d.-studerende, og RKUs

forslag ligger således uden for rammerne af nærværende lovforslag.

Det fremhæves i den sammenhæng, at der med gennemførelsen af dagpengerefor-

men er enighed mellem aftalepartierne om, at reglerne om supplerende dagpenge -

efter et fremtidigt folketingsvalg – giver ret til 30 ugers supplerende dagpenge in-

den for 104 uger, at genoptjeningen heraf kan ske løbende i perioden med supple-

rende dagpenge, at genoptjening forudsætter 6 måneders fuldtidsarbejde inden for

de sidste 12 måneder og at perioden med supplerende dagpenge kan forlænges

med op til 12, hvis pågældende har haft arbejde.