Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af lovforslag nr. L 62:

Forslag til lov om ændring af færdselsloven. (Ophævelse af hørekrav for førere af motorkøretøjer).

Af transport- og bygningsministeren (Hans Christian Schmidt).

(Fremsættelse 09.11.2016).

Forhandlingen er åbnet, og det er hr. Rasmus Prehn, Socialdemokratiet.

Nu har vi jo flere gange fra socialdemokratisk side kritiseret den siddende regering for, at der ikke sker nok på det transportpolitiske område, og har også sagt, at vi godt så, at der navnlig i forhold til investerings- og anlægssiden skete noget mere. Det mener vi selvfølgelig stadig væk, men der er jo sjældent noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget andet. Det, man kan sige, er, at det i en situation som den her, hvor der så har været ro i ministeriet til at kaste sig over andre udfordringer, faktisk er lykkedes ministeren og ministeriet – og det vil jeg gerne rose dem for – at få kigget en række regelsæt igennem, som har været uhensigtsmæssige, hvor helt almindelige borgere er kommet i klemme, og hvor tingene har foregået tungt og bureaukratisk.

Her er der altså tale om et lovforslag, hvor der lægges op til at ændre de krav, der har været hidtil, om, at man, hvis man som hørehæmmet har skullet erhverve sig et kørekort og have det udstedt eller have det generhvervet, så har skullet op til en lægeundersøgelse, og det selv om der rent faktisk også er en anden regel, der siger, at man, så længe man har en bil med to sidespejle, faktisk gerne må køre, selv om man har en hørenedsættelse eller er døv. Der synes vi fra socialdemokratisk side, det er et positivt forslag, at ministeren så lægger op til at gøre det nemmere for de her mennesker, sådan at man kan erhverve kørekort på lige vilkår med alle andre, fordi der altså er det sikkerhedsudstyr, der skal være, i form af spejle og andet. Der er heller ikke noget, der tyder på, at der er flere uheld med folk med hørenedsættelse, og så er der faktisk ikke nogen grund til at forskelsbehandle dem på en negativ måde, hvor de skal op til lægeundersøgelse og andet.

Så vi vil fra socialdemokratisk side faktisk gerne kvittere for, at ministeren har fået mulighed for at kaste sig over de her opgaver. Vi kan forstå, at der er en række tiltag i forhold til det, man sådan kalder trafikmedicinske forslag, altså hvor borgere, som er kommet i klemme på grund af et helbredsproblem, bliver stillet meget vanskeligt i forhold til nogle af de her procedurer, og der er det positivt, at ministeriet med ministeren i spidsen har sat sig for at få ryddet ud i det her, så man får nogle mere forståelige og fornuftige regler. Så vi forstår godt, at der i de høringssvar, der er indgivet på det her område – og det er jo lige fra Dansk Kørelærer-Union, til Høreforeningen, til Danske Seniorer, Faglige Seniorer, Ældre Sagen og andre – har været meget positive tilkendegivelser i forhold til det her forslag. For det giver god mening, at man, når man har nogle regler, der er uhensigtsmæssige, skynder sig at få lavet dem om. Så en stor tak til ministeren for at komme med det her forslag. Det er et lille, men et betydningsfuldt og godt forslag.

Tak. Hr. Kim Christiansen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand. Som det blev sagt, er det et lille forslag, men dog vigtigt for de mennesker, det handler om, og her er det altså folk med nedsat hørefunktion, som nu ikke længere skal have en særlig lægeudtalelse om høreevne for at kunne erhverve et kørekort. Der ligger selvfølgelig en besparelse i det, men også en sidestilling med alle andre, der skal have et kørekort.

Det med de to spejle kommer man nok om ved, da alle nyere biler i dag er forsynet med to spejle, så det bør ikke være noget problem.

Det, jeg også synes er positivt ved forslaget – det skal regeringen have ros for – er, at man, som der står i forslaget, ikke vil have regler, der er unødigt strengere, end hvad der kræves efter EU-retten i EU's tredje kørekortsdirektiv. Det er jo nytænkning fra regeringens side, at man faktisk ikke overimplementerer de her EU-direktiver, for det har man jo haft for vane på en masse andre områder, bl.a. cabotage, så det glæder mig.

Når nu vi er inde omkring, at man på det her trafikmedicinske område vil mindske bureaukratiet, håber jeg også, at man vil kigge på reglerne for fornyelse af erhvervskørekort osv. i forbindelse med diabetes, epilepsi og lignende ting. Det er i dag meget, meget bøvlet og måske lidt unødvendigt i kraft af de her EU-regler.

Men alt i alt er det et rigtig godt forslag, som Dansk Folkeparti naturligvis kan støtte.

Tak for det. Den næste er hr. Hans Andersen, Venstre.

Tak for det. Som sagt er lovforslaget, som vi behandler i dag, en del af et større reformarbejde på kørekortområdet. Kørekortområdet er gået hen og blevet unødig bureaukratisk. Lange sagsbehandlingstider gør sig gældende, og det skal vi tage hånd om.

Med lovforslaget i dag foreslås det som sagt, at hørekravet for førere af motorkøretøjer ophæves. Således vil der fremover ikke blive stillet krav om lægeundersøgelse, før kørekortet kan udstedes eller fornys. Vi sikrer således en effektivisering og afbureaukratisering af kørekortsystemet. Ligeledes vil vi heller ikke unødigt føre en strengere linje på kørekortområdet end gældende EU-ret. Som det er i dag, er det allerede et krav, at biler skal være udstyret med to sidespejle. Bilister med nedsat eller manglende høreevne har således mulighed for at orientere sig tilstrækkeligt i trafikken. Det vil derfor heller ikke gå ud over færdselssikkerheden, da bilisten stadig væk vil kunne orientere sig i trafikken ved hjælp af spejlene i bilen.

Så på den baggrund skal jeg meddele, at Venstre støtter lovforslaget. Tak.

Tak for det. Hr. Henning Hyllested, Enhedslisten

Jeg kan forstå, at lovforslaget i hvert fald til en vis grad er affødt af, at der er foregået en såkaldt administrativ omstrukturering, som man kalder det i bemærkningerne, af behandlingen af sager på kørekortområdet, således at man gik fra at behandle det i de 12 politikredse til, at det i stedet for behandles i politiets to såkaldte administrative centre. Og det er det, der gør, at jeg har det sådan lidt dobbelt med det her lovforslag.

Jeg skal med det samme understrege, at Enhedslisten stemmer for lovforslaget. Men når vi sådan alligevel hæver øjenbrynene lidt, er det jo, fordi det her ligesom lidt er affødt af, at der er sket den her centralisering, at der er sket en ophobning af sagsmængder, at man deraf har fået lange sagsbehandlingstider på grund af den her såkaldte omstrukturering, og at man derfor ligesom forsøger at kompensere eller imødegå problemet med bl.a. det her lovforslag. Jeg kan forstå på det, at det også er et led i det såkaldte reformarbejde, som regeringen har kørende, og som skal gøre helbredskravene mere gennemsigtige for borgerne. Det er selvfølgelig et ædelt formål, som vi støtter.

Men jeg kan alligevel ikke lade være med at tænke, at man ligesom gør en dyd af nødvendigheden. Det er ikke sådan færdselssikkerheden, man i virkeligheden diskuterer, som udgangspunkt. Det er, fordi man er rendt ind i nogle administrative problemer med lange sagsbehandlingstider. For man kunne jo lige så godt spørge sig selv: Hvorfor gjorde man ikke det her for 10 år siden? Da var der også to sidespejle på alle bilerne, og det er åbenbart det, som Sundhedsstyrelsen lægger til grund skal være til stede for at kompensere for nedsat eller helt manglende hørelse. Så hvorfor ikke for 10 år siden? Nej, da havde man så ikke lange sagsbehandlingstider, så der var det af en eller anden grund ikke nødvendigt, men det er det så nu.

Der er jo en årsag til, at Danmark placerer sig så godt, som vi gør, i færdselssikkerhedsmæssig sammenhæng, nemlig at vi faktisk stiller skrappe krav på alle mulige områder, og at vi kæmper vildt for at holde farten nede, om jeg så må sige. Men jeg bemærker også, at senere i den her folketingssamling skal vi behandle et lovforslag om, at ældre ikke skal gennemgå et lægetjek, eller at der skal lempes på kravene til det. Vi har lige forhøjet alderen fra 70 til 75 år, og nu vil man så ophæve det her.

Altså, vi er fra Enhedslistens side utrolig opmærksom på – eller meget optaget af – færdselssikkerheden, og jeg skal gerne indrømme, at jeg selv, også i Enhedslistens gruppe, hører til hardlinerne på det punkt. Men det er selvfølgelig, fordi vi har at gøre med biler, som er de rene dræbermaskiner i hænderne på ukyndige eller ukvalificerede eller folk, der helbredsmæssigt ikke lever op til kravene. Efter vores mening er det faktisk ikke en menneskeret at erhverve kørekort. Men det handler selvfølgelig om, at mennesker, herunder selvfølgelig handicappede mennesker, skal sikres mobilitet, og det kan man jo gøre på mange måder. Regeringen har ikke ligefrem den kollektive trafik inde på lystavlen, kan man sige, så det er et andet af problemerne.

Men vi er selvfølgelig for lovforslaget, fordi vi jo bemærker, at Sundhedsstyrelsens krav til at kompensere for manglende eller nedsat hørelse er, at der er to sidespejle, og det vurderer man er tilstrækkeligt. Og det gør selvfølgelig også indtryk, at der i forvejen på den baggrund gives mange dispensationer eller opnås kørekort for hørehæmmede. Det er også klart, i og med at de to sidespejle jo altså er standard og er en betingelse for at få en EU-typegodkendelse i dag. Så det må man sige at man er dækket ind af.

Så må man bare håbe, at Sundhedsstyrelsen har hold i dokumentationen for, at det er tilstrækkeligt. Det går vi så foreløbig ud fra at det er, og derfor stemmer vi for lovforslaget.

Tak for det. Hr. Villum Christensen, Liberal Alliance.

Tak for det. I modsætning til den foregående taler synes vi jo ikke, at myndighederne skal bruge kræfter på at løse ikkeproblemer, og derfor er vi meget tilfredse med det arbejde, ministeriet har sat i gang.

Ellers tror jeg ikke, jeg kan bidrage meget til debatten. Det meste er sagt. Det er et forslag, hvor man vil bløde op i forhold til en bestemt høreevne for at kunne køre visse motorkøretøjer. Det kan vi sagtens tilslutte os. Vi tror bestemt, der er grund til at antage, at hørehæmmede er endnu mere agtsomme som bilister, end mange raske vil være, med de kompensationsmuligheder, vi har i dag. Vi ser slet ikke grund til, at lovgivningen skulle operere med sådanne begrænsninger. Det er trods alt ikke synshandicap, vi har med at gøre.

Vi tilslutter os forslaget.

Tak for det. Hr. Roger Matthisen, Alternativet.

Tak for det. Til den foregående ordfører kan jeg sige, at vi jo inden for en nærmere fremtid vil have selvkørende biler, og så kan de synshandicappede få lov til at være mobile i samme omfang som alle os andre.

I Alternativet er vi meget optaget af at arbejde med ligestilling, med diskrimination, og derfor synes jeg egentlig, at det er den tematik, jeg vil tale ind i det her lovforslag. For det handler om at få ligestilling i vores samfund, og det er klart – med billedet af en teenager, der sidder og lytter til høj musik, kontra en hørehæmmet – at det jo er sidespejlene, som man primært skal bruge i forhold til at være en dygtig og ordentlig bilist. Så selvfølgelig skal hørehæmmede ikke diskrimineres, og jeg er rigtig glad for, at regeringen har taget stilling med det her lovforslag.

Jeg tænker, at det her med diskrimination og ligebehandling egentlig er noget, vi måske alle sammen – og det vil jeg gerne opfordre til, det er vi optaget af i Alternativet – skulle tænke ind i alle vores lovforslag. Det gælder egentlig også med vores landdistrikter, at man lige tænker en ekstra gang over, hvordan det påvirker hele Danmark.

Så med det siger jeg tak for ordet.

Så er det hr. Andreas Steenberg, Radikale Venstre.

I Radikale Venstre synes vi, at vi her i Folketinget i videst muligt omfang skal hjælpe alle mennesker med at kunne opnå den værdighed, som det er at kunne klare sig selv, den frihed, der ligger i at kunne klare sig selv og forsørge sig selv, så man ikke skal være afhængig af alle andre. Når jeg mødes med Danske Handicaporganisationer, fortæller de mig, at det, der er formålet med deres arbejde, er at sørge for, at mennesker med forskellige handicap i videst muligt omfang kan være selvhjulpne og klare sig selv på lige fod med alle andre i samfundet. Selvfølgelig er der mennesker, der har handicap, der gør, at det ikke er muligt for dem, desværre, men i hvert fald synes jeg at vi her fra Folketingets side skal sørge for, at vi ikke er med til at bidrage til, at mennesker med forskellige handicap ikke kan klare sig på samme vilkår som alle andre.

Det kan selvfølgelig lyde lidt mærkeligt, at man med det her lovforslag fjerner kravet om, at folk skal kunne høre, når de kører bil. Men hvis man tænker lidt over det, så er der for alle os, der i hvert fald fysisk set godt kan høre, sådan set ikke noget krav om, at vi også kan høre, når vi kører bil. Vi må gerne sidde med høretelefoner på og høre et eller andet fra telefonen, vi må gerne høre høj musik, vi må gerne snakke med dem, der ellers er i bilen, vi behøver sådan set ikke at kunne høre, selv om vi fysisk kan høre. Derfor er det sådan set ikke rimeligt, at folk med forskellige typer hørenedsættelse ikke må køre bil på lige fod med os andre, for der stilles sådan set ikke krav til os andre om, at vi også kan høre, når vi kører bil.

Derfor synes jeg, det er et helt rimeligt og godt forslag at fjerne den her diskriminering af disse mennesker, sådan at de nemt kan få et kørekort ligesom alle os andre. Derfor vil vi i Radikale Venstre med glæde støtte det her lovforslag.

Tak for det. Hr. Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti.

Det er jo træls nok i sig selv at være hørehæmmet, og der er ingen grund til, at vi fra statens side skal fortsætte med at diskriminere og forskelsbehandle.

SF støtter det her lovforslag, der kan være med til at gøre en gruppe borgere mere selvhjulpne eller – ja – selvkørende.

Tak for det. Så er det hr. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti.

Vi støtter også lovforslaget. Det gør vi, fordi vi gerne vil være med til at sikre, at hørehæmmede kan få lov til at køre bil og dermed få de samme muligheder, som alle andre har, for at komme rundt. Men jeg må også sige, at jeg synes, at debatten her har været lidt blind for ulemperne ved det her lovforslag. Jeg hørte de tre foregående ordførere tale om diskrimination. Det er ikke det, der er tale om.

Der er tale om et sikkerhedshensyn, og det er altså ikke helt uden problemer med det her lovforslag, for man bruger ofte sin hørelse til at orientere sig i trafikken. Det er et rigtigt og et godt argument, at når man med høretelefoner på har lov til at høre høj musik, mens man kører bil, må man også kunne have lov til at køre bil, hvis ikke man er i stand til at høre normalt. Men jeg synes ikke, at man skal være blind for, at der i nogle situationer altså godt kan ske trafikuheld, fordi folk ikke er i stand til at høre.

Da jeg kørte ude på Amager for nogle dage siden, holdt jeg ved et hjørne, hvor jeg ikke kunne se noget, og der brugte jeg min hørelse til at orientere mig om, om der kom biler, som jeg ikke kunne se, rundt om det hjørne. Når folk bruger deres bilhorn i trafikken til at gøre opmærksom på, at de befinder sig i nærheden af et køretøj, hvis fører måske ikke har set dem, bruger de også deres ører til at orientere sig i trafikken.

Så jeg synes, det er lidt ensidigt, at man slet ikke er opmærksom på, at der faktisk er nogle problemer, hvis folk har hørenedsættelse. Jeg er ikke ekspert, så jeg kan ikke sige, hvor stort problemet er, jeg kan ikke sige, hvor mange farlige situationer der vil kunne opstå. Men vi kunne godt tænke os, at man, når man indfører det her krav, på et eller andet tidspunkt forsøger at skaffe noget statistik fra andre lande for at se, om det her er et problem, og at man også holder øje med, om der opstår trafikuheld af de her grunde. For det handler om sikkerhed, og det er rimelig alvorligt, hvis der sker trafikuheld. Så vi synes måske nok, at man godt må være en lille smule forsigtig, og at man anerkender, at der er en årsag til, at det her krav oprindelig blev indført.

Men det ændrer ikke ved, at vi støtter lovforslagt. Vi er tilhængere af generelt at afregulere og fjerne krav, som ikke er nødvendige, og vi synes også, at når man vejer fordele mod ulemper, må det være en meget stor fordel for de hørehæmmede, at de kan få lov til at køre bil, og derfor agter vi at stemme for.

Tak for det. Hr. Roger Matthiesen for en kort bemærkning. Værsgo.

Tak for det til ordføreren. Nu er det jo sådan, at vores verden engang ikke var så oplyst, som den er i dag, og derfor har vi haft både usagte og nedskrevne regler vedrørende love og tiltag, som diskriminerer nogle befolkningsgrupper over for andre, men så er vi blevet klogere, og det er også derfor, vi eksempelvis har vedtaget love om menneskerettigheder, ligebehandling osv. Der er jo dokumentation, og vi kan også læse i vores høringssvar, at sidespejlene skulle være nok til at orientere sig, så agerer ordføreren ud fra kendt viden, eller er det måske mere en følelsesmæssig orientering til lovforslaget?

Værsgo.

Jeg kan overhovedet ikke se, hvor hr. Roger Matthiesen vil hen med den her snak om diskrimination og menneskerettigheder. Diskrimination er, hvis man på et usagligt grundlag fjerner rettigheder fra mennesker. Hvis eksempelvis folk har en anden hudfarve og så ikke kan få et job eller ikke kan komme ind på et diskotek eller andet, er det urimelig forskelsbehandling.

Det er ikke diskrimination, når f.eks. folk, der ikke har deres ben, ikke kan gå, eller når der er nogle fysiske årsager til, at man er nødt til at behandle folk forskelligt. Det er heller ikke diskrimination mod blinde, at de ikke må køre bil. Jeg synes, det er lidt useriøst at kalde det her for diskrimination.

Der er tale om, at vi tager hensyn til sikkerheden og erkender, at høresansen også er en fordel, når man bevæger sig rundt i trafikken. Det er sund fornuft, og det er det, jeg baserer mig på.

Hr. Roger Matthiesen.

Jeg er egentlig meget enig med ordføreren i, at diskrimination ikke er lig med samme behandling for alle. Nogle gange er vi nødt til at forskelsbehandle netop for at være lige, så det vil jeg give ordføreren ret i.

Grunden til, at jeg talte om diskrimination fra talerstolen, var netop, at jeg mener, det er noget, vi skal tænke ind i alle vores ordførerskaber, og det her ligger lige til højrebenet og er en åbenlys diskrimination af hørehæmmede.

Hr. Rasmus Jarlov.

Det er jo altid fint, hvis man kan få lidt programerklæringer og plusord ind i sin ordførertale, så det synes jeg da Alternativet skal have lov til. Men jeg synes ikke, at man sådan i flosklernes hellige navn skal se bort fra sund fornuft, og jeg synes, det er sund fornuft, at man har nogle forbehold. Når folks sanser er hæmmede, har de vanskeligt ved at orientere sig i trafikken, og så er der også en risiko forbundet med, at de bevæger sig i trafikken.

Så som sagt stemmer vi for lovforslaget, fordi vi også godt kan se fordelene ved det her, men jeg synes, debatten måske lige er kammet en lille smule over, når man begynder at tale om diskrimination og menneskerettigheder.

Tak for det. Der er ikke flere bemærkninger. Så er det transport- og bygningsministeren. Værsgo.

Jeg vil gerne starte med at takke ordførerne for den positive modtagelse af lovforslaget. Der var lidt variationer over det, men jeg oplevede det generelt positivt. Jeg vil også godt starte med at sige, at der var nogle spørgsmål, og dem skal jeg nok vende tilbage til til sidst i mit indlæg.

Men først vil jeg lige sige, at forslaget jo har til formål at gøre det muligt for personer, der er hørehæmmede eller døve, at få kørekort på samme vilkår som andre. Jeg skal også sige, at når vi er nødt til at gøre det ved lov, er det jo, fordi reglen her stammer tilbage fra 1913.

Som det er dag, skal døve og hørehæmmede personer undersøges af lægen for den nedsatte hørelse, før de kan få kørekort, og lægeattesten sendes til politiet, der afgør, om den pågældende kan få kørekort. For øvrige personer træffes afgørelsen af kommunen, hvilket tager væsentlig kortere tid. Personer, der er døve eller hørehæmmede, skal dermed gennemgå en meget længere og mere kompliceret sagsbehandling, selv om manglende hørelse ikke udgør en risiko for trafiksikkerheden.

Vi skal altså lige minde hinanden om, at vi her har lavet en regel, ikke på baggrund af trafiksikkerhed, men på baggrund af noget andet. For den manglende hørelse udgør ikke en risiko for trafiksikkerheden. Vi forholder os jo til færdselsloven i dag, og jeg vil bare sige, at det derfor er det, der skal være i fokus, altså trafiksikkerheden. Jeg siger det også lidt, fordi jeg ikke så gerne vil ind i en debat om, hvad man måtte mene om det. Jeg kan godt høre, at der kan være nogle synspunkter, men jeg forholder mig udelukkende til det her, som danner grundlaget for de indspil, jeg får fra fagkundskaben.

Der stilles nemlig kun krav om, at man for at kunne kompensere for den manglende hørelse skal have to sidespejle på sit køretøj. Og så er vi derhenne, hvor man må sige, at når man har en regel om, at det er det, der kompenserer, så er det også det, som jeg mener vi skal lægge til grund. Det har langt de fleste køretøjer allerede i dag, ligesom der for størstedelens vedkommende også er EU-krav om to sidespejle.

Så der er ingen grund til, at vi kræver, at døve og hørehæmmedes fornyelse af kørekort skal undergå en helbredsmæssig vurdering for at konstatere, at deres bil skal have to sidespejle. Det hænger simpelt hen ikke sammen. Jeg vil bare opfordre til, at fordi vi har gjort noget i lang tid – det er så lidt et svar til hr. Henning Hyllested – behøver det ikke at være rigtigt. Altså, det kan da sagtens være, at vi har foretaget os noget, som sådan set ikke er rigtigt. Når vi opdager det og kommer frem til det, så synes jeg også, at vi skal gå ind og kigge på det. Og til det spørgsmål, som hr. Henning Hyllested stillede, altså hvorfor man ikke har gjort det for lang tid siden, ja, der må jeg svare, at det er ude af mine hænder med hensyn til at svare på det, for jeg har først fået færdselsloven over i mit område ved regeringsskiftet, altså for godt halvandet år siden. Så jeg kan ikke svare på det. For man kunne måske godt finde tilbage og se, om der har været nogle overvejelser og sådan noget, men jeg bliver spørgeren svar skyldig, for jeg har kun haft det her, siden vi trådte i regering.

Forslaget her skal sikre, at de krav, vi stiller til personers helbred, når de skal have kørekort, giver god mening. Jeg foreslår derfor, at vi fjerner kravet i færdselsloven om, at man skal have tilstrækkelig høreevne for at få kørekort.

Helt generelt vil jeg godt sige, at kravet om hørelse jo er, som jeg sagde lige før, tilbage fra færdselsloven af 1913. Det står i forarbejderne til denne lov, at man skal kunne høre godt for at få kørekort. Det er således nødvendigt med en lovændring, før man kan fjerne kørekortbekendtgørelsens krav til hørelse, da kørekortbekendtgørelsen ikke må være i modstrid med lovens krav. Det skulle selvfølgelig nok have været gjort på et tidligere tidspunkt, det kan man jo sagtens diskutere. For når man kunne kompensere ved at have sidespejle, giver det jo ingen mening at have det stående. Men sådan tror jeg nu at der er så meget. Men nu gør vi det i hvert fald, og jeg forstår jo også, at man er meget enig i det.

Så vil jeg godt sige lidt om, hvorfor vi er i gang med det her. For hvorfor kommer det op? Jamen det gør det, fordi vi i Transport- og Bygningsministeriet er i gang med – og det har vi været i godt og vel det seneste år – et større reformarbejde på kørekortområdet. Arbejdet består bl.a. af en gennemgang af det trafikmedicinske område for at fjerne unødige regler og afbureaukratisere sagsbehandlingen af de sager. De fleste af Folketingets partier har jo været med, hvor vi har diskuteret nogle ting, uden at jeg vil begynde at komme ind på de forlig, vi har indgået med hinanden. Men der har jo været en del ting heri. Og jeg vil også allerede bare advare om, at der er mere i sigte, for når vi går ind og kigger på ældre og deres forhold, når de skal have kørekort osv., så vil jeg håbe, at vi også her i Folketinget vil lade det være det bærende element, nemlig at vi kigger på, om der er noget færdselssikkerhedsmæssigt i det. Vi har også haft nogle andre ting, hvor vi havde en diskussion om hash og alkolåse osv.

Jeg beder bare om, at vi hele tiden holder det fokus, nemlig at når det er færdselsloven, vi taler om, kan vi godt have synspunkter på mange områder af det – det kvitterer jeg for og respekterer i den grad – men vi skal huske at kalde det ved sit rette navn. Hvis det er noget, der er færdselssikkerhedsmæssigt, skal det altså også kunne begrundes af eksperter med, at det er på grund af færdselssikkerhed og ikke på grund af, at man har nogle andre holdninger til det. For det respekterer jeg fuldt ud at man kan have.

Så altså, jeg beder Folketinget tage vel imod det, og det har jeg også kunnet høre man har gjort. Og samtidig annoncerer jeg, at der kommer andre ting, fordi vi er i gang med et stort arbejde for at finde ud af, om vi i grunden har flere regler – det har vi – som jo ikke kan begrundes med færdselssikkerheden, men må begrundes med noget andet. Der håber jeg også på Folketingets velvillighed. Men indtil da siger jeg tusind tak for den pæne modtagelse, og jeg tror, at der er mange mennesker, som bliver glade for, at det nu er det fokus, der gør, at når vi kan gå ind og fjerne kravet her, er det, fordi der færdselssikkerhedsmæssigt ingen betænkeligheder er.

Tak for det. Hr. Rasmus Jarlov, værsgo.

Nu støtter vi jo lovforslaget, men jeg er måske ikke helt så ukritisk, med hensyn til om der ikke godt kunne være nogle færdselssikkerhedsmæssige situationer, som kunne opstå, når folk med nedsat hørelse kører. Jeg har det sådan, at en ting er, at der måske er noget statistik og nogle eksperter, der siger noget, men jeg kan også meget godt lide at forstå, hvorfor tingene er, som de er.

Derfor vil jeg høre, om ministeren kunne prøve at forklare, hvordan det kan være, at det, hvis folk mangler en sans, som man også bruger til at orientere sig i trafikken, så man f.eks. kan høre, hvis der bliver dyttet, hvis en bil kommer rullende eller et eller andet, så ikke udgør noget sikkerhedsmæssigt problem. Jeg har umiddelbart lidt svært ved at forstå, at der slet ikke skulle være nogen problemer ved det.

Ministeren

Tak for det. Altså, jeg vil ikke begive mig ud i det, for det er jo muligt at forestille sig nogle ting, som jeg måske bare ikke kan forestille mig. Men man må jo sige, at det i dag er sådan, at der ikke er noget til hinder for, at førere med almindelig hørelse afskærer sig fra lydindtryk udefra, så altså, vi har jo ment, at hvis man sidder i en bil eller andet, er det i orden, at man har afskåret sig muligheden for at kunne høre lyd udefra, vel at mærke så længe man lever op til færdselslovens krav om at være opmærksom i trafikken. Det skal man jo være, men det går jeg ud fra at vi er enige om – det var ikke sådan, jeg forstod spørgsmålet.

Så det påvirker derfor ikke trafiksikkerheden negativt, at hørehæmmede eller døve kører bil, ligesom de allerede kan i dag. Så længe der er to spejle på køretøjet, er der tilstrækkelig mulighed for at kompensere for den nedsatte eller manglende hørelse. Og det er det, fagkundskaben siger, altså at når man ikke kan høre lyde udefra, skal man altså have de to spejle, så man kan orientere sig på den måde.

Jeg forstår godt det, hr. Rasmus Jarlov siger, for det har selvfølgelig at gøre med oplevelser, man kan have. Den diskussion kan man godt tage – det kan jeg godt se. Men det her tager udgangspunkt i, hvad fagkundskaben siger, og det er i det lys, hr. Rasmus Jarlov skal se det.

Hr. Rasmus Jarlov.

Det kan godt være, det lidt bliver noget pedanteri, men vil det måske være mere korrekt at sige, at vi med hensyn til den her lovændring ikke synes, at de trafiksikkerhedsmæssige problemer er store nok til, at vi vil opretholde forbuddet, frem for at sige, at der slet ikke er nogen problemer med det?

Værsgo.

Ja altså, et langt liv i politik – også de mange år, jeg har haft fornøjelsen at være minister – har lært mig, at jeg skal holde mig til de punkter, jeg har fået fra fagkundskaben, og i dem står der, at der ikke er en trafikmæssig sikkerhedsrisiko.

Jeg forstår godt det, hr. Rasmus Jarlov siger, for man kunne godt have nogle oplevelser af den art, men jeg tror ikke, der er evidens for det, hvis man går ind og kigger på det. Man har altså ment, at hvis der er de to sidespejle, kompenserer det for det – for der er selvfølgelig tale om kompensation.

Tak for det.

Så er der ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Transport- og Bygningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.