Folketingets Social- og Indenrigsministeren
Sagsnr.
2016 - 8077
Doknr.
410488
Dato
04-11-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 2. november 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 7 (L 6) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 7:
”Vil ministeren under henvisning til svar på spørgsmål 4, hvoraf det fremgår, at
”stillingtagen til hæftelsesforholdene henholdsvis ansvarsforholdene i konkrete
retsforhold henhører således i sidste instans under domstolene på baggrund
af navnlig almindelige privatretlige regler” bekræfte, at ministeren ikke
har til hensigt at ændre på hæftelsesforhold, men at ministeren ikke kan garantere,
at en ansvarsforskydning vil ske i praksis?”
Svar:
Lovforslaget har til formål at indføre en frivillig markeringsordning i CPR.
Jeg kan bekræfte, at det ikke er hensigten med lovforslaget at regulere, hvilken betyd-
ning den foreslåede mulighed for i CPR at få registreret en markering om, at en borger
ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, skal tillægges ved en ef-
terfølgende stillingtagen til hæftelsesforholdene henholdsvis ansvarsforholdene i et
konkret retsforhold.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann