Til lovforslag nr.
L 59
Folketinget 2016-17
Betænkning afgivet af Undervisningsudvalget den 13. december 2016
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale
uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for
erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love
(Indførelse af folkeskolens afgangseksamen, adgangskrav til erhvervsuddannelserne samt ændringer som følge af lovgivning
om de gymnasiale uddannelsers indhold m.v.)
[af ministeren for børn, undervisning og ligestilling (Ellen Trane Nørby)]
1. Ændringsforslag
Undervisningsministeren har stillet 8 ændringsforslag til
lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 9. november 2016 og var
til 1. behandling den 15. november 2016. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Børne- og Under-
visningsudvalget. Børne- og Undervisningsudvalget er den
12. december 2016 ændret til Undervisningsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og ministeren for børn, undervisning og lige-
stilling sendte den 26. august 2016 dette udkast til udvalget,
jf. BUU alm. del – bilag 255 (folketingsåret 2015-16). Den
9. november 2016 sendte ministeren for børn, undervisning
og ligestilling de indkomne høringssvar og et notat herom til
udvalget.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget (udvalget med undtagelse af EL og
ALT) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede
ændringsforslag.
Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres og Sociali-
stisk Folkepartis medlemmer af udvalget ønsker et uddan-
nelsessystem, der mindsker sociale forskelle og gør alle un-
ge uanset baggrund i stand til at forfølge deres drømme.
Derfor har det været afgørende for S, RV og SF at fastholde
en bred adgang til de gymnasiale uddannelser for alle elever,
der kan og vil. Derfor er partierne tilfredse med, at det er
lykkedes at skabe enighed om nye adgangsbetingelser uden
et højt karakterkrav. I stedet skal der i folkeskolen foretages
en helhedsvurdering af elevernes faglige, sociale og person-
lige forudsætninger, hvilket betyder, at elever kan være ud-
dannelsesparate, hvis de er motiverede, selv om de ikke har
det givne karaktergennemsnit. Alle uddannelsesparate elever
har ret til at komme på den ungdomsuddannelse, de vil, så
længe de har bestået folkeskolens afgangseksamen. Partier-
ne vil følge de nye adgangsbestemmelsers betydning for
søgemønstre og forventer, at Undervisningsministeriets vej-
ledning til skolerne tydeliggør, at uddannelsesparathedsvur-
deringen fortsat er en helhedsvurdering.
S, RV og SF har lagt vægt på de gymnasiale uddannel-
sers opgave med at øge social mobilitet og gøre alle elever
så dygtige som muligt uanset social baggrund, hvilket derfor
er et element i de retningsgivende mål for uddannelserne.
De gymnasiale uddannelser skal både danne eleverne som
mennesker og samfundsborgere og give dem forudsætninger
for at kunne læse videre. For S, RV og SF er tværfaglighed,
samspil mellem fagene og samarbejde helt afgørende for at
klæde eleverne på til den virkelighed, der venter. Partierne
er derfor glade for, at der nu bliver ubegrænsede muligheder
for tværfaglige forløb gennem hele gymnasietiden, og at
tværfaglighed indgår i den mundtlige afprøvning af studie-
retningsprojektet. I det hele taget skal prøveformerne udvik-
les, så de rent faktisk afspejler, hvad elever skal kunne i dag.
Hf er den ungdomsuddannelse, der skaber flest mønster-
brydere og derfor en vigtig prioritet for S, RV og SF. Det er
her en stor gruppe unge fra hjem uden lange uddannelsestra-
AX019462