Til lovforslag nr.
L 59
Folketinget 2016-17
Betænkning afgivet af Undervisningsudvalget den 13. december 2016
5. udkast
til
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale
uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for
erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love
(Indførelse af folkeskolens afgangseksamen, adgangskrav til erhvervsuddannelserne samt ændringer som følge af lovgivning
om de gymnasiale uddannelsers indhold m.v.)
[af ministeren for børn, undervisning og ligestilling (Ellen Trane Nørby)]
1. Ændringsforslag
Undervisningsministeren har stillet 9 ændringsforslag til
lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 9. november 2016 og var
til 1. behandling den 15. november 2016. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Børne- og Under-
visningsudvalget. Børne- og Undervisningsudvalget er den
12. december 2016 ændret til Undervisningsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og ministeren for børn, undervisning og lige-
stilling sendte den 26. august 2016 dette udkast til udvalget,
jf. (folketingsåret 2015-16) BUU alm. del – bilag 255. Den
9. november 2016 sendte ministeren for børn, undervisning
og ligestilling de indkomne høringssvar og et notat herom til
udvalget.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
<>
Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres og Sociali-
stisk Folkepartis medlemmer af udvalget ønsker et uddan-
nelsessystem, der mindsker sociale forskelle, og gør alle un-
ge, uanset baggrund, i stand til at forfølge deres drømme
Derfor har det været afgørende for S, R og SF at fasthol-
de en bred adgang til de gymnasiale uddannelser for alle ele-
ver, der kan og vil. Derfor er partierne tilfredse med, at det
er lykkedes at skabe enighed om nye adgangsbetingelser
uden et højt karakterkrav. I stedet skal der i folkeskolen
foretages en helhedsvurdering af elevernes faglige, sociale
og personlige forudsætninger, hvilket betyder, at elever kan
være uddannelsesparate, hvis de er motiverede, selvom de
ikke har det givne karaktergennemsnit. Alle uddannelsespa-
rate elever har ret til at komme på den ungdomsuddannelse,
de vil, så længe de har bestået folkeskolens afgangseksa-
men. Partierne vil følge de nye adgangsbestemmelsers be-
tydning for søgemønstre og forventer, at Undervisningsmi-
nisteriets vejledning til skolerne tydeliggør, at uddannelses-
parathedsvurderingen fortsat er en helhedsvurdering.
S, R og SF har lagt vægt på, de gymnasiale uddannelsers
opgave med at øge social mobilitet og gøre alle elever så
dygtige som muligt, uanset social baggrund, hvilket derfor
er et element i de retningsgivende mål for uddannelserne.
De gymnasiale uddannelser skal både danne eleverne
som mennesker og samfundsborgere og give dem forudsæt-
ninger for at kunne læse videre. For partierne er tværfaglig-
hed, samspil mellem fagene og samarbejde helt afgørende
for at klæde eleverne på til den virkelighed, der venter. Par-
tierne er derfor glade for, at der nu bliver ubegrænsede mu-
ligheder for tværfaglige forløb gennem hele gymnasietiden,
og at tværfaglighed indgår i den mundtlige afprøvning af
studieretningsprojektet. I det hele taget skal prøveformerne
DokumentId
Journalnummer