L 59 - 2016-17 - Bilag 10: 5. udkast til betænkning

Undervisningsudvalget 2016-17
L 59 Bilag 10
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 59

Folketinget 2016-17

Betænkning afgivet af Undervisningsudvalget den 13. december 2016

5. udkast

til

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale

uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for

erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love

(Indførelse af folkeskolens afgangseksamen, adgangskrav til erhvervsuddannelserne samt ændringer som følge af lovgivning

om de gymnasiale uddannelsers indhold m.v.)

[af ministeren for børn, undervisning og ligestilling (Ellen Trane Nørby)]

1. Ændringsforslag

Undervisningsministeren har stillet 9 ændringsforslag til

lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 9. november 2016 og var

til 1. behandling den 15. november 2016. Lovforslaget blev

efter 1. behandling henvist til behandling i Børne- og Under-

visningsudvalget. Børne- og Undervisningsudvalget er den

12. december 2016 ændret til Undervisningsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og ministeren for børn, undervisning og lige-

stilling sendte den 26. august 2016 dette udkast til udvalget,

jf. (folketingsåret 2015-16) BUU alm. del – bilag 255. Den

9. november 2016 sendte ministeren for børn, undervisning

og ligestilling de indkomne høringssvar og et notat herom til

udvalget.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres og Sociali-

stisk Folkepartis medlemmer af udvalget ønsker et uddan-

nelsessystem, der mindsker sociale forskelle, og gør alle un-

ge, uanset baggrund, i stand til at forfølge deres drømme

Derfor har det været afgørende for S, R og SF at fasthol-

de en bred adgang til de gymnasiale uddannelser for alle ele-

ver, der kan og vil. Derfor er partierne tilfredse med, at det

er lykkedes at skabe enighed om nye adgangsbetingelser

uden et højt karakterkrav. I stedet skal der i folkeskolen

foretages en helhedsvurdering af elevernes faglige, sociale

og personlige forudsætninger, hvilket betyder, at elever kan

være uddannelsesparate, hvis de er motiverede, selvom de

ikke har det givne karaktergennemsnit. Alle uddannelsespa-

rate elever har ret til at komme på den ungdomsuddannelse,

de vil, så længe de har bestået folkeskolens afgangseksa-

men. Partierne vil følge de nye adgangsbestemmelsers be-

tydning for søgemønstre og forventer, at Undervisningsmi-

nisteriets vejledning til skolerne tydeliggør, at uddannelses-

parathedsvurderingen fortsat er en helhedsvurdering.

S, R og SF har lagt vægt på, de gymnasiale uddannelsers

opgave med at øge social mobilitet og gøre alle elever så

dygtige som muligt, uanset social baggrund, hvilket derfor

er et element i de retningsgivende mål for uddannelserne.

De gymnasiale uddannelser skal både danne eleverne

som mennesker og samfundsborgere og give dem forudsæt-

ninger for at kunne læse videre. For partierne er tværfaglig-

hed, samspil mellem fagene og samarbejde helt afgørende

for at klæde eleverne på til den virkelighed, der venter. Par-

tierne er derfor glade for, at der nu bliver ubegrænsede mu-

ligheder for tværfaglige forløb gennem hele gymnasietiden,

og at tværfaglighed indgår i den mundtlige afprøvning af

studieretningsprojektet. I det hele taget skal prøveformerne

DokumentId

Journalnummer

L 59 - 2016-17 - Bilag 10: 5. udkast til betænkning

udvikles, så de rent faktisk afspejler, hvad elever skal kunne

i dag.

HF er den ungdomsuddannelse, der skaber flest mønster-

brydere, og derfor en vigtig prioritet for S, R og SF. Det er

her en stor gruppe unge fra hjem uden lange uddannelsestra-

ditioner får muligheden for at tage en studentereksamen og

læse videre. Mange på en professionsbachelor og nogle på

universitetet. HF er fortsat åbent for alle der kan og vil, og

HF giver fortsat adgang til alle videregående uddannelser,

også universitet. Samtidig bliver HF bliver mere fokuseret

og målrettet, hvilket skal gøre flere i stand til, at komme

igennem uddannelsessystemet og begå sig på det arbejds-

marked, der venter.

S, SF og R er glade for den nye HF, men har en enkelt

bekymring: Muligheden for optag til HF direkte fra 9. klasse

er ikke kommet efter ønske fra partierne, og vi vil holde øje

med, at det ikke bliver den primære adgang til HF. Partierne

ønsker f.eks. ikke at unge skal begynde at vælge HF i stedet

for en erhvervsuddannelse. Der skal holdes fast i målsætnin-

gen om, at flere skal vælge en EUD direkte fra folkeskolen.

En god uddannelse er det bedste, vi kan give vores børn

og unge for at gribe de muligheder, der venter, og håndtere

de udfordringer, de møder på deres vej. Økonomien spiller

en rolle for, at ambitionerne om faglighed og social mobili-

tet i vores uddannelsessystem kan blive til virkelighed. Der-

for er S, R og SF imod regeringens økonomiske politik og

prioritering om, at gymnasierne skal spare år for år, samtidig

med at de skal implementere reformen.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter lovfor-

slaget, fordi det retter op på de fejl, der blev begået i gymna-

siet 2003, da gymnasiereformen blev vedtaget. Lovforslaget

forbedrer gymnasiet på en lang række områder, f.eks. ved at

det tværfaglige fag almen studieforberedelse (AT) er blevet

afskaffet, at der er indført adgangskrav til gymnasiet, at an-

tallet af studieretninger er reduceret, at almendannelsen er

styrket. Almen dannelse er her forstået som erhvervelse af

kundskaber indenfor humaniora, naturvidenskab og sam-

fundsvidenskab, sådan som det også defineres i aftalen om

gymnasiet fra 3. juni 2016:

»At være alment dannet indebærer, at man lever op til et

ideal om kundskaber, viden og færdigheder inden for huma-

nistiske, naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige

områder og opnår indsigt i det historiske og aktuelle forud-

sætninger for vores kultur, normer og folkestyre, og derigen-

nem mulighed for aktiv medvirken i demokratiet. I gymna-

sial sammenhæng lægges særlig vægt på det boglige og det

kundskabsmæssige, fordi de gymnasiale uddannelser er stu-

dieforberedende. Der skal opnås kundskaber og viden gen-

nem uddannelsens fagrække, der sikrer eleven almendannel-

se og forudsætninger for videre studier. «

Dansk Folkeparti er også meget glad for, at vigtige kul-

turfag som religion, historie og oldtidskundskab er fastholdt

som selvstændige fag. HF er ændret grundlæggende, så ud-

dannelsen bliver mere rettet mere imod professionsbachelor-

uddannelserne. Samtidig bevares det klassiske HF som en-

keltfagsmulighed på VUC. Denne reform af gymnasiet og

HF vil samlet set styrke ungdomsuddannelserne og stille

mere konkrete krav til de unge mennesker, der nu kan forde-

le sig bedre efter evner og interesser. For det er selvfølgelig

ikke alle, der skal i gymnasiet. Det er der ingen grund til.

Det er hverken godt for de unge eller for gymnasiet. HF er i

sin nye udgave blevet et gedigent alternativ til gymnasiet for

dem, der ikke er sikre på, at de vil på universitet.

Enhedslistens medlemmer af udvalget mener, at lovfor-

slaget indeholder en række ændringer, der vil betyde tilba-

geskridt for gymnasieuddannelserne, påvirke folkeskolen

negativt og medføre betydelig risiko for en mindskelse af

tilgangen til erhvervsuddannelserne.

Indførelsen af nye adgangsbetingelser vil afskære mange

unge, der med de eksisterende adgangsbetingelser ville kun-

ne optages på de gymnasiale uddannelser, fra at blive opta-

get på disse. De nye adgangsbetingelser vil være med til at

øge karakterræset i folkeskolen, og det er stærkt beklageligt,

at ændringen bringer elever i folkeskolen i den situation, at

de kan betragtes som ikke at have bestået folkeskolen. De

nye regler for optagelse vil i høj grad komme til at fremstå

uoverskuelige for elever og forældre, og de vil stille meget

store krav til den i forvejen hårdt pressede UU-vejledning,

der ikke med reformen tilføres yderligere ressourcer. De nye

karakterkrav, der ligger markant højere end adgangskravene

til erhvervsuddannelserne, vil endvidere bidrage til at deva-

luere erhvervsuddannelserne i mange unges øjne, når de skal

vurdere og træffe valg mellem de forskellige ungdomsud-

dannelser. Et forhold, der sammen med den nye mulighed

for optag på HF allerede efter 9. klasse, kan medføre et

yderligere fald i tilgangen til erhvervsuddannelserne.

Det er efter Enhedslistens opfattelse stærkt problematisk

at gennemføre den foreslåede meget massive indskrænkning

i antallet af studieretninger. Det vil gå hårdt ud over de krea-

tive fag og en række begyndersprogfag. I betragtning af, at

det store flertal af eleverne på de gymnasiale uddannelser al-

lerede i dag har matematik på mindst B-niveau, har det hel-

ler ikke noget fornuftigt formål at gøre matematik B obliga-

torisk for flere elever.

Forslaget om, at prøvekaraktererne på det nye grundfor-

løb fremover skal tælle med i det samlede eksamensresultat,

er ikke rimeligt i betragtning af, at prøverne ligger blot nog-

le få måneder inde i uddannelsen. Tilsvarende urimeligt er

det, at GSK karakter i fremtiden kun skal tælles med i ka-

raktergennemsnittet, når de reducerer eksamensresultatet fra

eksamensbeviset.

Samlet set er det Enhedslistens opfattelse, at den foreslå-

ede reform ikke er til gavn for udviklingen af de gymnasiale

uddannelser, og at de negative konsekvenser af reformen vil

blive forstærket af, at den skal udmøntes i en situation, hvor

de gymnasiale uddannelser er under et kraftigt pres fra store

økonomiske besparelser, som et flertal i folketinget har på-

lagt områdets uddannelsesinstitutioner.

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på

tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret

med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til

at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be-

tænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

L 59 - 2016-17 - Bilag 10: 5. udkast til betænkning

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

undervisningsministeren,

tiltrådt af <>:

Til § 3

Nr. 2

affattes således:

»2.

§ 1, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »i henhold til lov om uddan-

nelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven) eller lov

om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-loven)«

til: »i uddannelsen til den almene studentereksamen, toårig

uddannelse til almen studentereksamen, uddannelsen til hf-

eksamen og gymnasial enkeltfagsundervisning (hf-enkelt-

fag) i henhold til lov om de gymnasiale uddannelser«.«

[Sproglig justering]

Til § 6

Efter nr. 3 indsættes som nye numre:

»4.

§ 3, stk. 3,

ændres »§ 2, stk. 1, nr. 7« til: »§ 2, stk. 1,

nr. 5«.

§ 9, stk. 2,

ændres »§ 2, stk. 1, nr. 9«, til »§ 2, stk. 1, nr.

7«.«

[Lovteknisk konsekvensændring]

Til § 8

§ 8, nr. 13,

ændres overskriften til § 8 b fra »Klageaf-

skæring« til: »Afskæring af klageadgang«.

[Sproglig præcisering]

Til § 12

§ 12, nr. 5,

ændres overskriften til § 15 f fra »Klage-

afskæring« til: »Afskæring af klageadgang«.

[Sproglig præcisering]

Til § 13

Nr. 5

affattes således:

»5.

§ 14

indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3.

For at bestå folkeskolens afgangseksamen skal

eleven have opnået mindst karakteren 2,0 i gennemsnit i de

9.-klasseprøver, som er nævnt i stk. 2. Ved beregning af

gennemsnittet indgår én karakter for skriftlig dansk, én ka-

rakter for skriftlig matematik og én karakter for hver af de

øvrige obligatoriske prøver. Karakteren i skriftlig dansk og

skriftlig matematik beregnes som gennemsnit af delprøver-

ne.

Stk. 4.

Efter bestået afgangseksamen udfærdiges et eksa-

mensbevis.««

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 5-7.

[Lovteknisk konsekvensændring]

Efter nr. 6 indsættes som nyt nummer:

»01.

§ 14

affattes således:

»§ 14.

Ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin

aflægger eleverne folkeskolens 9.-klasseprøver, der kan gen-

nemføres i følgende fag:

1) Dansk.

2) Engelsk.

3) Kristendomskundskab.

4) Historie.

5) Samfundsfag.

6) Matematik.

7) Geografi.

8) Biologi.

9) Fysik/kemi.

10) Idræt.

11) Tysk eller fransk, jf. § 5, stk. 2, nr. 1, litra e.

Stk. 2.

Hver elev skal aflægge to prøver i faget dansk, en

prøve i hvert af fagene matematik og engelsk samt en fælles

prøve, hvori fagene fysik/kemi, biologi og geografi indgår.

Herudover skal den enkelte elev aflægge to prøver, som ud-

vælges efter udtrækning blandt de i stk. 1, nr. 2-11, nævnte

fag, efter ministeren for børn, undervisning og ligestillings

bestemmelse henholdsvis inden for fagblokken humanisti-

ske fag og inden for fagblokken naturfag, jf. opdelingen i §

5, stk. 2. Faget idræt udtrækkes som en del af den naturfagli-

ge blok. Hvis der sker udtræk af et fag, hvor eleven ikke har

fulgt undervisningen i det pågældende skoleår, aflægger ele-

ven i stedet prøve i yderligere et af de i stk. 1 nævnte fag in-

den for den humanistiske fagblok, bortset fra dansk.

Stk. 3.

For at bestå folkeskolens afgangseksamen skal ele-

ven have opnået mindst karakteren 2,0 i gennemsnit i de 9.-

klasseprøver, som er nævnt i stk. 2. Ved beregning af gen-

nemsnittet indgår én karakter for skriftlig dansk, én karakter

for skriftlig matematik og én karakter for hver af de øvrige

obligatoriske prøver. Karakteren i skriftlig dansk og skriftlig

matematik beregnes som gennemsnit af delprøverne.

Stk. 4.

Efter bestået afgangseksamen udfærdiges et digi-

talt eksamensbevis. Forældrene og eleven kan efter anmod-

ning modtage en bekræftet udskrift af det digitale eksamens-

bevis.

Stk. 5.

Ud over de nævnte prøver i stk. 1 og 2 kan eleven

ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin indstille

sig til folkeskolens 9.-klasseprøver i valgfagene tysk, fransk,

håndværk og design samt madkundskab, hvis eleven har af-

sluttet undervisningen i det pågældende skoleår. Prøverne i

håndværk og design samt madkundskab kan gennemføres

ved afslutningen af 8. klassetrin, hvis skolens leder vurderer,

at eleverne har fulgt undervisningen i et sådant omfang, at

prøvekravene kan opfyldes. Ministeren for børn, undervis-

ning og ligestilling kan fastsætte regler om, at andre praktisk

betonede fag, der er omfattet af § 9, gøres til frivillige prø-

vefag. Afgørelse om indstilling til frivillige prøver træffes af

eleven efter samråd med forældrene, jf. § 54, og

vedkommende lærer.

Stk. 6.

Ministeren for børn, undervisning og ligestilling

fastsætter regler om de prøver, som er nævnt i stk. 1-5, her-

under om tidspunktet for prøvernes afholdelse, om kravene i

L 59 - 2016-17 - Bilag 10: 5. udkast til betænkning

de enkelte fag ved prøverne, om udtrækningen af fag og

prøver, om antallet af prøver i fagene, om prøvernes gen-

nemførelse, om hvilke prøver der udarbejdes centralt stillede

opgaver til, om bedømmelse og karaktergivning, om klager i

forbindelse med prøver, om, at omprøve og ombedømmelse

kan resultere i en lavere karakter, om eksamens- og prøve-

bevisernes udformning, om sygeprøver, om aflæggelse af

prøver på særlige vilkår for elever med særlige behov og om

fritagelse for at aflægge de prøver, som er nævnt i stk. 1-5

for visse elever. Ministeren for børn, undervisning og lige-

stilling fastsætter endvidere regler om censorer.

Stk. 7.

Kommunalbestyrelsen skal imødekomme anmod-

ninger om at kunne aflægge folkeskolens 9.-klasseprøver og

foranstalte afholdelse af prøverne for personer, der ikke er

fyldt 18 år ved skoleårets begyndelse, og som ellers ikke har

mulighed for at indstille sig til prøve. Ministeren for børn,

undervisning og ligestilling kan fastsætte regler herom.««

[Lovteknisk konsekvensændring]

Til § 20

Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01.

§ 8, stk. 1,

ændres »stk. 9« til: »stk. 6«.«

[Lovteknisk konsekvensændring]

Til § 23

§ 23, stk. 2,

ændres »§ 13, nr. 1, 3-6, 9 og 11« til: »§

13, nr. 1, 3-6, 10 og 12.«

[Lovteknisk konsekvensændring]

§ 23, stk. 3 og 4,

udgår og i stedet indsættes som stk. 3:

»Stk. 3.

Undervisningsministeren fastsætter tidspunktet

for ikrafttræden af § 8, nr. 7 og 10, § 10, nr. 2 og § 13, nr. 2

og 01 om udstedelse af digitale beviser samt om udlevering

af bekræftet udskrift af det digitale eksamensbevis for folke-

skolens afgangseksamen.«

[Lovteknisk konsekvensændring]

Bemærkninger

Til nr. 1, 3 og 4

Der er tale om en sproglig justering.

Til nr. 2

Der er tale om lovtekniske konsekvensændringer af para-

grafhenvisning som følge af lovforslagets § 6, nr. 2.

Til nr. 5, 6, 8 og 9

Forslaget i § 13, nr. 5, vedrører dels reguleringen af be-

ståkravet for folkeskolens afgangseksamen dels udstedelse

af digitalt bevis for folkeskolens afgangseksamen. Det er i

forbindelse med gymnasiereformen besluttet, at folkesko-

lens afgangseksamen skal indføres fra og med skoleåret

2017-18, hvorimod ikrafttræden af beslutningen om digitali-

sering af beviset afventer, at fornøden it-understøttelse er

etableret.

Der er tale om lovtekniske konsekvensændringer for at

undgå tekniske vanskeligheder og uklarhed i forbindelse

med den trinvise ikrafttræden af § 13, nr. 5.

Til nr. 7

Der er tale om lovteknisk konsekvensændring af para-

grafhenvisning som følge af lovforslagets § 20, nr. 2.

Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)

nfmd.

Pernille Bendixen (DF) Marlene Harpsøe (DF) Dorthe Ullemose (DF)

Carsten Kudsk (DF) Marie Krarup (DF) Anni Matthiesen (V) Peter Juel Jensen (V) Jan E. Jørgensen (V)

Louise Schack Elholm (V) Carl Holst (V) Jane Heitmann (V) Henrik Dahl (LA) Danny K. Malkowski (LA)

Mette Abildgaard (KF) Annette Lind (S) Daniel Toft Jakobsen (S) Dan Jørgensen (S) Julie Skovsby (S) Mattias Tesfaye (S)

Pernille Rosenkrantz-Theil (S)

fmd.

Pernille Schnoor (ALT) Eva Flyvholm (EL) Jakob Sølvhøj (EL)

Carolina Magdalene Maier (ALT) Torsten Gejl (ALT) Lotte Rod (RV) Marianne Jelved (RV) Jacob Mark (SF)

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Dansk Folkeparti (DF)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Enhedslisten (EL)

Liberal Alliance (LA)

Alternativet (ALT)

Radikale Venstre (RV)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Tjóðveldi (T)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

L 59 - 2016-17 - Bilag 10: 5. udkast til betænkning

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 59

Bilagsnr. Titel

Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og

ligestilling

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

1. udkast til betænkning

Ændringsforslag, fra undervisningsministeren

2. udkast til betænkning

3. udkast til betænkning

Ændringsforslag, fra undervisningsministeren

4. udkast til betænkning