L 59 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Undervisningsudvalget 2016-17
L 59 Bilag 1
Offentligt

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

November 2016

Høringsnotat

Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og

almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og for-

skellige andre love (Indførelse af folkeskolens afgangseksamen, adgangskrav til er-

hvervsuddannelserne samt ændringer som følge af lovgivning om de gymnasiale uddan-

nelsers indhold m.v.)

1. Indledning

Et udkast til lovforslag har i perioden 26. august 2016 til 23. september 2016 været sendt i høring

hos 87 myndigheder og organisationer. Lovforslaget blev også offentliggjort på Høringsportalen.

Der er pr. 23. september 2016 fra de hørte myndigheder og organisationer modtaget 48 hørings-

svar, hvoraf 39 indeholder bemærkninger til lovudkastet.

I notatet er alene medtaget de væsentligste punkter fra høringssvarene. En oversigt med angivelse

af, hvem der har afgivet høringssvar, er vedlagt.

Det bemærkes endvidere, at dette høringsnotat alene behandler de bemærkninger, som vedrører

følgelovudkastet. Bemærkninger til udkast til lov om de gymnasiale uddannelser behandles sær-

skilt, jf. høringsnotat om forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.

2. Sammenfatning om ændringer i lovforslaget i forhold til høringsudkastet

De modtagne høringssvar har givet anledning til følgende ændringer i det fremsatte lovforslag i

forhold til det udkast, der har været i høring:



Det præciseres i lovbemærkningerne, at der som led i udmøntning af lov om de gymnasiale

uddannelser vil kunne ske en justering af deltagerbetalingen i forhold til obligatoriske fag til

højere forberedelseseksamen.



Der etableres mulighed for, at personer, som har modtaget undervisning i dansk og matema-

tik på et niveau, som mindst svarer til undervisningen frem mod folkeskolens 9.-

klasseprøver, kan optages til erhvervsuddannelse ud fra en helhedsvurdering og en samtale,

forudsat at en afsluttende prøve ikke har været mulig.



Der foretages en række præciseringer i relation til vejledningsloven med sigte på en klarere

beskrivelse af bl.a. grupperne, til hvilke der uddannelsesparathedsvurderes, de faglige forud-

sætninger, hvilke standpunktskarakterer der skal bruges ved uddannelsesparathedsvurderin-

gen, og at uddannelsesparathedsvurderingen fortsat skal være en helhedsvurdering m.m.



Den foreslåede udvidelse af fagrækken i folkeskolelovens § 9, stk. 4, hvorefter elever i 8. og

9. klasse, hvis de har et særligt behov herfor, kan tilbydes undervisningsforløb, hvor praktisk

og teoretisk indhold kombineres i en undervisning, der kan finde sted på og uden for skolen,

udgår.

Der er herudover foretaget en række ændringer af sproglig og lovteknisk karakter.

L 59 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

November 2016

3. Generelle bemærkninger til udkastet til lovforslag

KL finder, at der ideelt set er behov for en samlet justering af ungdomsuddannelserne med det

formål at give flere muligheder for at skifte fra en gymnasial til en erhvervsrettet uddannelse eller

omvendt. Desuden bør ungdomsuddannelsernes institutionelle forankring være mere fleksibel,

således at udbuddet af gymnasiale studieforberedende fag nemmere kan placeres på erhvervsret-

tede uddannelsesinstitutioner. Dette kan understøtte en bedre geografisk fordeling af udbuddet af

ungdomsuddannelser i hele landet. KL’s primære interesser i forhold til lovforslaget knytter sig til

de snitflader, der er til folkeskolen og UU-vejledningen. KL vil gerne understrege, at der i disse

snitflader vil være nye og ændrede opgaver for kommunerne og deraf følgende kommunaløko-

nomiske konsekvenser. KL afventer et udspil med en vurdering af de kommunaløkonomiske

konsekvenser fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.

UU Danmark hilser lovforslagene velkomne, blandt andet fordi erhvervsuddannelsesreformen

med klare adgangskrav til erhvervsuddannelserne efterlod en usikkerhed omkring adgangskravene

til de gymnasiale uddannelser. Foreningen udtrykker dog samtidig ærgrelse over det faktum, at

det er endt med en ikke helt enkel optagelsesproces til de gymnasiale uddannelser. Overordnet set

er de bekymrede for, at besparelser, som både var i erhvervsuddannelsesreformen og også i lov-

forslagene i denne høring, sammenholdt med faldende ungdomsårgange fremkalder et uddannel-

sesmarked, hvor konkurrencen blandt ungdomsuddannelserne om andele af ungdomsårgangene

skærpes. UU Danmark anfører, at der er behov for en sektor- og institutionsuafhængig indsats.

Frie Skolers Lærerforening forholder sig alene til de af lovændringerne, som har betydning for

optaget af elever fra de frie skoler på gymnasierne og overgangen mellem grundskole og ung-

domsuddannelse. Foreningen finder, at en række af de foreslåede tiltag vil lægge hindringer i ve-

jen for, at flere kan tage en ungdomsuddannelse, hvilket er højst uheldigt, og foreningen opfor-

drer til, at man genovervejer forslagene og i højere grad forsøger at bane en vej gennem uddan-

nelsessystemet frem for at lukke muligheder for den enkelte elev. Foreningen støtter ikke indfø-

relsen af karakterkrav for adgang til erhvervsuddannelserne og det foreslåede karakterkrav til de

gymnasiale uddannelser.

Landssammenslutningen af Handelsskoleelever er yderst kritisk over den proces, der har været i

forbindelse med dette lovforslag.

REU har under henvisning til erhvervsuddannelseslovens § 35, hvorefter REU rådgiver om de

grundlæggende erhvervsrettede uddannelser, anført alene at afgive høringssvar vedrørende dette

lovforslag (følgelovforslaget).

DA har tilsvarende udtalt sig alene om forslagene i forhold til vejledningsloven og erhvervsud-

dannelseslovgivningen. Med hensyn til ændring af de gymnasiale uddannelser, folkeskoleloven og

institutionslovgivningen henviser DA til de af medlemsorganisationerne afgivne høringssvar.

L 59 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

November 2016

Ministeriets bemærkninger:

Høringen viser et klart billede af, at der er mange interesser i spil i forhold til flere elementer af

lovudkastet. Der er ikke høringssvar, der som sådan vurderer følgelovforslaget i sin helhed.

4. Bemærkninger til enkeltelementer til udkastet til lovforslag

Reformmål (§ 1, nr. 3, og § 2, nr. 2)

Danske Gymnasier anerkender behovet for politiske målsætninger også på ungdomsuddannel-

sesområdet, og at de enkelte institutioner har som forpligtelse at bidrage til opfyldelsen af disse

mål, men finder, at den foreslåede ændring til institutionslovens § 1, stk. 4, er unødvendig.

Gymnasiernes Bestyrelsesforening finder bestemmelsen uklar. Bekymringen skal ses i forhold til

en mulig indskrænkning i de selvejende institutioners uafhængighed og råderet og bør derfor fjer-

nes fra lovforslaget.

Danske Erhvervsskoler og Gymnasier (DEG) finder det vanskeligt at tolke rækkevidden af be-

stemmelsen og finder, at hensigten med formuleringen må forstås med respekt for, at de omtalte

institutioner er selvejende med selvstændigt ansvar for kvalitet og økonomi. DEG sætter spørgs-

målstegn ved, om formuleringen er nødvendig.

FTF finder, at bestemmelsen indeholder en uklarhed angående, hvilke politiske målsætninger der

kan være tale om. FTF ser en fare for, at flere styringsredskaber sammenblandes og foreslår, at

bestemmelsen herom udgår.

Dansk Industri (DI) finder, at bestemmelsen er så omfattende og generel, at det er meget uklart,

hvad det er, institutionerne skal leve op til. Efter DI’s opfattelse er det tvivlsomt, om der er et

juridisk behov for bestemmelsen.

GL finder, at det er positivt, at institutionerne forpligtes til at bidrage til at opfylde de nationale

uddannelses- og institutionspolitiske mål. Foreningen finder dog, at bestemmelsen om at opfylde

de nationale uddannelsespolitiske mål bør være mere forpligtende. GL opfordrer derfor til, at

også erhvervsgymnasierne kommer til at indgå i de forpligtende samarbejder og fordelingsudvalg,

idet de beskrevne forpligtelser går ud over det enkelt-institutionelle. GL anfører, at termen ”insti-

tutionspolitiske mål” er uklar.

KL finder det positivt, at lovforslaget gør det eksplicit, at uddannelsesinstitutionerne er forpligte-

de til at arbejde for nationale uddannelses- og institutionspolitiske mål. KL har tidligere efterlyst

egentlige styringsreformer på uddannelsesområdet, da styringsmekanismerne på uddannelsesom-

rådet, herunder selvejet og takstfinansieringen, skaber grobund for stærke institutionsinteresser.

Ministeriets bemærkninger:

Formålet med bestemmelsen er at tydeliggøre, at institutionerne har en forpligtelse til inden for

deres formål at medvirke til at sikre et nationalt sammenhængende og effektivt uddannelsessy-

stem, herunder opfyldelse af nationale uddannelses- og institutionspolitiske mål. Forpligtelsen

gælder institutionens samlede virke, herunder også samarbejdet med andre uddannelsesinstitutio-

ner. Bestemmelsen er medtaget for det tilfælde, at den samlede effekt af en institutions beslutnin-

ger gør, at det bliver kontraproduktivt i forhold til de nationale uddannelses- og institutionspoliti-

L 59 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

November 2016

ske mål. Et eksempel på et institutionspolitisk mål kunne f.eks. være i forbindelse med indgåelse

af politisk aftale om campusdannelse.

Regionerne koordinerer den samlede indsats i regionen for at sikre sammenhæng i udbuddet af

ungdomsuddannelserne, herunder også i forhold til de erhvervsgymnasiale uddannelser. Forskel-

len i udbudsstrukturen på det almengymnasiale område og det erhvervsgymnasiale områder har

affødt etablering af forpligtende samarbejder og nedsættelse af fordelingsudvalg i forhold til det

almengymnasiale område.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af bestemmelserne i lovforslagets § 1, nr. 3, og §

2, nr. 2.

Indstilling fra regionsråd om stedlig placering af International Baccalaureate

(§ 1, nr. 11, og § 1, nr. 16)

Danske Regioner finder det positivt, at regionsrådet med forslaget også vil skulle afgive indstilling

om uddannelsessteder for IB. Danske Regioner anfører, at årsagen til, at kun almengymnasiale

uddannelsesinstitutioner kan udbyde IB, ikke forekommer klar. Danske Regioner ønsker ligeledes

bestemmelsen præciseret, så det fremgår, at regionsrådet skal afgive indstilling til ministeren både

om nye uddannelsessteder og om lukning af eksisterende uddannelsessteder.

Ministeriets bemærkninger:

Danske Regioner anfører, at kun almengymnasiale uddannelsesinstitutioner kan udbyde IB. Mini-

steriet kan hertil oplyse, at det fremgår af § 37 c i lov om institutioner for erhvervsrettet uddan-

nelse, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan godkende institutioner, der er god-

kendt til udbud af højere handelseksamen (hhx) eller højere teknisk eksamen (htx), til at udbyde

International Baccalaureate (IB). Med aftale af 20. november 2014 om ny udbudsmodel for In-

ternational Baccalaureate (IB) som led i reform af international rekruttering blev der givet mulig-

hed for, at op til tretten offentlige skoler godkendes til at udbyde IB mod ti på daværende tids-

punkt. Aftalen åbner for indeværende ikke mulighed for godkendelse af nye offentlige udbud af

uddannelsen til International Baccaleureate (IB).

Af gældende lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse

m.v. og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse fremgår det, at ”regionsrådet koordi-

nerer den samlede indsats i regionen for at sikre sammenhæng i udbuddet af ungdomsuddannel-

ser, herunder for så vidt angår den geografiske placering af udbuddet og kapaciteten af uddannel-

serne med henblik på, at der er et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud til alle unge og

voksne i regionen. Regionsrådets koordinering sker i samarbejde med alle selvejende institutioner,

der er godkendt til at udbyde en eller flere ungdomsuddannelser i regionen, bortset fra private

gymnasieskoler, private studenterkurser og private hf-kurser.”

Den høringsret, som regionerne har ønsket i forbindelse med nedlæggelse af et uddannelsessted,

herunder en institutions ophør med udbud af en uddannelse et givet sted, rummes af de nævnte

bestemmelser og blev meddelt institutionerne i form af hyrdebrevbrev af 18. december 2013 til

institutionerne.

Bemærkningerne giver derfor ikke anledning til at justere bestemmelserne.

L 59 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

November 2016

Udbud (§ 2, nr. 2)

Danske SOSU-skoler og Bestyrelsesforeningen for Social- og Sundhedsskoler finder, at den to-

årige uddannelse til hf-eksamen bør medtages i den foreslåede § 1, stk. 2, i lov om institutioner

for erhvervsrettet uddannelse (§ 2, nr. 2), således at erhvervsskolerne får en mulighed for at opnå

godkendelse til at udbyde denne uddannelse.

Dansk Industri finder, at det efter det foreslåede § 1, stk. 2 (§ 2, nr. 2), er uklart, hvornår en an-

den institution kan siges at ”gennemføre” grundforløb iht. erhvervsuddannelsesloven, herunder

særligt om en aftale om udlagt undervisning af et enkelt grundforløb fra en erhvervsskole er til-

strækkeligt til at begrunde tilladelse til udbud af hhx og htx eksempelvis på et alment gymnasium.

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG) anfører, at formuleringen i § 2, nr. 2 (§ 2, stk. 2),

rejser tvivl om, hvad der forstås ved ”andre institutioner, der gennemfører grundforløb i henhold

til lov om erhvervsuddannelser”. DEG ønsker formuleringen ændret til ”andre institutioner, der

er godkendt til at gennemføre et relevant grundforløb” (og altså ikke kun har udlagt undervis-

ning).

Ministeriets bemærkninger:

Ministeren for børn, undervisning og ligestilling vil efter § 1, stk. 1, 5. pkt., i lov om institutioner

for erhvervsrettet uddannelse kunne godkende, at en institution for erhvervsrettet uddannelse

inden for den offentlige forvaltning også kan udbyde almengymnasial uddannelse. KNord, som

er en institution for erhvervsrettet uddannelse, er f.eks. godkendt til udbud af stx.

Endvidere kan det oplyses, at der med bestemmelsen om krav om grundforløb som betingelse

for udbud er tale om videreførelse af den gældende § 38 i lov om uddannelserne til højere han-

delseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), herunder den gældende praksis i henhold til

den bestemmelse. Svaret er, at det er en betingelse for, at en institution kan godkendes til udbud

af de erhvervsgymnasiale uddannelser (uddannelserne til teknisk og merkantil studentereksamen),

at institutionen selvstændigt er udbudsgodkendt til at udbyde eud-grundforløb.

Høringssvarene har ikke givet anledning til justering af bestemmelsen.

Tilskud til merkantil og teknisk studentereksamen (§ 2, nr. 9)

GL bemærker, at ministeren gives mulighed for at fastsætte særlige tilskudsregler i forbindelse

med skoler med lille elevfremgang, hvis det ud fra regionale hensyn er vigtigt at bevare uddannel-

sen det pågældende sted. GL anfører, at denne mulighed ikke er ny, men bør ikke kun gælde for

udbud på erhvervsskoler, men også for de øvrige institutioner, der udbyder gymnasial uddannel-

se.

Ministeriets bemærkninger:

Bestemmelsen i § 18 c, stk. 2, er en videreførelse af den tilsvarende bestemmelse om tilskud i §

39, stk. 5, i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen

(htx). Bestemmelsen er begrundet i udbudsstrukturen på det erhvervsgymnasiale område, der

adskiller sig fra det almengymnasiale område.

L 59 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

November 2016

Høringssvarene giver derfor ikke anledning til at justere bestemmelserne.

Tilskud til særligt tilrettelagte forløb for elever med nedsat psykisk funktionsevne

(§ 2, nr. 7)

KL hilser det velkomment, at der herefter gives bedre muligheder for at udbyde gymnasiale for-

løb til elever med nedsat funktionsevne, herunder Aspergers syndrom. Det er KL’s opfattelse, at

der generelt er behov for et styrket fokus på elever med særlige behov i de ordinære ungdomsud-

dannelser.

Danske SOSU-skoler og Bestyrelsesforeningen for Social- og Sundhedsskoler finder, at der i § 15

c (§ 2, nr. 7), bør medtages muligheden for tilskud til udbud af overgangskurser for elever, der

overgår fra afbrudte stx- eller hf-forløb til hhv. merkantil eller teknisk studentereksamen.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har noteret sig KL’s opfattelse at, at der gene-

relt er behov for et styrket fokus på elever med særlige behov i de ordinære ungdomsuddannelser.

Bestemmelsen i § 15 c etablerer mulighed for etablering af en permanent retlig ramme for et til-

bud på uddannelsen til merkantil studentereksamen og uddannelsen til teknisk studentereksamen

svarende til de eksisterende tilbud om stx- og hf-forløb for elever med nedsat psykisk funktions-

evne. Mulighed for tilskud til udbud af overgangskurser for elever, der overgår fra afbrudte stx-

eller hf-forløb til hhv. merkantil eller teknisk studentereksamen, indgår ikke i aftalen af 3. juni

2016.

Deltagerbetaling (§ 1, nr. 33)

Gymnasieskolernes Lærerforening anfører, at ligestillingen af de gymnasiale uddannelser også bør

gælde for deltagerbetaling, således at deltagerbetaling fjernes på hf-enkeltfag.

Lederforeningen for VUC anfører, at der med hovedlovforslagets § 47 lægges op til, at idræt eller

et af de kunstneriske fag bliver obligatorisk fag, hvis en kursist ønsker at sammenstykke hf-

enkeltfag til en fuld højere forberedelseseksamen. Efter de gældende regler om deltagerbetaling

skal en kursist betale 1.100 kr. for idræt eller et kunstnerisk fag, mens de øvrige obligatoriske fag

og faggrupper koster 450 kr. pr fag/faggruppe. Lederforeningen for VUC anfører i forlængelse

heraf, at alle obligatoriske fag til højere forberedelseseksamen fortsat skal koste 450 kr.

Ministeriets bemærkninger

Ministeriet bemærker, at der i lighed med GSK er deltagerbetaling på hf-enkelfag, hvis formål er

at fokusere brugen af hf-enkeltfag.

Det er korrekt, at der med hovedlovforslagets § 47 vil være en forskel i deltagerbetalingen på

obligatoriske fag til højere forberedelseseksamen efter de gældende regler. Ministeriet vil indlede

dialog med partierne bag aftalen med henblik på at få afklaret, om der er politisk vilje til at redu-

cere deltagerbetalingen på de omtalte fag. Dette vil medføre merudgifter, som der skal findes

særskilt finansiering til. Det præciseres i lovbemærkningerne, at der som led i udmøntning af lov

om de gymnasiale uddannelser vil kunne ske en justering af deltagerbetalingen i forhold til obliga-

toriske fag til højere forberedelseseksamen.

L 59 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

November 2016

Ændrede optagelseskrav til erhvervsuddannelserne (§ 9)

REU og DA bemærker, at regeringen foreslår, at en ansøger, som ikke har bestået afgangseksa-

men, men som opfylder det hidtidige krav om at have opnået et gennemsnit på mindst 2,0 i hen-

holdsvis dansk og matematik ved 9.- eller 10.-klasseprøverne eller kan dokumentere et tilsvarende

resultat fra en tilsvarende prøve, fortsat kan optages. REU, DEG-L og Håndværksrådet tilslutter

sig forslaget. DA tilslutter sig forslaget med en konstatering af, at elever, der ønsker at blive opta-

get på erhvervsuddannelserne, efter lovforslaget skal have bestået afgangseksamen i folkeskolen

og skal have opnået mindst karakteren 2 i dansk og matematik. Elever, der ikke har bestået af-

gangseksamen, men har mindst 2 i dansk og matematik, kan optages ud fra en helhedsvurdering

og en samtale. Disse elever skal ikke aflægge optagelsesprøve.

DA finder dog, at lovteksten bør justeres, så det sikres, at personer, der har bestået dansk og ma-

tematik på mindst tilsvarende niveau som folkeskolens afgangsprøve, kan optages umiddelbart til

erhvervsuddannelser, uanset om faget er afsluttet med en prøve eller ej, i de tilfælde hvor en prø-

ve ikke er/har været mulig.

Uddannelsesforbundet bemærker, at med de skærpede adgangskrav til erhvervsuddannelserne er

der en risiko for, at unge, der ikke trives i eller er motiverede for læring i mere traditionelle skole-

kontekster, men som vil have potentiale for at gennemføre en vekseluddannelse, ikke kommer i

gang med en formelt kompetencegivende ungdomsuddannelse. Samtidig mener forbundet, at det

er problematisk at pålægge erhvervsskolerne en ikke-finansieret ekstraopgave med at indkalde og

afholde samtalerne.

Landssammenslutningen af Handelsskoleelever er forundrede over, at man på rådsmøde 104 i

REU fra ministeriets side nævner, at gymnasieaftalen ikke kommer til at have nogen form for

betydning for erhvervsuddannelserne, men så alligevel ender med så stor en ændring som denne.

Foreningen finder bl.a., at der er tale om en uacceptabel stramning af adgangskravet.

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG) mener ikke, at adgangskravene til erhvervsuddan-

nelserne skal skærpes, primært fordi der bestemt ikke er brug for at begrænse tilgangen til er-

hvervsuddannelserne. Samtidig mener foreningen, at kravet om en samtale for elever, der ikke har

bestået folkeskolens afgangseksamen, men opfylder karakterkravet i dansk og matematik, er en

unødig bureaukratisering, som vil belaste skolernes ressourcer.

Danske SOSU-skoler og Bestyrelsesforeningen for Social- og Sundhedsskoler finder, at denne

skærpelse af adgangskravet er yderst uhensigtsmæssig. Foreningerne finder, at muligheden for at

optage elever, der har 2,0 i gennemsnit i dansk og matematik, men som ikke har bestået den sam-

lede afgangseksamen i folkeskolen, ved en helhedsvurdering omfattende en samtale vil pålægge

skolerne en anseelig og endnu en ikke-finansieret ekstra byrde. Hertil kommer behov for styrket

vejledning i folkeskolens udskoling – ikke mindst rettet mod erhvervsuddannelsesområdet.

DI kan tilslutte sig, at kravet om bestået folkeskolens afgangseksamen tilsvarende indføres for

adgang til erhvervsuddannelser, herunder at elever med 2 i hhv. dansk og matematik fortsat kan

optages i erhvervsuddannelser, selv om de ikke måtte have bestået folkeskolens afgangseksamen.

DI ønsker at henlede opmærksomheden på en uheldig konsekvens – at elever, der ikke har aflagt

L 59 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

November 2016

folkeskolens afgangseksamen, men i stedet efterfølgende har taget eksempelvis Dansk E eller F

som AVU, ikke vil kunne optages til en erhvervsuddannelse på dette grundlag, da Dansk E og F

ifølge AVU-reglerne ikke kan afsluttes med en prøve. DI foreslår, at der justeres i adgangsregler-

ne til erhvervsuddannelser, så der ikke stilles krav om prøve, hvis der er tale om fag, hvor der ikke

kan aflægges prøve, eller hvor der er tale om fag, som er bestået på et højere niveau end folkesko-

lens afgangseksamen.

Handelsskolernes Lærerforening finder ikke, at der er anledning til at stramme adgangskravene til

erhvervsuddannelserne på et tidspunkt, hvor erhvervsuddannelsesreformen fra 2014 endnu ikke

har haft lejlighed til at virke. Endvidere finder foreningen, at forslaget om en samtale for elever,

der ikke har bestået folkeskolens afgangseksamen, men opfylder karakterkravene i dansk og ma-

tematik, medvirker til et øget ressourcetræk på erhvervsskolerne, ligesom det vil afstedkomme

mere bureaukrati.

KL finder, at det fremstår uklart, om optagelseskravet til en erhvervsuddannelse fortsat er et prø-

vegennemsnit på 02 i dansk og matematik fra folkeskolens afgangsprøve, eller om dette niveau

hæves som følge af bestå-kravet.

Ministeriets bemærkninger:

Det fremgår af aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser, at der skal stilles større

krav til elever ved optagelse til gymnasiale og erhvervsrettede ungdomsuddannelser ved at indføre

en afgangseksamen i folkeskolen, som skal være bestået, for at en ansøger kan optages til en ung-

domsuddannelse.

For ikke unødigt at afskære unge fra at blive optaget på en erhvervsuddannelse, vil ansøgere, som

ikke har bestået folkeskolens afgangseksamen eller ved denne eller ved 10.-klasseprøver ikke har

opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik eller et tilsvarende

resultat fra en tilsvarende prøve eller ikke er erklæret uddannelsesparat i folkeskolen, fortsat have

mulighed for at blive optaget på en erhvervsuddannelse ud fra en helhedsvurdering på baggrund

af en centralt stillet prøve samt en samtale.

Den centralt stillede prøve vil efter forslaget kunne udelades, hvis ansøgeren ved de afsluttende

prøver i 9. eller 10. klasse har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og

matematik eller et tilsvarende resultat ved en tilsvarende prøve. Hertil kommer, at ansøgere med

uddannelsesaftale fortsat vil have direkte adgang til grundforløbet, jf. erhvervsuddannelseslovens

§ 5 b.

Ministeriet er enigt i DA’s og DI’s forslag om, at der bør gennemføres mulighed for, at personer,

som har modtaget undervisning i dansk og matematik på et niveau, som mindst svarer til under-

visningen frem mod folkeskolens 9.-klasseprøver, kan optages til erhvervsuddannelser ud fra en

helhedsvurdering og en samtale, forudsat at en afsluttende prøve ikke har været mulig. Der er i

lovforslagets § 9 og bemærkningerne hertil foretaget de nødvendige justeringer i denne henseen-

de.

Der er endvidere foretaget visse lovtekniske præciseringer af bemærkningerne til forslagets § 9 i

relation til den ændrede optagelseskrav til erhvervsuddannelserne.

L 59 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

November 2016

Ændrede krav til uddannelsesparathedsvurdering i 8.-10. klasse (§ 12)

Frie Skolers Lærerforening bemærker sammenfattende, at stramningen af kravet til en positiv

uddannelsesparathedsvurdering harmonerer dårligt med øvrige krav til optagelse. Elever, der er

vurderet uddannelsesparate, bør have adgang til individuel vejledning, da en positiv vurdering

ikke nødvendigvis medfører et kvalificeret uddannelsesvalg.

REU og DA tilslutter sig, at kravet om mindst 4,0 som faglig forudsætning for at blive erklæret

uddannelsesparat til erhvervsuddannelserne videreføres uændret.

DEG-L bakker ligeledes op om forslaget.

Forældreorganisationen Skole og Forældre finder, at flest mulige skal sikres videre adgang til ung-

domsuddannelserne, men samtidig skal det sikres, at eleven har mulighed for at gennemføre en

gymnasial uddannelse. Der bør i denne sammenhæng ses på uddannelsesparathedsvurderingen,

herunder karakterne i prøveaflæggelsen m.v. samt evt. en personlig samtale for nærmere vurde-

ring.

Landsforeningen af 10. klasseskoler i Danmark bemærker, at ved det ændrede karakterkrav for at

blive erklæret uddannelsesparat fra 4,0 til 5,0 (til de treårige gymnasiale uddannelser) vil antallet af

ikke uddannelsesparate elever forventes at stige som følge af de foreslåede ændringer. Foreningen

finder derfor, at det må være et krav, at der afsættes tilstrækkelige midler til de øgede vejlednings-

opgaver og til de øgede undervisningsaktiviteter, der skal sikre, at de unge bliver uddannelsespara-

te og sikres mulighed for at gennemføre den ønskede ungdomsuddannelse. Foreningen anbefaler,

at der iværksættes en målrettet indsats, der sikrer, at ikke uddannelsesparate elever allerede efter

første vurdering i 8. klasse tilbydes undervisnings- og vejledningsforløb, som øger deres mulighed

for at gennemføre den ønskede ungdomsuddannelse. Foreningen finder, at det er godt, at uddan-

nelsesparathedsvurderingen fortsat bygger på en helhedsvurdering, men at de sproglige formule-

ringer er meget uklare og kan medføre, at elever behandles forskelligt. Foreningen finder, at det

vil være meget vanskeligt for elever og forældre at vide, hvornår en elev har opnået retskrav, hvis

først man har fået en negativ uddannelsesparathedsvurdering. Endelig anfører foreningen, at den

ikke kan støtte den foreslåede ordning, hvorefter standpunktsbedømmelsen skal falde i januar

eller tidlig februar for at kunne indgå i den endelige uddannelsesparathedsvurdering.

Dansk Friskoleforening udtrykker bekymring for, at gymnasiereformens fokus på karaktergen-

nemsnit og indførelsen af et beståkrav i folkeskolen vil give anledning til misforståelser i forbin-

delse med uddannelsesparathedsvurderingen, blandt andet når skolerne samarbejder med UU.

Foreningen finder, at udgangspunktet skal være friskolelovens krav – ikke folkeskolelovens krav.

Det er vigtigt for foreningen at understrege, at friskoler og private grundskoler ikke er underlagt

et krav om at give standpunktskarakterer. Det er centralt for forståelsen af friskoleloven, at elever

fra friskoler og private grundskoler kan komme videre på en ungdomsuddannelse og anvende en

uddannelsesparathedsvurdering, selv om en skole ikke giver standpunktskarakterer.

UU Danmark foreslår, at den obligatoriske vejledningssamtale gennemføres af det UU Center,

som ligger i den pågældende unges bopælskommune. UU Danmark anfører, at der bør ses nøje

på frister for afholdelse af folkeskolens afgangseksamen og den efterfølgende indberetning til den

L 59 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

November 2016

nye karakterdatabase, sådan at der er den nødvendige tid til at gennemføre de foreslåede arbejds-

gange for unge, som ikke genbekræfter deres faglige niveau til folkeskolens afgangseksamen. UU

Danmark ser beløbet til individuel vejledning som en fuldstændig urealistisk finansiering af mer-

arbejdet for UU centre. UU Danmark foreslår, at Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestil-

ling og Kommunernes Landsforening laver en ny forhandling om økonomien til landets UU Cen-

tre til varetagelse af indsatsen for de ikke uddannelsesparate, sådan at ressourcerne, som afsættes,

svarer til det reelle antal ikke uddannelsesparate elever i 8. klasse. Foreningen finder, at der gene-

relt bør kigges på finansieringen af den udvidede opgaveportefølje.

UU Center Syd forudser et betydeligt øget ressourceforbrug i forbindelse med UPV. UU Center

Syd forudser derfor, at kommunerne vil skulle afsætte yderligere ressourcer til UU.

FTF vurderer, at ændringerne i vejledningsloven, som indebærer krav om at anvende de afslut-

tende standpunktsbedømmelser ved Ungdommens Uddannelsesvejlednings endelige uddannel-

sesparathedsvurderinger og ikke som nu bedømmelser, som er afgivet i december måned, vil væ-

re urealistisk i forhold til de tidsmæssige rammer, der er for udarbejdelse af en uddannelsesplan

og uddannelsesparathedsvurdering. FTF foreslår, at dette forslag fjernes.

DI finder, at formuleringen af § 2 g, stk. 2 (§ 12, nr. 2), er uhensigtsmæssig og leder til forvirring

pga. den forudgående sætning. DI foreslår, at der indføjes et ny stk. 2, hvoraf det klart fremgår,

hvilke krav der er for, at en elev fagligt kan blive vurderet uddannelsesparat, uafhængigt af hvilket

klassetrin vurderingen foretages på.

Skolelederforeningen kan ikke tilslutte sig, at det bliver de endelige standspunktsbedømmelser,

der danner grundlag for Ungdommens Uddannelsesvejlednings endelig uddannelsesparatheds-

vurderinger. Det vil sætte såvel UU-vejlederne som skolerne i et uhørt tidspres, som i værste fald

vil gå ud over den kvalitet i vejledningen, som den enkelte elev kan og skal kunne forvente i for-

bindelse med sin første og meget afgørende valg af uddannelsesretning.

Danmarks Lærerforening anfører, at antallet af ikke uddannelsesparate må forventes at stige be-

tragteligt som følge af de foreslåede ændringer. Det må derfor være et krav, at der afsættes til-

strækkelige midler til den øgede vejledningsopgave, og til de øgede undervisningsaktiviteter, der

skal sikre, at de unge bliver uddannelsesparate. Foreningen anbefaler, at der iværksættes en mål-

rettet indsats, der sikrer, at ikke uddannelsesparate elever allerede efter første vurdering i 8. klasse

tilbydes undervisnings- og vejledningsforløb. Foreningen finder, at det er godt, at uddannelsespa-

rathedsvurderingen fortsat bygger på en helhedsvurdering, men at de sproglige formuleringer er

meget uklare og kan medføre, at elever behandles forskelligt. Desuden er det meget vanskeligt for

elever og forældre at vide, hvordan en elev kan opnå, og hvordan en elev har opnået retskrav,

hvis først eleven har fået en negativ uddannelsesparathedsvurdering. Foreningen foreslår, at reg-

lerne vedr. uddannelsesparathedsvurdering ændres, så det klart fremgår, hvilke krav der skal op-

fyldes, hvornår kravene senest kan opfyldes, samt hvilke krav på supplerende vejlednings- og

undervisningstilbud ikke uddannelsesparate elever har krav på, for at det bliver muligt for dem at

opfylde deres uddannelsesønsker. Dette kan evt. ske i en efterfølgende vejledning.

Danmarks Lærerforening er imod den foreslåede ordning om at anvende de afsluttende stand-

punktsbedømmelser, da dette vil være helt urealistisk i forhold til de tidsmæssige rammer, der er

L 59 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

November 2016

for udarbejdelse af uddannelsesplan og uddannelsesparathedsvurdering. Foreningen vurderer, at

der er langt flere negative konsekvenser af forslaget end positive.

KL efterlyser en vurdering af, hvor mange elever som grundet det højere niveau for uddannelses-

parathed til de gymnasiale ungdomsuddannelser vil blive erklæret ikke-uddannelsesparate. De

pågældende elever vil medføre nye opgaver til folkeskolen og UU-vejledningen i form af en særlig

skole- og vejledningsmæssig indsats. Dette vil have åbenbare kommunaløkonomiske konsekven-

ser. KL bemærker desuden, at der er en risiko for, at lærere, forældre og elever vil få svært ved at

overskue og forstå de mange forskellige niveauer for faglig uddannelsesparathed. Også denne

udfordring vil lægge beslag på arbejdstid og ressourcer i UU-vejledningen og i folkeskolen.

Ministeriets bemærkninger

Elever, som ved uddannelsesparathedsvurderingen i 8. klasse vurderes ikke-uddannelsesparat på

baggrund af, at eleven ikke opfylder de faglige, personlige eller sociale forudsætninger, skal have

en ekstra skole- og vejledningsmæssig indsats.

Ved det ændrede karakterkrav fra 4,0 til 5,0 for så vidt angår de treårige gymnasiale ungdomsud-

dannelser forventes det, at antallet af ikke-uddannelsesparate vil stige. Der er i den forbindelse

afsat 1,8 mio. kr. til den øgede vejledningsindsats. I den forbindelse skal det bemærkes, at også

uddannelsesparate elever får vejledning i form af kollektiv vejledning, informationsmøder, åbent

hus-arrangementer m.m. Endelig har uddannelsesparate elever adgang til individuel vejledning via

eVejledning, hvor vejledningen foregår via chat, telefon eller mail.

Det påtænkes ikke at ændre i proceduren for, hvornår i 8. klasse uddannelsesparathedsvurderin-

gen foretages, nemlig i forbindelse med afgivelse af standpunktskaraktererne i december, således

at der på baggrund af uddannelsesparathedsvurderingen kan iværksættes en tidlige vejlednings- og

skolemæssig indsats. Uddannelsesparathedsvurderingerne foretages efter de regler, som er be-

skrevet i bekendtgørelsen om uddannelsesparathed, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af

ungdomsuddannelse. Heri er tydeligt beskrevet, hvorledes vurderingen af elevernes faglige, per-

sonlige og sociale forudsætninger foretages. Bekendtgørelsen er desuden fulgt op af en vejled-

ning, som uddyber vurderingen af elevernes personlige og sociale forudsætninger.

Opfølgning på uddannelsesparathedsvurderingen kan ske i forbindelse med undervisningen i det

obligatoriske emne uddannelse og job, der skal bidrage til, at eleverne kender til og kan vurdere

sammenhænge mellem uddannelse, erhvervs- og jobmuligheder og de vilkår, der kan knytte sig til

arbejdsliv og karriere, og som skal lede frem til, at eleverne kan træffe valg på baggrund heraf og i

overensstemmelse med egne ønsker og forudsætninger. Folkeskolens undervisning i uddannelse

og job skal tilrettelægges i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Herudover gælder det for folkeskolens undervisning, at dens tilrettelæggelse, herunder valg af

undervisnings- og arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og stofudvælgelse, i alle fag og

emner skal leve op til målene herfor og ikke mindst varieres, så den svarer til den enkelte elevs

behov og forudsætninger. Elever, der har brug for støtte, og som ikke alene kan understøttes ved

brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, skal tilbydes supplerende undervisning eller

anden faglig støtte. Endelig skal der i forhold til elever, hvis udvikling kræver en særlig hensynta-

gen eller støtte, gives specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.

L 59 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

November 2016

Kommunalbestyrelsen og den enkelte skole har således efter de gældende regler en forpligtelse til

at løfte alle elever fagligt.

Der er sammenhæng i uddannelsesparathedsvurderingen og de opnåede resultater i prøveaflæg-

gelsen, idet adgangsforudsætningerne for at opnå retskrav på optagelse i de gymnasiale uddannel-

ser består af en række forudsætninger, herunder bl.a. en positiv uddannelsesparathedsvurdering.

De faglige forudsætninger for at blive vurderet uddannelsesparat er 5 til de treårige gymnasiale

uddannelser og 4 til den toårige hf-uddannelse. Derudover skal ansøgeren ved resultaterne fra de

lovbundne prøver fra folkeskolens afgangseksamen bekræfte det faglige niveau fra uddannelses-

parathedsvurderingen, for så vidt angår den toårige hf-uddannelse efter 10. klasse skal ansøgeren

have opnået mindst 2 i karaktergennemsnit i henholdsvis fagene dansk og matematik i 10.-

klasseprøverne.

Der påtænkes ikke at ændre på den måde, som en uddannelsesparathedsvurdering foretages på i

forbindelse med tilmelding til ungdomsuddannelserne. Eleverne vil fortsat blive uddannelsespara-

thedsvurderet i januar, og vurderingens resultater oversendes sammen med uddannelsesplanen til

den ønskede uddannelsesinstitution. Ændres elevens status på uddannelsesparathedsvurderingen

fra uddannelsesparat til ikke-uddannelsesparat eller visa versa ved afgivelse af de afsluttende

standpunktskarakterer i april/maj, vil uddannelsesinstitutionen, som eleven har søgt, få besked

herom. Med de forslåede ændringer på optagelsesprocessen og de faglige forudsætninger til ud-

dannelsesparathedsvurderingen, folkeskolens afgangseksamen og karaktergennemsnit ved de lov-

bundne prøver i folkeskolens afgangseksamen vil optagelsesprocessen imidlertid blive længere, og

tidspunktet, hvor eleverne får endeligt svar på optagelse, vil derfor blive rykket til primo/medio

juli. Det samme har været gældende for optagelse til erhvervsuddannelserne, siden erhvervsud-

dannelsesreformen trådte i kraft.

De nuværende regler for uddannelsesparathedsvurderingen giver skolens leder på skoler, som

ikke giver standpunktskarakterer, mulighed for at anføre, om lederen vurderer, at eleven opfylder

karakterkravet for de faglige forudsætninger for at være uddannelsesparat. Disse regler viderefø-

res uændret.

Der vil i forbindelse med udmøntningen af bekendtgørelsesregler for uddannelsesparathed og

optagelse på ungdomsuddannelserne bliver udarbejdet vejledninger til UU-vejledere, skoler, for-

ældre og elever om skole- og vejledningsmæssige indsats.

Der er i økonomien bag reformen alene afsat midler til individuel vejledning til den gruppe af

elever, som med indførelsen af adgangsforudsætningerne for at opnå retskrav på optagelse æn-

drer status fra uddannelsesparat til ikke-uddannelsesparat til en treårig gymnasial uddannelse. Det

vil sige eleverne i den gruppe, der opfylder 4, men ikke 5, og som har tilkendegivet interesse for

en treårig gymnasial uddannelse eller både en erhvervsuddannelse og en treårig gymnasial uddan-

nelse. Eleverne i denne gruppe vil i lighed med andre elever, der vurderes ikke-uddannelsesparate,

fremadrettet have mulighed for at modtage individuel vejledning og en uges brobygning til de

gymnasiale uddannelser. Jf. endvidere foran om skole- og vejledningsmæssig indsats. Der er ikke

afsat særskilte midler til UU-vejledningens opgave med at formidle de forskellige niveauer i for-

hold til de faglige forudsætninger for at blive vurderet uddannelsesparat til lærere, elever og for-

L 59 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

November 2016

ældre, idet det er forudsat at være en opgave, der allerede varetages af UU-vejledningen. Det be-

mærkes, at der heller ikke blev afsat midler til dette formål i forbindelse med indgåelsen af

Aftale

om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser.

Der er på baggrund af høringen fundet anledning til at foretage en række præciseringer i relation

til lovforslagets § 12, herunder af lovteknisk karakter, med sigte på en klarere beskrivelse af føl-

gende:



At grupperne, til hvilke der uddannelsesparathedsvurderes, fremover omfatter tre grupper –

hhv. de treårige gymnasiale uddannelser, den toårige hf-uddannelse og erhvervsuddannelserne

– som følge af, at der kommer til at gælde forskellige krav til elevers faglige forudsætninger i

forhold til de treårige gymnasiale uddannelser (UPV 5) henholdsvis den toårige hf-uddannelse

(UPV 4).



At de faglige forudsætninger skal være opfyldt i både 8., 9. og 10. klasse, for så vidt angår de

treårige gymnasiale ungdomsuddannelser (UPV 5) og den toårige hf-uddannelse (UPV 4).



At det er de afsluttende standpunktskarakterer, der skal bruges ved uddannelsesparathedsvur-

deringen.



At uddannelsesparathedsvurderingen fortsat vil være en helhedsvurdering af, om elevens fagli-

ge, sociale og personlige forudsætninger vurderes at være tilstrækkelige for at kunne gennem-

føre en ønsket ungdomsuddannelse.



Mulighed for skolens leder, på skoler der ikke giver standpunktskarakterer, til at vurdere, om

eleven opfylder karakterkravet for de faglige forudsætninger for at være uddannelsesparat.

Studievalgportfolio (§ 12, nr. 1)

Forældreorganisationen Skole og Forældre finder, at det står uklart i forslaget, hvad studievalgs-

portfolio egentlig dækker over, og hvordan en sådan tænkes integreret i elevplanen, samt hvordan

eleverne skal arbejde med denne. Forældreorganisationen mener, at formål og mål med dette nye

element bør tydeliggøres, inden den kan forholde sig til dette.

Landsforeningen af 10. klasseskoler i Danmark finder, at kravet om udarbejdelse af studievalgs-

portfolio vil øge arbejdsopgaver vedr. vejledning. Der bør derfor sikres tilstrækkelige midler til

dette arbejde såvel i skoler som på UU-centre. Succesfuld indførelse af studievalgsportfolio vil

kræve, at der udarbejdes en meget omhyggelig vejledning og skabelon til arbejdet for at sikre an-

vendelighed og god og ensartet implementering.

Uddannelsesforbundet fremhæver, at med en ny særdeles kompleks ungdomsuddannelsesstruktur

med de tilknyttede adgangskriterier vil det være nødvendigt, at vejledningsindsatsen sikres res-

sourcer i et omfang, der står mål med ambitionerne om, at unge helst skal vælge den rigtige ung-

domsuddannelse i første forsøg – og helst umiddelbart efter grundskolen.

UU Danmark finder, at navnet studievalgsportfolio er misvisende i forhold til, at det er valg af

ungdomsuddannelse både eud og gymnasial. UU Danmark anbefaler navnet Uddannelsesporto-

folio. UU Danmark ser det som en stor fordel, at portfolioen bliver en del af uddannelsespara-

thedsvurderingen fra 8. klasse.

Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen, Børne- og Kulturchefforeningen og UU Dan-

mark bemærker, at studievalgsportofolien kan blive et godt værktøj til systematik omkring udfor-

L 59 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

November 2016

dring af elevers uddannelsesvalg samt de afklarende aktiviteter, men at det kræver en tydelig an-

svarsplacering og et system, der kan håndtere det smidigt og effektivt. Foreningerne foreslår, at

UU-centrene får ansvaret, at UU-centrene tilrettelægger og gennemfører i samarbejde med folke-

skolens ledere og lærere undervisnings- og vejledningsaktiviteter, at studievalgsportfolien bliver

omdrejningspunktet for uddannelsesparathedsvurderingen i 8. klasse og for den videre løbende

vurdering, at UU-centrene får ansvaret for, at studievalgsportfolien kobles sammen med den digi-

tale ansøgning via optagelse.dk, og at studievalgsportfolien bliver en del af den uddannelsesplan,

som alle 15-17-årige har pligt til at følge.

Danmarks Lærerforening finder, at forslaget om en studievalgportfolio minder om den tidligere

uddannelsesbog, som blev afskaffet som del af tidligere regelforenklinger og afbureaukratisering.

Kravet om udarbejdelse af studievalgsportfolio vil øge arbejdsopgaver vedr. vejledning. Hvis ind-

førelse skal lykkes, så vil det kræve, at der udarbejdes en meget omhyggelig vejledning og skabe-

lon til arbejdet for at sikre anvendelighed og god og ensartet implementering. Hvis det lykkes,

kan det blive et godt redskab og supplement til uddannelsesplanen – også for uddannelsesparate

elever.

UU Center Syd opfordrer til, at betegnelsen studievalgportfolio genovervejes. De foreslår udsko-

lingsportfolio, således at eleven dokumenterer sine aktiviteter, refleksioner og valg gennem hele

udskolingsforløbet. UU Center Syd foreslår, at portfolien knyttes til undervisningen i det obliga-

toriske emne i folkeskolen ”uddannelse og job”, og at ministeriet angiver et minimum antal lekti-

oner for dette fag i udskolingens 7.-9. klasse. UU Center syd foreslår, at ansvaret for denne port-

folio placeres enten hos skolerne (lærerne) eller hos Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU-

vejlederen).

DI finder, at det er uklart, hvem der bærer ansvaret for, at portfolien fyldes med informationer.

Det er uhensigtsmæssigt, at det er forældremyndigheden. Det bør præciseres, at det er skolens

ansvar.

Efterskoleforeningen finder overordnet forslaget om en studievalgsportfolio som arbejdsredskab

i vejledningsprocessen god. Dog skal man være opmærksom på, at den ikke medfører for meget

bureaukrati. Foreningen anfører, at det skal præciseres, hvem der har ansvaret for studievalgport-

folien. Det bør sikres, at der udarbejdes en fyldestgørende vejledning og skabelon til portfolien.

Foreningen anbefaler, at portfolien bliver i digital form, og at ungdomsuddannelsesinstitutionen

bliver forpligtet til at bruge og videreføre portfolien ind i grundforløbet på ungdomsuddannelses-

institutionen (ordet studievalg hører ikke til på grundskoleniveau).

KL finder, at hvis en studievalgsportfolio skal have den ønskede effekt, så kræver det yderligere

tiltag, hvoraf ikke alle er på plads med lovforslaget. Efter KL’s opfattelse er det urealistisk at ind-

fri hensigterne, hvis ikke der afsættes særskilt tid og ressourcer til opgaven og det anerkendes, at

der er tale om en ny opgave, der vil kræve betydelige ressourcer. KL savner, at ungdomsuddan-

nelsesinstitutionerne forpligtes til arbejdet med en studievalgsportfolio. Folkeskolen bør ikke

ensidigt forpligtes på dette. En studievalgsportfolio er et skridt i den rigtige retning af det, som

benævnes karrierelæringsaktiviteter, og som har til formål at gøre elevernes uddannelsesvalg til en

læringsproces. Dette perspektivskifte kan hjælpes på vej gennem kompetenceudvikling, fx via

justeringer i læreruddannelsen eller i form af efter- og videreuddannelse for lærere og vejledere.

L 59 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

November 2016

Studievalg Danmark anbefaler, at anvendelsen af studievalgsportfolien fortsættes i hele forløbet

på de studieforberedende ungdomsuddannelser, og at arbejdet med studievalgsportfolien indgår i

elevernes endelige eksamensbevis som uddannelsesaktivitet uden karakter, samt at der på eksa-

mensbeviset fremgår én af karrierelæringsaktiviteterne.

Danmarks Vejlederforening (DVF) finder overordnet forslaget om en studievalgportfolio som

arbejdsredskab i vejledningsprocessen god, især hvis den også knyttes til det timeløse emne ud-

dannelse og job i grundskolen. Foreningen finder dog, at ansvaret for udformningen skal præcise-

res. Samtidig bør der sikres en fyldestgørende vejledning og skabelon til portfolien. DVF vurde-

rer, at der desuden er behov for at sikre en digital platform. DVF foreslår, at ungdomsuddannel-

sesinstitutionen bliver forpligtet på at bruge og videreføre portfolioen ind i grundforløbe. Beteg-

nelsen studievalgsportfolio bør endvidere ændres.

Ministeriets bemærkninger:

Reglerne om studievalgportfolio bliver beskrevet i bekendtgørelsen om uddannelsesparatheds-

vurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelser. Bekendtgørelsen

sendes i høring, og høringsparterne har derfor yderligere mulighed for at kommenterer bestem-

melserne.

Derudover vil der på lige fod med vejledningerne vedrørende uddannelsesparathed og procedurer

ved optagelse på ungdomsuddannelserne blive udarbejdet vejledninger til arbejdet med studie-

valgportfolien. Vejledningerne udarbejdes i samarbejde med involverede parter.

Det er op til lokal (kommunalbestyrelsen) beslutning, hvorledes arbejdet med studievalgportfoli-

en organiseres, og det forventes ikke at medføre øgede udgifter. Dette vil blive præciseret i lov-

bemærkningerne.

Navnet studievalgportfolio er bibeholdt i lovteksten.

Eux (§ 8)

Betegnelsen erhvervsfaglig studentereksamen

REU (dog med en mindretalsudtalelse fra DEG-L) mener ikke, at navnet erhvervsfaglig studen-

tereksamen er velvalgt. Uddannelsesforbundet, DI, HL og DA udtrykker tvivl herom. Begrundel-

sen er at det indikerer, at eux først og fremmest er en gymnasieuddannelse/studentereksamen i

stedet for at være en erhvervsuddannelse. REU og DA opfordrer derfor til at overveje et andet

navn, f.eks. erhvervsuddannelse med studiekompetence (eux).

Handelsskolernes Lærerforening (HL) støtter opfordringen fra REU. Også Håndværksrådet støt-

ter REU’s udtalelse, men rådet har ikke konkrete forslag eller støtte til ny betegnelse. Håndværks-

rådet indstiller, at man genovervejer betegnelsen og finder et navn, der signalerer, at det er en

erhvervsuddannelse først og fremmest.

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne (DEG-L) tilslutter sig forslaget om at betegne

eux ”erhvervsfaglig studentereksamen”, da det skaber ligeværdighed med de gymnasiale uddan-

L 59 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

November 2016

nelser, og da eux-beviset dermed anerkendes på lige fod med beviser fra de treårige gymnasiale

uddannelser.

Danske SOSU-skoler og Bestyrelsesforeningen for Social- og Sundhedsskoler anbefaler, at beteg-

nelsen eux for den studierettede undervisning på gymnasialt niveau i erhvervsuddannelserne op-

retholdes. Subsidiært, at der findes en anden og mere præcis betegnelse end erhvervsfaglig stu-

dentereksamen. Vægten bør fortsat være på det erhvervsfaglige aspekt.

Danske Gymnasier hilser det velkomment, at eux’ identitet som selvstændig studiekompetencegi-

vende eksamen tydeliggøres. UU Danmark støtter, at eux får en skarpere profil.

Ministeriets bemærkninger:

Betegnelsen erhvervsfaglig studentereksamen vedrører alene den studiekompetencegivende ek-

samen i et eux-forløb. Eux-forløb er og vil fortsat være en erhvervsuddannelse, hvilket også

fremover fastsættes i blandt andet lovens titel ”erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse

med erhvervsuddannelse (eux)”.

Den ændrede betegnelse tydeliggør, at eksamenen i eux-forløb indholdsmæssigt er tonet i en er-

hvervsfaglig retning, samtidig med at det understreges, at eksamenen i eux-forløb er ligeværdig

med eksamenerne i de gymnasiale uddannelser. Ordet ’erhvervsfaglig’ i ’erhvervsfaglig studenter-

eksamen’ er således både en tydelig profil- og indholdsmarkør.

Høringssvarene har ikke givet anledning til ændring af lovudkastet.

Studiekompetence i merkantile eux-forløb

REU (dog med mindretalsudtalelse fra HL og FTF) og DEG-L tilslutter sig forslaget om, at der

efter det studiekompetencegivende forløb i de merkantile eux-forløb opnås studiekompetence

svarende til elever, der gennemfører en hf, og at afstigningsmuligheden dermed bevares om end

med en mere begrænset studiekompetence end tidligere.

DI, DA og Dansk Erhverv tilslutter sig forslaget om, at merkantile eux-elever, som afstiger fra

eux-forløb efter to år, vil have studiekompetence til erhvervsakademi- og professionsbachelorud-

dannelser med mulighed for, gennem supplering, at opnå generel studiekompetence. Og at elever,

som fuldfører en samlet merkantil erhvervsuddannelse som eux-forløb, som hidtil vil opnå gene-

rel studiekompetence. Dansk Erhverv undrer sig dog over argumentationen.

Handelsskolernes Lærerforening (HL) og FTF finder, at det er uhensigtsmæssigt, at der ændres i

studiekompetencen, der opnås efter de første to år i de merkantile eux-forløb, allerede to år efter,

den nuværende lov blev indført, og inden nogen elever endnu har afsluttet et kompetencegivende

forløb på det merkantile område. HL og FTF finder, at omdefineringen af bevis for eux 1. del vil

skade værdien af eux’en og bidrage til, at videreuddannelsesmulighederne på erhvervsuddannel-

serne bliver ringere. HL og FTF foreslår, at ændringer i eux’ studiekompetence afventer evalue-

ringen af ordningen.

GL kvitterer for, at kravene til eux merkantil og eventuelle afstigningsmuligheder strammes op.

L 59 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

November 2016

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG) anfører, at ordningen, der etableres i § 8, nr. 12,

indebærer, at en række erhvervsuddannelseselever (eux) i højere grad kan forventes at blive GKS-

kursister. DEG ønsker derfor, at reglerne for GSK-udbud ændres, så erhvervsskolerne får bedre

mulighed for at udbyde GSK.

VUC-Lederforeningen ser frem til at løfte opgaven med overbygning for de elever, der ønsker

adgang til universitetsbacheloruddannelser.

Københavns Universitet (KU) henstiller til, hvis forslaget gennemføres, at det skal være bevisbart

i form af et samlet bevis med et eksamensresultat, at pågældende person har adgang til at kunne

søge optag på universitetsbacheloruddannelser. Det bør ikke være overladt til KU eller øvrige

videregående uddannelsesinstitutioner at vurdere, hvorvidt der er gennemført tilstrækkelige en-

keltfag samt udregne eksamensresultat. KU er fortsat bekymrede for, at et merkantilt eux-forløb

fremstår som en genvej til generel studiekompetence. KU bemærker, at der er foreslået flere fag-

lige screeninger for optag på hf-eksamen samt ret til overbygningsdelen af hf-eksamen, end der er

i forbindelse med optag på eux samt evt. overbygning med hf-enkeltfag af eux 1. del. Hvis eux 1.

del med efterfølgende supplering af hf-enkeltfag ikke skal fremstå som en genvej til generel stu-

diekompetence, bør der være mere overensstemmelse mellem de faglige krav, der stilles undervejs

i en hf-eksamen med overbygning.

Landssammenslutningen af Handelsskoleelever anfører det som værende rigtigt problematisk, at

den merkantile eux fremover ikke skal være adgangsgivende til universiteter, men kun korte og

mellemlange videregående uddannelser. De finder det uforståeligt, at man ikke venter på evalue-

ringen af eux og de første reelle data, før man laver ændringer. De foreslår, at uddannelsen for-

længes med et år, hvor man kan bruge det første halve år til eux-forløbets krævede fag, og det

sidste halve år kan man bruge på at fordybe sig.

Ministeriets bemærkninger:

Med den politiske aftale ændres på studiekompetencen i hf. Ændringen i studiekompetencen i de

merkantile eux-forløb har til hensigt at forhindre, at de merkantile eux-forløb i lyset af ændrin-

gerne i hf ikke fremstår som genvej til at opnå generel studiekompetence. Den foreslåede ændring

er således begrundet i ændringer af hf, hvilket ikke belyses i den kommende evaluering af eux. At

afvente evalueringen af eux ville derfor ikke belyse problemstillingen yderligere.

Hensigten med de merkantile eux-forløb er, at eleverne skal gennemføre hele eux-forløbet, dvs.

inklusive hovedforløbet. Elever, der gennemfører de fulde merkantile eux-forløb, vil fortsat opnå

generel studiekompetence. I forlængelse heraf vurderes det, at ændringen alene vil påvirke søg-

ningen til de merkantile eux-forløb for elever, som i modstrid med intentionen med de merkantile

eux-forløb ville søge forløbet for at afbryde forløbet efter to år.

Udbudsplacering af enkeltfagsundervisning, herunder gymnasial supplering, er ikke omfattet af

aftalen om styrkede gymnasiale uddannelser. Det er ikke tanken, at der skal ændres på de eksiste-

rende principper for udbudsplacering af gymnasial supplering, hvorefter GS-koordinatorerne i

fællesskab har ansvaret for planlægning og koordination af det samlede udbud inden for gymnasi-

al supplering. Gymnasial supplering kan udbydes af institutioner, der er godkendt til at udbyde de

gymnasiale ungdomsuddannelser, således også erhvervsskoler.

L 59 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

November 2016

Høringssvarene har derfor ikke givet anledning til justering af lovudkastet.

Der henvises i øvrigt til høringsnotat om lov om de gymnasiale uddannelser vedrørende reglerne

og ønske om samlet bevis.

Adgangskrav til eux

DA foreslår, at optagelseskravet (parathedsvurdering og karakterer) til de merkantile og tekniske

eux skal være de samme, som gælder for de 3-årige gymnasieuddannelser. DA begrunder det

med, at eux er en krævende ungdomsuddannelse både bogligt og fagligt, hvor eleverne på samme

tid skal gennemføre såvel en gymnasial som en erhvervsrettet uddannelse; at det politisk fastsatte

højere adgangskrav til de 3-årige gymnasieuddannelser, der er højere end adgangskravet til er-

hvervsuddannelserne, vil føre til en både misforstået opfattelse af og uheldig argumentation om,

at de unge, som ikke kan opfylde adgangskravet til gymnasieuddannelserne, i stedet kan gennem-

føre eux; og at eux er en kombinationsuddannelse, hvor eux-elever skal have forudsætningerne

for at kunne tilegne sig og kombinere boglig og praktisk viden samt færdigheder fra erhvervsud-

dannelser og gymnasieuddannelserne.

DI og Dansk Erhverv finder, at der bør indføres samme adgangskrav til eux, som gælder for de

3-årige gymnasiale uddannelser.

Ministeriets bemærkninger:

Eux-forløb er erhvervsuddannelser, der kombineres med en gymnasial eksamen (som andetsteds

foreslås ændret til ”erhvervsfaglig studentereksamen”). Eux-forløb indeholder undervisning og

praktik, der indgår i erhvervsuddannelsen tilrettelagt uden eux samt undervisning på gymnasialt

niveau. Læringsrummet i eux-forløb er derfor markant forskelligt fra læringsrummet i de gymna-

siale uddannelser. Da eux-forløb er erhvervsuddannelser, og da læringsrummet er et andet, er

adgangskravene til eux-forløb ikke foreslået ændret.

Høringssvarene har således ikke givet anledning til justering af lovudkastet.

Skolepraktik for eux-elever

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne (DEG-L) ønsker særskilt at tilføje, at eux-

elever, der ikke kan få en praktikplads, kan komme i den situation, at de tvinges fra en erhvervs-

uddannelse med eux til en erhvervsuddannelse uden eux, fordi de ellers ikke kan komme i skole-

praktik. DEG-L mener derfor, at reglerne bør ændres, så også erhvervsuddannelseselever med

eux får ret til skolepraktik

Ministeriets bemærkninger:

Høringssvaret må bygge på en misforståelse. Eux-elever har ligesom ordinære elever adgang til

skolepraktik, såfremt uddannelsen udbydes med skolepraktik, og eleverne opfylder kravene til

optagelse i skolepraktik. Der er således ingen elever, der tvinges til at vælge et eux-forløb fra for

at kunne blive optaget til skolepraktik.

Høringssvaret har således ikke givet anledning til justering af lovudkastet.

L 59 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

November 2016

Omfanget af eksamenen i eux-forløb

GL bemærker, at det skal sikres, at ændringen fra fag/niveauer til uddannelsestid for eux ikke har

betydning for krav til fag og niveauer. GL har erfaringer fra flere skoler, der tyder på, at eleverne

ikke i tilstrækkeligt omfang opnår generel studiekompetence.

Ministeriets bemærkninger:

Ændringen i formulering om omfanget af eksamenen i eux-forløb er begrundet i at fastsætte den-

ne uden henvisning til hf. Den foreslåede formulering er en videreførelse af eksisterende praksis

og påvirker således ikke omfanget af fag og niveauer i eux-forløb. I forlængelse heraf bemærkes

det, at den igangsatte evaluering af eux blandt andet vil belyse elevernes opnåede studiekompe-

tencer.

Høringssvaret har således ikke givet anledning til justering af lovudkastet.

Folkeskolens afgangseksamen (§ 13 m.fl.)

Frie Skolers Lærerforening bemærker sammenfattende, at muligheden for ikke at bestå grundsko-

len er en grundlæggende kulturændring og i strid med hele grundskolens formål. Foreningen an-

fører endvidere, at der ikke er mulighed for reeksamination, at der ikke er reelle muligheder efter

grundskolen for de elever, der dumper afgangseksamen, samt at bestå-kravet rammer skævt og er

alt for snævert i forhold til muligheden for optagelse på en ungdomsuddannelse.

Danmarks Privatskoleforening har som udgangspunkt ikke indsigelser i forhold til følgeændringer

i love og bekendtgørelser vedr. bestå-kravet, uddannelsesparathedsvurderingen og optagelseskri-

terierne. Foreningen har til gengæld store indsigelser, hvis love og bekendtgørelser medfører, at

der indirekte fjernes nogle frihedsgrader fra de frie grundskoler. Men der bør i alle love og be-

kendtgørelser tages hensyn til de fri grundskolers særlige forhold. Det bør derfor være muligt at

foretage en vurdering af elevens faglige forudsætninger m.v. på skoler, hvor der ikke aflægges

prøve eller afgives standpunktskarakterer eller undervises i specifikke fag. Det er heller ikke obli-

gatorisk for frie grundskoler at benytte sig af Ungdommens Uddannelsesvejledning, hvilket der

bør tages hensyn til.

Danmarks Lærerforening finder det helt uacceptabelt, at folkeskolens prøver skal ændre karakter,

så det fremover vil være muligt for en elev ikke at bestå. Det anføres endvidere, at det er meget

vanskeligt – grænsende til det umulige – at identificere, hvilke elementer der indgår i henholdsvis

folkeskolens prøver og folkeskolens afgangseksamen.

Landsforeningen af 10. klasseskoler i Danmark finder det uheldigt, at der etableres en folkeskole-

eksamen, som er i to bestå-niveauer. Derved vil de gymnasiale ungdomsuddannelser fortsat være

styrket i prestige i forhold til de erhvervsfaglige, og dermed vil intensionen om at få flere til at

vælge de sidstnævnte uddannelser blive modarbejdet. Foreningen anfører, at der er uklarhed i

sprogbrugen i forslaget om, hvornår der er tale om prøve og hvornår eksamen, og hvad er for-

skellen? Landsforeningen er af den opfattelse, at elever i 10. klasse skal kunne opnå retskrav på

optagelse i en gymnasial ungdomsuddannelse, selv om de efter 9. klasse ikke opfylder alle ad-

gangskrav, herunder fx vedr. aflæggelse af folkeskolens 9.-klasseprøve. Det foreslås derfor, at alle

obligatoriske prøver i den kommende afgangsprøve (evt. eksamen) tilbydes som 9.-klasseprøve

L 59 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

November 2016

(evt. eksamen) i 10. klasse, og at det præciseres, hvilke prøve-krav (evt. eksamenskrav) der indgår

efter 10. klasse.

Forældreorganisationen Skole og Forældre anfører, at det er retvisende at ændre betegnelsen fra

9.-klasseprøverne til afgangseksamen, da der reelt er tale om en eksamen med bestå-krav. Skole

og Forældre er tilfredse med, at bestå-kravet på 2,0 ligger som et ikke-vægtet gennemsnit af de

obligatoriske 9.-klasseprøver. Dette skal ses i sammenhæng med de retskrav på optagelse, som

eleverne har til ungdomsuddannelserne, herunder de muligheder der ligger i forhold til afvigelse

fra karakterkravet gennem personlige samtaler.

Uddannelsesforbundet mener grundlæggende, at det er problematisk, at beståede eksamener i

grundskolen kommer til at udgøre en forudsætning for at komme videre på en ungdomsuddan-

nelse.

Tysklærerforeningen for Grundskolen anfører, at det er en katastrofe for tyskfaget, at man holder

fast ved fokus på resultaterne i de prøvebundne fag. Tyskfaget vil blive svækket yderligere i folke-

skolen – og dermed efterfølgende i ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Det

rimer ikke på regeringens erklærede mål mht. en tysklandsstrategi. Foreningen opfordrer til, at

mundtlig tysk ligestilles med mundtlig engelsk og bliver et obligatorisk prøvefag i folkeskolen.

Det ville give faget den saltvandsindsprøjtning, som kunne føre til en positiv spiral for faget.

Børne- og Kulturchefforeningen (BFK) bemærker, at indførelse af et bestå-krav i folkeskolen er

et afgørende brud med dansk skoletradition, ligesom foreningen bemærker, at det fremstår uklart,

hvilke konsekvenser det vil have for elever, der ikke består, samt hvilke forpligtelser dette vil have

for skoler/kommuner. På baggrund af disse uklarheder kan BFK hverken anbefale eller fraråde

ændringen.

Skolelederforeningen vil på det kraftigste advare imod at ændre folkeskolens afsluttende prøver i

forskellige fag til folkeskolens afgangseksamen med tilhørende bestå-krav. At skulle bestå en sam-

let eksamen ved afslutningen af folkeskolen sender helt forkerte signaler. Man dumper – og man

dumper dermed også i forhold til det, der er en lige så vigtig del af folkeskolens opgave, og som

tydeligt fremgår af folkeskolens formål, nemlig dannelsen. Folkeskolen risikerer på den måde at

skabe tabere, nemlig den gruppe, der kan sige ”jeg bestod ikke folkeskolen”.

Danske Handicaporganisationer (DH) mener, at der er nødvendigt at sikre mulighed for, at ele-

ver, der ikke består folkeskolens afgangseksamen, får mulighed for at gå til reeksamen. Dette skal

sikre, at elever med handicap, der ikke har modtaget den rette støtte og kompensation i skolen,

og som derfor har et dårligere udgangspunkt i forhold til at bestå eksamen, får fornyet mulighed

for at bestå og får dermed mulighed for at fortsætte på en gymnasial uddannelse. DH mener, at

man med indførelsen af folkeskolens afgangseksamen og indførelsen af et beståkrav bør se på

loven om specialundervisning, herunder kravet om, at det først iværksættes ved behov for over

12 lektioner/9 timer om ugen. Elever med handicap risikerer at komme i klemme med indførel-

sen af bestå-kravet.

L 59 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

November 2016

KL finder det uklart, hvilke tiltag der tænkes bragt i spil for at hjælpe de elever, som ikke måtte

bestå denne afgangseksamen. KL spørger, hvordan kravet vil påvirke ældre unge, som ønsker

optagelse på en ungdomsuddannelse, som har en ældre afgangsprøve fra folkeskolen.

Danmarks Matematiklærerforening finder det betænkeligt, at indførelse af folkeskolens afgangs-

eksamen ikke er sket som følge af en debat om vores mål med folkeskolen. Lovforslaget indehol-

der ingen retningslinjer, der beskriver, hvad der sker med de elever, der dumper og således ikke

kan optages på en ungdomsuddannelse. Det er vigtigt, at dette overvejes. Foreningen finder det

problematisk og kritisabelt med kun en censor til vurdering af skriftlige prøver som beskrevet i §

51 i bekendtgørelsen om folkeskolens prøver. Foreningen finder det nødvendigt med to censorer

til at rette opgaverne.

Danmarks Vejlederforening (DVF) finder, at en ændring af folkeskolens obligatoriske 9. klasse-

prøver til folkeskolens afgangseksamen med tilhørende bestå-krav risikerer at stigmatisere unge

med store faglige udfordringer. DVF vurderer, at bestå-kravet risikerer at cementere dele af

gruppens oplevelse af at være en fiasko i uddannelsessammenhæng.

Ministeriets bemærkninger:

Af aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser fremgår det bl.a., at der skal stilles

større krav til elever ved optagelse til gymnasiale og erhvervsrettede ungdomsuddannelser ved at

indføre en afgangseksamen i folkeskolen, som skal være bestået, for at en ansøger kan optages på

en ungdomsuddannelse. Hermed signaleres til grundskolen, at det er dens opgave at løfte alle

elever maksimalt, så eleverne får det bedst mulige grundlag for deres videre liv med uddannelse

og job. Samtidig signaleres det til eleverne, at deres indsats i grundskolen helt frem til prøveaflæg-

gelsen samt selve prøveaflæggelsen er vigtig. Der henvises i øvrigt til ministeriets bemærkninger

ovenfor om opfølgning på uddannelsesparathedsvurdering og undervisningens tilrettelæggelse.

Det er forventningen, at det vil medvirke til, at færre elever end i dag ikke opnår retskrav på op-

tagelse på en ungdomsuddannelse. 7-trinsskalaen har, i modsætning til den forventede normal-

fordeling af beståede karakterer, ikke en bestemt tilsigtet fordeling mellem ikke-beståede karakte-

rer og beståede karakterer.

Kravet om bestået afgangseksamen skal ifølge aftalen gælde uanset, hvilken ungdomsuddannelse

den unge søger.

Med hensyn til optagelse på den toårige hf-uddannelse skal det dog bemærkes, at kravet om at

have bestået folkeskolens afgangseksamen er modificeret, således at dette ikke gælder elever, der

fra 10. klasse optages på den toårige hf-uddannelse.

Ministeriet har i lovforslaget præciseret den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 14, stk.

1, om folkeskolens afgangseksamen, så det tydeligt fremgår, hvilke elementer der indgår hen-

holdsvis i folkeskolens 9.-klasseprøver og i folkeskolens afgangseksamen. Herved fremgår også

klart, at ordet

prøver

omfatter de enkelte prøveforekomster og ordet

eksamen

samlingen af de en-

kelte prøver, der indgår i eksamen. Folkeskolens afgangseksamen vil således komme til at bestå af

syv obligatoriske prøver – de fem lovbundne prøver og de to udtræksprøver.

L 59 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

November 2016

Bemærkningerne giver i øvrigt ikke anledning til ændringer af lovforslaget.

Alle elever, der færdiggør folkeskolen, vil fortsat i henhold til folkeskolelovens § 13, stk. 9, få et

bevis, som bl.a. indeholder de senest givne standpunktskarakterer og oplysninger om bedømmel-

se i forbindelse med prøverne (et såkaldt prøvebevis). Herudover udsteder skolens leder et af-

gangseksamensbevis til elever, som har taget folkeskolens afgangseksamen.

Det bemærkes, at det er korrekt, at der ikke i lovforslaget er indsat bestemmelser om egentlig

omprøve eller reeksamination i forhold til folkeskolens afgangseksamen. Det vurderes, at der ikke

er behov herfor, da elever, der ikke opfylder adgangskravene til ungdomsuddannelserne, har mu-

lighed for at blive optaget efter en konkret vurdering.

Det fremgår således af lovforslaget om de gymnasiale uddannelser, at en ansøger, der ikke har

retskrav på optagelse på en gymnasial uddannelse, fx fordi vedkommende ikke har bestået folke-

skolens afgangseksamen, alligevel kan ansøge om optagelse på en gymnasial uddannelse, hvoref-

ter optagelse vil kunne ske på baggrund af en konkret vurdering. Disse ansøgere skal i så fald

have foretaget en revurdering af deres faglige såvel som personlige og sociale forudsætninger ud

fra en centralt stillet prøve og en samtale med ansøgeren.

Af bemærkningerne til lovforslaget om de gymnasiale uddannelser fremgår, at den gymnasiale

institutions leder kan beslutte at optage en ansøger, der ikke består optagelsesprøven pga. fx ord-

blindhed, hvis det på trods heraf fremgår af besvarelsen og evt. samtalen, at ansøgeren i øvrigt

har gode faglige forudsætninger for at gennemføre uddannelsen. De gymnasiale uddannelsesinsti-

tutioners revurdering af uddannelsesparathedsvurderinger følges nøje i forbindelse med den eva-

luering, der i øvrigt tilknyttes reformen af de gymnasiale uddannelser.

Muligheden for optagelse efter en konkret vurdering omfatter også elever med handicap, som

ikke har bestået folkeskolens afgangseksamen, som af denne grund måtte have haft særlige ud-

fordringer i forbindelse med prøveaflæggelsen. Det bemærkes endvidere, at elever som går i 10.

klasse, kan indstille sig til folkeskolens 9.-klasseprøver i dansk, matematik og engelsk og derved

forbedre deres afgangseksamen.

Med hensyn til optagelse i en erhvervsuddannelse fremgår det af lovforslaget, at kravet om en

bestået afgangseksamen stilles i en modificeret form. Det foreslås således, at en ansøger, som ikke

har bestået folkeskolens afgangseksamen, men som opfylder det hidtidige krav om at have opnået

et gennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik ved 9.- eller 10.-klasseprøverne

eller kan dokumentere et tilsvarende resultat fra en tilsvarende prøve, fortsat kan optages af den

ansøgte uddannelsesinstitution ud fra en helhedsvurdering på baggrund af de opnåede resultater i

dansk og matematik og en samtale. Disse ansøgere skal ikke aflægge den centralt stillede prøve,

men som anført vurderes i forhold til ansøgerens muligheder for at gennemføre en erhvervsud-

dannelse. Der henvises endvidere til afsnittet foran om ændrede optagelseskrav til erhvervsud-

dannelserne (§ 9).

Det kan desuden bemærkes, at der kan udstedes deltagerbevis for afsluttede fag i avu, der ikke

kan afsluttes med prøve (E og F niveau). Et deltagerbevis ligestilles med et prøvebevis og kan på

dette grundlag give adgang til en erhvervsuddannelse.

L 59 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

November 2016

For dem, som ikke kan få adgang til en erhvervsuddannelse, findes en række uddannelsesforbere-

dende og beskæftigelsesrettede tilbud som fx almen voksenuddannelse, forberedende voksenun-

dervisning og erhvervsgrunduddannelsen.

I øvrigt bemærkes, at regeringen har nedsat en ekspertgruppe om bedre veje til en ungdomsud-

dannelse med henblik på at understøtte, at flere unge generelt kan få en bedre og mere direkte vej

til den uddannelse og det job, der matcher deres evner og kompetencer.

For så vidt angår det om tysk og prøvefag i folkeskolen anførte, bemærkes, at det ligger uden for

den politiske aftale om styrkede gymnasiale uddannelser at gøre mundtlig tysk til et obligatorisk

prøvefag. Forslaget falder dermed uden for rammerne af dette lovforslag.

Med hensyn til de frie grundskoler bemærkes, at det ikke er hensigten med lovforslaget at ind-

skrænke frihedsgraderne for de frie grundskoler. Med forslaget lægges der op til indførelse af en

afgangseksamen i folkeskolen med tilhørende bestå-krav. Der er ingen ændringer i forhold til de

gældende adgangsforudsætninger for fx retskrav på optagelse i de treårige gymnasiale uddannelser

for så vidt angår kravet om, at ansøgerne skal have aflagt folkeskolens obligatoriske 9.-

klasseprøver ved afslutningen af undervisningen i 9. klasse. Efter gældende ret har ansøgere, som

ikke har aflagt de obligatoriske prøver efter 9. klasse, ikke har retskrav på optagelse. Disse ansø-

gere kan optages på baggrund af en konkret vurdering, herunder en obligatorisk optagelsesprøve

for ansøgere der ikke har aflagt folkeskolens obligatoriske 9.-klasseprøver.

Der henvises endvidere til afsnittet foran om ændrede krav til uddannelsesparathedsvurdering i

8.-10. klasse (§ 12), hvor der er en nærmere beskrivelse i forhold hertil.

Digitalisering af eksamens- og prøvebeviser (§ 13 m.fl.)

Forældreorganisationen Skole og Forældre udtrykker bekymring over, at afgangseksamensbeviset

fra folkeskolen kun på anmodning fra forældre og elever udleveres i udskrift. Det er fortsat ikke

alle, der kan anvende de offentlige it-systemer, hvilket kan gøre det endnu sværere at sikre, at alle

elever kommer i gang med en ungdomsuddannelse.

Dansk Friskoleforening anfører, at der ved tilrettelægningen af ”Grundskoledatabasen” skal tages

højde for, at en friskole eller privat grundskole ikke altid kan indberette oplysninger om de sam-

me forhold, som man vil efterspørge fra folkeskoler. Ca. 30 procent af friskolerne er således prø-

vefri, men bør også fremadrettet have mulighed for at udskrive et afgangsbevis. Såfremt disse

skoler skal være omfattet af ”Grundskoledatabasen”, må indberetningskravene derfor tage hen-

syn til, at skolerne helt legitimt er prøvefri, herunder ikke afholder prøve i specifikke fag (kristen-

domskundskab og historie). Tilsvarende gælder, at en friskole eller privat grundskole kan fravælge

at give standpunktskarakterer. Foreningen anfører på denne baggrund, at det er vigtigt, at databa-

sen er dynamisk og ikke blokerer for videre indberetning, hvis skolen ikke har oplysninger til et

givent felt mv. Foreningen foreslår desuden, at systemet skal indeholde mulighed for, at skolerne

kan sætte deres eget præg på den printede originalversion.

UU Danmark foreslår, at karakterdatabasen udmøntes på en sådan måde, at den kan udregne

ansøgeres gennemsnit i henhold til de til enhver tid gældende krav til karaktergennemsnit til den

L 59 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

November 2016

konkrete uddannelsesinstitution. Karaktergennemsnittende skal automatisk overføres til den nati-

onale, digitale ansøgningsportal, www.optagelse.dk.

Børne- og Kulturchefforeningen støtter digitaliseringen af eksamensbeviset.

Skolelederforeningen finder, at det er en god ide at digitalisere ”prøvebeviset”, især hvis der sam-

tidig er taget højde for at de administrative besværligheder minimeres. Det skal være enkelt at

arbejde med og også kunne bruges af læse- og synshandicappede. Samtidig må der ikke komme

for mange omkostninger fx i form af opbevaring og datasikkerhed.

Københavns Universitet (KU) støtter digitalisering af eksamens- og prøvebeviser. Det letter ad-

ministration for borgerens videre vej i uddannelsessystemet og mindsker risikoen for snyd. For

enkelthedens skyld ser KU gerne, at den foreslåede registrering integreres i den allerede eksiste-

rende eksamensdatabase. Hvis dette ikke er muligt, er KU indforstået med, at det kan ske i en

som foreslået nyoprettet karakterdatabase.

Ministeriets bemærkninger:

Der vil til håndtering af de digitale beviser blive etableret en databaseløsning, Karakterdatabasen.

Denne skal dække samme rolle for søgningen til ungdomsuddannelserne, som Eksamensdataba-

sen i dag gør i forhold til søgningen til de videregående uddannelser. Erfaringerne i forhold til

eksamensdatabasen er gode og giver ikke umiddelbart anledning til bekymring i forhold til ele-

vernes sikkerhed for deres eksamensbevis.

Oplysningerne i karakterdatabasen vil blive lagt til grund for optagelsesprocesserne til ungdoms-

uddannelserne, hvorfor det ikke er afgørende for optag på ungdomsuddannelser, at elev eller

forældre er i stand til at bruge karakterdatabasen.

Karakterdatabasen skal kun indeholde oplysninger af relevans for optagelsesprocessen til ung-

domsuddannelserne, dvs. oplysninger om standpunktskarakterer eller tilsvarende (fra de frie sko-

ler) og prøvekarakterer. Indholdet i afgangsbeviser fra prøvefri skoler skal derfor ikke indgå i

karakterdatabasen. Elever på skoler, der har afmeldt prøverne i kristendomskundskab og historie,

får ikke udtrukket disse fag til udtræksprøverne, så sådanne skoler vil ikke komme i den situation,

at de skal indberette sådanne prøvekarakterer.

De øvrige fremsatte ønsker til digitale eksamensbeviser vil blive inddraget i det videre arbejde

med at udvikle det digitale system for beviserne.

Digital identifikationsløsning (§ 12, nr. 3)

Datatilsynet foreslår, at rollefordelingen tydeliggøres i lovforslagets § 15 g, stk. 1, således at det

fremgår, at de kommuner og/eller selvejende institutioner, der indlæser personoplysninger i sy-

stemet, hver især er dataansvarlige for disse oplysninger. Datatilsynet finder, at lovforslaget § 15

g, stk. 2, sidste led, bør ændres, således at der står ”lov om behandling af personoplysninger” i

stedet for ”reglerne for behandling af personoplysninger”.

L 59 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

November 2016

KL finder, at lovgivning ikke egner sig til regulering af databehandleraftaler grundet forholdets

kompleksitet. Efter KL’s opfattelse er den foreslåede regulering af § 15 g utilstrækkelig. KL fin-

der, at § 15 g skal tages ud af lovforslaget.

Ministeriets bemærkninger:

Lovforslaget er justeret på baggrund af Datatilsynets bemærkninger og efterfølgende dialog med

Datatilsynet. Bemærkningerne giver i øvrigt ikke anledning til ændring af bestemmelsen, som har

til formål at bidrage til administrativ forenkling.

Mulighed for at afskære klage

GL bemærker, at der i flere af følgelovene er indsat bestemmelse, hvorefter ministeren kan fast-

sætte regler om, at afgørelser ikke kan indbringes for ministeren. GL finder det væsentligt, at

denne bestemmelse ikke vil komme til at svække elevernes retssikkerhed.

Ministeriets bemærkninger:

Med forslaget etableres der hjemmel til, i de tilfælde, hvor ministeren for børn, undervisning og

ligestilling har henlagt en opgave til en styrelse under ministerens instruktion, at afskære klagead-

gang fra styrelse til departement. Bestemmelsen foreslås indsat af formelle grunde og vedrører

alene den interne organisering og fordeling af opgaver på Ministeriet for Børn, Undervisning og

Ligestillings område, hvor behandling af omhandlede klagesager er henlagt til en styrelse under

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling med henblik på effektiv og hensigtsmæssig

udnyttelse af ressourcerne. Bestemmelsen ændrer ikke ved eksisterende klageadgange fra institu-

tionen til ministeriet.

Høringssvaret giver derfor ikke anledning til at justere bestemmelserne.

Studieadministrative systemer (§ 3, nr. 10)

Rigsrevisionen bemærker til den foreslåede § 3, nr. 10, hvoraf det fremgår, at ministeren for børn,

undervisning og ligestilling ved private gymnasiers anvendelse af forskellige administrative syste-

mer kan fastsætte krav hertil, at Rigsrevisionen ikke udfærdiger systemrevisionserklæringer, heller

ikke hvis systemdrift m.v. udføres af en statslig institution (fx STIL) omfattet af Rigsrevisorloven.

Dansk Friskoleforening tvivler på, at et krav om at anvende bestemte studieadministrative syste-

mer er relevant for skoler, der med udgangspunkt i steinerpædagogikken udbyder den toårige hf-

uddannelse uden prøver, jf. § 68 i forslag til lov om de gymnasiale uddannelser. Foreningen anbe-

faler, at der etableres mulighed for at undtage netop disse skoler for et sådant krav om admini-

strative systemer, såfremt kravet blot vil medføre ekstra byrder uden at være af reel indholdsmæs-

sig betydning for skolerne og eleverne.

Private Gymnasier og Studenterkurser finder, at der med den foreslåede bemyndigelse i § 3, nr.

10, er tale om en meget bred bemyndigelse.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet har noteret sig det af Rigsrevisionen og foreningerne anførte. Bemærkningerne giver

ikke i øvrigt anledning til ændringer af bestemmelsen, der har til formål at sikre, at de private

gymnasiers studieadministrative systemer omfattes af de samme krav, som gælder for institutioner

L 59 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

November 2016

omfattet af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse

m.v.

Det gælder også i forhold til det af Dansk Friskoleforening anførte, idet der med aftale af 3. juni

2016 om styrkelse af de gymnasiale uddannelser ikke blev lagt op til ændrede institutionelle ram-

mer for bestemte private gymnasieskoler m.v.

5. Øvrige bemærkninger uden for lovforslagets rammer

Ændringer vedr. friskoler og private grundskoler

Danmarks Privatskoleforening henleder i forhold til den foreslåede ændring i § 5 a, stk. 1, 1. pkt.

(§ 17, nr. 2), opmærksomheden på, at en række frie grundskoler driver kostafdeling i henhold til

friskoler og private grundskoler m.v., Disse kostafdelinger/kostafdelinger må ikke sammenblan-

des med begrebet ”fri kostskole” eller ”efterskole”. Der er tale om forskellige institutionstyper,

lovgivning og tilskudsforhold.

Ministeriets bemærkninger:

Den foreslåede ændring af bestemmelsen tager ikke sigte på at ændre frie grundskoler eller priva-

te gymnasiers adgang til drift af kostafdelinger. Bestemmelsen giver mulighed for, at en fri grund-

skole kan få godkendelse til også at varetage skole- og undervisningsvirksomhed efter lov om

efterskoler og frie fagskoler og lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til høje-

re forberedelseseksamen (hf-kurser) – såkaldt kombineret institution.

Høringssvaret har derfor ikke givet anledning til justering af lovudkastet.

Ændringer vedr. private institutioner for gymnasiale uddannelser

Danmarks Privatskoleforening udtrykker forundring over, at private institutioner for gymnasiale

uddannelser ikke har mulighed for at udbyde hhx og htx eller andre ungdomsuddannelser.

Private Gymnasier og Studenterkurser ønsker, at hhx og htx indskrives i lovens § 1, stk. 1, nr. 1.

De ønsker endvidere, at kravet om bygningsmæssig enhed fjernes, så det bliver muligt for private

gymnasier på lige fod med de offentlige gymnasiale institutioner at drive flere udbudssteder.

Ministeriets bemærkninger:

En evt. ny rammesætning for de private institutioner for gymnasiale uddannelser, herunder mu-

lighed for, at disse institutioner skulle kunne udbyde hhx og htx og fjernelse af krav om byg-

ningsmæssig enhed, indgår ikke i aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser.

Høringssvaret har derfor ikke givet ikke anledning til justering af lovudkastet.

Ændringer vedr. internationale afdelinger

Danmarks Privatskoleforening foreslår, at gymnasier, herunder private, kan få godkendelse til

international afdeling, hvis de anvender anerkendte standarder, f.eks. Cambridge A-Level.

L 59 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

November 2016

Ministeriets bemærkninger:

Gymnasiers, herunder private gymnasiers, mulighed for at opnå godkendelse til en international

afdeling, hvis de anvender anerkendte standarder, f.eks. Cambridge A-Level, indgik ikke i aftale af

3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser.

Høringssvaret har derfor ikke givet anledning til justering af lovudkastet.

Skiftekompetence til eud

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne (DEG-B), DI m.fl. beklager, at elever, der

har afsluttet et gymnasialt grundforløb og derefter ønsker at skifte til grundforløb 2 i en er-

hvervsuddannelse (GF 2), skal vente til medio januar for at påbegynde dette. DEG-B finder end-

videre, at disse elever har brug for at blive fastholdt i et uddannelsesforløb, at de har behov for

viden om erhvervsuddannelserne, og at de ved skifte til eux kan have brug for opkvalificering i

gymnasiale fag på C-niveau. DEG-B ønsker i denne henseende, at erhvervsskolerne får mulighed

for at kunne tilbyde sådanne forløb.

Ministeriets bemærkninger:

Høringspartens synspunkter, som også tidligere har været drøftet med bl.a. DEG-B, er pt. under

overvejelse. Der vurderes imidlertid ikke at være behov for lovændringer, idet den nødvendige

hjemmel allerede skønnes at være til stede i erhvervsuddannelseslovens § 13, stk. 3, hvorefter

ministeren for børn, undervisning og ligestilling efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende

Erhvervsrettede Uddannelser bl.a. kan fastsætte regler, hvorefter elever med særlige uddannelses-

eller beskæftigelsesmæssige forudsætninger fritages for dele af uddannelsen.

Hertil kommer, at reglerne i lov om erhvervsuddannelser indebærer, at elever som hovedregel

kan starte på erhvervsuddannelsernes grundforløb i januar og august. Undtagelsesvis kan en skole

dog optage en elev til at begynde på et senere tidspunkt end august/januar, hvis eleven vurderes

at kunne nå uddannelsesmålene på den kortere tid. Hvis en elev på fx stx fortryder og i stedet vil

påbegynde en erhvervsuddannelse, er der således mulighed for, at skolen ud fra en konkret vur-

dering kan optage eleven og tillade, at eleven kan gå direkte ind i en klasse på GF1 uden at vente

til næste gang, en ny klasse starter. Danske Erhvervsskoler og Gymnasier har over for ministeriet

bekræftet, at skolerne vil stille sig positive over for optag af disse elever, der ønsker optag på en

erhvervsuddannelse.

Skifte fra en gymnasial uddannelses grundforløb til 2. del af grundforløbet i en erhvervsuddannel-

se (GF2) kan ske for elever, som søger optagelse til påbegyndelse efter udløbet af det år, hvor

ansøgeren har afsluttet grundskolen. GF2 er en praksisnær indledende del af en erhvervsuddan-

nelse og er specifikt rettet mod et hovedforløb og forudsætter – for elever, som direkte efter

grundskolen er begyndt på en gymnasial uddannelse og derefter i løbet af det gymnasiale grund-

forløb ønsker at skifte – at 1. del af grundforløbet er gennemført. Uanset dette er der som anført

mulighed for at fastsætte regler, hvorefter elever med særlige uddannelses- eller beskæftigelses-

mæssige forudsætninger fritages for dele af uddannelsen. Det kan efter omstændigheder også

gælde i forhold til elever, der skifter fra en gymnasial uddannelses grundforløb.

Høringssvaret har derfor ikke givet anledning til justering af lovudkastet.

L 59 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

November 2016

6. Øvrige ændringer

Der er foretaget en række ændringer af sproglig og lovteknisk karakter i lovforslaget, der er fun-

det hensigtsmæssige på baggrund af høringen og den endelige lovtekniske gennemgang.

Fagrække for elever i særlige forløb (folkeskoleloven § 9, stk. 4)

I det udkast til lovforslag, der har været i høring, var der i § 13, nr. 1, foreslået en ændring af fol-

keskolelovens § 9, stk. 4, som giver mulighed for, at elever i 8. og 9. klasse, hvis de har et særligt

behov herfor, kan tilbydes undervisningsforløb, hvor praktisk og teoretisk indhold kombineres i

en undervisning, der kan finde sted på og uden for skolen. Det fremgår af bestemmelsen, at fag-

rækken i den forbindelse kan fraviges, bortset fra undervisning i dansk, matematik, engelsk og

fysik/kemi. I disse fag skal der undervises i et omfang, så fagenes mål og kravene ved prøverne

kan opfyldes. Hensigten med kravet i § 9, stk. 4, om, at eleverne i de særlige forløb fortsat skal

have undervisning i dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi, har formentlig været, at eleverne

skal kunne gå op til de bundne prøver i disse fag.

Fra skoleåret 2016/17 bliver det obligatorisk for skolerne at afholde den nye bundne fælles prøve

i fagene fysik/kemi, biologi og geografi i stedet for den tidligere bundne prøve i fysik/kemi. Sam-

tidig indføres en ny udtræksprøve i faget fysik/kemi. For at de elever, der følger et særligt forløb,

jf. § 9, stk. 4, kan gå op til den nye fælles prøve, er det i lovforslagets § 13, nr. 1, foreslået, at fag-

rækken heller ikke kan fraviges for så vidt angår fagene biologi og geografi. Ministeriet er imidler-

tid blevet opmærksomt på, at det kan have nogle uhensigtsmæssige konsekvenser at udvide fag-

rækken til også at omfatte biologi og geografi for elever, som har fået tilrettelagt sådanne særlige

forløb ud fra et særligt behov. Det må derfor overvejes nærmere, om det er den mest hensigts-

mæssige løsning.

Ændringen er derfor udgået af lovforslaget.

Det må herefter følge af folkeskolelovens § 9, stk. 4, at elever, der som led i særlige forløb, jf. § 9,

stk. 4, ikke følger biologi og geografi, skal aflægge udtræksprøven i fagene fysik/kemi, i de tilfæl-

de, hvor den bliver udtrukket.

Digitale eux-beviser (lovforslagets § 8, nr. 8 og 9)

Som konsekvens af aftale om styrkede gymnasiale uddannelser af 3. juni 2016 foreslås lovforsla-

get suppleret med en bestemmelse om digitalisering af eux-beviser.

Besøg på institutioner

Under henvisning til ministeriets bemærkninger i høringsnotat om forslag til lov om de gymnasia-

le uddannelser vedrørende GL’s høringssvar i forhold til hovedlovforslagets § 70, stk. 1, vedrø-

rende tilsyn og tilsynsbesøg, præciseres det i lov om institutioner for almengymnasiale uddannel-

ser og almen voksenuddannelse m.v. lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og lov

om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser),

at ministeriet kan foranstalte besøg på institutionerne i forbindelse med gennemførelse af tilsyn.