L 58 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om redegørelse for, om krav til matematiklæreres kompetencer er blevet ændret efter lovforslaget har været i høring, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Undervisningsudvalget 2016-17
L 58
Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget

Christiansborg

Undervisningsministeriet

Ministeren

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Tlf. 3392 5000

Fax 3392 5547

www.uvm.dk

30-11-2016

I forbindelse med behandlingen af (L 58) Forslag til Lov om gymnasiale

uddannelser har udvalget i brev af 22. november 2016 stillet følgende

spørgsmål:

Spørgsmål 1:

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 21. november 2016 fra

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, jf. L 58 – bilag 3

”

Svar:

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne kritiserer ændringen af

kompetencekravet til undervisere i matematik i det fremsatte forslag til

en ny gymnasielov. I lovforslaget er kravene til lærerkompetencer for det

erhvervsgymnasiale område og det almengymnasiale område harmonise-

ret. Dels er det helt naturligt at harmonisere områderne, når der er tale

om ligeværdige uddannelser, og dels er det ikke meningsfuldt at have

forskellige regler for undervisere i de forskellige gymnasiale uddannelser,

når man som lærer efter opnået pædagogikum i én uddannelse uden vi-

dere kan opnå ansættelse i en anden gymnasial uddannelse.

Kravene til lærerkompetencer blev af flere interessenter, som indgav

høringssvar til det første lovudkast, opfattet som en sænkelse af kravene

og som en markant og uhensigtsmæssig åbning i forhold til ansættelse af

professionsbachelorer. I det lovudkast, der behandles i øjeblikket, er den

generelle harmonisering mellem de erhvervsgymnasiale og de almen-

gymnasiale uddannelser med hensyn til lærerkompetencer fastholdt. Med

de krav, der forslås i lovforslaget, vil det derfor fortsat være muligt for

erhvervsgymnasierne at ansætte undervisere med en professionsbache-

loruddannelse eller tilsvarende i kombination med relevant videreuddan-

nelse og eventuelt fagligt kvalificerende beskæftigelse i centrale erhvervs-

gymnasiale fag. Det drejer sig om tekniske, teknologiske, herunder in-

formationsteknologiske, naturvidenskabelige og erhvervsøkonomiske

fag.

L 58 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om redegørelse for, om krav til matematiklæreres kompetencer er blevet ændret efter lovforslaget har været i høring, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling

I det lovudkast, der var sendt i høring, indgik også matematik i denne

gruppe af fag. Men i forhold til netop matematik er der blevet lyttet til

kritikken fra høringssvarene, blandt andre den matematikkommission,

der er nedsat for at give input til de nye læreplaner. Ræsonnementet hos

de kritiske interessenter var, at lovforslaget på dette punkt var i strid med

den særlige indsats, som forligskredsen i øvrigt har besluttet at iværksætte

for at styrke elevernes kundskaber i matematik. Derfor er matematik nu

fjernet fra rækken af fag, hvor man kan opnå undervisningskompetence

med en professionsbachelor og efterfølgende kvalificering.

Kravene til lærerkompetencer indebærer, at institutionernes ledelser har

ansvar for at sikre, at kompetencerne hos lærere, der ansættes efter den-

ne bestemmelse, lever op til kompetencekravene til undervisere på de

gymnasiale uddannelser.

Jeg er bevidst om, at der kan være rekrutteringsproblemer i matematik.

Alligevel har forligskredsen valgt at prioritere hensynet til elevernes ma-

tematikkompetencer og indføre et obligatorisk B-niveau for næsten alle

elever. Rekrutteringsproblemet skal derfor løses ad anden vej, for ek-

sempel ved opkvalificering af undervisere, der ikke opfylder kravene, og

eventuelt ved midlertidige ansættelser. Der findes allerede opkvalifice-

ringstilbud, og Undervisningsministeriet vil løbende være i dialog med

Uddannelses- og Forskningsministeriet om, hvordan videre- og efterud-

dannelsesbehovet i øvrigt kan dækkes bedst muligt.

Alt i alt mener jeg, at erhvervsgymnasierne fortsat har gode muligheder

for at ansætte undervisere, hvis baggrund afspejler fagligheden i både det

tekniske og det merkantile gymnasium og i eux-forløb. Jeg vil også pege

på, at det ifølge lovudkastet fortsat vil være et krav, at lærere, der under-

viser i de erhvervsrelaterede fag,

skal

have mindst to års relevant er-

hvervserfaring. Denne bestemmelse er netop med til at sikre det anven-

delsesorienterede aspekt i disse fag.

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne stiller desuden forslag

om, at skolerne efter ansøgning skal kunne tilkoble et tredje studieret-

ningsfag. I lovforslaget findes allerede en mulighed for at ansøge om

lokale studieretninger, men det er ikke tanken, at lokale studieretninger

skal være en udbredt praksis. En af grundtankerne i de faste studieret-

ninger, som forligskredsen er enige om at indføre, er, at udbuddet skal

være overskueligt og ensartet på både store og små gymnasier.

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne peger på, at der blandt

de faste studieretninger for det almene gymnasium findes studieretninger

med tre fag. De naturvidenskabelige studieretninger med tre fag sikrer, at

eleverne har de krævede fag og niveauer til de relevante videregående

uddannelser. Her er htx-eleverne allerede godt klædt på i kraft af den

obligatoriske fagrække. De sproglige studieretninger med tre sprogfag i

det almene gymnasium har en faglig tyngde inden for sprog, som svarer

til de sproglige studieretninger med to fag i det merkantile gymnasium,

hvor engelsk A er obligatorisk for alle. De strukturelle forskelle i studie-

retningerne på tværs af de tre treårige uddannelser er således fastsat net-

op med henblik på en ensartet faglig tyngde.

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne peger desuden på, at

en mulighed for at udbyde studieretninger med idræt B for Team Dan-

mark-elever nu indgår i lovforslaget. I det oprindelige lovudkast indgik

idræt B som et muligt studieretningsfag for alle elever i det tekniske

gymnasium, men ikke i de øvrige uddannelser. Det affødte kritiske hø-

ringssvar fra særligt stx-sektoren, hvor idræt B i dag er et populært stu-

dieretningsfag. Argumentationen drejede sig blandt andet om, at man

anså det for væsentligt at kunne tilbyde studieretninger med idræt B for

elever under Team Danmark-ordningen. Det særlige ønske i forhold til

Team Danmark-elever er i det fremsatte lovforslag imødekommet ved, at

idræt B kan indgå i visse studieretninger i stx-uddannelsen, som kun kan

udbydes for netop disse elever og altså ikke for stx-elever i almindelig-

hed. Problemstillingen syntes særligt at optage stx-sektoren. For de er-

hvervsgymnasiale uddannelser er der derfor ikke sket ændringer.

Med venlig hilsen

Merete Riisager