Undervisningsudvalget 2016-17
L 58
Offentligt
1697048_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Undervisningsministeriet
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5547
www.uvm.dk
05-12-2016
I forbindelse med behandlingen af (L 58) Forslag til Lov om de gymnasi-
ale uddannelser har udvalget i brev af 2. december 2016 efter ønske fra
Annette Lind (S) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 15:
”Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt gymnasiereformen, herunder
de nye adgangsforudsætninger, vil påvirke udviklingen i antallet af unge i
den restgruppe, der ikke umiddelbart efter folkeskolen fortsætter på en
ungdomsuddannelse?”
Svar:
Jeg forventer, at gymnasiereformen, herunder de nye adgangsforudsæt-
ninger, vil medføre, at færre unge påbegynder en gymnasial uddannelse.
Set i sammenhæng med reformen af erhvervsuddannelserne forventer
jeg desuden, at der samtidig sker en stigning i antallet af unge, der vælger
en erhvervsuddannelse. Jeg forventer endvidere, at de nye adgangsforud-
sætninger til ungdomsuddannelserne vil bidrage til en øget indsats i
grundskolen og dermed til at reducere antallet af unge, som ikke opfylder
adgangsforudsætningerne til mindst én af ungdomsuddannelserne.
På den baggrund forventer jeg, at gymnasiereformen, herunder de nye
adgangsforudsætninger, medvirker til en reduktion i antallet af unge i den
restgruppe, der ikke umiddelbart efter folkeskolen fortsætter på en ung-
domsuddannelse.
Med venlig hilsen
Merete Riisager