Undervisningsudvalget 2016-17
L 58 Bilag 5
Offentligt
Ændringsforslag til forslag til lov om de gymnasiale uddannelser (L 58)
Af undervisningsministeren, tiltrådt af […]
Til § 41
X) Stk. 6, affattes således:
”Stk.
6.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om udbud og tilrettelæggelse af hf-enkeltfag,
og om hvilke fag og niveauer der kan og skal indgå i institutionens udbud af valgfag, og om
bindinger i og mellem fagene.”
Bemærkninger
Til nr. X
Efter den foreslåede bestemmelses
stk. 6
kan undervisningsministeren fastsætte regler om udbud og
tilrettelæggelse af hf-enkeltfag, og om hvilke fag og niveauer, der kan og skal indgå i institutionens
udbud af hf-enkeltfag. Det er præciseret i bestemmelsen, at dette indebærer, at der også kan
fastsættes regler om bindinger i og mellem fagene. Udover bl.a. at fastsætte regler om, hvilke fag
institutionerne kan og skal udbyde, er det også hensigten at fastsætte regler om bindinger i og
mellem fagene. Der vil bl.a. kunne fastsættes regler om, at elever for at følge et fag på et bestemt
niveau, normalt vil skulle have fulgt undervisningen i faget på det nærmest underliggende niveau,
eller at det forudsætter at eleven har fulgt eller følger undervisningen i andre fag på et bestemt
niveau, eller i øvrigt har tilstrækkelige forudsætninger for at kunne følge undervisningen i det
pågældende fag.
1