Danske Erhvervsskoler og -Gymnasiers bemærkninger til
det fremsatte lovforslag om de gymnasiale uddannelser.
Ifølge DEG er det fremsatte lovforslag ændret på to særlige vigtige områder i forhold til høringsudgaven.
Den ene ændring er vi meget glade for, og den anden er vi til gengæld meget kede af. Samtidig vil vi gerne
argumentere for et forslag, som er indeholdt i vores høringssvar, men som vi ikke fik med i lovforslaget.
1) Formålet med uddannelsen til teknisk studentereksamen er ændret, så der nu bl.a. står: ”Der
lægges i undervisningen vægt på produktudvikling, innovation, problemløsning og på anvendt
naturvidenskab”. At innovation er kommet med, som foreslået i vores høringssvar, er en vigtig
ændring. Det innovative er et særkende for uddannelsen, og det innovative er en vigtig del af især
uddannelsens profilfag.
2) I det fremsatte lovforslag er kravene til matematiklærernes kompetencer blevet ændret, så de nu
forudsætter en konkret kandidatuddannelse. Det giver problemer på to områder.
I den nugældende lov er der en særlig hjemmel, som muliggør, at lærerne i bl.a. erhvervsrelaterede
fag, hvor der lægges vægt på anvendelsesaspektet, kan opnå faglig kompetence på grundlag af et
niveau svarende til en kandidateksamen. Niveauet kan erhverves ved en
professionsbacheloruddannelse i kombination med faglig efteruddannelse og faglig kvalificerende
erhvervsmæssig beskæftigelse. Det kunne fx være i en ingeniørvirksomhed.
Ordningen omfatter i dag matematik i hhx, htx og i erhvervsuddannelser med eux. Baggrunden er,
at der i disse uddannelser lægges vægt på netop det erhvervssnære og en pædagogik og didaktik,
der prioriterer, hvorledes matematik anvendes som redskabsfag frem for som videnskabsfag.
Det har i htx uddannelsen været særligt vigtigt at kunne ansætte ingeniører til undervisning i en
række fag herunder i matematik. Tilsvarende er det vigtigt i hhx at kunne ansætte lærere med en
økonomisk/matematisk baggrund. Et helt særligt forhold er eux, hvor virkningen af de ændrede
kompetencekrav vil være udtalte, et forhold der end ikke er omtalt i ministeriets høringsnotat.
Vi har meget svært ved at se baggrunden for, at kravene til matematiklærerne i de
erhvervsgymnasiale uddannelser nu skal ændres, så der fremover kræves en klassisk akademisk
baggrund lige som i stx.
Vi mener, at de forskellige uddannelsers profiler også skal afspejles i forskellige typer af lærere med
forskellig baggrund. Hertil kommer, at htx uddannelsen altid har haft en række lærere med en
ingeniørbaggrund til at undervise i matematik. Resultatet taler bestemt ikke for ændringer. Elever
fra htx søger i høj grad videreuddannelse inden for matematisk-orienterede områder, herunder
inden for naturvidenskab og som ingeniør. Eleverne klarer sig fint og helt på linje med elever fra stx.
Hvorfor så ændre lærerkompetencekravene?
Yderligere vil de nye krav betyde, at der bliver betydelig mangel på matematiklærere med en
kandidatuddannelse. Inden for vores område kan problemet blive særligt alvorligt på uddannelsen
til merkantil studentereksamen, hvor der fremover bliver krav om matematik på B-niveau og
dermed behov far ansættelse af betydelige flere matematiklærer.