Til lovforslag nr.
L 58
Folketinget 2016-17
Betænkning afgivet af Undervisningsudvalget den 13. december 2016
Betænkning
over
Forslag til lov om de gymnasiale uddannelser
[af ministeren for børn, undervisning og ligestilling (Ellen Trane Nørby)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 6 ændringsforslag til lovforslaget. Undervis-
ningsministeren har stillet ændringsforslag nr. 1-4 og 6 og
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget har stillet æn-
dringsforslag nr. 5.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 9. november 2016 og var
til 1. behandling den 15. november 2016. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Børne- og Under-
visningsudvalget. Udvalgets navn er den 12. december 2016
ændret til Undervisningsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og ministeren for børn, undervisning og lige-
stilling sendte den 26. august 2016 dette udkast til udvalget,
jf. BUU alm. del – bilag 255 (folketingsåret 2015-16). Den
9. november 2016 sendte ministeren for børn, undervisning
og ligestilling de indkomne høringssvar og et notat herom til
udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
1 skriftlig henvendelse fra Danske Erhvervsskoler og -Gym-
nasier.
Undervisningsministeren har over for udvalget kommen-
teret den skriftlige henvendelsen til udvalget.
Deputationer
Endvidere har Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til
lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 9 spørgsmål til ministeren for børn,
undervisning og ligestilling og 16 spørgsmål til undervis-
ningsministeren til skriftlig besvarelse. Undervisningsmini-
steren har besvaret spørgsmål 1 og 3-24. Udvalget forventer
at spørgsmål 26 og 27 besvares inden 2. behandling.
19 af udvalgets spørgsmål og undervisningsministerens
svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget (DF, V, LA og KF) indstiller lovfor-
slaget til
vedtagelse
med de under nr. 1-4 og 6 stillede æn-
dringsforslag. Flertallet vil stemme imod det under nr. 5 stil-
lede ændringsforslag.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter lovfor-
slaget, fordi det retter op på de fejl, der blev begået i gymna-
siet 2003, da gymnasiereformen blev vedtaget. Lovforslaget
forbedrer gymnasiet på en lang række områder, f.eks. ved at
det tværfaglige fag almen studieforberedelse (AT) bliver af-
skaffet, at der indføres adgangskrav til gymnasiet, at antallet
af studieretninger reduceres og at almendannelsen styrkes.
Almen dannelse er her forstået som erhvervelse af kundska-
ber inden for humaniora, naturvidenskab og samfundsviden-
skab, sådan som det også defineres i aftalen om gymnasiet
fra 3. juni 2016:
»At være alment dannet indebærer, at man lever op til et
ideal om kundskaber, viden og færdigheder inden for huma-
nistiske, naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige
områder og opnår indsigt i det historiske og aktuelle forud-
sætninger for vores kultur, normer og folkestyre og derigen-
nem mulighed for aktiv medvirken i demokratiet. I gymnasi-
al sammenhæng lægges særlig vægt på det boglige og det
kundskabsmæssige, fordi de gymnasiale uddannelser er stu-
dieforberedende. Der skal opnås kundskaber og viden gen-
nem uddannelsens fagrække, der sikrer eleven almendannel-
se og forudsætninger for videre studier.«
AX019464