L 58 - 2016-17 - Bilag 11: 5. udkast til betænkning

Undervisningsudvalget 2016-17
L 58 Bilag 11
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 58

Folketinget 2016-17

Betænkning afgivet af Undervisningsudvalget den 13. december 2016

5. udkast

til

Betænkning

over

Forslag til lov om de gymnasiale uddannelser

[af ministeren for børn, undervisning og ligestilling (Ellen Trane Nørby)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 6 ændringsforslag til lovforslaget. Undervis-

ningsministeren har stillet ændringsforslag nr. 1-4 og 6 og

Socialdemokratiet har stillet ændringsforslag nr. 5.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 9. november 2016 og var

til 1. behandling den 15. november 2016. Lovforslaget blev

efter 1. behandling henvist til behandling i Børne- og Under-

visningsudvalget. Børne- og Undervisningsudvalget er den

12. december 2016 ændret til Undervisningsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i <> møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og ministeren for børn, undervisning og lige-

stilling sendte den 26. august 2016 dette udkast til udvalget,

jf. (folketingsåret 2015-16) BUU alm. del – bilag 255. Den

9. november 2016 sendte ministeren for børn, undervisning

og ligestilling de indkomne høringssvar og et notat herom til

udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

1 skriftlig henvendelse fra Danske Erhvervsskoler og -Gym-

nasier.

Undervisningsministeren har over for udvalget kommen-

teret den skriftlige henvendelsen til udvalget.

Deputationer

Endvidere har Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til

lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 9 spørgsmål til ministeren for børn,

undervisning og ligestilling og 14 spørgsmål til undervis-

ningsministeren til skriftlig besvarelse. Undervisningsmini-

steren har besvaret alle spørgsmålene.

19 af udvalgets spørgsmål og undervisningsministerens

svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres og Sociali-

stisk Folkepartis medlemmer af udvalget ønsker et uddan-

nelsessystem, der mindsker sociale forskelle, og gør alle un-

ge, uanset baggrund, i stand til at forfølge deres drømme

Derfor har det været afgørende for S, R og SF at fasthol-

de en bred adgang til de gymnasiale uddannelser for alle ele-

ver, der kan og vil. Derfor er partierne tilfredse med, at det

er lykkedes at skabe enighed om nye adgangsbetingelser

uden et højt karakterkrav. I stedet skal der i folkeskolen

foretages en helhedsvurdering af elevernes faglige, sociale

og personlige forudsætninger, hvilket betyder, at elever kan

være uddannelsesparate, hvis de er motiverede, selvom de

ikke har det givne karaktergennemsnit. Alle uddannelsespa-

rate elever har ret til at komme på den ungdomsuddannelse,

de vil, så længe de har bestået folkeskolens afgangseksa-

men. Partierne vil følge de nye adgangsbestemmelsers be-

tydning for søgemønstre og forventer, at Undervisningsmi-

nisteriets vejledning til skolerne tydeliggør, at uddannelses-

parathedsvurderingen fortsat er en helhedsvurdering.

DokumentId

Journalnummer

L 58 - 2016-17 - Bilag 11: 5. udkast til betænkning

S, R og SF har lagt vægt på, de gymnasiale uddannelsers

opgave med at øge social mobilitet og gøre alle elever så

dygtige som muligt, uanset social baggrund, hvilket derfor

er et element i de retningsgivende mål for uddannelserne.

De gymnasiale uddannelser skal både danne eleverne

som mennesker og samfundsborgere og give dem forudsæt-

ninger for at kunne læse videre. For partierne er tværfaglig-

hed, samspil mellem fagene og samarbejde helt afgørende

for at klæde eleverne på til den virkelighed, der venter. Par-

tierne er derfor glade for, at der nu bliver ubegrænsede mu-

ligheder for tværfaglige forløb gennem hele gymnasietiden,

og at tværfaglighed indgår i den mundtlige afprøvning af

studieretningsprojektet. I det hele taget skal prøveformerne

udvikles, så de rent faktisk afspejler, hvad elever skal kunne

i dag.

HF er den ungdomsuddannelse, der skaber flest mønster-

brydere, og derfor en vigtig prioritet for S, R og SF. Det er

her en stor gruppe unge fra hjem uden lange uddannelsestra-

ditioner får muligheden for at tage en studentereksamen og

læse videre. Mange på en professionsbachelor og nogle på

universitetet. HF er fortsat åbent for alle der kan og vil, og

HF giver fortsat adgang til alle videregående uddannelser,

også universitet. Samtidig bliver HF bliver mere fokuseret

og målrettet, hvilket skal gøre flere i stand til, at komme

igennem uddannelsessystemet og begå sig på det arbejds-

marked, der venter.

S, SF og R er glade for den nye HF, men har en enkelt

bekymring: Muligheden for optag til HF direkte fra 9. klasse

er ikke kommet efter ønske fra partierne, og vi vil holde øje

med, at det ikke bliver den primære adgang til HF. Partierne

ønsker f.eks. ikke at unge skal begynde at vælge HF i stedet

for en erhvervsuddannelse. Der skal holdes fast i målsætnin-

gen om, at flere skal vælge en EUD direkte fra folkeskolen.

En god uddannelse er det bedste, vi kan give vores børn

og unge for at gribe de muligheder, der venter, og håndtere

de udfordringer, de møder på deres vej. Økonomien spiller

en rolle for, at ambitionerne om faglighed og social mobili-

tet i vores uddannelsessystem kan blive til virkelighed. Der-

for er S, R og SF imod regeringens økonomiske politik og

prioritering om, at gymnasierne skal spare år for år, samtidig

med at de skal implementere reformen.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter lovfor-

slaget, fordi det retter op på de fejl, der blev begået i gymna-

siet 2003, da gymnasiereformen blev vedtaget. Lovforslaget

forbedrer gymnasiet på en lang række områder, f.eks. ved at

det tværfaglige fag almen studieforberedelse (AT) er blevet

afskaffet, at der er indført adgangskrav til gymnasiet, at an-

tallet af studieretninger er reduceret, at almendannelsen er

styrket. Almen dannelse er her forstået som erhvervelse af

kundskaber indenfor humaniora, naturvidenskab og sam-

fundsvidenskab, sådan som det også defineres i aftalen om

gymnasiet fra 3. juni 2016:

»At være alment dannet indebærer, at man lever op til et

ideal om kundskaber, viden og færdigheder inden for huma-

nistiske, naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige

områder og opnår indsigt i det historiske og aktuelle forud-

sætninger for vores kultur, normer og folkestyre, og derigen-

nem mulighed for aktiv medvirken i demokratiet. I gymna-

sial sammenhæng lægges særlig vægt på det boglige og det

kundskabsmæssige, fordi de gymnasiale uddannelser er stu-

dieforberedende. Der skal opnås kundskaber og viden gen-

nem uddannelsens fagrække, der sikrer eleven almendannel-

se og forudsætninger for videre studier. «

Dansk Folkeparti er også meget glad for, at vigtige kul-

turfag som religion, historie og oldtidskundskab er fastholdt

som selvstændige fag. HF er ændret grundlæggende, så ud-

dannelsen bliver mere rettet mere imod professionsbachelor-

uddannelserne. Samtidig bevares det klassiske HF som en-

keltfagsmulighed på VUC. Denne reform af gymnasiet og

HF vil samlet set styrke ungdomsuddannelserne og stille

mere konkrete krav til de unge mennesker, der nu kan forde-

le sig bedre efter evner og interesser. For det er selvfølgelig

ikke alle, der skal i gymnasiet. Det er der ingen grund til.

Det er hverken godt for de unge eller for gymnasiet. HF er i

sin nye udgave blevet et gedigent alternativ til gymnasiet for

dem, der ikke er sikre på, at de vil på universitet.

Enhedslistens medlemmer af udvalget mener, at en række

ændringer, der vil betyde tilbageskridt for gymnasieuddan-

nelserne, påvirke folkeskolen negativt og medføre betydelig

risiko for en mindskelse af tilgangen til erhvervsuddannel-

serne.

Indførelsen af nye adgangsbetingelser vil afskære mange

unge, der med de eksisterende adgangsbetingelser ville kun-

ne optages på de gymnasiale uddannelser, fra at blive opta-

get på disse. De nye adgangsbetingelser vil være med til at

øge karakterræset i folkeskolen, og det er stærkt beklageligt,

at ændringen bringer elever i folkeskolen i den situation, at

de kan betragtes som ikke at have bestået folkeskolen. De

nye regler for optagelse vil i høj grad komme til at fremstå

uoverskuelige for elever og forældre, og de vil stille meget

store krav til den i forvejen hårdt pressede UU-vejledning,

der ikke med reformen tilføres yderligere ressourcer. De nye

karakterkrav, der ligger markant højere end adgangskravene

til erhvervsuddannelserne, vil endvidere bidrage til at deva-

luere erhvervsuddannelserne i mange unges øjne, når de skal

vurdere og træffe valg mellem de forskellige ungdomsud-

dannelser. Et forhold, der sammen med den nye mulighed

for optag på HF allerede efter 9. klasse, kan medføre et

yderligere fald i tilgangen til erhvervsuddannelserne.

Det er efter Enhedslistens opfattelse stærkt problematisk

at gennemføre den foreslåede meget massive indskrænkning

i antallet af studieretninger. Det vil gå hårdt ud over de krea-

tive fag og en række begyndersprogfag. I betragtning af, at

det store flertal af eleverne på de gymnasiale uddannelser al-

lerede i dag har matematik på mindst B-niveau, har det hel-

ler ikke noget fornuftigt formål at gøre matematik B obliga-

torisk for flere elever.

Forslaget om, at prøvekaraktererne på det nye grundfor-

løb fremover skal tælle med i det samlede eksamensresultat,

er ikke rimeligt i betragtning af, at prøverne ligger blot nog-

le få måneder inde i uddannelsen. Tilsvarende urimeligt er

det, at GSK karakter i fremtiden kun skal tælles med i ka-

raktergennemsnittet, når de reducerer eksamensresultatet fra

eksamensbeviset.

Samlet set er det Enhedslistens opfattelse, at den foreslå-

ede reform ikke er til gavn for udviklingen af de gymnasiale

L 58 - 2016-17 - Bilag 11: 5. udkast til betænkning

uddannelser, og at de negative konsekvenser af reformen vil

blive forstærket af, at den skal udmøntes i en situation, hvor

de gymnasiale uddannelser er under et kraftigt pres fra store

økonomiske besparelser, som et flertal i folketinget har på-

lagt områdets uddannelsesinstitutioner.

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på

tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret

med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til

at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be-

tænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

[Ændringen præciserer, at undervisningsministeren også kan

fastsætte regler om bindinger mellem fag]

Af et

mindretal

(S), tiltrådt af <>:

Til § 58

stk. 2

indsættes efter: »erhvervsøkonomisk orientere-

de fag«” ordene: »samt faget matematik«.

[Det faglige niveau svarende til en kandidateksamen skal

også inden for faget matematik kunne erhverves ved en pro-

fessionsuddannelse eller tilsvarende i kombination med rele-

vant videre- og efteruddannelser]

undervisningsministeren,

tiltrådt af <>:

Ændringsforslag

Til bilag 1

undervisningsministeren,

tiltrådt af

<>:

Til § 28

Stk. 2, 1. pkt.,

affattes således:

»Institutionens leder sikrer, at undervisningen tilrettelæg-

ges, således at eleverne gennem hele uddannelsen møder va-

riation og progression i arbejdsformerne, og således at alle

elever, uanset social baggrund, udfordres og trives fagligt,

med henblik på at de bliver så dygtige, som de kan.«

[Tilføjelse af »uanset social baggrund« præciserer, at under-

visningen skal tilrettelægges så alle unge udfordres og tri-

ves, uanset social baggrund]

Til § 35

Stk. 2, 1. pkt.

affattes således:

»Institutionens leder sikrer, at undervisningen tilrettelæg-

ges, således at eleverne gennem hele uddannelsen møder va-

riation og progression i arbejdsformerne, og således at alle

elever, uanset social baggrund, udfordres og trives fagligt,

med henblik på at de bliver så dygtige, som de kan.«

[Tilføjelse af »uanset social baggrund« præciserer, at under-

visningen skal tilrettelægges så alle unge udfordres og tri-

ves, uanset social baggrund]

Til § 39

Stk. 4,

affattes således:

»Stk. 4.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om,

hvilke fag og niveauer der kan og skal indgå i institutionens

udbud af valgfag, og om bindinger mellem fagene.«

[Ændringen præciserer, at undervisningsministeren også kan

fastsætte regler om bindinger mellem fag]

Til § 41

Stk. 6,

affattes således:

»Stk. 6.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om

udbud og tilrettelæggelse af hf-enkeltfag, og om hvilke fag

og niveauer der kan og skal indgå i institutionens udbud af

hf-enkeltfag, og om bindinger i og mellem fagene.«

I skemaet »Uddannelsen til merkantil studentereksa-

men« indsættes i kolonnen »Studieretningsfag 2« i syvenede

række efter »Innovation B«: »/Kun for Team Danmark-ele-

ver: Idræt B«, i kolonnen »Studieretningsfag 1« ændres i ot-

tende række »Afsætning A« til: »International økonomi A«,

i kolonnen »Studieretningsfag 2« ændres i ottende række

»International økonomi A« til: »Afsætning A/Kun for Team

Danmark-elever: Idræt B«, og i kolonnen »Studieretnings-

fag 2« indsættes i 13. række efter »eller B«: »/Kun for Team

Danmark-elever: Idræt B«.

[Idræt B i visse studieretninger på uddannelsen til merkantil

studentereksamen]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det fremgår af § 28, stk. 2 i det fremsatte lovforslag bl.a.,

at undervisningen skal tilrettelægges, så alle elever udfor-

dres og trives fagligt, med henblik på at de bliver så dygtige,

som de kan. Det fremgår af lovforslagets specielle bemærk-

ninger til bestemmelsen, at dette gælder alle elever, uanset

social baggrund.

Det vurderes hensigtsmæssigt, at det tillige fremgår af

bestemmelsens ordlyd, at tilrettelæggelse af undervisningen

skal ske, så alle elever, uanset social baggrund, skal udfor-

dres og trives fagligt, så de bliver så dygtige, som de kan.

Til nr. 2

Det fremgår af § 35, stk. 2 i det fremsatte lovforslag bl.a.,

at undervisningen skal tilrettelægges, så alle elever udfor-

dres fagligt, med henblik på at de bliver så dygtige, som de

kan. Det fremgår af afsnit 2.1.4.2.1.7 i lovforslagets almin-

delige bemærkninger, at dette gælder alle elever, uanset so-

cial baggrund.

Det vurderes hensigtsmæssigt, at det tillige fremgår af

bestemmelsens ordlyd, at tilrettelæggelse af undervisningen

skal ske, så alle elever, uanset social baggrund, skal udfor-

dres fagligt, så de bliver så dygtige, som de kan, samt at ele-

verne udover at udfordres fagligt også skal trives fagligt.

L 58 - 2016-17 - Bilag 11: 5. udkast til betænkning

Til nr. 3

Efter den foreslåede bestemmelses

stk. 4

kan undervis-

ningsministeren fastsætte regler om, hvilke fag og niveauer

der kan og skal indgå i institutionens udbud af valgfag. Det

er præciseret i bestemmelsen, at dette indebærer, at der også

kan fastsættes regler om bindinger mellem fag. Ordlyden af

bestemmelsen svarer derved til ordlyden i lovforslagets §

27, stk. 4, om valgfag på de treårige gymnasiale uddannel-

ser. Udover at fastsætte regler om, hvilke nærmere definere-

de fag der kan og skal indgå i institutionens udbud af valg-

fag, er det hensigten at fastsætte regler om, at valg af visse

fag er betinget af, at eleven følger undervisningen i andre

fag på et bestemt niveau, eller at eleven i øvrigt har tilstræk-

kelige forudsætninger for at kunne følge undervisningen i

det pågældende valgfag.

Til nr. 4

Efter den foreslåede bestemmelses

stk. 6

kan undervis-

ningsministeren fastsætte regler om udbud og tilrettelæggel-

se af hf-enkeltfag, og om hvilke fag og niveauer, der kan og

skal indgå i institutionens udbud af hf-enkeltfag. Det er præ-

ciseret i bestemmelsen, at dette indebærer, at der også kan

fastsættes regler om bindinger i og mellem fagene. Udover

bl.a. at fastsætte regler om, hvilke fag institutionerne kan og

skal udbyde, er det også hensigten at fastsætte regler om

bindinger i og mellem fagene. Der vil bl.a. kunne fastsættes

regler om, at elever for at følge et fag på et bestemt niveau,

normalt vil skulle have fulgt undervisningen i faget på det

nærmest underliggende niveau, eller at det forudsætter at

eleven har fulgt eller følger undervisningen i andre fag på et

bestemt niveau, eller i øvrigt har tilstrækkelige forudsætnin-

ger for at kunne følge undervisningen i det pågældende fag.

Til nr. 5

Modsat det udkast til lovforslag, som blev sendt i høring,

er matematik ifølge det fremsatte lovforslag ikke blandt de

særligt profilbærende fag i de erhvervsgymnasiale uddannel-

ser – og dermed ikke et af de fag, hvor der er mulighed for

at opbygge faglig kompetence på andre måder, end gennem

sædvanlig kandidateksamen.

Med ændringsforslaget foreslår Socialdemokratiet, at fa-

get matematik også bliver et af de profilbærende fag i de er-

hvervsgymnasiale uddannelser, så der dermed også inden

for faget matematik bliver mulighed for at opbygge de nød-

vendige faglige kompetencer på andre måder end gennem en

sædvanlig kandidateksamen.

Til nr. 6

I bilag 1 i det fremsatte lovforslag indgår faget idræt på

B-niveau ikke som studieretningsfag i uddannelsen til mer-

kantil studentereksamen. Med den foreslåede ændring af bi-

lag 1, kan idræt på B-niveau erstatte et andet studieretnings-

fag i visse studieretninger i uddannelsen til merkantil stu-

dentereksamen. Disse studieretninger med idræt på B-ni-

veau vil være forbeholdt elever under Team Danmark-ord-

ningen. Med den foreslåede ændring af bilag 1 vil det såle-

des være muligt at udbyde og oprette visse studieretninger

med idræt på B-niveau for elever under Team Danmark-ord-

ningen i uddannelsen til merkantil studentereksamen, på

samme måde som det er muligt i visse studieretninger i ud-

dannelsen til almen studentereksamen.

Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)

nfmd.

Pernille Bendixen (DF) Marlene Harpsøe (DF) Dorthe Ullemose (DF)

Carsten Kudsk (DF) Marie Krarup (DF) Anni Matthiesen (V) Peter Juel Jensen (V) Jan E. Jørgensen (V)

Louise Schack Elholm (V) Carl Holst (V) Jane Heitmann (V) Henrik Dahl (LA) Danny K. Malkowski (LA)

Mette Abildgaard (KF) Annette Lind (S) Daniel Toft Jakobsen (S) Dan Jørgensen (S) Julie Skovsby (S) Mattias Tesfaye (S)

Pernille Rosenkrantz-Theil (S)

fmd.

Pernille Schnoor (ALT) Eva Flyvholm (EL) Jakob Sølvhøj (EL)

Carolina Magdalene Maier (ALT) Torsten Gejl (ALT) Lotte Rod (RV) Marianne Jelved (RV) Jacob Mark (SF)

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Dansk Folkeparti (DF)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Enhedslisten (EL)

Liberal Alliance (LA)

Alternativet (ALT)

Radikale Venstre (RV)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Tjóðveldi (T)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

L 58 - 2016-17 - Bilag 11: 5. udkast til betænkning

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 58

Bilagsnr. Titel

Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og

ligestilling

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Henvendelse af 21/11-2016 fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Ændringsforslag, fra undervisningsministeren

1. udkast til betænkning

2. udkast til betænkning

3. udkast til betænkning

4. udkast til betænkning

Ændringsforslag, fra undervisningsministeren

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 58

Spm.nr.

Titel

Spm. om kommentar til henvendelsen af 21/11-2016 fra Danske Er-

hvervsskoler og -Gymnasier, til ministeren for børn, undervisning og

ligestilling, og undervisningsministerens svar herpå

Spm. er tilbagetaget

Spm. om, hvorfor hhx og htx i lovforslaget ikke får mulighed for dis-

pensation til at udbyde særlige studieretninger til Team Danmark ele-

ver, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling, og undervis-

ningsministerens svar herpå

Spm. om krav til matematiklæreres kompetencer er blevet ændret efter

lovforslaget har været i høring, til ministeren for børn, undervisning

og ligestilling, og undervisningsministerens svar herpå

Spm. om efteruddannelsesmulighederne for f.eks. en ingeniør, der øn-

sker at undervise i matematik på hhx, htx og eux, til ministeren for

børn, undervisning og ligestilling, og undervisningsministerens svar

herpå

Spm. om, hvor stor en andel af de elever, der påbegynder en gymna-

sial uddannelse med et karaktergennemsnit på under 4 fra grundsko-

len, som falder fra deres gymnasiale uddannelse, til ministeren for

børn, undervisning og ligestilling, og undervisningsministerens svar

herpå

Spm. om, hvor stor en andel af eleverne med under 4 fra folkeskolen,

som gennemfører en gymnasial uddannelse, der fortsætter på en vide-

regående uddannelse inden for 27 måneder, til ministeren for børn, un-

dervisning og ligestilling, og undervisningsministerens svar herpå

Spm. om, hvor stor en andel af elever med en gymnasial uddannelse,

der efterfølgende påbegynder en erhvervsuddannelse og således bliver

L 58 - 2016-17 - Bilag 11: 5. udkast til betænkning

dobbeltuddannet, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling,

og undervisningsministerens svar herpå

Spm. om, hvor stor en andel af de elever, der påbegynder en HF-ud-

dannelse med et karaktergennemsnit på under 4 fra grundskolen, som

falder fra deres HF-uddannelse, til ministeren for børn, undervisning

og ligestilling, og undervisningsministerens svar herpå

Spm. om, hvor stor en andel af elever med en HF-uddannelse, der ef-

terfølgende påbegynder en bacheloruddannelse, som falder fra deres

bacheloruddannelse, til ministeren for børn, undervisning og ligestil-

ling, og undervisningsministerens svar herpå

Spm. om tabel 1 i gymnasieaftalen kan blive tilrettet uden HF, til un-

dervisningsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvornår det planlægges at foretage ændringer i vejlednings-

loven, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om hensigten bag formuleringerne om »forpligtelse til at bidrage

til opfyldelse af nationale uddannelses- og institutionspolitiske mål«,

til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvilke typer af mål der falder inden for »nationale uddan-

nelses- og institutionspolitiske mål«, til undervisningsministeren, og

ministerens svar herpå

Spm. om, hvorvidt gymnasiereformen vil påvirke udviklingen i antal-

let af unge i den restgruppe, der ikke umiddelbart efter folkeskolen

fortsætter på en ungdomsuddannelse, til undervisningsministeren, og

ministerens svar herpå

Spm. om, hvilke økonomiske konsekvenser den nye tælledag vil have

for HF sammenlignet med hhv. STX, HTX og HHX, til undervis-

ningsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvordan udbud af den akademiske fagpakke, med øget time-

tal, vil påvirke taxameterøkonomien på hhv. HF, GSK og HF-enkelt-

fag, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvor stor en andel af de nuværende hf-elever der kommer

direkte fra folkeskolen, til undervisningsministeren, og ministerens

svar herpå

Spm. om, hvor mange timer der er tale om ved lærer-elev tid på hf, til

undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om forhindringer for samlæsning af fag på hf, til undervisnings-

ministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvordan det geografiske udbud af overbygningen til hf sik-

res, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om vinteroptag på hf kan gennemføres, til undervisningsministe-

ren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvilke universitetsuddannelser hf´ere i dag søger, til under-

visningsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvor mange unge, regeringen forventer, der vil vælge at gå

direkte fra 9. klasse og ind på en ny hf, til undervisningsministeren, og

ministerens svar herpå

Spm. tilbagetaget

L 58 - 2016-17 - Bilag 11: 5. udkast til betænkning

L 58 - 2016-17 - Bilag 11: 5. udkast til betænkning

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til ministeren for børn, undervisning og ligestilling og undervisnings-

ministerens svar herpå

Spørgsmål 5-10 til ministeren for børn, undervisning og ligestilling og undervisningsministerens svar

herpå er optrykt efter ønske fra V.

Spørgsmål 11-24 til undervisningsministeren og ministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra S.

Spørgsmål 6:

Vil ministeren redegøre for, hvor stor en andel af de elever, der påbegynder en gymnasial uddannelse

med et karaktergennemsnit på under 4 fra grundskolen, som falder fra deres gymnasiale uddannelse?

Svar:

36 pct. af de elever, som påbegyndte en gymnasial uddannelse i 2012 med et karaktergennemsnit fra

grundskolen på under 4, faldt fra deres gymnasiale uddannelse.

Gennemsnittet fra grundskolen er beregnet som gennemsnittet i de bundne prøvefag. Det beregnes som

et gennemsnit af prøverne i hhv. dansk, matematik, fysik/kemi og engelsk. Hvis eleverne mangler en eller

flere prøveaflæggelser, vil eleverne tælles med til dem, som får under 4. Elever, som ikke er registreret i

grundskolens 9. eller 10. klasse, eller som har karakterer fra før de bundne prøvefag blev indført i 2007,

er ikke medtalt i beregningen.

Spørgsmål 7:

Vil ministeren redegøre for, hvor stor en andel af eleverne med under 4

fra folkeskolen, som gennemfører en gymnasial uddannelse, der fortsætter på en videregående uddan-

nelse inden for 27 måneder – og den tilsvarende andel for studenter med mere end 4 fra folkeskolen?

Svar:

64 pct. af eleverne, som har under 4 fra grundskolen, og som gennemfører en gymnasial uddannelse,

fortsætter på en videregående uddannelse inden for 27 måneder. Den tilsvarende andel for elever med

over 4 fra grundskolen er på 77 pct.

Gennemsnittet fra grundskolen er beregnet som gennemsnittet i de bundne prøvefag. Det beregnes som

et gennemsnit af prøverne i hhv. dansk, matematik, fysik/kemi og engelsk. Mangler eleverne en eller flere

prøveaflæggelser, vil eleverne tælles med til dem, som får under 4. Elever, som ikke er registreret i grund-

skolens 9. eller 10. klasse, eller som har karakterer fra før de bundne prøvefag blev indført i 2007, er ikke

medtalt i beregningen.

Spørgsmål 8:

Vil ministeren redegøre for, hvor stor en andel af elever med en gymnasial uddannelse, der efterfølgen-

de påbegynder en erhvervsuddannelse og således bliver dobbeltuddannet – og hvordan denne andel er for-

delt på elever med henholdsvis under og over 4 fra folkeskolen?

Svar:

11 pct. af de elever, som fik en gymnasial uddannelse i 2012, påbegyndte inden for 27 måneder en er-

hvervsuddannelse.

For elever med under 4 i gennemsnit fra grundskolen er det 22 pct. af de elever, som fik en gymnasial

uddannelse i 2012, som påbegyndte en erhvervsuddannelse inden for 27 måneder.

For elever med over 4 i gennemsnit fra grundskolen er det 11 pct. af de elever, som fik en gymnasial

uddannelse i 2012, som påbegyndte en erhvervsuddannelse inden for 27 måneder.

L 58 - 2016-17 - Bilag 11: 5. udkast til betænkning

Det bemærkes, at eleverne først opnår to ungdomsuddannelser, hvis de fuldfører den påbegyndte er-

hvervsuddannelse.

Gennemsnittet fra grundskolen er beregnet som gennemsnittet i de bundne prøvefag. Det beregnes som

et gennemsnit af prøverne i hhv. dansk, matematik, fysik/kemi og engelsk. Mangler eleverne en eller flere

prøveaflæggelser, vil eleverne tælles med til dem, som får under 4. Elever, som ikke er registreret i grund-

skolens 9. eller 10. klasse, eller som har karakterer fra før de bundne prøvefag blev indført i 2007, er ikke

medtalt i beregningen.

Spørgsmål 9:

Vil ministeren redegøre for, hvor stor en andel af de elever, der påbegynder en HF-uddannelse med et

karaktergennemsnit på under 4 fra grundskolen, som falder fra deres HF-uddannelse?

Svar:

40 pct. af de elever, som påbegyndte en hf-uddannelse i 2012 med et karaktergennemsnit fra grundsko-

len på under 4, faldt fra deres hf-uddannelse.

Gennemsnittet fra grundskolen er beregnet som gennemsnittet i de bundne prøvefag. Det beregnes som

et gennemsnit af prøverne i hhv. dansk, matematik, fysik/kemi og engelsk. Mangler eleverne en eller flere

prøveaflæggelser, vil eleverne tælles med til dem, som får under 4. Elever, som ikke er registreret i grund-

skolens 9. eller 10. klasse, eller som har karakterer fra før de bundne prøvefag blev indført i 2007, er ikke

medtalt i beregningen.

Spørgsmål 10:

Vil ministeren redegøre for, hvor stor en andel af elever med en HF-uddannelse, der efterfølgende påbe-

gynder en bacheloruddannelse, som falder fra deres bacheloruddannelse?

Svar:

21 pct. af studenterne fra hf i 2010-2012, som efterfølgende påbegyndte en bacheloruddannelse inden

for 27 måneder, faldt fra denne inden for det første år.

For de studenter fra hf i 2010-2012, som påbegyndte en professionsbachelor inden for 27 måneder, faldt

19 pct. fra inden for det første år.

For de studenter fra hf i 2010-2012, som påbegyndte en akademisk bachelor inden for 27 måneder, faldt

25 pct. fra denne inden for det første år.

Spørgsmål 11:

Kan tabel 1 i gymnasieaftalen blive tilrettet uden HF, idet det er misvisende at sammenstille dem?

Svar:

Aftaleteksten vedrørende styrkede gymnasiale uddannelser fik tilslutning fra forligskredsen den 3. juni

2016 og kan som sådan ikke ændres.

Tabellen i aftaleteksten er baseret på tilgangstal for 2014. En beregning - baseret på seneste tilgangstal

for 2015 - på, hvor stor en andel af ansøgerne til de treårige gymnasiale uddannelser, som ikke opfyldte

de adgangsforudsætninger, der indgår i aftalen fra juni måned, viser følgende resultat:

Tabel 1: Andel, som ikke opfylder adgangsforudsætningerne, fordelt på treårige gymnasiale ud-

dannelser, beregnet på baggrund af tilgangen til de gymnasiale uddannelser i 2015

htx

stx

I alt

hhx

Opfylder ikke forudsætninger

10 %

Kilde: UVM, egne beregninger

L 58 - 2016-17 - Bilag 11: 5. udkast til betænkning

Spørgsmål 12:

Ministeren bedes oplyse, hvornår det planlægges at foretage ændringer i

vejledningsloven og om forligskredsen inddrages i denne proces?

Svar:

Alle de ændringer, som Aftale om styrkede gymnasiale uddannelser giver anledning til i forhold til vej-

ledningsloven, kommer til udmøntning med de ændringer, der fremgår af § 12 i lovforslag nr. L 59 om

indførelse af folkeskolens afgangseksamen, adgangskrav til erhvervsuddannelserne og ændringer som føl-

ge af lovgivning om de gymnasiale uddannelsers indhold m.v.

Gymnasieforligskredsen har været inddraget i processen omkring ændringerne i L 59.

Spørgsmål 13:

Ministeren bedes uddybe hensigten bag formuleringerne om »forpligtelse til at bidrage til opfyldelse af

nationale uddannelses- og institutionspolitiske mål« (følgeloven § 1, stk. 3) samt begrundelse for, hvorfor

denne formulering indgår som lovtekst? I forlængelse heraf bedes ministeren uddybe, hvordan denne lov-

tekst skal udmøntes. Forventes det, at der knyttes sanktioner og tilsyn til forpligtelsen? I så fald hvordan

skal disse så foregå og hvilke vurderingskriterier skal institutionerne leve op til?

Svar:

Gældende lovgivning indeholder ikke specifikke forpligtelser for institutionerne til at efterleve nationale

uddannelses- og institutionspolitiske mål, der rækker udover institutionens aktuelle udbud, eller hvor de

kan være til fordel for enkelte af de aktuelle udbud fremfor andre.

De foreslåede bestemmelser tydeliggør, at bestyrelserne på de enkelte institutioner - udover at være for-

pligtet på de konkrete uddannelsesformål, som institutionen har - skal inddrage hensyn til, hvordan opfyl-

delsen af de konkrete uddannelsesformål sker henset til de nationale uddannelses- og institutionspolitiske

mål, der er opstillet for de pågældende områder. Det kunne fx være 95-pct.-målsætningen, ambition om at

bryde negativ social arv eller lignende. De enkelte institutioner er en del af et samlet uddannelsessystem,

der skal være effektivt ikke alene for den enkelte institution på lokalt plan, men også på nationalt plan.

Det ændrer ikke ved, at institutionerne skal være uafhængige, dvs. at den enkelte institution skal indrette

sin virksomhed alene med henblik på at varetage institutionens egne interesser til gavn for dens elever og

kursister, og at den ikke må indgå i et styret fællesskab eller på anden måde være styret af uvedkommen-

de eller udefrakommende interesser.

Det er kun, hvor den samlede effekt af en institutions beslutninger gør, at det bliver kontraproduktivt i

forhold til de nationale uddannelses- og institutionspolitiske mål, at beslutningerne kan vurderes at være i

modstrid med bestemmelsen. Det kan f.eks. være, hvis institutionen ensidigt prioriterer at højne visse ele-

vers faglige niveau og trivsel og ikke fremme alle elevers faglige niveau og trivsel.

Hvis en institution efter ministeriets opfattelse ikke lever op til forpligtelsen, kan ministeriet efter gæl-

dende sanktionsbestemmelser give et konkret påbud til institutionen om at ændre den pågældende virk-

somhed. Hvis et påbud ikke opfyldes, kan ministeriet efter omstændighederne tilbageholde tilskud, lade

tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis.

Spørgsmål 14:

Ministeren bedes uddybe, hvilke typer af mål der falder inden for »nationale uddannelses- og instituti-

onspolitiske mål«. Præcis hvilke mål er det, uddannelsesinstitutionerne forpligtes på, som ikke allerede er

en del af deres forpligtelse. Og hvilke parter inddrages i beslutningen herom?

L 58 - 2016-17 - Bilag 11: 5. udkast til betænkning

Svar:

Aftale om styrkede gymnasiale uddannelser fra 3. juni 2016 rummer nedenstående tre mål, der falder

inden for »nationale og uddannelses- og institutionspolitiske mål«. De er i aftalen anført under overskrif-

ten »Retningsgivende mål og styrket kvalitetsudvikling«. Kort formuleret er målene følgende:

Skolerne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan, herunder at alle elever, uanset

social baggrund, får realiseret deres potentiale bedst muligt

Der skal sættes retning for øget indsats vedr. elevernes trivsel med det mål, at opnå en bedre elevtrivsel

i de gymnasiale uddannelser

Kvaliteten i de gymnasiale uddannelser skal styrkes i forhold til de videregående uddannelser samt i for-

hold til at øge andelen af studenter, der benytter deres gymnasiale uddannelse som grundlag for en videre-

gående uddannelse.

Reglerne i følgeloven (§ 1, nr. 3, og § 2, nr. 2) kan f.eks. komme i anvendelse, hvis en institution, der

udbyder to uddannelser, ensidigt tilrettelægger sine aktiviteter med henblik på at få flere elever på den ene

uddannelse fremfor den anden, selvom de nationale uddannelsesmålsætninger tilsiger det omvendte.

Beslutning om nationale uddannelses- og institutionspolitiske mål er truffet ved politisk aftale og kræ-

ver involvering af respektive forligs-/aftaleparter for at kunne ændres.

Spørgsmål 15:

Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt gymnasiereformen, herunder de nye adgangsforudsætninger, vil

påvirke udviklingen i antallet af unge i den restgruppe, der ikke umiddelbart efter folkeskolen fortsætter

på en ungdomsuddannelse?

Svar:

Jeg forventer, at gymnasiereformen, herunder de nye adgangsforudsætninger, vil medføre, at færre unge

påbegynder en gymnasial uddannelse. Set i sammenhæng med reformen af erhvervsuddannelserne for-

venter jeg desuden, at der samtidig sker en stigning i antallet af unge, der vælger en erhvervsuddannelse.

Jeg forventer endvidere, at de nye adgangsforudsætninger til ungdomsuddannelserne vil bidrage til en

øget indsats i grundskolen og dermed til at reducere antallet af unge, som ikke opfylder adgangsforudsæt-

ningerne til mindst én af ungdomsuddannelserne.

På den baggrund forventer jeg, at gymnasiereformen, herunder de nye adgangsforudsætninger, medvir-

ker til en reduktion i antallet af unge i den restgruppe, der ikke umiddelbart efter folkeskolen fortsætter på

en ungdomsuddannelse.

Spørgsmål 16:

Ministeren bedes foretage en vurdering af, hvilke økonomiske konsekvenser den nye tælledag, der ind-

føres i forbindelse med gymnasiereformen, vil have for HF sammenlignet med hhv. STX, HTX og HHX.

Vil den nye tælledag ramme HF hårdere i kraft af den særlige elevsammensætning og dermed give højere

frafald?

Svar:

I Forslag til Lov om de gymnasiale uddannelser ændres tælledagen, der ligger til grund for udbetalingen

af taxametertilskud på 1. semester, fra den 20. undervisningsdag til umiddelbart efter grundforløbet (den

60. undervisningsdag). Dette betyder, at institutionerne fremover kun modtager taxametertilskud for de

elever, som gennemfører grundforløbet.

Fra 1. september til 15. november falder i gennemsnit 2,4 pct. af de elever, som starter på en gymnasial

uddannelse i august, fra. På stx og hf er andelen hhv. 1,8 pct. og 4,5 pct. og på hhx og htx er andelen hhv.

3,5 pct. og 3,8 pct.

L 58 - 2016-17 - Bilag 11: 5. udkast til betænkning

Som konsekvens af ændringen af tælledagen vil institutionerne forventeligt modtage færre midler, men

bliver skolerne bedre til at fastholde eleverne som følge af initiativerne i reformen, ikke mindst det nye

grundforløb i de treårige uddannelser og den nye hf-uddannelse, så ændrer økonomien sig tilsvarende.

Ændringen af tælledagen medfører mindreudgifter på 34 mio. kr. i 2017, heraf vedrører 10 mio. kr. hf.

Fuldt indfaset fra 2018 og frem medfører ændringen af tælledagen mindreudgifter på 44 mio. kr., hvoraf

13,1 mio. kr. vedrører hf.

Størstedelen af skolerne vil opleve en reduktion i tilskud på mindre end 0,25 pct. af det samlede tilskud.

Derudover vil der, særligt på gymnasierne, være en gruppe, som vil opleve en reduktion på 0,25 – 0,50

pct., og enkelte skoler vil opleve fald i tilskud på op til 1,1 pct., jf. tabel 1.

Tabel 1

Spredning imellem skolerne på de forskellige områder

Forventet reduktion

Erhvervssko-

Almene

i tilskud som følge af

VUC’ere

ler (udbydere

gymnasier

ændret tælledag

af htx og hhx)

Mindre end 0,25 pct. 74 (61 pct.) 15 (63 pct.) 44 (83 pct.)

0,25 – 0,50 pct.

38 (31 pct.) 9 (38 pct.) 9 (17 pct.)

0,51 – 0,75 pct.

7 (6 pct.)

0 (0 pct.)

0,76 – 1,00 pct.

1 (1 pct.)

0 (0 pct.)

1,01 – 1,25 pct.

1 (1 pct.)

0 (0 pct.)

Antal gymnasier

121

Kilde: UVM beregninger på senest kendte frafaldsdata

En eventuel effekt af indførelsen af adgangskravet er ikke medregnet, men det er rimeligt at forvente, at

der vil være et vist sammenfald mellem de elever, som fremadrettet ikke opfylder adgangskravet, og de

elever, der i dag frafalder uddannelsen i løbet af de første tre måneder.

Det fremgår af de almene bemærkninger til lovforslaget, at økonomivurderingen tager udgangspunkt i

det nuværende frafald og udviklingen i frafaldet vil blive fulgt tæt, så utilsigtede uhensigtsmæssigheder

undgås.

Spørgsmål 17:

Ministeren bedes redegøre for, hvordan udbud af den akademiske fagpakke, med øget timetal, vil påvir-

ke taxameterøkonomien på hhv. HF, GSK og HF-enkeltfag?

Svar:

Udbuddet af udvidede (akademiske) fagpakker på toårigt hf medfører, at eleverne på disse fagpakker får

forøget deres timetal med 250 timer. Som følge af timeforøgelsen er undervisningstaxameteret på toårigt

hf forhøjet med 15 mio. kr. årligt.

Samtidig betyder indførelsen af udvidede fagpakker, at hf-elevernes efterfølgende behov for gymnasial

supplering forventes at falde i et omfang svarende til 16 mio. kr. årligt.

Det bemærkes, at taxameterøkonomien på GSK derudover påvirkes af flere adgangsgivende obligatori-

ske fag og medregningen af karakterer fra suppleringsfag i elevernes gennemsnit.

Spørgsmål 18:

Hvor stor en andel af de nuværende hf-elever kommer direkte fra folkeskolen?

Svar:

Ca. hver tredje elev på toårigt hf kommer direkte fra grundskolen, og andelen har været relativt stabil i

en årrække, jf. tabel 1.

L 58 - 2016-17 - Bilag 11: 5. udkast til betænkning

Tabel 1: Andel elever på hf som kommer direkte fra grundskolen, 2007-2015

2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015

Direkte fra

36% 37% 35% 36% 37% 37% 35% 36% 33%

grundskolen

Ikke direkte fra

64% 63% 65% 64% 63% 63% 65% 64% 67%

grundskolen

Samlet

100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100%

Kilde: Undervisningsministeriet, databanken og egne beregninger.

Spørgsmål 19:

Hvor mange timer er der tale om ved lærer-elev tid på hf?

Svar:

Det fremgår af Forslag til Lov om de gymnasiale uddannelser § 37, stk. 1, 3 og 4, at undervisningstiden,

som omfatter den samlede lærerstyrede elevaktivitet, er mindst 1.705 klokketimer på den toårige uddan-

nelse til hf-eksamen.

Undervisningstiden overstiger normalt ikke 1.755 timer. Dog er undervisningstiden for elever med ud-

videt fagpakke udvidet med 250 timer, dvs. mindst 1.955 timer.

Spørgsmål 20:

Er der forhindringer for samlæsning af fag på hf? Hvordan forholder det sig med fagpakker?

Svar:

Det fremgår af Forslag til Lov om de gymnasiale uddannelser § 34, stk. 2, at ministeren kan fastsætte

regler om klasse- og holddannelsen og om samlæsning internt i uddannelsen og mellem uddannelser. Af

lovbemærkninger til § 34 fremgår det, at det er hensigten bl.a. at fastsætte regler om betingelserne for at

kunne samlæse fag, herunder hvilke læreplaner, der kan følges på samlæsende hold, og hvilke forhold der

i øvrigt skal iagttages for at sikre, at alle elever kan få det optimale faglige udbytte på samlæsende hold.

Det fremgår endvidere af lovforslagets § 34, stk. 1 og af bemærkningerne hertil, at fagpakkeklasserne

skal understøtte et fagligt samspil mellem fagpakkefagene, obligatoriske fag, faggruppe og valgfag, samt

elevernes sociale og faglige tilhørsforhold i klassen. Hovedparten af undervisningen skal foregå i klassen,

samtidig med at elevernes individuelle ønsker og valg kan tilgodeses ved samlæsning på tværgående hold

eller på tværs af gymnasiale uddannelser.

Spørgsmål 21:

Hvordan sikres det geografiske udbud af overbygning til hf?

Svar:

Det fremgår af Forslag til Lov om de gymnasiale uddannelser § 65 stk. 3, at en person, som har en hf-

eksamen uden overbygning eller en højere forberedelseseksamen uden overbygning, gennem et supple-

rende overbygningsforløb bestående af nærmere bestemte enkeltfag kan opnå en sådan overbygning. Ind-

holdet af et sådant supplerende overbygningsforløb fastlægges i et samarbejde mellem den gymnasiale

institution og kursisten, og forløbet skal kunne afvikles inden for et halvt år. I forløbet kan indgå under-

visning på hold fra gymnasiale suppleringskurser eller fra hf-enkeltfag.

Det kan supplerende oplyses, at overbygningsforløb vil kunne opnås på institutioner, der udbyder hf-

enkeltfag eller gymnasial supplering. Der er ca. 70 hf-centre, hf-kurser og voksenuddannelsescentre, som

udbyder hf-enkeltfag. Der er ca. 35 udbydere af gymnasial supplering, heraf nogle der samtidig er udby-

dere af hf-enkeltfag. Udbyderne repræsenterer en stor geografisk spredning i landets regioner og kommu-

ner.

L 58 - 2016-17 - Bilag 11: 5. udkast til betænkning

Spørgsmål 22:

Kan vinteroptag på hf gennemføres?

Svar:

Spørgsmål om starttidspunkter for gymnasiale uddannelsesudbud er ikke omfattet af Forslag til Lov om

de gymnasiale uddannelser.

Der er i øjeblikket hold på den toårige uddannelse til hf-eksamen, som efter en forsøgsordning er startet

og afsluttes i vinterterminen. Den tidligere minister på området har indstillet forsøget med virkning fra

denne vinter. På hf-enkeltfag er der optag på hold flere gange årligt, herunder om vinteren.

Jeg kan oplyse, at jeg i lighed med den foregående undervisningsminister er indstillet på at drøfte hvilke

optagelsesterminer, der fremadrettet er behov for på den toårige uddannelse til hf-eksamen, med gymna-

sieforligskredsen.

Spørgsmål 23:

Hvilke universitetsuddannelser er det, hf’ere i dag søger, og hvilke adgangsforudsætninger kræver de?

Svar:

Undervisningsministeriet er ikke i besiddelse af data, som viser den præcise fordeling af hf’ere på uni-

versitetsuddannelser, men vedlagte tabel 1 i bilag 1 giver et indtryk af fordelingen. Tabellen viser hvilke

hovedtyper af universitetsuddannelser, der er valgt af de personer, som fuldførte en hf-uddannelse i 2013,

her anført som det antal, der 27 måneder efter aflagt hf-eksemen er i gang med en akademisk bachelorud-

dannelse, samt hvilken andel de udgør af det samlede antal fuldførte hf-eksaminer i 2013.

Af de godt 6000 personer, der fuldførte en hf-uddannelse i 2013, er 12,4 pct. (749 studerende) i gang

med en akademisk bacheloruddannelse 27 måneder efter aflagt hf-eksamen. Det fremgår af tabellen, at de

er fordelt på et bredt udsnit af de akademiske bacheloruddannelser. I tabellen er desuden anført de speci-

fikke adgangskrav for hver af de pågældende uddannelser eller grupper af uddannelser.

Bilag 1

Tabel 1. Andel og antal, som 27 mdr. efter fuldført hf i 2013 er i gang på en akademisk bachelor

og uddannelsens adgangskrav.

Andel af

Specifikke adgangskrav

Akademisk bachelor

Antal

fuldførte

Samfundsvidenskab, For-

Dansk A, engelsk B, matematik B og enten historie B,

1,6 %

valtningsuddannelser

idehistorie B, samfundsfag B eller samtidshistorie B

Naturvidenskab

Afhængig af studiet, men typisk dansk A, engelsk B, ma-

tematik A og enten fysik B og kemi B eller fysik B og

1,5 %

bioteknologi A eller geovidenskab A og kemi B eller mu-

ligvis kemi B, biologi A og fysik C.

Humaniora

Dansk A, engelsk B og enten historie B, idéhistorie B eller

1,4 %

samtidshistorie B samt yderligere et fremmedsprog (be-

gyndersprog A eller fortsættersprog B)

Erhvervsøkonomi, HA

Dansk A, engelsk B, matematik B og enten historie B,

1,2 %

idehistorie B, samfundsfag B, samtidshistorie B eller in-

ternational økonomi B

Jura

Dansk A, engelsk B og enten historie B, idehistorie B,

1,2 %

samfundsfag B eller samtidshistorie B

Dansk A, engelsk B, matematik B og enten historie B,

Psykologi

1,0 %

idehistorie B, samfundsfag B eller samtidshistorie B

L 58 - 2016-17 - Bilag 11: 5. udkast til betænkning

Fremmedsprog

0,8 %

Teknisk videnskab (Ci-

vilingeniør)

Humaniora, kulturelle

0,5 %

Medicin

0,5 %

Samfundsfag mv.

0,4 %

0,6 %

Humanistisk-teknologisk

0,3 %

uddannelse mv.

Erhvervssprog

0,3 %

Arkitekt

Bibliotekar

0,3 %

0,2 %

Veterinærmedicin

0,2 %

Fødevarer og jordbrug

mv.

Farmaceut

0,1 %

Kunstneriske

0,1 %

Teologi

0,1 %

Sundhedsuddannelser,

øvrige (fx sundhed og in-

0,1 %

formatik, kiropraktor)

Samlet

Kilde: UVM’s database.

12,4 %

0,1 %

749

Dansk A, engelsk B, og enten historie B, idéhistorie B el-

ler samtidshistorie B samt (afhængig af sprogfaget) det

pågældende sprog på A-niveau (begyndersprog) eller B-

niveau (fortsættersprog)

Dansk A, engelsk B, matematik A samt enten fysik B og

kemi B eller fysik B og bioteknologi A eller geovidenskab

A og kemi B

Dansk A, engelsk B og enten historie B, idehistorie B eller

samtidshistorie B samt yderligere et fremmedsprog (be-

gyndersprog A eller fortsættersprog B)

Dansk A, engelsk B, matematik A samt enten fysik B og

kemi B eller fysik B og bioteknologi A eller geovidenskab

A og kemi B eller kemi B, biologi A og fysik C

Dansk A, engelsk B, matematik B og enten historie B,

idehistorie B, samfundsfag B eller samtidshistorie B

Afhængig af uddannelsen, men typisk dansk A, engelsk B

og matematik B eller matematik A

Dansk A, engelsk A eller B (afhængig af studiet) og enten

historie B, idehistorie B, samfundsfag B eller samtidshi-

storie B samt typisk de(t) valgte sprog på A-niveau (be-

gyndersprog) eller B-niveau (fortsættersprog)

Optagelsesprøve

Dansk A, engelsk B og enten historie B, idehistorie B eller

samtidshistorie B samt yderligere et fremmedsprog (be-

gyndersprog A eller fortsættersprog B)

Dansk A, engelsk B, matematik A og enten fysik B og ke-

mi B eller fysik B og bioteknologi A eller geovidenskab A

og kemi B eller kemi B, biologi A og fysik C.

Dansk A, engelsk B, matematik A og enten fysik B og ke-

mi B eller fysik B og bioteknologi A eller kemi B og geo-

videnskab A

Dansk A, engelsk B, matematik A og enten fysik B og ke-

mi B eller fysik B og bioteknologi A eller geovidenskab A

og kemi B eller kemi B, biologi A og fysik C

Typisk bestået optagelsesprøve

Dansk A, engelsk B, græsk A og latin A

Afhængig af studiet, men typisk dansk A, engelsk B, ma-

tematik A og enten fysik B og kemi B eller fysik B og

bioteknologi A eller geovidenskab A og kemi B eller kemi

B, biologi A og fysik C

Spørgsmål 24:

Hvor mange unge, forventer regeringen, vil vælge at gå direkte fra 9. klasse ind på en ny hf?

L 58 - 2016-17 - Bilag 11: 5. udkast til betænkning

Svar:

I 2014 kom godt hver tredje elev på toårigt hf direkte fra 10. klasse. I 2014 svarede det til 3.300 ud af

9.100 elever, der i alt blev optaget på toårigt hf.

Det er vanskeligt at forudsige, hvor mange elever, der fremadrettet vil vælge at tilgå toårigt hf direkte

fra 9. klasse. I de økonomivurderinger, som ligger til grund for Aftale om styrkede gymnasiale uddannel-

ser, er det forudsat, at ca. 25 pct. af de elever, der i dag kommer direkte fra 10. klasse, svarende til ca. 825

elever, fremadrettet vil vælge at tilgå toårigt hf direkte fra 9. klasse.