L 58 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Undervisningsudvalget 2016-17
L 58 Bilag 1
Offentligt

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

November 2016

Høringsnotat om

Forslag til lov om de gymnasiale uddannelser

1. Indledning

Et udkast til lovforslag har i perioden 26. august 2016 til 23. september 2016 været sendt i høring hos

87 myndigheder og organisationer. Lovudkastet blev også offentliggjort på Høringsportalen.

Der er pr. 23. september 2016 fra de hørte myndigheder og organisationer modtaget 78 høringssvar,

hvoraf 68 indeholder bemærkninger til lovudkastet.

I notatet er alene medtaget de væsentligste punkter fra høringssvarene. En oversigt med angivelse af,

hvem der har afgivet høringssvar, er vedlagt.

2. Sammenfatning om ændringer i lovforslaget i forhold til høringsudkastet

De modtagne høringssvar har givet anledning til følgende ændringer i det fremsatte lovforslag i forhold

til det udkast, der har været i høring:



Ordet ”innovation” tilføjes i lovforslagets § 3 om uddannelsen til teknisk studentereksamen.



Det tilføjes i bemærkningerne, at det ved vurderingen af, om en ansøger til uddannelsen til hf-

eksamen fra 9. klasse har bekræftet det faglige niveau fra uddannelsesparathedsvurderingen i de

lovbundne prøver fra folkeskolens afgangseksamen kan tillægges vægt, om ansøgeren har særlige

indlæringsmæssige udfordringer, f.eks. ordblindhed, talblindhed eller autismespektrumforstyrrelse

m.v.



Adgangsforudsætningerne i lovudkastets § 10 om optagelse på den toårige uddannelse til hf-

eksamen justeres, bl.a. så der ikke er krav om, at ansøgeren har aflagt de obligatoriske 9.-

klasseprøver efter 9. klasse, eller at ansøgeren har bestået folkeskolens afgangseksamen.



Uddannelsen til almen studentereksamen tilføres 15 timer, så det samlede timetal bliver 2.600.



Det præciseres i § 19, stk. 8, og § 33, stk. 5, at timepuljen både kan anvendes til faglig støtte og til

faglige udfordringer samt til særlige talentindsatser.



Der tilføjes, at der er mulighed for at etablere særlige studieretninger med idræt B på uddannelsen

til almen studentereksamen for Team Danmark-elever.



Ordlyden af § 29 justeres, så bestemmelsen indledes med: ”Uddannelsesforløbene og undervisnin-

gen”, og der indarbejdes et nyt stk. 6 om anvendelsen af digitale læremidler og virtuel undervis-

ning.



§ 29, stk. 2, justeres, så karrierelæring i undervisningen beskrives bredere.



Det præciseres i § 32, at der ikke gælder et ubetinget krav om afvikling af undervisningstid i den

sidste eksamenstermin.



Det præciseres i § 43, at institutionens leder skal fastsætte studie- og ordensregler.



Karaktergivningen i kultur- og samfundsfaggruppe og naturvidenskabelig faggruppe i uddannelsen

til hf-eksamen justeres, så der i stedet for standpunktskarakterer i de fag, som indgår i faggrupper-

ne, indføres en intern mundtlig, individuel enkelt- og flerfaglig prøve med én medtællende karakter

i hver af faggrupperne.



Matematisk orienterede fag slettes i § 56 vedrørende lærerkompetencer.

L 58 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

November 2016



Det tilføjes i § 59, at institutionen eventuelt skal samarbejde med Studievalg om at yde bistand til

elever.



Det præciseres i § 61, stk. 2, at bestemmelsen både omfatter elever og kursister med nedsat funkti-

onsevne (handicap) og indlæringsvanskeligheder.



Det præciseres i bemærkningerne, at Steinerskolerne har en overgangsordning vedr. krav til lærer-

kvalifikationer på ”to til fire år”.

Der er herudover foretaget en række ændringer af sproglig og lovteknisk karakter.

3. Generelle bemærkninger til udkastet til lovforslag

Danske Gymnasier fremsætter sin støtte til forligskredsens initiativ om at forny og styrke de gymnasiale

uddannelser og vil gerne kvittere for den åbne og konstruktive dialog undervejs.

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Besty-

relserne er i udgangspunktet også meget positive i forhold til den opstramning af de gymnasiale uddan-

nelser, der følger af lovudkastet.

Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), VUC Bestyrelsesforeningen og UU Danmark hilser reformen

velkommen og er glade for, at reformen hviler på et bredt politisk forlig, der sikrer afklaring for de

gymnasiale uddannelser i de kommende år.

VUC Bestyrelsesforeningen er langt hen ad vejen tilfredse med lovudkastet og deler målsætningen om

et nyt og moderne hf.

Danske Gymnasier og Gymnasiernes Bestyrelsesforening (gbf) vil gerne kvittere for arbejdet med re-

formen, som indeholder mange gode initiativer.

UU Danmark ser potentiale i, at man med lovudkastet tilfører hf-uddannelsen en skarpere profil. For-

eningen udtrykker dog ærgrelse over, at optagelsesprocessen til uddannelserne ikke fremstår helt enkel.

Danske Gymnasier, Private Gymnasier og Studenterkurser og Gymnasiernes Bestyrelsesforening (gbf)

beklager den tendens til detailstyring, der præger visse dele af lovudkastet og er bekymret for, at ten-

densen videreføres i bekendtgørelser og læreplaner.

Danske Gymnasier, Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), UU Danmark og Gymnasiernes Bestyrel-

sesforening (gbf) fremsætter en generel bekymring omkring, at reformen skal gennemføres i en tid,

hvor der varsles besparelser. Samtidig stilles der spørgsmål til, hvorvidt reformen kan sikre et godt fag-

ligt udbud udenfor de større byer.

Danske Gymnasier beklager desuden, at lovudkastet tilgodeser uddannelsen til merkantil studenterek-

samen og uddannelsen til teknisk studentereksamen på bekostning af uddannelsen til almen studenter-

eksamen.

L 58 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

November 2016

Datatilsynet udtaler, at enhver behandling af personoplysninger i forbindelse med de aktiviteter, som

beskrives i lovudkastet, skal ske under hensyn til den gældende lovgivning om behandling af personop-

lysninger.

4. Bemærkninger til lovudkastets enkeltelementer

4.1. Uddannelsernes formål og profiler

Generelle bemærkninger til formål

Institut for menneskerettigheder finder det meget positivt, at kendskab til og respekt for grundlæggende

friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling, nu indgår i formålsbestemmelsen for alle gymna-

siale uddannelser.

Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) anser det for positivt, at de gymnasiale uddannelser skal udvik-

le og styrke elevernes demokratiske dannelse, og opfordrer til, at det forankres i de kommende fagbilag.

Danmarks Privatskoleforening gør opmærksom på, at vejen til demokratisk dannelse går gennem aktivt

medborgerskab baseret på åbenhed og frihed.

Ministeriets bemærkninger:

GL’s synspunkt er i overensstemmelse med kommissoriet for de arbejdsgrupper, der udarbejder lære-

planerne.

Bemærkninger til enkeltelementer

Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) anmoder om, at det ligesom i den nuværende lovgivning ind-

skrives, at studentereksamen giver adgang til videregående uddannelser efter de regler, der er fastsat

herom, fx som et stk. 6 til § 2.

Lederforeningen for VUC mener, der mangler en paragraf, der fastslår den overordnede formålsbe-

stemmelse for hf-enkeltfags særlige profil.

Danske Gymnasier finder det uheldigt, at § 5 om uddannelsen til almen studentereksamens profil indi-

kerer et bagudskuende videnskabssyn, som ikke inkluderer den praksisorienterede del af de moderne

videnskaber, herunder den anvendte naturvidenskab.

Gymnasieskolernes Bestyrelsesforening (gbf) ønsker, at den del af formålsbeskrivelsen for uddannelsen

til merkantil studentereksamen og uddannelsen til teknisk studentereksamen, der fastslår, at eleverne

skal udvikle deres evne til at analysere og arbejde med ”virkelighedsnære forhold”, også indskrives som

formål i uddannelsen til hf-eksamen og uddannelsen til almen studentereksamen.

Ministeriets bemærkninger:

Forslaget om et stk. 6 til § 2 imødekommes ikke, da det allerede fremgår af lovudkastet, at eksaminer

fra de gymnasiale uddannelser giver adgang til videregående uddannelse, og da en sådan bestemmelse

ikke i sig selv indeholder nogen yderligere regel.

Den fælles formålsparagraf i lovudkastets § 1 omfatter al uddannelse omfattet af loven, herunder også

gymnasial enkeltfagsundervisning (hf-enkeltfag). Ud over denne paragraf kan elementer fra den hidtidi-

L 58 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

November 2016

ge § 4 i hf-loven genfindes i § 6, § 17 og § 41. Hf-enkeltfag udgør et særligt tilbud om en fleksibel tilret-

telæggelse rettet mod voksne. Forslaget imødekommes på den baggrund ikke.

Lovudkastets § 5 er bl.a. affattet således: ”Uddannelsen skal udvikle elevernes evne til faglig fordybelse

og deres forståelse af videnskabernes anvendelse. Der lægges i undervisningen vægt på såvel det teoreti-

ske som på fagenes anvendelse til analyse af almene og videnskabsrelaterede problemstillinger.” I § 6 i

lovudkastet fremgår det endvidere, at der i undervisningen i den toårige uddannelse til hf-eksamen skal

lægges vægt på ”fagenes anvendelse i relation til videre uddannelse og job”.

Ministeriet kan derfor ikke genkende, at den anvendte videnskab ikke skulle være inkluderet i det viden-

skabssyn, der kendetegner uddannelsen til almen studentereksamen og den toårige uddannelse til hf-

eksamen. I fagrækken for uddannelsen indføres endvidere fagene bioteknologi og geovidenskab, som

begge er eksempler på praksisorienterede moderne videnskaber. Anvendelsesaspektet forventes ligele-

des i varierende grad at indgå i de øvrige naturvidenskabelige fag.

Lovudkastets §§ 3-6 fastlægger uddannelsernes særlige profiler, og herunder hvad der i uddannelserne

skal lægges særlig vægt på i undervisningen. Det overordnede formål med uddannelserne fremgår af § 1,

og bredden i uddannelsernes indhold og faglighed udtrykkes i læreplanerne.

Generelle bemærkninger til profiler og ligeværdighed

DI, Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og -

Gymnasier – Lederne og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne, Finanssektorens Ar-

bejdsgiverforening, UU Danmark og Aarhus Universitet er positive i forhold til lovudkastets vægt på

ligeværdighed og styrkede profiler. Aarhus Universitet finder det desuden meget positivt, at alle gymna-

siale uddannelser samles i én lov.

DI er optaget af, at der opretholdes en klar erhvervsrettet profil i de erhvervsgymnasiale uddannelser,

selv om de nu reguleres i en fælles lov.

Bemærkninger til enkeltelementer

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Besty-

relserne anfører, at man ønsker brugen af it og innovation i undervisningen indskrevet i profilbeskrivel-

serne for uddannelserne til hhv. teknisk studentereksamen og merkantil studentereksamen.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet ser forslaget om en tilføjelse af ordet ”innovation” som en præcisering af indholdet i § 3 om

uddannelsen til teknisk studentereksamen som medvirkende til at sætte retning for udmøntningen af

formålet i fagenes læreplaner. Forslaget imødekommes derfor.

Ordet ”brug af it” foreslås ligeledes tilføjet til både § 3 og § 4. Ministeriet skelner mellem it som fag og

it som redskab til læring. I uddannelserne til teknisk og merkantil studentereksamen har it som fag (fx

informatik og programmering) en særligt fremtrædende plads i forhold til de øvrige gymnasiale uddan-

nelser, men den generelle styrkelse af elevernes it-kompetencer gælder for alle gymnasiale uddannelser.

Ministeriet mener derfor ikke, at det vil være retvisende at tilføje ”brug af it” til formålet for alene to af

uddannelserne. Forslaget imødekommes ikke.

L 58 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

November 2016

Ligeværdighed og profiler inden for gymnasiale udbud

Som led i lovudkastets vægt på ligeværdighed ønsker Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervssko-

ler og -Gymnasier – Lederne og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne mulighed for

oprettelse af de erhvervsgymnasiale uddannelser som toårigt forløb.

Ministeriets bemærkninger:

En udbredelse af muligheden for toårig tilrettelæggelse til også at omfatte uddannelserne til teknisk og

merkantil studentereksamen er ikke omfattet af aftalen om styrkede gymnasiale uddannelser. Den toåri-

ge tilrettelæggelse af uddannelsen til almen studentereksamen er et tilbud til en mindre gruppe af unge

og voksne, der har eksisteret igennem en meget lang årrække. Der er et forsøg i gang med toårig tilrette-

læggelse af uddannelsen til merkantil studentereksamen. Tidligst når konklusionerne fra forsøget fore-

ligger, kan der træffes politisk afgørelse om, hvorvidt der evt. kan blive tale om en permanentliggørelse.

Private Gymnasier og Studenterkurser og Foreningen af Studenterkursusrektorer beklager, at en stu-

dentereksamen ikke kan sammenstykkes af enkeltfag.

Ministeriets bemærkninger:

Forslaget om at samle al gymnasial enkeltfagsundervisning (bortset fra gymnasial supplering) under hf-

enkeltfag er et led i regelforenkling. I praksis er der således forsvindende få personer, der vælger at op-

bygge en studentereksamen fra bunden via enkeltfag. Personer, som fremadrettet måtte ønske at op-

bygge en gymnasial eksamen fra bunden af enkeltfag, vil kunne vælge at sammenstykke en højere forbe-

redelseseksamen med overbygning eller uden overbygning afhængigt af, hvilke ønsker om videregående

uddannelse vedkommende har. Har man én gang lukket sin enkeltfagseksamen uden overbygning, kan

man efterfølgende supplere den helt på linje med personer med en hf-eksamen uden overbygning.

Personer, der i dag får en enkeltfags-htx-, hhx- eller stx-eksamen, består i praksis næsten kun af elever

fra de sammenhængende uddannelsesforløb, der sent i forløbet falder fra uddannelsen. Sådanne perso-

ner gives også fremadrettet mulighed for at afslutte deres eksamen som enkeltfagseksamen, jf. lovudka-

stets § 45, stk. 3.

For at sikre en fortsat stabil rekruttering til erhvervsuddannelserne og de erhvervsgymnasiale uddannel-

ser ser Dansk Erhverv intet behov for at udvide kredsen af institutioner, der kan udbyde erhvervsrette-

de ungdomsuddannelser. Hvis den erhvervsrettede toårige hf-uddannelse bliver en realitet, påpeger

Dansk Erhverv, at det bør overvejes at give institutioner for erhvervsrettet uddannelse mulighed for at

udbyde uddannelsen.

Ministeriets bemærkninger:

Der er ikke tale om, at den nye hf-uddannelse bliver erhvervsrettet, men den bliver professionsoriente-

ret, idet den via fagpakker og praktik- og projektforløb mere målrettet skal forberede eleverne til især

erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser (normale fagpakker), men også til universitetsba-

cheloruddannelser (udvidede fagpakker). Aftale om styrkede gymnasiale uddannelser omhandler ikke

udbud af hf-uddannelsen, men enhver institution for gymnasial uddannelse har mulighed for at søge

om udbud og vil blive behandlet efter de principper, der gælder herfor.

L 58 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

November 2016

Uddannelsernes navne

Handelsgymnasiet Lolland-Falster foreslår betegnelsen ”Handelsgymnasiet” i stedet for ”uddannelse til

merkantil studentereksamen”.

Ministeriets bemærkninger:

Forslaget falder uden for rammerne af aftalen om styrkede gymnasiale uddannelser.

4.2. Optagelse

Generelle bemærkninger vedrørende skærpede adgangsforudsætninger

Ingeniørforeningen IDA hilser indførelsen af adgangskrav til de gymnasiale uddannelser velkomment,

og Dansk Erhverv finder det positivt, at der med aftalen er sket en skærpelse af adgangskravene til de

treårige uddannelser. Finanssektorens Arbejdsgiverforening mener, at adgangsforudsætningerne i lov-

udkastet er for lave til at håndtere og sikre en omfordeling af elever fra gymnasier til erhvervsskoler og

mener hverken, at forudsætningerne vil løfte det faglige niveau eller mindske frafaldet på gymnasierne.

DGS, Erhvervsskolernes ElevOrganisation, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Frie Sko-

lers Lærerforening, Landsforeningen af 10. klasseskoler i Danmark og Gymnasieskolernes Lærerfor-

ening (GL) er bekymret for, at indførelsen af adgangskarakter vil ramme socialt skævt og afskære moti-

verede unge fra at tage en gymnasial uddannelse. Det foreslås bl.a., at man som alternativ til adgangs-

krav opstrammer uddannelsesparathedsvurderingen af eleven. Danmarks Lærerforening anfører, at

kravene vil være med til at opdele eleverne i et A- og et B-hold.

Danske Handicaporganisationer finder det meget uheldigt at indføre karakterkrav for at blive optaget

på en gymnasial uddannelse. De er bekymret for, at det vil betyde, at nogle unge med handicap vil blive

forhindret i at tage en gymnasial uddannelse.

DI finder, at de specifikke adgangskrav fremstår klare, og at der er en tydelig opdeling af kravene, af-

hængigt af det udgangspunkt, som eleven søger optagelse fra.

Dansk Erhverv, DGS, Erhvervsskolernes ElevOrganisation, Landssammenslutningen af Handelsskole-

elever, Danske Gymnasier, Gymnasieskolernes Bestyrelsesforening (gbf), Landsforeningen af 10. klas-

seskoler i Danmark, Danmarks Vejlederforening, Efterskoleforeningen, Handelsskolernes Lærerfor-

ening, KL og Danske Professionshøjskoler anfører, at de nye adgangsbestemmelser og optagelsespro-

cedurer er ret komplekse og frygter, at det vil skabe udfordringer i vejledningen af elever og forældre.

Frie Skolers Lærerforening finder det uklart, om karakterkravet for at blive optaget på de treårige ud-

dannelser er 4 eller 5. FTF finder det uheldigt, at det ikke fremgår af § 8, at der kan opnås adgang til hf

med et gennemsnit på 2,0, sådan som det gælder for de treårige gymnasiale uddannelser.

Dansk Erhverv anbefaler, at der foretages en evaluering af de ny optagelseskrav to år efter implemente-

ringen med særligt fokus på håndteringen af kravene i praksis, herunder i relation til vejledning og opta-

gelse.

L 58 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

November 2016

Ministeriets bemærkninger

Forligskredsen bag aftalen om styrkede gymnasiale uddannelser er enig om at skærpe adgangsforudsæt-

ningerne til de gymnasiale uddannelser, sådan som det fremgår af lovudkastet.

Der er ikke tale om ét enkelt karakterkrav, men derimod om en række af adgangsforudsætninger, som

skal være opfyldt for at have retskrav på optagelse. Man kan således ikke tale om, at karakterkravet til

de treårige uddannelser er hverken 2, 4 eller 5. Uddannelsesparathedsvurderingen udgør et væsentligt

element i adgangsforudsætningerne.

De ansøgere, som ikke opfylder forudsætningerne for at have retskrav på optagelse på de treårige gym-

nasiale uddannelser efter 9. og 10. klasse og den toårige hf-uddannelse fra 10. klasse, kan få foretaget en

konkret vurdering baseret på en centralt stillet prøve og en samtale.

Hvis optagelsesprøven viser, at ansøgeren ikke lever op til de faglige krav, skal det kun i helt særlige

tilfælde være muligt at blive optaget alene på bagrund af en positiv samtale. Det kan dog være tilfældet

for fx elever med særlige indlæringsmæssige udfordringer, fx ordblindhed, talblindhed m.v.

De skærpede adgangsforudsætninger til de gymnasiale uddannelser vil for nogle unge betyde, at de ikke

vil kunne påbegynde en gymnasial uddannelse. De vil i stedet have mulighed for at søge en erhvervsud-

dannelse, herunder eux-forløb, alternativt forskellige uddannelsesforberedende og beskæftigelsesrettede

tilbud.

Den ene uddannelse er ikke bedre end den anden, og de skærpede adgangsforudsætninger skal netop

være med til at sikre, at de unge vælger den rigtige uddannelse første gang, og at de kan gennemføre den

uddannelse, som de vælger.

Ministeriet har lagt en beskrivelse af adgangsforudsætningerne ud på ministeriets hjemmeside og arbej-

der på en grafisk fremstilling, som også vil blive lagt på hjemmesiden. Derudover har ministeriet afholdt

orienteringsmøder for både faglige foreninger, uddannelsesvejledere m.v. om bl.a. adgangsforudsætnin-

gerne. Der vil endvidere blive udarbejdet vejledninger til Ungdommens Uddannelsesvejledning, skoler,

elever og forældre.

Det indgår som en del af aftalen om styrkede gymnasiale uddannelser, at udviklingen i søgemønstret til

ungdomsuddannelserne skal følges, og at adgangsforudsætningerne til de gymnasiale uddannelser skal

evalueres efter fire år.

Kravet om, at eleven skal være vurderet uddannelsesparat ud fra en helhedsvurdering

DI påpeger, at den i §§ 7, 8, 9 og 10 omtalte ”helhedsvurdering” skaber forvirring om, hvorvidt der er

tale om noget andet end uddannelsesparathedsvurderingen. DI foreslår, at ordene ”ud fra en helheds-

vurdering” slettes.

Ministeriets bemærkninger:

Udtrykket helhedsvurdering henviser til uddannelsesparathedsvurderingens helhedsvurdering af elevens

faglige, sociale og personlige forudsætninger. Ministeriet finder derfor ikke anledning til at justere i lov-

udkastet.

L 58 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

November 2016

Bekræfte niveauet fra uddannelsesparathedsvurderingen ved folkeskolens afgangseksamen

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Besty-

relserne, Danmarks Lærerforening og Handelsskolernes Lærerforening mener, at det er uklart, hvad der

i bl.a. § 7 nr. 6 menes med, at ansøgeren skal bekræfte det faglige niveau fra uddannelsesparathedsvur-

deringen ved folkeskolens afgangseksamen. Foreningerne påpeger, at det ikke nødvendigvis er de sam-

me fag, som indgår i hhv. parathedsvurdering og eksamen.

Ministeriets bemærkninger:

Begrebet at bekræfte det faglige niveau fra uddannelsesparathedsvurderingen er aftalt i den politiske

aftale om styrkede gymnasiale uddannelser. Ministeriet finder derfor ikke anledning til at præcisere be-

grebet yderligere i lovudkastet.

Retskrav på optagelse fra 10. klasse for elever, der ikke har aflagt alle obligatoriske prøver i 9.

klasse

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Besty-

relserne ønsker, at det stilles som forudsætning for at opnå retskrav til uddannelsen til hf-eksamen fra

10. klasse, at eleven har aflagt folkeskolens obligatoriske 9.-klasseprøver ved afslutningen af undervis-

ningen på 9. klassetrin.

Skolelederforeningen, DGS, Erhvervsskolernes ElevOrganisation, Landssammenslutningen af Han-

delsskoleelever, DTU, Danmarks Vejlederforening, Efterskoleforeningen, Finanssektorens Arbejdsgi-

verforening og Handelsskolernes Lærerforening mener, at det er en unødvendig stramning af reglerne

at forlange, at elever skal have aflagt alle 9.-klasseprøver for at opnå retskrav på optagelse efter 10. klas-

se. Foreningerne mener, at prøveaflæggelsen i 10. klasse bør tjene som tilstrækkelig dokumentation for

elevens aktuelle faglige niveau.

DGS, Erhvervsskolernes ElevOrganisation og Landssammenslutningen af Handelsskoleelever påpeger

desuden, at reglen vil ramme de elever, der tidligere har gået på en erhvervsuddannelse.

Frie Skolers Lærerforening og Finanssektorens Arbejdsgiverforening kan ikke støtte, at elever, der har

aflagt folkeskolens obligatoriske 9.-klasseprøver, fremover skal aflægge 10.-klasseprøve i engelsk, dansk

og matematik for at opnå retskrav på optagelse, hvis de vælger at tage 10. klasse.

Efterskoleforeningen anfører, at elever, der har aflagt Cambridgeprøve i engelsk i stedet for den en-

gelskprøve, som indgår i de obligatoriske 9.-klasseprøver, bør have retskrav på optagelse.

Danske Handicaporganisationer mener, at det skal være muligt at dispensere fra kravet, hvis den mang-

lende prøveaflæggelse skyldes elevens kroniske sygdom eller handicap.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet bemærker, at det allerede i dag er en forudsætning for at have retskrav på optagelse til de

treårige uddannelser efter 10. klasse, at eleven har aflagt de obligatoriske 9.-klasseprøver efter 9. klasse.

Lovudkastet indebærer således ikke på dette område en skærpelse for de treårige uddannelser.

L 58 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

November 2016

For den toårige hf-uddannelse indebærer lovudkastet derimod en skærpelse, da der ikke i dag er krav

om, at ansøgerne nødvendigvis har aflagt de obligatoriske prøver efter 9. klasse, jf. § 8, stk. 2, i be-

kendtgørelse om optagelse på de gymnasiale uddannelser.

Det ligger ikke i den politiske aftale om styrkede gymnasiale uddannelser, at der skal lempes på kravet

om, at ansøgere fra 10. klasse til de treårige uddannelser skal have aflagt de obligatoriske 9.-klasseprøver

efter 9. klasse.

Ministeriet vurderer, at der kan være anledning til at lempe kravene for ansøgere til den toårige uddan-

nelse til hf-eksamen fra 10. klasse, således at disse ansøgere ikke nødvendigvis skal have aflagt de obli-

gatoriske 9.-klasseprøver eller have bestået folkeskolens afgangseksamen. Adgangsforudsætningerne i

lovudkastets § 10 er på den baggrund justeret. Ministeriet vil følge udviklingen på området.

For så vidt angår Danske Handicaporganisationers ønske om dispensationsmulighed for elever, som

har en kronisk sygdom eller et handicap, bemærker ministeriet, at disse elever har mulighed for at søge

optagelse på baggrund af en optagelsesprøve og en samtale, jf. lovforslagets § 11. Hvis optagelsesprø-

ven viser, at ansøgeren ikke lever op til de faglige krav, skal det kun i helt særlige tilfælde være muligt at

blive optaget alene på bagrund af en positiv samtale. Det kan dog være tilfældet for f.eks. elever med

handicap, herunder særlige indlæringsmæssige udfordringer.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt Cambridgeprøve i engelsk kan erstatte 10.-klasseprøven i

engelsk, bemærker ministeriet, at det er – og bør blive ved at være – en grundlæggende præmis i ad-

gangsforudsætningerne, at det er 9.- og 10.-klasseprøverne, som kan danne udgangspunkt for retskrav

på optagelse. Dette gælder også prøverne i faget engelsk. Ministeriet finder ikke anledning til at ændre i

lovudkastet på dette punkt.

Optagelse, der ikke sker direkte efter 9. eller 10. klasse

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Besty-

relserne ønsker ens ansøgningsvilkår for de elever, der ikke søger om optagelse i direkte forlængelse af

9. eller 10. klasse, uanset om de søger en treårig gymnasial uddannelse eller en toårig hf-uddannelse.

Private gymnasier og studenterkurser finder standardiseringen af optagelsesprocedurer for elever, der

ikke kommer direkte fra 9. eller 10. klasse, bekymrende.

Ministeriets bemærkninger:

Det fremgår af aftalen om styrkede gymnasiale uddannelser, at elever, som ikke har retskrav på optagel-

se på en gymnasial uddannelse, evt. kan optages på baggrund af en konkret vurdering baseret på en

centralt fastsat optagelsesprøve og en samtale. Det gælder bl.a. ansøgere, som ikke har retskrav på opta-

gelse, fordi de ikke søger direkte efter 9. eller 10. klasse.

Det fremgår imidlertid også af aftalen, at ansøgere til den toårige hf-uddannelse, som ikke søger opta-

gelse direkte efter 9. eller 10. klasse, ikke skal til en optagelsesprøve. De kan i stedet optages efter en

individuel kompetencevurdering af deres personlige og faglige forudsætninger for at bestå hf-

uddannelsen.

L 58 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

November 2016

På den baggrund finder ministeriet ikke anledning til at ændre i lovudkastet.

Fravigelse af kravet om prøveforberedende undervisning i 2. fremmedsprog for ordblinde

Lederforeningen for VUC anfører, at kravet om at have modtaget prøveforberedende undervisning i 2.

fremmedsprog bør fraviges for ordblinde, da mange af dem ikke har 2. fremmedsprog. Kravet bør ikke

være en barriere for, at ordblinde kan få retskrav på optagelse.

Ministeriets bemærkninger:

Kravet om, at ansøgerne skal have modtaget prøveforberedende undervisning i 2. fremmedsprog i 5.-9.

klasse i folkeskolen eller prøveforberedende undervisning, der står mål hermed, er en grundlæggende

forudsætning, som skal være opfyldt for at have retskrav på optagelse på en gymnasial uddannelse. Un-

dervisning i 2. fremmedsprog skal ifølge aftalen om styrkede gymnasiale uddannelser også fremadrettet

være en forudsætning for at have retskrav på optagelse. Det gælder for alle ansøgere, herunder også

ordblinde ansøgere.

Ordblinde ansøgere har evt. mulighed for at blive optaget på baggrund af en optagelsesprøve og en

samtale. Ordblinde kan evt. optages alene på baggrund af en positiv samtale, hvis de ikke lever op til de

faglige krav i prøven.

Private institutioners mulighed for selv at vælge, hvilke elever de optager

Private Gymnasier og Studenterkurser og Dansk Friskoleforening forventer, at det præciseres, at priva-

te gymnasier kan optage ”egne” elever uafhængigt af, hvordan andre skoler har vurderet dem.

Ministeriets bemærkninger:

Efter gældende ret skal private gymnasier- og hf-kurser i al væsentlighed efterleve de samme krav som

offentlige gymnasier, herunder også reglerne om retskrav på optagelse på de gymnasiale uddannelser.

De private gymnasier og hf-kurser har i dag i medfør af bekendtgørelse om optagelse på de gymnasiale

uddannelser den frihedsgrad, at de har mulighed for at optage ansøgere, selv om en evt. højest priorite-

ret institution har vurderet, at pågældende ikke opfylder forudsætningerne for optagelse.

Med lovudkastet skærpes adgangsforudsætningerne til de gymnasiale uddannelser generelt, herunder i

form af en centralt fastsat optagelsesprøve og samtale for de elever, som ikke opfylder forudsætninger-

ne for at have retskrav på optagelse.

Med henblik på at undgå eventuelle uhensigtsmæssige konsekvenser er det ministeriets vurdering, at de

private gymnasier fremadrettet også skal efterleve de skærpede regler om adgangsforudsætninger, her-

under reglen om en central stillet optagelsesprøve og en samtale for de elever, som ikke har retskrav på

optagelse. Det indebærer også, at elever, som ikke består den centralt fastsatte optagelsesprøve, som

udgangspunkt ikke kan blive optaget – heller ikke på et privat gymnasium eller hf-kursus.

Der vil således ikke med lovforslaget være fuldt ud samme mulighed for de private gymnasier og hf-

kurser for at optage egne elever, hvis eleverne ikke lever op til de faglige forudsætninger for at blive

optaget.

L 58 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

November 2016

Prøvefri skoler

Frie Skolers Lærerforening og Efterskoleforeningen anfører bl.a., at det er urimeligt, at elever, som har

aflagt de obligatoriske prøver i 9. klasse, og som går i en prøvefri 10. klasse, ikke har mulighed for at

opnå retskrav direkte efter 10. klasse. Det anføres endvidere, at der med den centralt fastsatte prøve,

bliver strammet op på reglerne for elever, der har gået på prøvefri skoler.

Ministeriets bemærkninger:

Efter gældende ret skal ansøgere til de treårige gymnasiale uddannelser og den toårige uddannelse til hf-

eksamen have aflagt nærmere bestemte prøver efter afslutning af undervisningen i 10. klasse som for-

udsætning for at have retskrav på optagelse. En ansøger, som kommer fra en prøvefri 10. klasse, har

således ikke efter gældende ret retskrav på optagelse efter 10. klasse. Dette forhold er der ikke lempet

på i aftalen om styrkede gymnasiale uddannelser, og det er derfor videreført i lovudkastet.

Efter gældende ret skal ansøgere, som ikke har retskrav på optagelse efter 10. klasse, fordi de ikke har

aflagt de krævede prøver i 10. klasse, til en obligatorisk optagelsesprøve som forudsætning for at kunne

blive optaget. Optagelsesprøven stilles lokalt. Det er korrekt, at disse ansøgere ifølge lovudkastet skal til

en centralt stillet optagelsesprøve og en samtale. Der vil blive udviklet en prøve til dette formål, som vil

fokusere på ansøgerens faglige niveau.

Den centralt stillede optagelsesprøve og samtale er aftalt som led i aftalen om styrkede gymnasiale ud-

dannelser. Ministeriet finder derfor ikke, at bemærkningerne giver anledning til at ændre i lovforslaget.

Vejledningssamtale for elever med et gennemsnit på mellem 2,0 og 3,0

UU Danmark anfører, at det er et problem, at det er institutionerne selv, der skal gennemføre vejled-

ningssamtalen, fordi de kan have en økonomisk interesse i at få flere elever. De foreslår derfor, at Ung-

dommens Uddannelsesvejledning skal gennemføre samtalen, så eleven reelt udfordres i sit uddannel-

sesvalg.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet har forståelse for synspunktet om, at Ungdommens Uddannelsesvejledning har gode forud-

sætninger for reelt at udfordre eleven i valg af uddannelse, herunder i forhold til eventuelt valg af er-

hvervsuddannelse. Institutionens leder har imidlertid gode forudsætninger for at udfordre ansøgeren

fagligt. Ministeriet bemærker i den sammenhæng, at ansøgere, som efter vejledningssamtalen beslutter,

at de ikke ønsker optagelse på en gymnasial uddannelse, og som ikke har andre uddannelsesønsker i

uddannelsesplanen, skal vejledes af Ungdommens Uddannelsesvejledning om uddannelsesmuligheder.

Ministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at justere i lovudkastet.

Indførelse af en centralt stillet prøve

Danmarks Vejlederforening og Efterskoleforeningen anser indførelsen af en centralt stillet prøve i for-

bindelse med optagelse efter konkret vurdering som unødigt bureaukratisk, og anfører, at det er noget

nyt, at elever i 10. klasse skal til en centralt stillet prøve.

L 58 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

November 2016

DGS, Erhvervsskolernes ElevOrganisation og Landssammenslutningen af Handelsskoleelever henstil-

ler til, at den centralt stillede prøve tilpasses målgruppen, så man ikke begår samme fejl som i EUD-

reformens centralt stillede prøve, hvor prøven blev en efterligning af folkeskolens prøver.

Frie Skolers Lærerforening, Dansk Friskoleforening og Efterskoleforeningen finder, at indførelsen af en

central optagelsesprøve gør det svært for de frie skoler reelt at gøre brug af de rammer, som friskolelo-

ven giver skolerne.

Ministeriets bemærkninger:

Efter gældende ret skal ansøgere til hf-uddannelsen, som ikke har retskrav på optagelse efter 10. klasse,

fordi de ikke har aflagt de krævede prøver i 10. klasse, til en obligatorisk optagelsesprøve som forud-

sætning for at kunne blive optaget. Det samme gælder elever, der efter 10. klasse søger om optagelse på

de treårige uddannelser, hvis de ikke har aflagt de obligatoriske prøver efter 9. klasse. Optagelsesprøven

stilles lokalt. Det er korrekt, at denne prøve fremover vil blive erstattet af en centralt stillet optagelses-

prøve og en samtale.

Den centralt stillede optagelsesprøve og samtale er aftalt som led i aftalen om styrkede gymnasiale ud-

dannelser. Det fremgår af aftalen, at optagelsesprøven skal være en faglig prøve. Samtalen skal sammen

med den faglige prøve være med til at afdække, om ansøgeren vil kunne påbegynde og gennemføre den

ønskede uddannelse.

Det nærmere indhold af den faglige prøve og samtalen vil blive nærmere fastsat i en bekendtgørelse.

Ministeriet finder derfor ikke anledning til at ændre i lovforslaget.

Skiftemuligheder

Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) bifalder at skift fra eux-forløb i grundforløbet muliggøres uden

tab af tid men påpeger, at adgangen fra eux-forløb ikke må blive en smutvej for adgang til de treårige

gymnasiale uddannelser.

Dansk Erhverv, DI, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne, DGS, Erhvervsskolernes

ElevOrganisation og Landssammenslutningen af Handelsskoleelever påpeger, at det forkortede grund-

forløb skaber udfordringer ved uddannelsesskift, fordi det harmonerer dårligt med strukturen i det øv-

rige uddannelsessystem, herunder på erhvervsuddannelserne. Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier –

Lederne ønsker, at muligheden for at skifte fra et gymnasialt grundforløb til en erhvervsuddannelse

indarbejdes i lovbemærkningernes afsnit 2.1.3.2.2. om den obligatoriske evalueringssamtale.

Lederforeningen for VUC påpeger, at det bør tydeliggøres, at der er forskel på omvalg og frafald, så

omvalg ikke registreres som frafald – heller ikke på hf-enkeltfag.

UU Danmark påpeger, at skiftemulighederne medfører en øget kompleksitet i forhold til at kunne skel-

ne mellem frafald og omvalg fx i forhold til SU-klip og antal forsøg på at tage grundforløb, hvilket igen

kan skabe ulige forhold mellem de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne, hvis frafald og

omvalg ikke registreres ens.

L 58 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

November 2016

Ministeriets bemærkninger:

Det er indarbejdet i lovudkastets § 14, at det er en forudsætning for at skifte uddannelse, at eleven ville

have opfyldt forudsætningerne for at blive optaget på den uddannelse, som eleven ønsker at skifte til.

Lovudkastets kapitel 2 regulerer alene optagelse, herunder skiftemuligheder, til de gymnasiale uddannel-

ser. Der henvises til ministeriets bemærkninger herom i høringsnotatet til følgelovforslaget.

Den obligatoriske evalueringssamtale, som er nævnt i de almindelige bemærkningers afsnit 2.1.3.2.2,

omhandler valg af studieretning på de treårige gymnasiale uddannelser. Ministeriet vurderer derfor, at

det ikke er relevant at indarbejde en henvisning til erhvervsuddannelserne i bemærkningerne.

Fordeling og kapacitet

Gymnasieskolernes Bestyrelsesforening (gbf) efterlyser en klar ansvarsfordeling mellem institution, re-

gion og ministerium ift. kapacitetsfastlæggelse med henblik på at sikre en optimal kapacitetsudnyttelse.

Danske Regioner vurderer, at loven kan bidrage positivt til at forenkle fordelingsproceduren i de ned-

satte fordelingsudvalg samt medvirke til at sænke antallet af genoptagelsessager og retslige klagesager.

Det påpeges dog samtidig, at fordelingsproceduren kompliceres, når de nye adgangskrav træder i kraft,

hvilket kan medføre at kapaciteten på de enkelte institutioner bliver mindre gennemsigtig, hvilket med-

fører større krav til regionernes koordinering af kapaciteten.

Danske Gymnasier ser positivt på en åbning af principperne for fordeling. Der opfordres til et tæt sam-

arbejde med sektoren omkring procedurerne for udbud, fordeling og optagelse – herunder optagelses-

prøver, når lovteksten udmøntes. Danske Regioner og regionerne stiller sig til rådighed med praktiske

erfaringer i forhold til dialog om den konkrete praktiske udmøntning af loven om gymnasiale uddannel-

ser frem mod ikrafttrædelsen.

Ministeriets bemærkninger:

Regler om kapacitetsfastsættelse og elevfordeling vil blive fastsat i bekendtgørelse. Ministeriet er i pro-

ces med at revidere den gældende bekendtgørelse om optagelse på de gymnasiale uddannelser og vil i

den forbindelse inddrage sektoren i arbejdet.

4.2.1. Optagelse på den toårige uddannelse til hf-eksamen

Forskellige optagelseskrav til hf fra hhv. 9. og 10. klasse

Dansk Erhverv, Danmarks Vejlederforening og Efterskoleforeningen finder det ikke hensigtsmæssigt,

at der er forskellige optagelseskrav til optagelse på uddannelsen til hf-eksamen fra hhv. 9. og 10. klasse,

således at det med optagelse fra 9. klasse er en uddannelsesparathedsvurdering og et karaktergennem-

snit på 4, der er gældende, mens der er krav om et eksamensresultat på mindst 2 i dansk og matematik

ved ansøgning efter 10. klasse.

Ministeriets bemærkninger:

For at have retskrav på optagelse til den toårige uddannelse til hf-eksamen skal ansøgerne både fra 9. og

10. klasse have bestået folkeskolens afgangseksamen og være vurderet uddannelsesparate med et fagligt

niveau på mindst 4,0 i gennemsnit i de afsluttende standpunktskarakterer.

L 58 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

November 2016

Elever, som søger efter 9. klasse, skal derudover bekræfte det faglige niveau fra uddannelsesparatheds-

vurderingen i de lovbundne prøver fra folkeskolens afgangseksamen. Elever, som søger efter 10. klasse,

skal opnå et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i dansk og matematik i 10.-klasseprøverne.

Det indgår som en del af den politiske aftale om styrkede gymnasiale uddannelser, at forudsætningerne

for at have retskrav på optagelse til den toårige hf-uddannelse er forskellige afhængigt af, om ansøgeren

kommer fra 9. eller 10. klasse. Bemærkningerne giver derfor ikke ministeriet anledning til at ændre i

lovforslaget.

Mulighed for optagelse på hf-uddannelsen direkte fra 9. klasse

Skolelederforeningen, Danske Gymnasier og Danske Professionshøjskoler ser positivt på muligheden

for direkte optagelse fra 9. klasse til uddannelsen til hf-eksamen, men det bemærkes, at det kan medføre

en stor aldersspredning.

Danske Erhvervsakademier, Danmarks Vejlederforening og efterskoleforeningen udtrykker bekymring

for direkte adgang til uddannelsen til hf-eksamen fra 9. klasse. Foreningerne fremfører bl.a., at det kan

øge frafaldet og give uddannelsen til hf-eksamen status som en gymnasial andenrangs-uddannelse.

Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) mener ikke, der skal være optag på uddannelsen til hf-eksamen

efter 9. klasse, da det vil mindske uddannelseskvaliteten og forringe uddannelseskravet til korte og mel-

lemlange videregående uddannelser.

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne og Handelsskolernes Lærerforening påpeger, at lov-

udkastets bestemmelser om adgang til uddannelsen til hf-eksamen fra 9. klasse udfordrer erhvervssko-

lerne, da det efter bedste skøn vil medføre et fald i tilgangen til erhvervsuddannelserne. Derfor anmo-

der foreningerne forligskredsen om at genoverveje denne del af lovudkastet.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening mener, at der bør gælde samme ”karensperiode” på ét år efter

afslutningen af 9. klasse for optagelse på uddannelsen til hf-eksamen, som gælder for optagelse på den

toårige uddannelse til almen studentereksamen. Begge uddannelser bør fastholdes som et tilbud til mere

modne unge, og en direkte adgang til uddannelsen til hf-eksamen fra 9. klasse vil modarbejde målsæt-

ningen om, at flere afgangselever fra folkeskolen skal tage en erhvervsuddannelse.

Ministeriets bemærkninger:

Det er en del af den poliske aftale om styrkede gymnasiale uddannelser, at der som led i et mere målret-

tet hf skal være adgang til den toårige uddannelse til hf-eksamen fra 9. klasse.

Adgangsforudsætningerne for at blive optaget på den toårige uddannelse til hf-eksamen fra 9. klasse er

strengere end adgangsforudsætningerne for at blive optaget på erhvervsuddannelserne. Således skal

ansøgere til hf-uddannelsen fra 9. klasse have mindst 4,0 i gennemsnit i de afsluttende standpunktska-

rakterer i 9. klasse for at blive vurderet uddannelsesparate, og dette faglige niveau skal bekræftes ved

resultaterne fra de lovbundne prøver til folkeskolens afgangseksamen.

L 58 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

November 2016

På denne baggrund – og henset til, at kun et mindre antal unge formodes at vælge uddannelsen til hf-

eksamen direkte fra 9. klasse – er det ministeriets vurdering, at adgangen til hf-uddannelsen fra 9. klasse

ikke vil få en negativ effekt på antallet af unge, som vælger en erhvervsuddannelse.

For så vidt angår forslagets betydning for modenheden hos de kommende erhvervsakademi- og profes-

sionsbacheloruddannede, så har ministeriet ikke grundlag for at antage, at de ikke vil være tilstrækkeligt

modne til at varetage relevante jobs. Unge, der vælger en kort erhvervsuddannelse efter grundskolen, vil

til sammenligning være i jobs i en tilsvarende eller yngre alder. Det er i øvrigt formodningen, at kun et

mindre antal unge vil vælge uddannelsen til hf-eksamen direkte fra 9. klasse.

Danske Professionshøjskoler anfører, at ordblinde ansøgere, som ikke har retskrav på optagelse til den

toårige hf-uddannelse efter 9. klasse, bør have mulighed for at komme til en centralt stillet prøve og

samtale på lige fod med ansøgere fra 10. klasse.

Ministeriets bemærkninger:

Det er politisk aftalt, at muligheden for at blive optaget på baggrund af en konkret vurdering ikke gæl-

der for de ansøgere til hf-uddannelsen fra 9. klasse, som ikke har retskrav på optagelse.

Samtidig fremgår det af aftalen om styrkede gymnasiale uddannelser, at bl.a. elever med særlige indlæ-

ringsmæssige udfordringer, fx ordblindhed, talblindhed og autismespektrumforstyrrelse mv., skal have

udvidet mulighed for optagelse direkte fra 9. klasse.

På baggrund af høringssvaret og den politiske aftale om styrkede gymnasiale uddannelser vil lovudka-

stet blive justeret, så det fremgår, at det ved vurderingen af, om en ansøger til uddannelsen til hf-

eksamen fra 9. klasse har bekræftet det faglige niveau fra uddannelsesparathedsvurderingen i de lov-

bundne prøver fra folkeskolens afgangseksamen, kan tillægges vægt, om ansøgeren er ordblind, talblind

eller har autismespektrumforstyrrelse m.v.

4.2.2. Optagelse på den toårige uddannelse til almen studentereksamen

Foreningen af studenterkursusrektorer og Private Gymnasier og Studenterkurser ønsker, at ansøgere

skal kunne optages til den toårige uddannelse til almen studentereksamen direkte efter 9. klasse, hvis de

er egnede, da de egnede unge i modsat fald kan blive forsinket ét år i forhold til at opnå en gymnasial

uddannelse.

Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening anfører, at den toårige uddannelse til almen studentereksa-

men først skal kunne påbegyndes et år efter 9. klasse.

Ministeriets bemærkninger:

Efter de gældende regler kan optagelse på studenterkursus tidligst ske ét år efter, at ansøgeren har af-

sluttet folkeskolens 9. klasse eller gennemført en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis

kræves i folkeskolen. Ansøgere, der efter 9. klasse er fortsat i 10. klasse, kan således optages direkte

efter 10. klasse.

Uddannelsen er målrettet både unge og voksne, og optagelse sker ud fra en individuel vurdering.

L 58 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

November 2016

Spørgsmålet om adgang til den toårige uddannelse til studentereksamen (i dag studenterkursus) har ikke

været drøftet specifikt i forligskredsen bag aftalen om styrkede gymnasiale uddannelser, og lovudkastets

regler om adgang til uddannelsen er på den baggrund en videreførelse af gældende ret. Hvis der skabes

mulighed for optagelse efter 9. klasse, er det – i lyset af de generelle stramninger i adgangsforudsætnin-

gerne til de gymnasiale uddannelser – nærliggende at overveje, om der er behov for adgangskrav som

forudsætning for at blive optaget.

Mulighed for at blive optaget på uddannelsen direkte efter 9. klasse ville kunne udgøre et uddannelses-

tilbud til særligt dygtige unge, der ikke har behov for at tage 10. klasse. På den anden side er uddannel-

sen i sin struktur ikke målrettet unge, som ofte har behov for en afklaring – uddannelsen indeholder

således fx ikke et grundforløb. Med adgang fra 9. klasse kan uddannelsen af nogle blive opfattet som en

hurtig vej til fuld studiekompetence, til trods for, at uddannelsen er meget krævende. Det vil endvidere

kunne medføre, at et øget antal af de institutioner, som er godkendt til at udbyde fx den treårige ud-

dannelse til almen studentereksamen, ønsker at kunne udbyde også den toårige uddannelse.

4.2.3. Optagelse på hf-enkeltfag

VUC Bestyrelsesforeningen og Lederforeningen VUC mener, at der af hensyn til ligeværdigheden mel-

lem uddannelserne bør gælde samme optagelseskrav på hf-enkeltfag som på den toårige uddannelse til

almen studentereksamen. Der bør derfor åbnes for, at ansøgere kan optages på hf-enkeltfag efter 10.

klasse.

Ministeriets bemærkninger:

Efter gældende regler kan optagelse til gymnasial enkeltfagsundervisning tidligst ske ét år efter, at ansø-

geren har afsluttet folkeskolens 9. klasse eller gennemført en undervisning, der står mål med, hvad der

almindeligvis kræves i folkeskolen. Elever, der efter 9. klasse er fortsat i 10. klasse, kan tidligst optages

ét år efter, at de har forladt 10. klasse.

Der er ikke tale om en selvstændig uddannelse, men derimod et tilbud om enkeltfagsundervisning. Hf-

enkeltfag er målrettet kun mod voksne, og optagelse sker ud fra en individuel vurdering.

Spørgsmålet om adgang til hf-enkeltfag har ikke været drøftet specifikt i forligskredsen bag aftalen om

styrkede gymnasiale uddannelser, og lovudkastets regler om adgang til uddannelsen er på den baggrund

en videreførelse af gældende ret.

Muligheden for at blive optaget på hf-enkeltfag direkte efter 10. klasse, vil give unge, som falder ud af

en anden ungdomsuddannelse, mulighed for at uddanne sig i perioden, indtil pågældende kan starte på

en ny ungdomsuddannelse. Kravet om, at man tidligst kan optages ét år efter afsluttet 10. klasse, kan

således opfattes som en unødig barriere for unge, der er faldet ud af en ungdomsuddannelse.

På den anden side kan det være en fordel at fastholde hf-enkeltfag som et enkeltfagssystem for voksne,

idet unge, der falder ud af en ungdomsuddannelse, i højere grad burde starte på en anden ungdomsud-

dannelse, fx en erhvervsuddannelse, fremfor at tage enkeltfag.

L 58 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

November 2016

4.3. Organisering og indhold af uddannelserne til teknisk, merkantil og almen studentereksa-

men

Generelt om uddannelsesforløbene

Danske Gymnasier anbefaler, at revisionen af læreplanerne sigter på styring via kompetencemål frem

for via detaljerede stofområder for at undgå uhensigtsmæssig detailstyring, der hindrer fleksibelt studie-

retningssamarbejde.

DGS, Erhvervsskolernes ElevOrganisation og Landssammenslutningen af Handelsskoleelever påpeger,

at lovudkastet generelt bør lægge vægt på at beskrive evaluering som formativ evaluering frem for

summativ evaluering.

Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) påpeger, at afviklingen af undervisnings- og fordybelsestid i

eksamensperioden skal foregå under hensyn til elevernes eksamensforberedelse. Foreningen mener

derfor, at undervisnings- og fordybelsestid kun bør forekomme i 1. og 2.g samt i 1.hf.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet tager Danske Gymnasiers synspunkt til efterretning.

Ministeriet vurderer, at lovudkastet imødekommer elevorganisationernes ønsker om styrket fokus på

formativ evaluering og på, at de gymnasiale uddannelser forbereder til en bred vifte af videregående

uddannelser.

Ministeriet har på baggrund af bemærkningen fra GL i § 32 præciseret, at der ikke gælder et ubetinget

krav om afvikling af undervisningstid i den sidste eksamenstermin.

Digitale, innovative, globale og karrierekompetencer

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne foreslår, at § 29 ligesom § 28 indledes med: ”Uddan-

nelsesforløbene og undervisningen”. Herved understreges det, at fordybelsestiden og andre uddannel-

sesaktiviteter skal bidrage til, at eleverne opnår de kompetencer m.v., der er omfattet af § 29.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet medgiver, at præciseringen er hensigtsmæssig. Forslaget imødekommes.

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Besty-

relserne og Lederforeningen for VUC ønsker, at det understreges, at skolerne har ret og pligt til at an-

vende digitale læremidler i undervisningen, herunder virtuel undervisning. DI mener, at det bør fremgå

direkte af lovteksten, at eleverne skal lave selvstændige, digitale produktioner.

Danske Gymnasier savner en ramme, der forpligter fagene på at give de unge digitale kompetencer.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet henviser til, at der i de gymnasiale uddannelser ikke er tradition for at lovgive om undervis-

ningsmidler og afleveringsformater i fagene, men ministeriet medgiver, at elevernes digitale kompeten-

cer bør fremhæves i lovforslaget og udgøre et nyt, selvstændigt stk. 6. Forslaget imødekommes.

L 58 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

November 2016

Ministeriet bemærker, at det indgår i kommissoriet for læreplansarbejdet, at fagene er forpligtet på at

give eleverne digitale kompetencer.

Uddannelsernes timetal og fagenes omfang

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Besty-

relserne noterer sig, at lovudkastet viderefører det eksisterende høje timetal på uddannelsen til teknisk

studentereksamen inden for både undervisning og fordybelse. Foreningen ønsker, at der i lovudkastet

indarbejdes en hjemmel, så timetal og fagrække efterfølgende kan justeres, herunder at teknologi A kan

indgå som obligatorisk fag, så der i alt vil være krav om fire fag på A-niveau som i de øvrige treårige

uddannelser.

Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne undrer

sig over, at der fortsat er variationer mellem timetallene i de tre treårige uddannelser.

Ministeriets bemærkninger:

Den nye lov viderefører det eksisterende høje timetal i uddannelsen til teknisk studentereksamen i for-

hold til uddannelserne til almen og merkantil studentereksamen. Forskellen er bl.a. begrundet i, at der i

førstnævnte uddannelse indgår tidskrævende arbejdsformer i værksteder m.m. Timetallene i fag, der går

på tværs af uddannelserne (fx dansk, engelsk, naturvidenskabelige fag m.fl.), er som oftest ens eller til-

nærmelsesvis ens.

Ministeriet medgiver, at det kan være relevant at se på, om der på sigt skal indgå fire obligatoriske A-

niveauer i uddannelsen til teknisk studentereksamen ligesom i uddannelserne til almen og merkantil

studentereksamen. Dog mener ministeriet ikke, at det er hensigtsmæssigt at fastsætte, at teknologi A

skal være obligatorisk. Teknologi A er allerede et udbredt studieretnings- og valgfag, og eleverne kan i

lige så høj grad have brug for fx matematik, engelsk eller naturvidenskab på A-niveau.

En evt. kommende tilpasning af kravene til timetal og fagrække i uddannelsen til teknisk studenterek-

samen vil skulle aftales i gymnasieforligskredsen og vil i givet fald blive gennemført ved lovændring.

Historielærerforeningen udtrykker tilfredshed med, at der indføres en skriftlig dimension i historie i det

almene gymnasium, men påpeger samtidig, at det bliver meget vanskeligt at løfte den nye opgave, hvis

faget ikke tilføres mere undervisningstid eller tilføres en mængde fordybelsestid svarende til den skriftli-

ge dimension, faget har fået tildelt.

Ministeriets bemærkninger:

Det fremgår af aftalen om styrkede gymnasiale uddannelser, at kravet til en skriftlig dimension i faget

historie skal rummes inden for fagets undervisningstid. Fagenes undervisningstid og fordybelsestid fast-

sættes i den kommende bekendtgørelsesudmøntning.

Danske Gymnasier anser det som et unødvendigt bureaukratisk tiltag at indføre et ekstra omfangsmål

for det faglige stof, da timenormerne og de faglige mål i læreplanerne er fuldt tilstrækkelige for at sikre

ensartethed i uddannelserne.

L 58 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

November 2016

Ministeriets bemærkninger:

Bestemmelsen om angivelse af det forventede omfang af fagligt stof indgår i aftalen om styrkede gym-

nasiale uddannelser.

Undervisningstid og fordybelsestid

Dansklærerforeningen og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne og Danske Erhvervsskoler

og -Gymnasier – Bestyrelserne foreslår, at begrebet ”undervisningstid” ændres fra at dække over ”læ-

rerstyret aktivitet” til ”lærerorganiseret aktivitet”. Dansklærerforeningen foreslår desuden, at begrebet

”fordybelsestid” erstattes af ”studietid”.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet finder ikke anledning til at erstatte begrebet ”lærerstyret undervisning” med ”lærerorganise-

ret undervisning”.

Begrebet ”fordybelsestid” er på linje med den politiske aftales fokus på faglig fordybelse. Begrebet

”studietid” er kendt på skolerne fra rammeforsøg, hvor det betegner ”omlagt elevtid”, hvilket gør be-

grebet uegnet, når ”elevtid” og dermed også ”omlagt elevtid” udgår. Begrebet ”fordybelsestid” fasthol-

des.

Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) understreger, at elevernes skriftlige kompetencer bør sikres

ved, at rammerne for anvendelsen af timepuljen til faglig fordybelse ikke bliver for vide, men primært

rettes mod skriftlige formål. For vide rammer kan også let medføre unødigt bureaukrati på skolerne,

idet anvendelsen af timerammerne så skal drøftes lokalt.

Ministeriets bemærkninger:

GL har ret i, at der med reformen bliver mindre tid, som er specifikt øremærket til skriftligt arbejde.

Dog er hensigten med at fjerne den skarpe skelnen mellem undervisning og skriftligt arbejde, at elever-

nes skriftlige kompetencer trænes i både undervisningen og fordybelsestiden, dvs. en styrkelse af skrift-

ligheden. Rammerne for det skriftlige arbejde fastholdes derfor.

DI ønsker, at det klart fremgår, at timerne i timepuljen både kan anvendes til faglig støtte og til faglige

udfordringer samt til særlige talentindsatser.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet medgiver, at den af DI foreslåede formulering af § 19, stk. 8 i højere grad kan eksplicitere, at

timepuljen også skal anvendes til at give eleverne flere udfordringer på områder, hvor de er fagligt stær-

ke. Forslaget imødekommes derfor.

4.3.3. Grundforløb

DI og Dansk Erhverv finder det positivt, at grundforløbet nu danner grundlag for elevens efterfølgen-

de valg, og at der nu indgår en evalueringssamtale i forløbet. Finanssektorens Arbejdsgiverforening

finder det positivt, at grundforløbet bliver forkortet, så der bliver mere tid til fordybelse.

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Besty-

relserne påpeger, at det forkortede grundforløb vil gøre det svært at nå at realisere de opgaver, der ind-

L 58 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

November 2016

går i forløbet. Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) er bekymret for, at forkortelsen af forløbet med-

fører øget administrativt besvær og henstiller til, at forløbet evalueres efter maksimalt et år for at justere

eventuelle uhensigtsmæssigheder i konstruktionen.

Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) henstiller til, at den reformfølgegruppe, der nedsættes, sætter

fokus på, om den nye struktur i grundforløbet styrker elevernes faglige niveau.

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne ønsker, at muligheden for skift til en erhvervsuddan-

nelse indarbejdes i lovforslagets bemærkninger om den obligatoriske evalueringssamtale og resultatet af

denne.

SDU finder det afgørende, at vejledningen om videregående uddannelser foretages af professionelle

vejledere. Danmarks Vejlederforening og Studievalg Danmark foreslår, at evalueringssamtalens afdæk-

ning af elevernes ønske til videregående uddannelse i grundforløbet kommer til at foregå i samarbejde

mellem gymnasiet og Studievalg, som har den professionelle ekspertise vedr. de videregående uddan-

nelser.

DGS, Erhvervsskolernes ElevOrganisation og Landssammenslutningen af Handelsskoleelever påpeger,

at evalueringssamtalen tidligst bør placeres halvanden til to måneder inde i grundforløbet, samt at sam-

talen også bør sætte fokus på elevernes trivsel, herunder eventuelle sociale problemer.

Ministeriets bemærkninger:

Det er en del af den politiske aftale om gymnasiereformen, at grundforløbet skal gøres kortere og mere

målrettet i forhold til at afklare elevernes faglige interesser og valg af studieretning. Det fremgår af lov-

udkastet at grundforløbet skal bestå af undervisning i dansk, engelsk, matematik og samfundsfag samt

af undervisning i naturvidenskabeligt grundforløb og almen sprogforståelse (uddannelsen til almen stu-

dentereksamen), almen sprogforståelse og økonomisk grundforløb (uddannelsen til merkantil studen-

tereksamen), naturvidenskabeligt grundforløb og produktudvikling (uddannelsen til teknisk studenter-

eksamen). Derudover skal grundforløbet bestå af undervisning i nogle af de studieretningsfag, som in-

stitutionen udbyder.

Det er inden for disse overordnede rammer op til institutionerne selv at tilrettelægge det samlede

grundforløb, så det både fagligt og socialt kommer til at danne grundlag for elevernes valg og gennem-

førelse af studieretning, og så det samtidigt giver eleverne faglig indsigt og forståelse og indføring i

gymnasiets arbejdsmetoder. Erfaringerne fra ministeriets forsøg- og udviklingsarbejde viser, at dette

godt kan lade sig gøre i et kortere grundforløb, ligesom erfaringerne viser, at det også administrativt er

muligt at danne studieretninger efter elevernes valg heraf sidst i grundforløbet.

Det er ligeledes en del af den politiske aftale om gymnasiereformen, at resultaterne fra elevernes interne

prøver i grundforløbet skal tælle med i det samlede eksamensresultat. Dette sker for at sikre, at eleverne

fra begyndelsen tager indholdet af den faglige undervisning alvorligt og dermed får størst muligt fagligt

udbytte af grundforløbet.

Ministeriet er ikke enigt i, at tre måneders undervisning er et spinkelt fagligt grundlag for at give med-

tællende karakterer på, eller at elevernes retssikkerhed er svækket af, at der er tale om interne prøver

L 58 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

November 2016

uden ekstern censur. Ministeriet bemærker således, at eleverne vil modtage en stor del af deres grund-

forløbsundervisning i netop de flerfaglige forløb, der leder op til interne prøver med medtællende ka-

rakterer. Ligesom ministeriet bemærker, at også elevernes mange andre afsluttende standpunktskarakte-

rer, der gives internt uden ekstern censur, er medtællende i det samlede eksamensresultat.

Ministeriet mener ikke, at det vil være hensigtsmæssigt, at det i lovforslaget mere detaljeret fastsættes, i

hvor mange af de studieretningsfag, som udbydes af institutionen, eleverne skal modtage undervisning.

Ministeriet henviser i den forbindelse til, at det fremgår af bemærkningerne til lovudkastet, at undervis-

ningen i grundforløbet, herunder undervisningen i de udbudte studieretningsfag, skal tilrettelægges, så

den bedst understøtter elevernes valg af studieretning i forhold deres faglige interesser og deres faglige

niveau.

Naturvidenskabeligt grundforløb

DI og Private Gymnasier og studenterkurser finder det problematisk, at omlægningen af naturviden-

skabeligt grundforløb medfører, at timerne fremover skal dækkes af timer fra matematik og naturviden-

skab. Det påpeges blandt andet, at det vil ramme elever i studieretninger med få timer i matematik og

naturvidenskab.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet er enigt i, at omlægningen af naturvidenskabeligt grundforløb i uddannelsen til almen stu-

dentereksamen vil medføre en timeafgivelse (særligt for sproglige elever) fra de naturvidenskabelige fag

og matematik, som ikke er hensigtsmæssig. Derfor tilføres uddannelsen til almen studentereksamen

yderligere 15 timer, som i den kommende bekendtgørelsesudmøntning vil blive øremærket naturviden-

skabeligt grundforløb. Dette medfører, at de naturvidenskabelige fag og matematik vil skulle afgive i alt

30 timer til naturvidenskabeligt grundforløb. Dette medfører desuden, at uddannelsen til almen studen-

tereksamen samlet set vil omfatte 2.600 timer.

Karrierelæring

Studievalg Danmark og Danmarks Vejlederforening opfordrer til, at elevernes arbejde med studievalgs-

portfolien indskrives i loven, herunder at portfolien skal indgå som redskab gennem hele uddannelsen.

Foreningerne anbefaler desuden, at karrierelæring beskrives i bilag til uddannelsernes bekendtgørelser

som tværfaglig aktivitet. Det bør også ekspliciteres, at skolerne er forpligtet til at samarbejde med Stu-

dievalg om karrierelæring.

Karrierefokus – i og efter gymnasiet opfordrer desuden til, at det i paragraf 29 stk. 2, præciseres, at un-

dervisningen skal styrke elevernes ”evne til at håndtere valg og overgange i uddannelsessystemet”, og at

eleverne gennem undervisningen opnår erfaringer med fagenes anvendelse, der ”modner deres valg og

evne til refleksion over egen fremtid, hvad enten det er studie, karriere eller livet i bred forstand”.

Ministeriets bemærkninger:

Karrierelæring i undervisningen har et bredt sigte i forhold til personlig afklaring og evnen til at træffe

reflekterede valg som en del af almendannelsen. Karrierelæring beskrives nærmere i den kommende

bekendtgørelsesudmøntning.

L 58 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

November 2016

Ministeriet medgiver, at formuleringen i lovudkastets § 29, stk. 2, ikke rummer den brede forståelse, der

ligger i aftalen om styrkede gymnasiale uddannelser. Forslaget fra Karrierefokus imødekommes med

redaktionelle ændringer.

4.3.4 Studieretninger

Forhåndstilkendegivelse af studieretningsvalg

DGS, Erhvervsskolernes ElevOrganisation, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Gymnasi-

eskolernes Lærerforening (GL) og UU Danmark ser gerne, at eleverne får mulighed for at lave en ufor-

pligtende forhåndstilkendegivelse af studieretningsinteresser.

Ingeniørforeningen IDA ser gerne, at der gøres årlig status på valg af studieretninger og sammenhæng

til tidligere for at belyse konsekvensen af afskaffelsen af forhåndstilkendegivelse, da IDA er bekymret

for at reformen medfører, at flere unge får en studentereksamen, der ikke er direkte adgangsgivende til

de tekniske og naturvidenskabelige videregående uddannelser.

Ministeriets bemærkninger:

Det er en del af aftalen om styrkede gymnasiale uddannelser, at forhåndstilkendegivelsen om ønsket

studieretning afskaffes. Ministeriet understreger, at dette ikke betyder, at eleverne i grundskolen ikke

skal arbejde med at blive afklarede i forhold til deres ønsker til studieretning og videre uddannelse efter

gymnasiet. Således indføres der et krav om, at eleverne i grundskolen dokumenterer deres afklarings-

proces i en studievalgsportfolio, som de arbejder med løbende. Ministeriet mener dog, at det giver god

mening, at elevernes valg af studieretning først foretages i slutningen af grundforløbet, hvor eleverne

dels har mødt det faglige niveau, der kræves for at gennemføre gymnasiet og den enkelte studieretning,

dels har gennemført den obligatoriske evalueringssamtale, hvis formål er at afdække elevernes faglige

niveau og ønsker til videre uddannelse.

Dispensation til oprettelse af særlige studieretninger

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne, Handelsskolernes Lærerforening, Gymnasiernes

Lærerforening (GL), Bjerringbro Gymnasium og Netværk af mindre gymnasier i udkantsområder øn-

sker en udvidelse af muligheden for at opnå dispensation til oprettelse af særlige, lokale studieretninger.

Det fremføres blandt andet, at en sådan mulighed vil medvirke til at styrke yderområderne, øge mulig-

hederne for frugtbare faglige samarbejdsrelationer med det lokale erhvervsliv og skabe mulighed for

Team Danmark-klasser.

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne og Bestyrelserne ønsker, at uddannelserne til hhv.

merkantil studentereksamen og uddannelser til teknisk studentereksamen får mulighed for – efter an-

søgning – at udbyde studieretninger med et tredje studieretningsfag for at skærpe uddannelsernes profil,

som det allerede er muligt for almen studentereksamen.

Team Danmark efterspørger mulighed for at oprette en bred studieretning til brug i særlige klasser for

eliteidrætsudøvere.

Ministeriets bemærkninger:

Det er et centralt element i den politiske aftale om styrkede gymnasiale uddannelser, at studieretnings-

udbuddet på både store og små gymnasier skal være mere ensartet og overskueligt, og at studieretnings-

L 58 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

November 2016

udbuddet derfor skal begrænses til en række centralt fastlagte studieretninger, som institutionerne vil

have mulighed for at udbyde. Når ministeren samtidig gives adgang til at godkende, at en institution

med et særligt uddannelsesmiljø eller en særlig faglig ekspertise, der er særligt for netop denne instituti-

on, kan udbyde en lokal studieretning, mener ministeriet ikke, det er hensigtsmæssigt, at rammerne for

en sådan godkendelse udvides. Ministeriet bemærker således i den forbindelse, at en udvidelse af ram-

merne for godkendelse af lokale studieretninger vil kunne ophæve effekten af den fokusering af studie-

retningerne, som er indeholdt i den politiske aftale.

Det er ministeriets opfattelse, at adgangen til godkendelse af lokale studieretninger skal anvendes til

udvikling af en institutions særlige lokale styrkepositioner eller til udvikling af en så specialiset studie-

retning, at den ikke bør udbydes bredt. Ministeriet henleder i øvrigt opmærksomheden på, at der i alle

de centralt fastlagte studieretninger er plads til valgfag, herunder også løft af fag fra C- til B-niveau, og

at det er meningen, at institutionerne fremover kan etablere et særligt fagligt miljø via deres udbud af

bestemte valgfag.

Ministeriet mener i øvrigt, at lovudkastets bestemmelse i § 26, stk. 3, om adgangen til godkendelse af

lokale studieretninger baseret på et særligt uddannelsesmiljø eller en bestemt faglig ekspertise, også kan

omfatte et særligt uddannelsesmiljø eller en faglig ekspertise, der hviler på lokale samarbejder med virk-

somheder og lignende, jf. de erhvervsgymnasiale uddannelsers særlige, faglige profil. Ministeriet finder

dermed ikke anledning til at ændre lovforslagets ordlyd i denne sammenhæng.

Ministeriet imødekommer muligheden for at etablere særlige studieretninger til Team Danmark-elever

på uddannelsen til almen studentereksamen. Det drejer sig om en naturvidenskabelig, en samfundsvi-

denskabelig og flere sproglige studieretninger, hvor faget idræt B kan indgå som tredje studieretningsfag

for Team Danmark-eleverne.

Ministeriet er ikke enigt i, at der for de erhvervsgymnasiale uddannelser er brug for en særskilt mulighed

for at kunne tilkoble et tredje studieretningsfag. Alle studieretninger i de to uddannelser indeholder to

studieretningsfag. Fagkombinationerne sikrer elevernes adgang til de relevante videregående uddannel-

ser og omfatter uddannelsernes hovedprofiler. Øvrige profilfag kan fortsat udbydes som valgfag. Når

der i uddannelsen til almen studentereksamen indgår tre fag i visse studieretninger, er det enten for at

sikre eleverne de adgangsgivende fag og niveauer (naturvidenskab) eller for at styrke den faglige tyngde

i de sproglige kombinationer. De sproglige studieretninger i uddannelsen til merkantil studentereksa-

men er ligeledes tresprogede, selv om der kun indgår to studieretningsfag, idet eleverne har engelsk A

som obligatorisk fag.

Udbud af studieretninger

DGS, Erhvervsskolernes ElevOrganisation og Landssammenslutningen af Handelsskoleelever mener,

at det er problematisk for diversiteten i udbuddet, at man skærer så drastisk i antallet af studieretninger.

Dansk Erhverv og UU Danmark bifalder omvendt, at man vil begrænse omfanget af studieretninger og

binde disse tættere til valget af videregående uddannelse. Ingeniørforeningen IDA er bekymret for, om

reduktionen af studieretninger er tilstrækkelig til, at eleverne reelt oplever en større grad af overskuelig-

hed.

L 58 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

November 2016

DI og Gymnasiernes Lærerforening (GL) ønsker, at den tidligere forpligtelse til at udbyde et minimum

af forskellige hovedindgange af studieretninger genindføres. DI ønsker reglen genindført for uddannel-

sen til almen studentereksamen således, at alle stx-institutioner mindst skal udbyde hhv. en sproglig, en

samfundsvidenskabelig og en naturvidenskabelig studieretning.

Ligeledes mener Ingeniørforeningen IDA, at der bør være krav om udbud af mindst en naturvidenska-

belig studieretning (udover studieretningen biologi A/kemi B) på uddannelsen til almen studentereksa-

men, så det sikres, at der udbydes studieretninger, der er direkte adgangsgivende til ingeniøruddannel-

serne og en række naturvidenskabelige uddannelser.

Ministeriets bemærkninger:

I lovudkastet fastsættes der ikke nærmere regler for, hvor mange og hvilke studieretninger institutioner-

ne skal udbyde og oprette. For uddannelsen til almen studentereksamen er der tale om en lempelse og

regelforenkling i forhold til i dag. Efter lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen

voksenuddannelse m.v. skal institutionerne koordinere deres studieretnings- og valgfagsudbud indbyr-

des.

Det forventes fastsat i de kommende bekendtgørelser, at skolerne skal udbyde bestemte fag og niveauer

som enten studieretnings- eller valgfag. Hermed forventes det sikret, at eleverne vil kunne opnå de ad-

gangsgivende fag og niveauer, og der vil være en vis faglig bredde i skolernes udbud af studieretninger

og valgfag. Private gymnasieskoler kan dog ikke pålægges at bidrage med udbud af bestemte studieret-

ninger, og de kan derfor specialisere sig som fx entydigt naturvidenskabelige. Forslaget giver derfor ikke

anledning til ændringer i lovudkastet.

Gymnasiernes Lærerforening (GL) efterspørger regler for oprettelse af blandede studieretninger.

Ministeriets bemærkninger:

Det er en del af den politiske aftale, at mulighederne for at samlæse elever på tværs af studieretninger

og uddannelser skal være mere fleksible. De konkrete rammer fastsættes ved bekendtgørelse.

Studieretningsfag og fagkombinationer

DGI, Gymnasieskolernes Idrætsforening (GI), Danske Gymnasier og Gymnasiernes Bestyrelsesfor-

ening (gbf) beklager, at idræt på B-niveau ikke længere kan indgå som studieretningsfag i uddannelsen

til almen studentereksamen. Flere foreninger ser det som et tilbageslag for den tradition, der knytter sig

til idræt på det almene gymnasium, og finder det overraskende og risikofyldt, at uddannelsen til teknisk

studentereksamen omvendt får lov til at udbyde studieretninger med idræt og kunstneriske fag på B-

niveau, når stx-institutionerne har det faglige miljø og de nødvendige fysiske rammer til udbuddet.

Gymnasieskolernes Idrætsforening anbefaler, at studieretningsudbuddet udvides med studieretningen

biologi A, matematik B, idræt B, da retningen er den sjette mest populære studieretning i uddannelsen

til almen studentereksamen.

Team Danmark opfordrer til, at gymnasierne sikres mulighed for at oprette en studieretning, som for-

ener sproglige, naturvidenskabelige og samfundsfaglige interesser eller mulighed for at gymnasier kan

tilbyde en fleksibel studieretning i eliteidrætsklasser.

L 58 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

November 2016

DGS, Erhvervsskolernes ElevOrganisation og Landssammenslutningen af Handelsskoleelever beklager,

at de kreative fag på især uddannelsen til almen studentereksamen er fjernet fra studieretningerne.

Ministeriets bemærkninger:

Ved fastlæggelsen af de faste studieretninger i aftalen er der lagt vægt på, at eleverne opnår adgangsgi-

vende fag, så studieretningerne peger frem mod en videregående uddannelse. Sammenlignet med ud-

dannelsen til almen studentereksamen opnår eleverne på uddannelsen til teknisk studentereksamen i

højere grad de adgangsgivende fag i kraft af den obligatoriske fagrække. Dermed er der bedre plads til

andre fag, fx idræt eller design B, som studieretningsfag i uddannelsen til teknisk studentereksamen.

Idræt C indgår fortsat som obligatorisk fag for alle elever på uddannelsen til almen studentereksamen,

og eleverne vil fortsat kunne vælge idræt B som valgfag. Det må forventes, at der fortsat vil være bred

interesse for at få faget som valgfag. Ligeledes skal alle elever i uddannelsen til almen studentereksamen

have et kunstnerisk fag på C-niveau, hvilket giver et godt grundlag for at udbyde fagene på B-niveau.

De mulige studieretninger på uddannelsen til almen studentereksamen justeres dog under hensynet til

tilrettelæggelse for eliteidrætselever i Team Danmark således, at disse elever kan tilbydes idræt B som en

tilføjelse til to studieretninger – biologi A og kemi B samt til samfundsfag A og matematik A – eller et

alternativt B-niveau i studieretninger med engelsk A, fremmedsprog A og samfundsfag B.

Danske Gymnasier henstiller til, at strukturen i studieretningsudbuddet harmoniseres, så studieretnin-

gerne i den merkantile profil indeholder samme antal AA-retninger som i det almene gymnasium, og så

begyndersprog indgår på lige fod i sammenlignelige studieretninger på uddannelsen til almen studenter-

eksamen og uddannelsen til merkantil studentereksamen.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet kan ikke genkende, at der skulle være en ubegrundet forskel i begyndersprogenes status i

uddannelserne til merkantil og almen studentereksamen. Synspunktet imødekommes derfor ikke.

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Besty-

relserne ønsker mulighed for at udbyde studieretningen kommunikation og it A i kombination med

engelsk A i uddannelsen til teknisk studentereksamen fremfor enten tysk, spansk eller fransk fortsætter-

sprog B.

Ministeriets bemærkninger:

Engelsk A er allerede et stort fag i uddannelsen til teknisk studentereksamen. Kun en mindre andel af

eleverne med engelsk A har i dag faget som studieretningsfag. Det betyder, at engelsk A er et udbredt

valgfag, og det forventes det fortsat at være. Derimod har 2. fremmedsprog i dag en særdeles svag posi-

tion i uddannelsen. De faste studieretninger med 2. fremmedsprog i form af et fortsættersprog på B-

niveau, hvor eleverne bygger videre på deres kompetencer fra grundskolen, indgår i reformens fokus på

styrkede sprogkundskaber. Forslaget om at lade disse studieretninger udgå til fordel for en studieretning

med engelsk A imødekommes derfor ikke.

L 58 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

November 2016

Danske Gymnasier mener, det forekommer ubegrundet, at elever på uddannelsen til teknisk studenter-

eksamen ikke forpligtes til matematik A, når de vælger en studieretning med bioteknologi A.

Ministeriets bemærkninger:

Bioteknologi A vil i uddannelsen til teknisk studentereksamen kunne udbydes som studieretningsfag

sammen med enten matematik A, samfundsfag B eller idræt B. Når faget kombineres med matematik

A, giver studieretningen bred adgang til de naturvidenskabelige, tekniske og sundhedsfaglige uddannel-

ser, mens de bioteknologiske studieretninger med samfundsfag B eller idræt B især er målrettet profes-

sionsbacheloruddannelser, hvor matematik A ikke er krævet. I uddannelsen til almen studentereksamen

er studieretningen biologi A – kemi B målrettet denne målgruppe.

Gymnasiernes Bestyrelsesforening (gbf) undrer sig over muligheden for at udbyde fortsætterspansk i

betragtningen af, hvor få elever, der har spansk i grundskolen.

Ministeriets bemærkninger:

Det indgår i den politiske aftale, at spansk skal etableres som fag i grundskolen, så der på sigt vil være

grundlag for at udbyde spansk som fortsættersprog i de gymnasiale uddannelser.

Dansk Magisterforening, Ingeniørforeningen IDA og Styrelsen for Fysiklærerforeningen påpeger, at

studieretningen biologi A, kemi B, matematik B typisk ikke vil give eleverne matematik og naturviden-

skabelige fag på de niveauer, som er nødvendige for bred adgang til de naturvidenskabelige videregåen-

de uddannelser.

Ministeriets bemærkninger:

Studieretningen biologi A – kemi B (hvor matematik også indgår på B-niveau) i uddannelsen til almen

studentereksamen er målrettet elever med en naturvidenskabelig interesse, og som fx ønsker en profes-

sionsbacheloruddannelse, hvor der ikke er krav om fx matematik A. De øvrige naturvidenskabelige

studieretninger giver bred adgang til de naturvidenskabelige uddannelser, og det påhviler derfor skoler-

ne at vejlede om mulighederne, når eleverne træffer valg om studieretning. Synspunktet giver ikke an-

ledning til ændringer.

Dansk Magisterforening påpeger vigtigheden af at fastholde matematik A som obligatorisk fag af hen-

syn til adgangen til universitetet.

Akademiet for de Tekniske Videnskaber beklager, at den naturvidenskabelige ABC studieretning (ma-

tematik, fysik og kemi) ikke kan udbydes, da den er særligt velegnet til at rekruttere elever til det tek-

nisk-naturvidenskabelige område såsom ingeniøruddannelserne.

Ministeriets bemærkninger:

Matematik A er ikke obligatorisk, men indgår i flere studieretninger i alle tre treårige uddannelser.

Fremover vil flere få matematik på B-niveau, hvilket samtidig giver et styrket grundlag for at vælge faget

på A-niveau. I uddannelsen til almen studentereksamen indgår studieretningen matematik A – fysik B –

kemi B. Dvs. den samme kombination som den ønskede, blot med et højere niveau i kemi. Med ABB-

modellen får eleverne bred adgang til de fleste naturvidenskabelige, tekniske og sundhedsfaglige uddan-

nelser.

L 58 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

November 2016

Fremmedsprog

DGS, Erhvervsskolernes ElevOrganisation, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever kritiserer,

at spansk begyndersprog A fremover kun kan vælges i ”supersproglige” studieretninger, mens Kinesisk-

lærerforeningen frygter, at de supersproglige studieretninger vil få relativt lav søgning. Foreningen an-

befaler derfor, at begyndersproget ”låses op”, så eleverne ikke er hensat til at vælge mellem tysk eller

fransk begyndersprog A, men i stedet kan vælge mellem alle begyndersprog på A-niveau.

Bjerringbro Gymnasium finder det kunstigt, at man ikke længere kan udbyde den populære studieret-

ning spansk begynder A i kombination med engelsk A og samfundsfag B.

Private gymnasier og studenterkurser finder det ulogisk, at spansk begyndersprog A ikke kan indgå i

studieretningerne med samfundsfag A og musik A på lige fod med fransk eller tysk begyndersprog A.

Foreningen efterspørger også den populære studieretning engelsk A, matematik A.

DI finder det positivt, at elevernes sproglige kompetence styrkes gennem kravet om, at eleverne bygger

videre på deres fortsættersprog fremfor at tilegne sig et nyt sprog. Med kravet forlænges sprogunder-

visningen til syv år for 2. fremmedsprog, når grundskoleundervisningen regnes med.

Aarhus Universitet ønsker flere ansøgere med højt sprogfagligt niveau og henstiller til, at der oprettes

færre ”bløde” sprogprofiler i gymnasiet.

DI forventer at færre elever vil stifte bekendtskab med et 3. fremmedsprog i løbet af deres uddannel-

sesforløb og regner med, at regeringens sprogstrategi vil have fokus på styrkelse af danskernes sprog-

kompetencer.

Dansk Magisterforening påpeger, at udviklingen af en samlet national sprogstrategi er af stor betydning,

og opfordrer derfor aftalekredsen til at følge op på dette element i aftalen på det gymnasiale område

Ministeriets bemærkninger:

Begyndersprogenes placering i de faste studieretninger skal understøtte, at eleverne opnår stærkere

sproglige kompetencer, enten ved at de bygger videre på deres fortsættersprog, eller ved at de får flere

fremmedsprog.

Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke (Grønland) gør opmærksom på, at det

foreslåede krav om 2. fremmedsprog på enten A-niveau ift. begyndersprog eller B-niveau ift. fortsætter-

sprog vil kunne begrænse nogle uddannelsessøgende i meritsammenhænge, hvis de i et gymnasialt for-

løb søger fra Grønland til Danmark.

Ministeriets bemærkninger

Allerede efter gældende ret er 2. fremmedsprog obligatorisk fag i de treårige gymnasiale uddannelser.

Niveauet afhænger af, hvilken uddannelse der er tale om, og hvilke øvrige fag de pågældende elever har.

Der er således ikke tale om en problemstilling, som opstår som følge af lovforslaget.

L 58 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

November 2016

Spansklærerne ved Frederiksborg Gymnasium & HF, Akademiet for de Tekniske Videnskaber og Dan-

ske Gymnasier appellerer til at genindføre muligheden for, at naturvidenskabelige elever med matema-

tik A i kombination med fysik og kemi på AA-, AB- eller BA-niveau kan vælge begyndersprog på B-

niveau

DI, Aarhus Universitet, DTU, Danske Professionshøjskoler, Akademiet for de Tekniske Videnskaber,

Ingeniørforeningen IDA og Danske Gymnasier udtrykker bekymring for, at de skærpede sprogkrav til

matematisk-naturvidenskabelige elever kan få en negativ effekt på rekrutteringen til naturvidenskab på

uddannelsen til almen studentereksamen og i anden omgang til de videregående uddannelser. DI op-

fordrer endvidere til, at udviklingen i antallet af elever med fysik og kemi på A-niveau følges tæt.

DTU vurderer, at forslaget kan betyde, at færre vælger de tunge naturvidenskabelige kombinationer

som fx matematik A, fysik A, kemi B. Aarhus Universitet understreger, at det bør afklares, hvorvidt

ændringen udgør en hindring herfor.

Akademiet for de Tekniske Videnskaber ønsker, at der indføres samme ”rabat-system” på de naturvi-

denskabelige fag som for de sproglige elever.

Ministeriets bemærkninger:

Den gældende mulighed for at afslutte begyndersprog på B-niveau giver ikke eleverne ”rabat” i form af

nedsat undervisningstid til sprog, idet et sprog på B-niveau optager 200 timers undervisningstid, uanset

om det er et begynder- eller et fortsættersprog. De elever, der ønsker at bruge mindst mulig undervis-

ningstid på sprog (i uddannelsen til almen studentereksamen er mindstekravene engelsk B og ét 2.

fremmedsprog B), vil alt andet lige få en højere sprogkompetence ved at bygge videre på deres 2.

fremmedsprog fra grundskolen. Eleverne har også fortsat mulighed for at vælge et begyndersprog på A-

niveau. Forslaget vurderes at være i modstrid med den politiske intention om at styrke sprogkompeten-

cerne og imødekommes ikke.

4.3.5. Obligatoriske fag

Danske Erhvervsakademier, Aarhus Universitet og DTU bakker op om en styrket faglighed i de gym-

nasiale uddannelser, herunder at flere i det almene gymnasium får matematik B og engelsk B, mens

DGS, Erhvervsskolernes ElevOrganisation og Landssammenslutningen af Handelsskoleelever omvendt

finder det kritisabelt, at matematik B bliver obligatorisk i mange studieretninger.

Styrelsen for Fysiklærerforeningen og Ingeniørforeningen IDA opfordrer til, at der indføres obligato-

risk fysik B i så mange studieretninger som muligt, da andelen, der har faget på B-niveau, er faldet fra

ca. halvdelen i 2005 til under en fjerdedel i dag. Fysik bør samtidig udgøre det naturvidenskabelige B-

niveau fag for alle, ikke mindst de elever, der har studieretning, hvor matematik A indgår.

DI har noteret sig, at idehistorie B erstatter faget teknologihistorie C på uddannelsen til teknisk studen-

tereksamen men påpeger, at det ikke fremgår, hvordan timerne til faget skal findes. DI vil i den forbin-

delse gerne understrege vigtigheden af at opretholde timetallet til de erhvervsrelaterede fag på uddan-

nelsen til teknisk studentereksamen på det nuværende niveau.

L 58 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

November 2016

Ministeriets bemærkninger:

Det indgår i den politiske aftale, at flere skal have matematik på B-niveau. Faget er væsentligt for ele-

vernes adgang til de videregående uddannelser.

Fysik B har en central placering som studieretningsfag i uddannelsen til almen studentereksamen, hvor

faget også er obligatorisk på C-niveau. I uddannelsen til teknisk studentereksamen er fysik B obligato-

risk.

Timerne til det nye obligatoriske fag idehistorie B i uddannelsen til teknisk studentereksamen findes ved

at reducere timetallene i særligt de teknologiske profilfag (i alt 65 timer) og i engelsk B (10 timer). Det

skyldes, at det nye faglige indhold i idehistorie B i særlig grad overlapper med fagligt indhold fra de tek-

nologiske fag. DI’s synspunkt giver således ikke anledning til ændringer.

Valg af naturvidenskabelige fag på C-niveau

Alssundgymnasiet ønsker, at den enkelte almengymnasiale institution af administrative hensyn får mu-

lighed for at fastlægge udbuddet af naturvidenskabelige fag på C-niveau inden for den enkelte studie-

retning.

Af hensyn til at sikre et bredt udbud af naturvidenskabelige fag på mindre gymnasier anmoder Bjer-

ringbro Gymnasium og Netværk af mindre gymnasier i udkantsområder om, at 3. og 4. naturvidenska-

belige C-niveaufag i en klasse må oprettes som valgfag på tværs af klasser.

DI opfatter informatik som et teknisk fag og mener derfor, at elever, der vælger latin C, kun bør have

lov at vælge mellem de tre naturvidenskabelige fag kemi, biologi og naturgeografi.

Ingeniørforeningen IDA påpeger, at kemi C bør være et obligatorisk C-niveaufag, da faget i modsæt-

ning til de andre naturvidenskabelige fag (ud over fysik), er adgangsgivende til de naturvidenskabelige

videregående uddannelser.

Ministeriets bemærkninger:

De naturvidenskabelige C-niveauer i uddannelsen til almen studentereksamen er fastsat som led i afta-

len om styrkede gymnasiale uddannelser, herunder at kun fysik C er obligatorisk for alle, og at informa-

tik C kan indgå linje med de naturvidenskabelige fag.

Det forventes, at det ved bekendtgørelse vil blive fastsat, at disse fag

kan

samlæses på tværs af klasser

for at give eleverne flere frie valg, men at det samtidig vil blive

muligt

for skolerne at fastlægge fagene

for den enkelte studieretning.

4.3.6. Valgfag og valgfagsbindinger

Af hensyn til små gymnasier og skemalægning ønsker Danske Gymnasier, at muligheden for at binde

valgfag og fagløft bibeholdes. Foreningen anbefaler, at skolerne får frihed til at lade eleverne træffe

fagvalg for 2.g og 3.g samtidig.

For at undgå faglige problemer grundet øget anvendelsesorientering af matematik B ser Handelsgymna-

siernes Matematiklærerforening gerne, at det indskrives i lovgrundlaget, at skolerne skal iværksætte

L 58 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

November 2016

nødvendige tiltag for at sikre, at eleverne har de rette faglige forudsætninger for at løfte matematik B til

A-niveau. Foreningen finder det bekymrende, at det ikke fremgår af lovudkastet, at handelsgymnasierne

skal udbyde matematik A som valgfag. Foreningen vurderer, at det kan skabe incitament til, at selv sto-

re gymnasier vil undlade at udbyde valgfaget af hensyn til økonomiske besparelser, da matematik A er

et stort fag med højt lektionstal og meget elevtid.

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Besty-

relserne ønsker fastsættelse af begrænsninger i skolernes mulighed for at udbyde valgfag, som er profil-

fag i andre uddannelser. Det gælder fx hhx-fagene virksomhedsøkonomi B, erhvervsjura C og innovati-

on C, som indgår i den merkantile hf-fagpakke.

Ministeriets bemærkninger:

Det forventes, at muligheden for at udbyde forskellige valgfagspakker til elever i forskellige studieret-

ninger fastholdes i den kommende bekendtgørelsesudmøntning. Det forventes samtidig fastsat, at sko-

lerne skal udbyde bestemte fag og niveauer som enten studieretnings- eller valgfag. Det vil bl.a. gælde et

adgangsgivende fag som matematik A.

Der er ikke i aftalen om styrkede gymnasiale uddannelser truffet beslutning om at begrænse mulighe-

derne for at udbyde valgfag fra andre uddannelser. Ministeriet medgiver, at forslaget ville styrke profi-

lerne, men til gengæld vil det også indskrænke elevernes valgmuligheder og skolernes frie muligheder

for at profilere sig med bestemte valgfag. Forslaget imødekommes ikke.

4.3.7. Fagligt samspil mellem fagene

Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), DGS, Erhvervsskolernes ElevOrgansiation og Landssammen-

slutningen af Handelsskoleelever, Danske Gymnasier og Dansklærerforeningen ønsker en klar ramme-

sætning for det flerfaglige samarbejde. Førstnævnte ønsker krav vedr. forløb med skriftlige flerfaglige

produktkrav, mens sidstnævnte er bekymret for, at der opstår en modsætning mellem faglighed og

tværfaglighed, og beklager, at det tværfaglige samarbejde, som vedrører undersøgelsen af komplekse

problemstillinger, ikke er rammesat med timer.

Styrelsen for Fysiklærerforeningen foreslår, at der sættes rammer for et obligatorisk flerfagligt samar-

bejde mellem matematik og fysik, der sætter aftryk i læreplanerne inden for hhv. fysik og matematik på

C- og B-niveau samt inden for naturvidenskabeligt grundforløb.

Ministeriets bemærkninger:

De nærmere rammer forventes udmøntet ved bekendtgørelse, især i læreplanerne for studieretningspro-

jektet og studieområdeprojektet.

Dansklærerforeningen undrer sig over, at der åbnes mulighed for, at eleverne kan skrive enkeltfagligt

studieretningsprojekt alene på baggrund af faglærerens tilsagn. Også Gymnasieskolernes Lærerforening

GL) og FTF har indvendinger imod enkeltfaglige studieretningsprojekter. Foreningerne mener, det vil

svække tværfagligheden.

L 58 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

November 2016

Ministeriets bemærkninger:

Det er hensigten, at studieretningsprojektet altovervejende skal være tværfagligt. Udviklingen vil blive

fulgt, så det kan vurderes, om der kan være behov for, at tilladelsen til enkeltfaglige studieretningspro-

jekter gives af rektor/ledelsen, så et eventuelt pres ikke belaster den enkelte lærer.

DGS og Erhvervsskolernes ElevOrganisation og Landssammenslutningen af Handelsskoleelever påpe-

ger vigtigheden af, at studieområdet ikke kommer til at blive karakter- og prøvebetonet.

Ministeriets bemærkninger:

Studieområdet i uddannelserne til teknisk og merkantil studentereksamen afsluttes med et studieområ-

deprojekt, som omfatter en skriftlig besvarelse og en mundtlig prøve med ekstern censur. Karakteren er

medtællende på eksamensbeviset. Modellen er parallel til studieretningsprojektet i uddannelsen til almen

studentereksamen.

4.4. Organisering og indhold af den toårige uddannelse til hf-eksamen

4.4.1. Generelle bemærkninger om hf-uddannelsen

Akademikerne, Dansk Magisterforening og Danske Erhvervsakademier er glade for beslutningen om, at

uddannelsen til hf-eksamen fortsat skal give adgang til hhv. erhvervsakademierne og universitetsuddan-

nelserne, idet det bl.a. påpeges, at uddannelsen har en vigtig funktion i forhold til at sikre fleksibilitet i

uddannelsessystemet. DI udtrykker omvendt bekymring over, at uddannelsen til hf-eksamen fortsat

skal give adgang til universitetsuddannelser.

Gymnasiernes Bestyrelsesforening (gbf) mener, at lovudkastet generelt indeholder mange spændende

forslag angående den fremtidige organisering af uddannelsen til hf-eksamen, som tager hensyn til den

kritik, der har været af uddannelsen.

FTF, Danske Erhvervsakademier og Danske Professionshøjskoler udtrykker bekymring for, at den

foreslåede hf-model udfordrer ligeværdigheden i det videregående uddannelsessystem, idet en alminde-

lig hf-eksamen kun giver direkte adgang til erhvervsakademier og professionsbacheloruddannelser som

fx læreruddannelsen, mens adgang til universiteterne kræver udvidede fagpakker eller overbygning.

VUC Bestyrelsesforeningen og Danske Professionshøjskoler er meget tilfredse med muligheden for at

målrette fagpakker mod professionshøjskolerne og erhvervsakademierne, samt muligheden for udvidel-

se via udvidet fagpakke eller overbygning. Sidstnævnte påpeger, at det er afgørende at hf-institutionerne

har omfattende kendskab til adgangskravene på videregående uddannelser, så eleverne kan vejledes

korrekt i deres fagvalg.

Dansk Erhverv er bekymret for, at den erhvervsrettede uddannelse til hf-eksamen med direkte adgang

for elever i 9. klasse vil underminere rekrutteringen til de eksisterende erhvervsrettede ungdomsuddan-

nelser, i særdeleshed erhvervsuddannelserne, men også uddannelsen til merkantil studentereksamen,

uddannelsen til teknisk studentereksamen og eux.

4.4.2. Uddannelsens omfang og indhold

Lederforeningen for VUC mener, at timepuljen på 80 timer skal anvendes til kollektive tiltag og forstår

det sådan, at skolen kan vælge at bruge timepuljen til at løfte elevernes frie valgfag fra C- til B-niveau.

L 58 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

November 2016

Ministeriets bemærkninger:

De 80 timer, som afsættes i timepuljen, skal målrettes den enkelte elevs behov. Det er op til skolerne

selv at organisere aktiviteterne for eleven. Der kan både være tale om kollektive aktiviteter for grupper

af elever og mere individuelle forløb, som skolen skønner, vil løfte den enkelte elevs faglige niveau.

Skolerne skal derfor have aktiviteter, der bredt dækker de særlige behov, som elevgruppen har for at

blive løftet fagligt.

Det er muligt at anvende timer fra timepuljen til et løft af valgfag fra C til B-niveau, hvor løftet ikke kan

rummes inden for den samlede undervisningstid på 1.705 timer, og hvis eleven allerede har udnyttet de

ekstra 50 timer, så elevens samlede timetal er på 1.755 timer. En udnyttelse af timepuljen til et løft af et

valgfag fra C til B-niveau skal dog vejes op mod elevens behov for aktiviteter, som kan løfte elevens

niveau i centrale fag som fx dansk og matematik.

Mulernes Legatskole foreslår, at der udarbejdes en særskilt læreplan for historie A på hf-uddannelsen, så

hf-elever, der ønsker historie på A-niveau ikke længere er henvist til at læse faget efter stx-læreplanen

for historie A.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet imødekommer forslaget om en særskilt læreplan for løftet af niveauet i historie til A-niveau,

da det vil skabe bedre sammenhæng i faget for de elever, som ønsker at løfte historie til A-niveau. Det

gøres samtidig til et krav, at et løft fra B til A skal omfatte 50 timer. Kravet om 50 timer til A-løftet

sikrer, at historie A tilnærmelsesvist svarer til fagets timetal i uddannelsen til almen studentereksamen,

hvor timetallet er 190 timer. De ekstra 10 timer er tilføjet for at muliggøre, at løft af historie fra B til A

sammen med et andet A- og C-niveau vil kunne opfylde kravet om de 250 timer i den udvidede fagpak-

ke.

Danske Professionshøjskoler ønsker, at den naturvidenskabelige faggruppe også inddrages i den afdæk-

ning af elevens faglige kompetencer, der jf. § 35, stk.4 skal finde sted efter 1. semester i hf-uddannelsen.

Ministeriets bemærkninger:

Eleven skal efter 1. semester have afdækket den foreløbige kompetenceudvikling. Forslaget imøde-

kommes, således at elevens kompetencer i den naturvidenskabelige faggruppe også vil skulle indgå i

afdækningen sammen med fagene dansk, engelsk og matematik.

Campus Vejle mener, at der med max 125 valgtimer i det nye hf ikke levnes tilstrækkeligt plads til et 2.

fremmedsprog (ud over engelsk B). Dette begrænser elevernes muligheder for at opnå de sprogkompe-

tencer, som kræves på flere af de uddannelser, som hf-uddannelsen rettes imod (herunder erhvervsaka-

demierne og uddannelser såsom serviceøkonom etc.)

Ministeriets bemærkninger:

Det er korrekt, at forligstekstens bestemmelser vedr. obligatoriske fag og fagpakker ikke levner plads til

valgfag på 200 timer i hf-uddannelsen. De op til 125 timer til valgfag giver dog mulighed for at kunne

vælge et 2. fremmedsprog i de tilfælde, hvor fortsættersprog på C-niveau indgår i en fagpakke. Desuden

kan 2. fremmedsprog indgå i udvidede fagpakker.

L 58 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

November 2016

4.4.3. Obligatoriske fag

DGI finder det uhensigtsmæssigt, at idræt på den toårige uddannelse til hf-eksamen foreslås ikke længe-

re at være obligatorisk.

Ministeriets bemærkninger:

Det er en hovedintention i det nye hf, at der skal være bedre mulighed for i hverdagen at opøve grund-

læggende færdigheder og faglig fordybelse. Det skal blandt andet ske ved at tilføre flere timer til dansk

og matematik. Desuden skal hf-uddannelsen have en tydeligere professionsrettet profil. Derfor skal

eleverne fremover vælge mellem idræt eller et praktisk/musisk fag som obligatorisk fag for at sikre bed-

re plads til målretningen af uddannelsen. Disse fag kan derudover vælges som valgfag eller indgå i fag-

pakker. For at opretholde fokus på hovedintentionen i det nye hf fastholdes, at undervisningen koncen-

treres på færre fag, men således, at det almendannende sigte bevares.

Matematiklærerforeningen vil kraftigt tilråde, at matematik C først afsluttes efter 2. semester på hf-

uddannelsen. Afslutning efter 1. semester vil bl.a. medføre, at matematik ikke kan indgå som en naturlig

del af fagpakkerne og at elever, der vælger B-niveau, oplever et halvt års pause mellem C og B-niveau.

Ministeriets bemærkninger:

Muligheden for en tidligere påbegyndelse af valgfag, jf. afsnit 4.4.4., skaber mulighed for en direkte

overgang fra matematik C til B-niveau. Derfor vurderes Matematiklærerforeningens bekymring at være

imødekommet.

DI mener, det er uhensigtsmæssigt, at fysik ikke indgår i fagrækken i den naturvidenskabelige faggruppe

i hf.

Ministeriets bemærkninger:

Fysik er ikke adgangskrav til optagelse på ret mange af de uddannelser, som hf retter sig mod, og indgår

derfor ikke som et fag i den naturvidenskabelige faggruppe, men faget kan indgå i en fagpakke, der ret-

ter sig mod et bestemt uddannelsesområde, hvor fysik er særligt relevant.

4.4.4. Opdeling i semestre og fagenes bindinger til semestre

Lederforeningen for VUC peger på, at det er meget detaljeret fastlagt, i hvilke semestre der skal under-

vises i hvilke fag og faggrupper. De anbefaler en større frihed til at tilrettelægge uddannelsen, så den

kan tilpasses lokale forhold, og ønsker endvidere, at det skal være en mulighed, men ikke et krav, at

afslutte mindst ét fag efter 1. semester, samt at kultur- og samfundsfagsgruppen fx kan afsluttes i 2.

semester i stedet for i 3. semester.

Danske Gymnasier er bekymret over de begrænsninger, som dele af lovudkastet lægger på opstart af fag

på de enkelte semestre og i særlig grad på 2. semester. Foreningen ønsker bl.a. en justering, så skolens

ledelse kan binde eleverne til at påbegynde udvalgte fag i 2. semester, hvis de skal indgå i en fagpakke.

Foreningen anbefaler også mulighed for, at elever på en almindelig fagpakke i den toårige uddannelse til

hf-eksamen kan få en fagpakke med et A-niveau mere end det, lovudkastet lægger op til, samt at der

åbnes for, at skolerne kan tilrettelægge en fagpakke med start i 2. semester.

L 58 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

November 2016

Begge foreninger peger på, at bestemmelserne vanskeliggør samlæsning på tværs af uddannelsestilbud.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet anerkender, at muligheden for at afslutte fag tidligere samt at påbegynde fagpakker tidligere,

vil skabe bedre plads til afvikling af fagpakker – især de udvidede fagpakker – samt bedre plads til afvik-

ling af valgfag, herunder valg af 2. fremmedsprog, og give bedre samlæsningsmuligheder. Det vil om-

vendt svække intentionen om elevernes gradvise afklaring vedr. valg af fagpakke og valgfag og dermed

kræve en tidligere afklaring af dem (sidst i 1. semester), ligesom spredningen af valgfag og fagpakker på

flere semestre vil svække semesteropdelingen af uddannelsen.

Ministeriet fastholder, at uddannelsens opbygning i semestre skal understøtte en gradvis afklaring af

eleverne, og derfor imødekommes ønsket om en tidligere påbegyndelse af fagpakker ikke. Der åbnes

dog for, at valgfag kan påbegyndes i 2. semester, og samtidig åbnes der for en friere placering af engelsk

B på uddannelsens semestre, således at faget evt. kan påbegyndes i 2. semester og evt. afsluttes i 4. se-

mester. Ministeriet vil følge udviklingen i tilrettelæggelsen af hf-uddannelsen for så vidt angår hf-

institutioner med begrænset udbud.

Ministeriet anerkender, at der er gode erfaringer med koncentrerede forløb, men anser det for uhen-

sigtsmæssigt at flytte alle timer i kultur- og samfundsfaggruppen fra 3. til 1. og 2. semester. Det ville

betyde, at eleverne ville få for få timer i dansk og engelsk i 1. og 2. semester. Forslaget imødekommes

derfor ikke.

De normale fagpakker på hf-uddannelsen forbereder til erhvervsakademi- og professionsbachelorud-

dannelser, hvor adgangskravene rummer fag på C- og B-niveau. Derfor er ekstra A-niveau ikke relevan-

te i forhold til at opfylde eventuelle adgangskrav, og det er ikke hensigtsmæssigt at tillade A-niveauer på

bekostning af et B-niveau, som eleverne typisk i langt højere grad vil have brug for. Forslaget imøde-

kommes derfor ikke.

4.4.5 Praktik- og projektforløb

Lederforeningen VUC er tilfreds med de nye projekt- og praktikforløb men ønsker, at der afsættes res-

sourcer til at koordinere og udvikle forløbene.

Ministeriets bemærkninger:

Det er ikke vurderingen, at der skal afsættes særskilte midler til koordinering og udvikling af projekt- og

praktikforløbene. I aftalen om styrkede gymnasiale uddannelser indgår, at den lokale implementering af

de nye bestemmelser i lov, bekendtgørelser og læreplaner skal understøttes. Der er planlagt kurser for

bestyrelse, ledelse og lærer, hvori de nævnte temaer indgår, ligesom der er afsat midler, som skal styrke

efteruddannelsesindsatsen på skolerne.

Det er ikke meningen, at der skal udvikles særlige forløb for hver enkelt elev, og derfor er det vigtigt, at

skolerne finder frem til modeller for praktik- og projektforløbene, som ikke belaster skolerne unødigt,

fx ved at inddrage og ansvarliggøre den enkelte elev i organiseringen af praktik- og projektforløbene.

L 58 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

November 2016

4.4.6. Fagpakker på hf-uddannelsen

Generelle bemærkninger til fagpakker

Danske Professionshøjskoler og FTF påpeger, at det bør sikres, at fagpakkerne tematisk er brede nok

til både at rumme forberedelse til erhvervsakademi-, professions- og universitetsuddannelser.

Danske Professionshøjskoler er særligt bekymret for, om små hf-udbud vil få vanskeligt ved at udbyde

alle de adgangsgivende fag til læreruddannelsen på det påkrævede B-niveau og forudser rekrutterings-

problemer til mindre lærerfag samt øget GSK-supplering.

Ministeriets bemærkninger:

Alle hf-studenter har tre obligatoriske fag og niveauer, der giver adgang til undervisningsfag på lærerud-

dannelsen, nemlig dansk, historie og engelsk. Derudover vil hf-studenter have mindst to B-niveauer

yderligere, som også i meget høj grad vil kunne være undervisningsfag på læreruddannelsen. Det er

korrekt, at små institutioner ikke kan udbyde alle fag på alle niveauer. Det er heller ikke tilfældet i dag.

Men små skoler får mulighed for at udbyde fagpakker med CC-niveau for at give større plads til at væl-

ge valgfag på 0 til B-niveau.

FTF foreslår tilføjet i § 37, stk. 2, at fagpakker frem til og med 2. semester målrettes erhvervsakademi-,

professions- og universitetsuddannelser inden for samme uddannelsesområde, samt at der herefter vil

kunne forekomme en opdeling af kursister med og uden overbygning.

Ministeriets bemærkninger:

Det ligger ikke i lovudkastet, at der skal ske en opdeling af elever på fagpakker med og uden overbyg-

ning før på 3. semester.

FTF foreslår også, at det i lovudkastet fastslås, at fagpakker ikke må bære en enkelt uddannelses navn

som titel eller markedsføres rettet mod én enkelt uddannelse.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet er enigt i, at det er vigtigt, at fagpakker ikke målrettes enkelte uddannelser, men at en fag-

pakke skal orienteres mod et bredere uddannelsesområde. Fagpakkens brede orientering mod uddan-

nelsesområder skal også fremgå af den navngivning, skolerne evt. giver de enkelte fagpakker.

Gymnasiernes Bestyrelsesforening (gbf) påpeger, at det bliver en stor udfordring for skoler med mindre

hf-afdelinger at tilrettelægge fagpakker, hvor man kan samlæse hold på tværs af fagpakker og klasser, og

foreslår derfor tværgående fagpakker som løsning.

Ministeriets bemærkninger:

Det er vurderingen, at bl.a. nye muligheder for samlæsning giver skolerne en række muligheder, som vil

kunne sikre, at skoler med mindre hf-afdelinger vil kunne udbyde fagpakker og valgfag, der tilsammen

repræsenterer en tilstrækkelig faglig bredde.

Udvidede fagpakker

Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) og Danske Gymnasier peger på, at flere hf-skoler oplever store

skemamæssige problemer i forbindelse med forsøg på planlægning af udvidede fagpakker.

L 58 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

November 2016

Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) foreslår, at elever på udvidede fagpakker fritages for projekt-

og praktikforløb i 2.hf, og at der åbnes for at nogle af deres timer på 2. år kan flyttes ned i 2. semester.

Danske Gymnasier foreslår, at elever på udvidede fagpakker får mulighed for at konvertere dele af 80

timers puljen fra undervisningstid til fordybelsestid.

Lederforeningen for VUC undrer sig over, at timetallet på hf-uddannelsen for elever med en udvidet

fagpakke (i alt 1.955 timers undervisningstid) bliver større end kravene til den toårige uddannelse til

almen studentereksamen (i alt 1.845 timers undervisningstid). Foreningen finder det muligt at tilrette-

lægge et hf-forløb med en udvidet fagpakke på 1.875 timer og opnå en jævn fordeling af timerne over

de fire semestre ved fx at integrere projekt- og praktikforløb i 3. og 4. semester samt dele af 80-timers

puljen i den udvidede fagpakkes undervisningstid.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet anerkender, at skoledagen for elever med udvidede fagpakker – især hvis fagpakken rummer

to store skriftlige A-niveaufag – kan blive lang. Timepuljen på 80 timers undervisningstid skal imidlertid

anvendes til fag eller aktiviteter, hvor eleven vurderes at have behov for en særlig indsats sammen med

en lærer, eller til særlige talentindsatser, og ministeriet vurderer på den baggrund, at timepuljen på skal

bibeholdes som undervisningstid. Ønsket om, at dele af timepuljen kan fjernes eller konverteres til for-

dybelsestid, imødekommes derfor ikke.

Ministeriet konstaterer, at det kræver mere en 100 timers fordybelsestid at gennemføre to fag på A-

niveau med skriftlig prøve. For at give bedre muligheder for at gennemføre en udvidet fagpakke med

mindst ét fag på A-niveau har ministeriet derfor præciseret, at kravet om 100 timers ekstra fordybelses-

tid for elever med udvidede fagpakker er et minimumstal.

Professionsorientering er også særdeles relevant i forhold til universitetsuddannelser, hvorfor denne del

af den nye hf-uddannelse også skal indgå i udvidede fagpakker. Forslaget fra GL om, at elever med

udvidede fagpakker ikke skal have projekt- og praktikforløb, imødekommes derfor ikke.

Det er korrekt, at det samlede timetal for en toårig uddannelse til hf-eksamen med udvidet fagpakke er

lidt højere end det samlede timetal for den toårige uddannelse til studentereksamen. Forskellen skal ses

i lyset af de forskellige målgrupper for de to uddannelser.

4.4.7. Overbygning på hf

Lederforeningen for VUC ønsker mulighed for, at elever med almindelig fagpakke, der undervejs be-

slutter at gå universitetsvejen, kan gennemføre overbygningsforløbet dels i 4. semester, dels umiddel-

bart efter hf-eksamen.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet vurderer, at de to muligheder for at opnå en overbygning, enten som en fagpakke under

uddannelsen eller som supplering efter afsluttet hf, giver tilstrækkelig fleksibilitet.

L 58 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

November 2016

Danske Gymnasier anbefaler, at ikke kun hf-enkeltfag, men også almene gymnasier får lov til at udbyde

overbygningen.

Ministeriets bemærkninger:

En række almene gymnasier er allerede i dag godkendt til udbud af hf-enkeltfag og gymnasial supple-

ring. Hf-studenter, der efter afslutning af en toårig uddannelse til hf-eksamen ønsker en overbygning,

står med en afsluttet ungdomsuddannelse og er derfor kompetente til at foretage et evt. skifte til en

anden uddannelsesinstitution. Samtidig vurderes det, at der samlet set vil være en begrænset efterspørg-

sel efter supplerende overbygningsforløb, hvilket ikke berettiger en spredning til en række andre institu-

tioner.

Københavns Universitet bemærker, at en person, der har en hf-eksamen uden overbygning eller en

højere forberedelseseksamen uden overbygning, uden nærmere aftale med en institution om et supple-

rende overbygningsforløb kan opnå en overbygning ved at gennemføre enkeltfag i tilstrækkeligt om-

fang. Universitetet indstiller i denne forbindelse, at der ved ansøgning om optag på universitetsbache-

loruddannelser altid foreligger et samlende bevis inkl. eksamensresultat, dvs. at der af en institution

udstedes et samlet eksamensbevis for en hf-eksamen eller en højere forberedelseseksamen med over-

bygning. Det bør ikke være overladt til Københavns Universitet eller øvrige videregående uddannelses-

institutioner at vurdere, hvorvidt der er gennemført tilstrækkeligt enkeltfag til en opnået eksamen med

overbygning samt udregne et eksamensresultat.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet er opmærksom på ønsket om en understøtning af de videregående uddannelsesinstitutioners

opgave med at vurdere, hvornår en person med en hf-eksamen eller højere forberedelseseksamen uden

overbygning har tilstrækkelige supplerende enkeltfag til at opnå generel studiekompetence. Der vil dog

ikke blive tale om udstedelse af et nyt eksamensbevis med et nyt eksamensresultat. Der vil blive lagt

vægt på ønsket ved implementering af de nye regler, herunder ved ændringer af eksamensdatabasen og

optagelse.dk.

4.4.8. Årskarakterer i faggrupperne på hf

Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), VUC Bestyrelsesforeningen, Lederforeningen for VUC, DGS,

Erhvervsskolernes ElevOrgansiation, FTF, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Private

Gymnasier og Studenterkurser og Danske Professionshøjskoler er kritiske over for indførelsen af årska-

rakterer i faggrupperne på uddannelsen til hf-eksamen, da det bl.a. fremføres, at det vil udhule de to

faggruppers tværfaglige indhold og udfordre uddannelsens særlige profil.

Københavns Universitet ser omvendt gerne, at læringsudbyttet i de to faggrupper fx dokumenteres

gennem beståede årskarakterer, ligesom DI af faglige årsager støtter forslaget om, at eleverne prøves i et

enkelt fag frem for en mundtlig prøve velvidende, at hf-elever dermed i fremtiden skal have årskarakte-

rer.

Dansk Erhverv, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Ledernes holdning er også, at der bør gives

årskarakterer, og begrunder det med, at det skaber større lighed mellem alle uddannelser med studie-

forberedende indhold, herunder eux-forløb.

L 58 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

November 2016

Ministeriets bemærkninger:

Baggrunden for forslaget om årskarakterer er at sikre en bedømmelse i de to af de tre fag i hver fag-

gruppe, som eleven efter udtræk ikke kommer til prøve i. En bedømmelse, som kan danne baggrund

for dokumentation i forhold til opfyldelse af specifikke adgangskrav til de videregående uddannelser.

Årskarakterer på uddannelsen til hf-eksamen er ikke en del af aftalen om styrkede gymnasiale uddannel-

ser, og årskarakterer er kun tilføjet for at etablere en løsning på det nævnte problem.

For at sikre en bedømmelse i alle seks fag indføres der i stedet en intern mundtlig, individuel flerfaglig-

og enkeltfaglig prøve med én medtællende karakter i hver af de to faggrupper. Den interne prøve skal

udformes, så eleven kan vurderes på behandlingen af både enkeltfagligt og flerfagligt indhold. Karakte-

ren fra den interne prøve vil på samme måde, som karakteren fra den tværfaglige eksterne prøve i fag-

grupperne gør det i dag, kunne tjene som dokumentation i forhold til de fag i faggruppen, der ikke ud-

trækkes til enkeltfaglig ekstern prøve.

De høringsparter, der ønsker en flerfaglig prøve, har peget på en intern vurdering af et skriftligt pro-

dukt. For at nedbringe muligheden for snyd og teste elevens færdigheder i alle tre fag foreslås i stedet

en mundtlig prøve indeholdende en mundtlig fremlæggelse af et mindre skriftligt produkt og en faglig

dialog herom.

En ekstern enkeltfaglig prøve, jf. aftalen, i kombination med en intern enkelt- og flerfaglig prøve vil

sikre en balance i faggruppen mellem det enkeltfaglige og det flerfaglige og medføre, at de internt givne

karakterer vægter mindre end i den model, der indgår i det lovudkast, der har været i høring.

4.4.9. Udbud af toårig hf uden afholdelse af prøver

Dansk Friskoleforening, Private gymnasier og studenterkurser, Danmarks Privatskoleforening og Stei-

nerskolernes 11-12 Gruppe hilser forslaget om mulighed for udbud af den toårige uddannelse til hf-

eksamen uden prøver og eksamen velkomment. Flere af parterne er dog bekymrede for, hvorvidt kra-

vene til organisering og indhold af uddannelsen kan forenes med den særlige organisering vedr. fagom-

rådernes progression og metode, som står centralt i Steinerpædagogikken. Der efterlyses på det grund-

lag friere rammer til organisering, fx ved at ministeren får hjemmel til at fastsætte nærmere rammer for

hf-uddannelsen på steinerskolerne. Steinerskolernes 11-12 Gruppe ønsker, at det klart fremgår af lov-

teksten, at skolerne kan tilrettelægge undervisningen i fagene frit under hensyn til, at eleverne skal opnå

uddannelsens faglige mål.

Dansk Friskoleforening, Private gymnasier og studenterkurser, Danmarks Privatskoleforening og Stei-

nerskolernes 11-12 Gruppe peger også på, at meget få steinerlærere på nuværende tidspunkt har pæda-

gogikum, og der er derfor ønske om en indkøringsperiode samt en drøftelse af mulighederne vedr. pæ-

dagogikumlovens bestemmelser om merit.

Private gymnasier og studenterkurser har tillid til, at ministeren vil bruge de dispensationsmuligheder,

der findes i loven for at løse problemerne.

Ministeriets bemærkninger:

Aftale om styrkede gymnasiale uddannelser åbner mulighed for, at en privat institution for gymnasial

uddannelse med udgangspunkt i Steinerpædagogikken kan udbyde den toårige hf-uddannelse uden af-

L 58 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

November 2016

holdelse af prøver og dokumentation gennem eksamensbevis. I stedet dokumenteres elevernes gen-

nemførelse af uddannelsen ved et vidnesbyrd, der i sproglig form redegør for de kompetencer, eleverne

har opnået i de enkelte fag og uddannelsen som helhed.

Aftalen indebærer således, at Steinerskoler, der vil udnytte de nye muligheder, skal opfylde de krav, der

er, til den moderne hf-uddannelse, undtaget krav om prøver og eksamen. Der er ikke aftalt andre fravi-

gelser. Inden for lovens rammer har skolerne – helt på linje med andre gymnasiale institutioner – meto-

defrihed. Private institutioner, herunder Steinerskoler, kan dog vælge alene at tilbyde eleverne såkaldte

udvidede fagpakker.

Ministeriet er opmærksomt på, at der kan være behov for en overgangsordning vedr. kravene til lærer-

kvalifikationer på institutionerne, der i dag ikke er underlagt særlige kvalifikationskrav til underviserne

på 11.-12. klassetrin. Det fremgår af høringslovudkastets side 137, hvoraf det fremgår, at institutionens

leder må lægge en ”plan, der sikrer, at den samlede lærergruppe kan komme til tage pædagogikum inden

for en tidshorisont af to til tre år”. På foranledning af høringssvaret er dette ændret til ”to til fire år”.

4.5. Enkeltfagsundervisning

Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) påpeger, at udarbejdelse af en større skriftlig opgave fortsat

bør være obligatorisk for hf-enkeltfagskursister. Foreningen mener, at deltagerbetalingen bør fjernes fra

hf-enkeltfag.

Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) og Lederforeningen for VUC opfordrer til at bibeholde mulig-

heden for undervisning i kultur- og samfundsfagsgruppen og den naturvidenskabelige faggruppe på hf-

enkeltfag.

Ministeriets bemærkninger:

Det er vurderet at være en naturlig konsekvens af det øgede politiske fokus på de enkelte fag og det

kernefaglige indhold i faggrupperne i den toårige uddannelse til hf-eksamen, at faggrupperne ikke vide-

reføres i hf-enkeltfagssystemet.

Lederforeningen for VUC anbefaler en overgangsordning for hf-enkeltfag på tre år.

Ministeriets bemærkninger:

Det følger allerede af lovudkastets § 47 set i sammenhæng med § 46, stk. 1, nr. 5, at det fortsat er obli-

gatorisk for kursister, der sammenstykker en fuld højere forberedelseseksamen af hf-enkeltfag, at udar-

bejde og få bedømt en større skriftlig opgave.

Det ligger uden for rammerne af aftale om styrkede gymnasiale uddannelser, herunder økonomien i

aftalen, at fritage hf-enkeltfagskursister for deltagerbetaling.

Ministeriet har i lovudkastets § 75, stk. 5, indsat datoen 20. september 2019 som den sidste dato, hvor

man kan anmode om at få udstedt et eksamensbevis for en samlet hf-enkeltfagseksamen efter de gamle

regler. Datoen er på den ene side valgt, fordi det betyder, at muligheden for at afslutte en sådan eksa-

men udløber i forbindelse med samme eksamenstermin (sommerterminen 2019), hvor de første elever

fra den nye moderne uddannelse til hf-eksamen afslutter deres uddannelse og opnår deres eksamensbe-

L 58 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

November 2016

vis. Og på den anden side er der med valget af en relativt sen dato i september sikret, at også enkeltfag

fra sygeterminen i august kan nå at være censureret og bedømt og dermed indgå i enkeltfagseksamenen.

4.6. Private institutioner

Private Gymnasier og Studenterkurser havde gerne set større mulighed for fri tilrettelæggelse af lærings-

elementer og muligheder for at udbyde en kombinationsuddannelse med stx-fag, der blandes med fag

fra uddannelsen til merkantil studentereksamen og uddannelsen til teknisk studentereksamen.

Danmarks Privatskoleforening finder det positivt, at de private gymnasier har fået flere frihedsgrader,

men efterlyser mulighed for, at institutionerne kan udbyde uddannelsen til merkantil studentereksamen

og uddannelsen til teknisk studentereksamen eller andre ungdomsuddannelser. Foreningen efterspørger

også, at private gymnasiale institutioner kan udbyde eksamensfri uddannelse på linje med Steinerskoler-

ne.

Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) ønsker, at de private institutioners mulighed for profilering via

substitution af obligatoriske fag fjernes, da muligheder for tilrettelæggelse af uddannelsen ikke skal af-

hænge af ejerform.

Private Gymnasier og Studenterkurser ønsker en paragraf, der beskriver de afvigelser fra loven, som er

nødvendige for, at de tyske og det franske gymnasium kan fungere. Foreningen undrer sig samtidig

over, at den danske stat har opsagt aftalen om Det Franske Gymnasium Lycée Prince Henri.

Ministeriets bemærkninger:

Med aftale om styrkede gymnasiale uddannelser er det aftalt at give yderligere specialiseringsmuligheder

for private institutioner for gymnasial uddannelse. Det falder uden for rammerne af aftalen om styrkede

gymnasiale uddannelser at imødekomme forslagene fra Private Gymnasier og Studenterkurser og GL.

Private institutioner for gymnasial uddannelse er ikke udelukket fra at kunne blive godkendt til at udby-

de erhvervsgymnasiale uddannelser, jf. følgelovudkastets § 2, nr. 2. Som for alle andre udbydere af disse

uddannelser vil det dog være en forudsætning, at institutionen udbyder eud-grundforløb.

Aftalens særordning om, at private institutioner for gymnasial uddannelse kan udbyde den toårige hf-

uddannelse uden prøver og eksamen, men i stedet med dokumentation gennem et vidnesbyrd, er blevet

til med udgangspunkt i Steinerinstitutionernes særlige pædagogik, der er karakteriseret ved ikke at be-

tjene sig af karakterer og prøver. Private institutioner, der tilslutter sig Steinerpædagogikken, kan benyt-

te sig af ordningen.

Det formelle retsgrundlag for de særlige uddannelser på gymnasialt niveau, der udbydes på Sankt Petri

Skole og Lycée Français Prins Henrik, er ikke dansk lov, men bilaterale internationale aftaler mellem

Danmark og henholdsvis Tyskland og Frankrig. Derfor er de ikke nævnt i lovudkastet. Det er korrekt,

at sidstnævnte i øjeblikket er opsagt af den danske stat, men det er håbet, at der kan indgås en ny aftale

med den franske stat.

L 58 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

November 2016

4.7. Lærerkompetencer

DI, De faglige foreninger i naturvidenskab og matematik, Matematiklærerforeningen, Dansk Matema-

tisk Forening, Dansk Magisterforening (DM), Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Ingeniørfor-

eningen IDA, Handelsgymnasiernes Matematiklærerforening (HMF), Akademikerne, Gymnasieskoler-

nes Lærerforening (GL), DGS, Erhvervsskolernes ElevOrgansiation, Landssammenslutningen af Han-

delsskoleelever, Gymnasiernes Bestyrelsesforening (gbf), Danske Gymnasier, Danske Universiteter,

Københavns Universitet, DTU, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet og SDU opfordrer til, at man

af hensyn til ønsket om at hæve det faglige niveau ikke slækker på de nuværende uddannelseskrav til

lærernes faglige undervisningskompetencer, herunder i særdeleshed ikke for faget matematik. Det

fremhæves bl.a., at den gældende ordning for uddannelsen til merkantil studentereksamen og uddannel-

sen til teknisk studentereksamen vedrørende brug af lærere med erhvervsmæssig beskæftigelse i er-

hvervsrelaterede fag, ikke kan overføres til de almengymnasiale uddannelser. Danske Universiteter,

Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), Aalborg Universitet og DTU anbefaler, at kravene til undervi-

sere på de erhvervsgymnasiale uddannelser i stedet hæves. Mange høringsparter, herunder Matematik-

kommissionen, fremhæver særskilt, at lovudkastets § 56, stk. 2, ikke bør omfatte matematik, mens en

række høringsparter anfører, at bestemmelsen heller ikke bør omfatte naturvidenskabelige fag.

DI henstiller til, at det i lovteksten tydeliggøres, hvilke fag der regnes for

erhvervsrelaterede.

Ingeniørforeningen IDA foreslår, at der ift. vurdering af undervisningskompetence bør skeles til ad-

gangskravene for optag på den pågældende professionsbacheloruddannelse, således at eks. undervis-

ningskompetence i matematik kun tildeles personer, der har taget en uddannelse, hvor der er et speci-

fikt adgangskrav om matematik på A-niveau.

Ministeriets bemærkninger:

Det har med lovudkastet ikke været hensigten at sænke de formelle krav til lærernes kompetencer. Som

det fremgår af § 56, stk. 1, og bemærkningerne hertil, skal undervisere på de gymnasiale uddannelser

have en kandidateksamen og opfylde fagets mindstekrav. I bemærkningerne til lovudkastet var det præ-

ciseret, at bestemmelsen i § 56, stk. 2, primært forstås i forhold til de særlige profiler på de erhvervs-

gymnasiale uddannelser, og deraf følger, at § 56, stk. 2, kun i meget begrænset omfang bør finde anven-

delse på uddannelserne til studentereksamen og til hf-eksamen.

Formuleringen af § 56, stk. 2, skal ses i forhold til sammenskrivningen af lovene på området, hvor må-

let har været, at krav til lærerkvalifikationer er ens, uanset om der er tale om de almen- eller de er-

hvervsgymnasiale uddannelser. Situationen er i dag den, at lærere med anden baggrund end kandidatek-

samen rekrutteret til de erhvervsgymnasiale uddannelser kan overføre den opnåede undervisningskom-

petence til de almengymnasiale uddannelser, når pædagogikum er gennemført.

Ministeriet bemærker det store omfang, som bemærkningerne til lovudkastets kapitel 7 om institutio-

nens lærere har haft i de modtagne høringssvar. Ud fra høringssvarene kan ministeriet konstatere, at §

56, stk. 2, – på trods af intentionen om en begrænset anvendelse på de almengymnasiale uddannelser –

opfattes som en sænkelse af kravene til lærernes kompetencer i de fag, der er omfattet af bestemmelsen.

L 58 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

November 2016

Ministeriet har ikke ønsket at sænke de formelle krav til lærernes kompetencer og har ikke haft til hen-

sigt at signalere et lavere krav til kompetencer. Derfor ændres formuleringen af § 56, stk. 2, således at

kravet om kandidatniveau eller tilsvarende tydeligere fremgår.

Ministeriet noterer endvidere, at Matematikkommissionen m.fl., herunder de faglige foreninger i mate-

matik, indstiller, at matematik undtages fra § 56, stk. 2. Ministeriet anerkender, at undervisning i mate-

matik i høj grad peger frem mod universitetsuddannelserne, og at anvendelsesorientering i matematik er

mindre end i andre af de erhvervsgymnasiale fag. Ministeriet har følgelig ændret formuleringen i § 56,

stk. 2, således, at matematik er undtaget bestemmelsen. Bemærkningerne til § 56, stk. 2, er også ændret i

overensstemmelse hermed.

Ministeriet er bekendt, at der er rekrutteringsproblematikker i visse fag, herunder matematik. I de tilfæl-

de, hvor skoler ikke har mulighed for at rekruttere lærere med faglig kompetence, må skolerne benytte

de muligheder, der er inden for rammerne af midlertidige ansættelser, og samtidig igangsætte den faglige

supplering, således at påbegyndelsen af pædagogikum sker hurtigst muligt.

Ministeriet er enigt med DI i, at det vil være hensigtsmæssigt at få defineret, hvilke fag der regnes for

”erhvervsrelaterede”, og har indarbejdet et afsnit i bemærkningerne om dette.

ECTS ved faglig kompetence

Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) ønsker indført en bestemmelse om, at lærere skal have 120

ECTS for at opnå faglig kompetence i et sidefag, der er placeret inden for et andet fakultet end hoved-

faget. Desuden foreslår foreningen at indskrive de faglige mindstekrav i loven.

Ministeriets bemærkninger:

Der er ikke lagt op til en ændring af kravet om 120 ECTS-point i sidefag, der er placeret i et andet fa-

kultet end det, hvor kandidaten har erhvervet sit centrale fag. Ministeriet finder, at det bør fremgå tyde-

ligere i forhold til § 56, stk. 4, hvornår kravet er henholdsvis 90 ECTS-point og 120 ECTS-point. Mini-

steriet har følgelig specificeret dette i § 56, stk. 4, og bemærkningerne hertil.

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne og Handelsskolernes Lærerforening ønsker, at

lærere, der har opnået faglig kompetence ved bl.a. kvalificerende erhvervsmæssig beskæftigelse, ikke

skal have deres kompetence omsat til et bestemt antal ECTS-points.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet har erfaret, at fagligt kvalificerende erhvervsmæssig beskæftigelse er endog meget vanskeligt

at omsætte til både de faglige mindstekrav og ECTS-point.

Det gør det nødvendigt at skærpe formuleringen af § 56, stk. 2, så der sikres fokus på, at kandidater

opfylder kravet om et fagligt niveau svarende til kandidateksamen.

Ministeriet finder, at det faglige niveau svarende til kandidateksamen i realiteten ikke vil kunne erhver-

ves udelukkende ved en professionsbacheloruddannelse og herudover alene efterfølgende fagligt kvali-

ficerende erhvervsmæssig beskæftigelse. Et element af efterfølgende relevant videre- og efteruddannelse

vil derfor være nødvendigt. Ministeret har følgelig specificeret dette i § 56, stk. 2.

L 58 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

November 2016

Ministeriet anerkender, at den erhvervsrettede profil er afgørende og ønskelig, jf. de forskellige profiler i

de gymnasiale uddannelser. Ministeriet bemærker hertil, at kravet til lærernes teoretiske kompetencer i

den sammenhæng ikke må kompromitteres. Derfor er det centralt, at kravene om kompetence svarende

til kandidateksamen og herunder 90 eller 120 ECTS-point i det enkelte fag nøje efterleves. Ministeriet

har i bemærkningerne præciseret dette.

4.8. Prøver og eksamen

Generelle bemærkninger

Matematiklærerforeningen tilråder, at en studentereksamen altid omfatter aflæggelse af prøve i et stu-

dieretningsfag på A-niveau, og for elever med mere end ét studieretningsfag på A-niveau, skal der altid

aflægges mindst én mundtlig og én skriftlig prøve i studieretningsfag på A-niveau.

GL opfordrer til, at man generelt bevarer 24-timers prøveformen i de tilfælde, hvor læreplansskrive-

grupperne opstiller en faglig begrundelse herfor. Historielærerforeningen anbefaler at fastholde 24-

timersprøven i historiefaget, fordi denne prøveform giver mulighed for at teste eleverne i digitale kom-

petence, kildekritisk informationssøgning og metode.

Med henvisning til DGI og DIF´s fælles målsætning for danskernes deltagelse i idræt i 2015, som deles

af regeringen, finder DGI det positivt, at der indføres prøve i faget idræt på C-niveau i uddannelsen til

almen studentereksamen.

Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) ønsker præciseret, at studentereksamen er én samlet eksamen,

der omfatter min. ti prøver efter udtræk, hvor skriftlig bedømmelse inkl. mundtlig prøve af studieret-

ningsprojekt/studieområdeprojekt altid indgår sammen med dansk A som to af de ti prøver.

DGS, Erhvervsskolernes ElevOrganisation og Landssammenslutningen af Handelsskoleelever henstil-

ler til, at årsprøverne fordeles under hensyn til det nye krav om undervisning i eksamensperioden.

Ministeriets bemærkninger:

Det er ikke intentionen at ændre på den gældende regel om, at der altid skal aflægges mindst én prøve i

fag på A-niveau. Om der skal aflægges mundtlig prøve eller skriftlig prøve eller eventuelt begge prøver,

beror på udtrækket for den enkelte elev. Det er ikke intentionen, at studieretningsfag på A-niveau skal

have en større sikkerhed for at indgå i prøverne end andre fag på A-niveau.

Det indgår i læreplansarbejdet, at der udarbejdes samlet forslag til, i hvilke fag prøver med 24 timers

forberedelse skal afskaffes, og hvad der skal sættes i stedet for. Forslaget forelægges forligskredsen.

Prøver i grundforløbet

DGS, Erhvervsskolernes, ElevOrganisation og Landssammenslutningen af Handelsskoleelever pro-

blematiserer af hensyn til elevernes retssikkerhed, at prøverne i grundforløbet er interne prøver uden

ekstern censur.

Ministeriets bemærkninger:

At prøverne er interne følger af aftale om styrkede gymnasiale uddannelser.

L 58 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

November 2016

Medtællende karakterer i grundforløbet

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Besty-

relserne ønsker centralt fastsatte retningslinjer for alle medtællende prøver i grundforløbet, der giver

mulighed for sammenligning mellem skoler.

DGS, Erhvervsskolernes, ElevOrganisation og Landssammenslutningen af Handelsskoleelever kritise-

rer forslaget om medtællende karakterer i grundforløbet med henvisning til undersøgelser, der viser, at

ensidigt karakterfokus kan skade læringsmiljøerne på uddannelserne.

De faglige foreninger i naturvidenskab og matematik og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Le-

derne og bestyrelserne og Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) synes ikke, det er en god idé at gøre

den interne prøve i naturvidenskabeligt grundforløb medtællende. Det foreslås i stedet, at karakteren

angives på eksamensbeviset uden at være medtællende, så eksamensbeviset afspejler elevernes kompe-

tencer ved afslutningen af uddannelsen.

Ministeriets bemærkninger:

Forslaget om, at naturvidenskabeligt grundforløb og almen sprogforståelse i uddannelsen til almen stu-

dentereksamen og de dertil svarende forløb i de øvrige treårige uddannelser skal afsluttes med interne

prøver, der er medtællende på eksamensbeviset med en samlet vægt på 0,5, følger af aftale om styrkede

gymnasiale uddannelser.

Matematikscreening i grundforløbet

Matematiklærerforeningen og De faglige foreninger i naturvidenskab og matematik tilråder, at matema-

tikscreeningen i grundforløbet udarbejdes fra centralt hold. Matematiklærerforeningen anfører, at dette

vil sikre et passende fagligt niveau og sammenlignelighed mellem landets gymnasier, og hindre, at nogle

skoler af praktiske hensyn forefalder til at teste eleverne i grundskolematematik i stedet for i gymnasie-

matematik.

DGS, Erhvervsskolernes, ElevOrganisation og Landssammenslutningen af Handelsskoleelever henstil-

ler til, at det er vigtigt, at screeninger bruges som grundlag for faglig udvikling, og efterspørger på det

grundlag screeningsmuligheder i andre fag som dansk og engelsk.

Ministeriets bemærkninger:

Matematikscreeningen i grundforløbet er en vejledende afdækning af elevens niveau, og der er derfor

ikke tale om en centralt stillet prøve. I den politiske aftale indgår der ikke beslutning om screening i

andre fag, men det står fortsat skolerne frit for at anvende forskellige værktøjer, herunder test og lig-

nende, som led i den løbende evaluering.

4.8.1. Prøver og eksamen i uddannelsen til hf

Lederforeningen for VUC ønsker reduktion af 24 minutters prøver.

Lederforeningen for VUC går ud fra, at eksamensresultatet i en hf-eksamen med udvidet fagpakke ud-

regnes på baggrund af alle de fag og niveauer, der indgår i uddannelsesniveauet, inklusive de ekstra A-

og B-niveauer.

L 58 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

November 2016

Private Gymnasier og Studenterkurser mener, at der er gode argumenter for at gennemføre mundtlig

eksamination i den større skriftlige opgave på hf på lige linje med forsvaret af studieretningsprojektet i

uddannelsen til almen studentereksamen.

Ministeriets bemærkninger:

Forslaget om reduktionen af prøver med 24 minutters forberedelse er ikke omfattet af den politiske

aftale om styrkede gymnasiale uddannelser, men vil indgå i ministeriets overvejelser om den fremtidige

tilrettelæggelse af prøveformerne.

Eksamensbeviset for en hf- eksamen med udvidet fagpakke vil indeholde resultaterne fra alle de fag og

niveauer, der er indgået i uddannelsesforløbet.

Forslaget om at indføre en mundtlig eksamination på baggrund af den større skriftlige opgave i hf-

uddannelsen er ikke omfattet af den politiske aftale om styrkede gymnasiale uddannelser. Ministeriet

anerkender, at de hensyn, der taler for at indføre en mundtlig prøve i studieretningsprojektet og studie-

områdeprojektet, også kan tale for at indføre en mundtlig prøve i den større skriftlige opgave. En

mundtlig prøve vil imidlertid betyde en øget prøvebelastning for hf-eleverne, som i forvejen har mange

prøver, og vil være forbundet med omkostninger.

På den baggrund, og henset til, at der foreslås indført en intern, mundtlig prøve i faggrupperne på hf-

uddannelsen, finder ministeriet ikke anledning til at justere lovudkastet på nuværende tidspunkt. Mini-

steriet vil imidlertid følge udviklingen på området.

Prøveformen i faggrupperne på hf

FTF, Danske Gymnasier og De faglige foreninger i biologi, kemi og geografi opfordrer til, at prøve-

formen i naturvidenskabelig faggruppe på hf genovervejes for at fastholde det velfungerende fællesfag-

lige element til eksamen. Danske Gymnasier foreslår, at en procentdel af undervisningstiden foregår i

faggruppen.

Danske Gymnasier foreslår sammen med GL og Lederforeningen for VUC en ny prøveform i de to

faggrupper på uddannelsen til hf-eksamen, som dels består i en mundtlig prøve med ekstern censur i ét

af de fag, der indgår i hver faggruppe efter udtræk. Dels en internt bedømt skriftlig opgave/projekt i de

resterende ikke udtrukne fag. I stedet for at give årskarakterer i faggrupperne, skal karakteren for denne

opgave medregnes i elevens samlede eksamensresultat.

FTF foreslår en skriftlig projektopgave med inddragelse af alle tre fag i hver af de to faggrupper. Der

gives intern prøvekarakter i alle fag, som indgår i eksamensresultatet.

DGS, Erhvervsskolernes ElevOrganisation og Landssammenslutningen af Handelsskoleelever foreslår,

at der aflægges én samlet tværfaglig prøve på baggrund af et skriftligt produkt.

Historielærerforeningen beklager, at der indføres enkeltfaglig eksamen efter udtræk i kultur- og sam-

fundsfagsgruppen med medtællende årskarakterer i fagene. Det anføres, at ændringen vil svække an-

L 58 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

November 2016

vendelsesorienteringen og det fællesfaglige på hf. En prøvemodel, som inkluderer fællesfaglige pro-

blemstillinger og fx baseres på fællesfaglige projekter med afsluttende synopsis, kan mindske skaderne.

Ministeriets bemærkninger:

Der henvises til bemærkningerne under pkt. 4.4.8 Årskarakterer i faggrupperne på hf.

Hf-beviset

Lederforeningen for VUC ønsker, at projekt- og praktikforløbene i uddannelsen til hf-eksamen skal

fremgå af eksamensbeviset for at fremme seriøsiteten hos eleverne.

Ministeriets bemærkninger:

Der vil være stor forskel på, hvordan de enkelte praktik- og projektforløb afvikles på skolerne. Det vil

derfor være vanskeligt at hævde, at der er tale om en fælles standard for forløbene, som kan fremgå af

beviset. Det kan dog overvejes, om det skal kunne fremgå af eksamensbeviset, inden for hvilke over-

ordnede fagområder eleven har gennemført praktik- og projektforløb. (En anden mulighed som over-

vejes i ministeriet er, hvordan studievalgsportfolioen kan indgå som dokumentation af de aktiviteter,

eleven har gennemført for at afklare sit videreuddannelsesperspektiv.)

4.9. Klassedannelse, valghold og samlæsning

Oprettelse af valghold

Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) og De faglige foreninger i naturvidenskab og matematik og

Netværk af mindre gymnasier i udkantsområder er enige i, at en grænse på 10 elever er passende for

oprettelse af valghold.

De faglige foreninger i naturvidenskab og matematik foreslår, at elever på mindre skoler får retskrav på

oprettelse af valghold, hvis der er mindst syv tilmeldte elever.

Handelsgymnasiernes Matematiklærerforening mener omvendt, at kravet bør sættes ved 15 elever af

hensyn til de besparelser, der er udmeldt på gymnasieområdet.

Danske Gymnasier anbefaler bestemmelsen afskaffet af hensyn til små skoler og økonomi.

Ministeriets bemærkninger:

Med sammenskrivningen til én fælles uddannelseslov udvides bestemmelsen om pligt til oprettelse af

valghold til at omfatte uddannelserne til teknisk og merkantil studentereksamen. Som modvægt til den-

ne skærpede forpligtelse – og som led i en generel regelforenkling – ophæves forpligtelsen for små sko-

ler til at oprette valghold, hvis der er mindst syv tilmeldte elever. Synspunkterne giver ikke anledning til

ændringer.

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Besty-

relserne ønsker, at den nuværende 7% pulje bevares, og at reglerne for klasseloftet gøres fleksible med

en opgørelsesperiode for skolen som helhed over tre år.

L 58 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

November 2016

Ministeriets bemærkninger:

Indførelsen af en pulje af undervisningstiden for den enkelte elev, hvorfra institutionens leder kan for-

dele timer til fag eller faglige aktiviteter, hvor eleven vurderes at have behov for en særlig indsats sam-

men med en lærer, (lovudkastets § 19, stk. 8) træder i stedet for den 7 % pulje, der kendes i dag. Dette

skal ses i sammenhæng med, at det med § 19, stk. 1, er tydeliggjort, at undervisningstiden også omfatter

interne prøver og evalueringer, fællestimer og andre tværgående undervisningsaktiviteter i overens-

stemmelse med uddannelsens formål – dvs. de elementer, som 7 % puljen kan benyttes til i dag. Syns-

punktet vil indgå i arbejdet med bekendtgørelsesudmøntning af loven. Ændringer af klasseloftet falder

uden for rammerne af aftalen om styrkede gymnasiale uddannelser.

Samlæsning på tværs af niveauer

Lederforeningen for VUC, Gymnasiernes bestyrelsesforening (gbf), Danske Gymnasier, Private Gym-

nasier og Studenterkurser, Bjerringbro Gymnasium og Netværk af mindre gymnasier i udkantsområder

efterspørger mulighed for at samlæse hold på forskellige niveauer, som det allerede sker på universite-

terne.

Netværk af mindre gymnasier i udkantsområder redegør i sit høringssvar for, hvordan dette er forene-

ligt med øget uddannelseskvalitet og en ansvarlig økonomistyring, fordi det bl.a. medfører at flere elever

får opfyldt deres studieretningsønsker og at færre elever går i studieretninger med samfundsfag A på

bekostning af sproglige eller naturvidenskabelige studieretninger.

Danske Gymnasier understreger også i sit høringssvar, at samlæsning på tværs af niveauer ikke er en

hæmsko for det faglige niveau, hvis læreplanerne på A-, B-, og C-niveauerne er tilpasset med henblik på

samlæsning og løft af fag.

Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) anerkender, at samlæsning tilgodeser elevers forskellige behov

og skolers forskellige problemstillinger, men opfordrer til, at omfanget af samlæsning følges tæt, da

erfaringer fra eux-forløb viser, at samlæsning kan medføre tonings- og samarbejdsproblemer.

Ministeriets bemærkninger:

De nærmere rammer for samlæsning forventes fastsat ved bekendtgørelse. Synspunkterne giver ikke

anledning til ændringer i lovudkastet.

5. Studie- og ordensregler

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Besty-

relserne ønsker, at det af § 42 klart fremgår, at aktiv deltagelse også omfatter opgaveaflevering. De øn-

sker tillige, at konsekvenserne af snyd skal indgå som obligatorisk element i institutionernes egne stu-

die- og ordensregler.

DI anfører, at § 42, stk. 2, bør omformuleres, så det klart hjemler en indgriben fra institutionens side,

hvis eleverne ikke lever op til forpligtelsen til at deltage aktivt i undervisningen.

Ministeriets bemærkninger:

Som det fremgår af lovudkastets bemærkninger, er det i bekendtgørelse nr. 1222 af 4. december 2006

om studie- og ordensregler i de gymnasiale uddannelser præciseret, hvordan begrebet ”aktiv deltagelse”

L 58 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

November 2016

skal forstås. At være aktivt deltagende indebærer blandt andet, at skriftlige opgaver skal afleveres retti-

digt og samtidig kvalitativt og kvantitativt følge de krav, der er fastsat.

Lovudkastets § 42, stk. 2, giver hjemmel til at gribe ind over for elevers og kursisters fravær. Her menes

både fysisk og skriftligt fravær.

I forbindelse med udarbejdelsen af en ny bekendtgørelse om studie- og ordensregler i de gymnasiale

uddannelser vil der blive indarbejdet et tydeligere krav om, at studie- og ordensreglerne skal danne

grundlag for en målrettet indsats for at imødegå fravær og snyd med elevernes skriftlige arbejde, jf. også

lovudkastets bemærkninger. Ministeriet vil i forbindelse med problemstillingen om fravær indhente

erfaringer fra bl.a. Norge.

Hvis DI med sin bemærkning hentyder til ”mentalt fravær” i undervisningen fra fysisk fremmødte ele-

ver, vil ministeriet ikke udelukke, at dette kan være omfattet af § 42, stk. 2. Det vil dog afhænge af,

hvordan de enkelte institutioner vælger at udforme deres egne studie- og ordensregler.

Synspunkterne giver ikke anledning til ændringer.

Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) forudsætter, lederen også fremover ikke blot

kan,

men skal

fastsætte studie og ordensregler. Foreningen undrer sig samtidig over, at private genstande kan tilbage-

holdes ud over det tidspunkt, hvor institutionens tilbud ophører.

Ministeriets bemærkninger:

Det er korrekt, at det er obligatorisk, at en institutions leder fastsætter studie- og ordensregler for insti-

tutionen. Ministeriet har præciseret dette i bestemmelsen.

Ministeriet finder, at det kan være hensigtsmæssigt, at institutionerne har mulighed for at fastsætte reg-

ler om, at tilbageholdelsen af private genstande, herunder mobiltelefoner, kan opretholdes ud over det

tidspunkt, hvor institutionens tilbud ophører. Som det fremgår af lovudkastets bemærkninger, forud-

sætter dette naturligvis, at tilbageholdelsen er praktisk eller pædagogisk begrundet, og at grundene er

tungtvejende. Et eksempel på en pædagogisk grund for at opretholde tilbageholdelsen kan være, at

denne handling vil være nødvendig for, at eleven oplever, at en tilsidesættelse af studie- og ordensreg-

lerne har konsekvenser for den pågældende.

Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) mener, at elevernes samfundsengagement bør anerkendes på lige fod

med sportslige aktiviteter. Det foreslås derfor, at elever årligt skal kunne få godskrevet ti dages fravær i

forbindelse med demokratifremmende arbejde. Derudover mener DUF, at fravær, som følge af delta-

gelse i debatter i forbindelse med skolevalg, skal kunne godskrives.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet finder, at det er positivt, at elever på de gymnasiale ungdomsuddannelser er interesserede og

engagerede i samfundsforhold og demokrati. Institutionerne er dog forpligtede til at registrere alt fravær

– uanset årsagen hertil. Ministeriet finder ikke, at det vil være hensigtsmæssigt at fastsætte præcise regler

for, hvorvidt de fraværseksempler, som DUF nævner, skal kunne godskrives eller ej. Det vil således

L 58 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

November 2016

være op til de enkelte institutioners ledere at beslutte, hvilken form for fravær der eventuelt vil kunne

godskrives.

Danske Handicaporganisationer anfører, at det vil være hensigtsmæssigt at finde en mere smidig løs-

ning for elever med højt fravær, som følge af handicap eller kronisk sygdom, end hvad de nuværende

regler giver mulighed for.

Ministeriets bemærkninger:

Institutionerne skal registrere ethvert fravær fra undervisningen – uanset årsag hertil. Eleven skal have

mulighed for at afgive bemærkninger til fraværet i registreringssystemet, sådan at institutionens leder

har mulighed for at inddrage sin viden om fraværets årsag, når han/hun skal vurdere, hvorvidt der skal

skrides ind over for den pågældendes fravær.

For elever med et handicap, har institutionens leder flere muligheder for at kunne tilrettelægge uddan-

nelsesforløbet på den mest hensigtsmæssige måde. Institutionens leder har blandt andet mulighed for at

udstrække den pågældendes uddannelsesforløb med et år. Derudover skal elever/kursister med et han-

dicap eller andre vanskeligheder, der kan sidestilles hermed, tilbydes specialundervisning eller anden

specialpædagogisk bistand.

Bemærkningerne giver ikke anledning til at ændre på bestemmelsen.

6. Gymnasial supplering

Gennerelle bemærkninger til genberegning af kvotienten

Danske Universiteter finder, at karakterer for gymnasiale suppleringskurser bør medregnes i karakter-

gennemsnittet, men påpeger, at det er vanskeligt at håndtere i praksis – især ved supplering ved betinget

optag. SDU finder det dog uhensigtsmæssigt, at en ansøger kan risikere at få sit eksamensresultat redu-

ceret.

Lederforeningen for VUC mener, at prøveresultater opnået ved GSK bør kunne føre til et højere ek-

samensresultat af hensyn til hf’ere uden overbygning, der er nødt til at supplere for at få adgang til en

universitetsbachelor.

For at undgå karakterspekulation anfører Aalborg Universitet, at reglen også bør gælde for Internatio-

nal Baccalaureate (IB).

Ministeriets bemærkninger:

Forslaget om, at karakterer fra suppleringsfag skal tælle med i gennemsnittet ved ansøgning om opta-

gelse på videregående uddannelse, således at gennemsnittet enten kan bevares eller sænkes, men ikke

forøges, er omfattet af aftale om styrkede gymnasiale uddannelser.

Det er korrekt som nævnt i flere af høringssvarene, at også andre initiativer forventes at begrænse be-

hovet for supplering, fx tilrettelæggelsen af de nye studieretninger. Uden medtællende karakterer ved

supplering vil der imidlertid ikke være en sammenhængende og ensartet incitamentsstruktur, og elever-

ne vil ikke entydigt blive tilskyndet til i videst muligt omfang at vælge adgangsgivende fag som et led i

deres gymnasiale uddannelse, herunder begrænse mulighed for karakterspekulation.

L 58 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

November 2016

Hvis forslaget åbnede for mulighed for, at det adgangsgivende karaktergennemsnit kunne forbedres ved

supplering, ville det kunne blive et incitament til unødig supplering.

Implementering af genberegningsreglen

Aalborg Universitet, Københavns Universitet, SDU og CBS angiver, at medregningen kan betyde, at de

mange betingede standbypladser og studiepladser kommer til at stå ubenyttede hen, fordi et genbereg-

net eksamensresultat kan resultere i, at ansøgeren alligevel ikke har den påkrævede adgangskvotient.

Københavns Universitet, Danske Professionshøjskoler, DTU og CBS påpeger desuden, at de nye reg-

ler, hvor gsk-karakteren

kun

skal medtælle, hvis den reducerer gennemsnittet, er komplicerede og fordy-

rende at håndtere og kan medføre en utilsigtet uigennemskuelighed. Danske Professionshøjskoler anbe-

faler på den baggrund, at forslaget genovervejes. DTU og SDU anbefaler, at man i stedet afventer ef-

fekterne af studieretningsjusteringerne i reformen.

SDU mener, det er afgørende, at optagelse.dk gøres autoritativ i forhold til eksamensbeviser, samt at

genberegningen kan foregå direkte i systemet.

Ministeriets bemærkninger:

For at undgå administrative ulemper ved indregning af suppleringskarakterer i karaktergennemsnittet i

forbindelse med ansøgning om optagelse til videregående uddannelse vil ministeriet varetage en it-

understøttelse i form af en videreudvikling af eksamensdatabasen og optagelse.dk. Herved bliver det

muligt at genberegne optagelseskvotienten automatisk, så karakterer fra supplering indregnes i optagel-

seskvotienten i de tilfælde, hvor de reducerer eksamensresultatet fra eksamensbeviset.

Beregningen af nyt gennemsnit forventes gennemført på følgende måde:



Der udstedes ikke et nyt eksamensbevis, men der beregnes en ny optagelseskvotient svarende til be-

regning af bonus for tidlig studiestart, og både det oprindelige eksamensbevis og prøvebevis/er ved-

lægges ansøgningen



De karakterer fra supplering, der indgår i genberegningen, skal være relateret til de specifikke ad-

gangskrav for den videregående uddannelse, der søges optagelse på. Der kan således være forskel på

en ansøgers adgangsgivende gennemsnit fra ansøgning til ansøgning.



I forbindelse med sommersupplering er det den optagende institution, der kontrollerer, om ansøger-

ne kan optages. Institutionen får digital adgang til genberegningen efter gennemført supplering.

Ændringer af eksamensdatabasen, optagelse.dk og de øvrige it-systemer, der skal benyttes til ordningen,

forventes at være klar til ibrugtagning fra 1. maj 2019. Dermed vil der samtidig være tid til varsling af de

ændrede vilkår.

Genberegningen af karaktergennemsnittet forudsætter, at samtlige karakterer, der indgår i genberegnin-

gen, indgår i eksamensdatabasen. Dette er ikke tilfældet for gymnasiale uddannelser aflagt i udlandet

eller for IB-uddannelsen, herunder IB-uddannelse gennemført ved en dansk uddannelsesinstitution.

L 58 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

November 2016

7. Økonomi

Implementering af en gymnasiereform i en tid med besparelser

Akademikerne, VUC Bestyrelsesforeningen, Danske Gymnasier, Dansk Magisterforening og Gymnasi-

ernes Bestyrelsesforening bemærker, at det er problematisk, at en stor gymnasiereform skal implemen-

teres samtidig med, at sektoren er pålagt årlige besparelser som følge af dels omprioriteringsbidraget og

finansieringsaftalen om eud-reformen.

VUC Bestyrelsesforeningen, Lederforeningen for VUC, Danske Gymnasier, Danske Gymnasieelevers

Sammenslutning, Erhvervsskolernes ElevOrganisation, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever

og Gymnasiernes Bestyrelsesforening bemærker endvidere, at det er uhensigtsmæssigt, at der ikke af-

sættes særskilte midler til implementering af gymnasiereformen.

Lederforeningen for VUC anfører i forlængelse heraf, at der bør afsættes midler til forsøgs- og udvik-

lingsarbejde for at understøtte implementeringen af reformen.

GL opfordrer endelig til, at den reformfølgegruppe, der er nedsat også har fokus på hvordan reformen

påvirker skolernes økonomi.

Ministeriets bemærkninger:

Der ikke er nogen modsætning mellem at prioritere uddannelse og effektivisere. Det er op til ledelserne

og underviserne på de gymnasiale uddannelser at implementere reformen med afsæt i de gældende

økonomiske rammer.

Gymnasiereformen kræver omstilling på skolerne og udvikling af den pædagogiske praksis. Det er den

enkelte skole, bestyrelse, ledelse og lærer, der skal realisere intentionerne i gymnasiereformen. I refor-

men er der afsat midler til en række kvalitetsunderstøttende initiativer, der blandt andet har til formål at

understøtte den lokale indsats, så skolerne kan nå reformens mål.

Med henblik på at alle skoler har den nødvendige viden og kapacitet til at gennemføre gymnasierefor-

men vil der blive gennemført kurser for skolerne inden for ”Skoleudvikling i praksis” og ”Faglig udvik-

ling i praksis”, og skolerne vil blive samlet i netværk, hvor de kan udveksle erfaringer.

Dertil kommer en styrkelse af det gymnasiale læringskonsulentkorps, som bistår skolerne i kvalitetsud-

viklingen på enkeltinstitutioner, herunder også skoler med særlige udfordringer. Læringskonsulenterne

vil frem til 2021 bidrage til, at støtte kvalitetsudviklingen på institutioner, som i særlig grad har vanske-

ligt ved at implementere reformen. Med ansvar for det faglige niveau indgår fagkonsulenterne i den

løbende sikring og udvikling af kvaliteten i fagene.

Betydningen af reforminitiativerne for skolernes økonomi vil være genstand for reformfølgegruppens

fokus.

Reformen har samlede mindreudgifter set over perioden 2016-2025

Danske Gymnasier, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Erhvervsskolernes ElevOrganisation og

Landssammenslutningen af Handelsskoleelever problematiserer, at finansieringen af reformen samlet

L 58 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

November 2016

set overstiger udgifterne henover perioden fra 2016-2025, og at reformen samlet set har negative øko-

nomiske konsekvenser for institutioner med almengymnasiale uddannelser.

Ministeriets bemærkninger:

Samlet set er økonomien i reformen i balance og ligevægten indtræffer i 2025,

jf. tabel 1 i lovudkastet.

Den

enkelte institutions økonomi afhænger af takstniveauet og aktiviteten.

De initiativer i reformen, som medfører justering af taksterne for de almene gymnasiale uddannelser, er

ændringen af opgørelsestidspunktet for det fleksible klasseloft, forøgelsen af antallet af prøver og den

øgede undervisningstid på den udvidede fagpakke på hf. Samlet set indebærer reformen, at taksterne pr.

elev på de almengymnasiale uddannelser er stort set uændret fuldt indfaset i 2020,

jf. tabel 3 i lovudkastet.

Udover takstændringerne indeholder gymnasiereformen en række initiativer, som medfører aktivitets-

ændringer for de almengymnasiale uddannelser. Disse er indførelsen af adgangskrav, begrænsning af

antal forsøg på optagelsesprøven samt ændringen af tælledagen på 1. semester. Samlet set forventes der

mindre aktivitet som følge af reformen på 86,4 mio. kr. fuldt indfaset i 2025, heraf udgør mindre aktivi-

tet på de gymnasiale suppleringskurser 69,7 mio. kr.,

jf. tabel 2 i lovudkastet.

Eventuel administrativ byrde for regionerne

Danske Regioner bemærker, at det er uklart hvilket betydning adgangskravene vil få for fordelingsop-

gaven, og at man vil vende tilbage med et DUT-krav, hvis fordelingsopgaven viser sig at kræve øgede

administrative udgifter.

Ministeriets bemærkninger:

Det er ministeriets vurdering, at reformen ikke vil medføre øgede administrative merudgifter for regio-

nerne.

Merudgifter på skolerne som følge af indførelsen af en ekstra prøve på stx, hhx og htx

Handelsskolernes Lærerforening anfører, at skolerne bør sikres fuld kompensation for de merudgifter

som følger af indførelsen af en ekstra prøve til eksamen

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet bemærker, at skolerne i aftalen om styrkede gymnasiale uddannelser fra 3. juni 2016, sikres

fuld kompensation for indførelsen af en ekstra prøve,

jf. hovedlovforslaget s. 75.

Kompensationen sikres

gennem en takstforhøjelse på undervisningstaxameteret på samlet 26 mio. kr. til stx, hhx og htx fra

2020 og frem.

Ændring af tælledagen for den tilskudsudløsende aktivitet og opgørelsestidspunktet for det

fleksible klasseloft

Handelsskolernes Lærerforening, Gymnasieskolernes Lærerforening, Danske Erhvervsskoler og -

Gymnasier samt Danske Gymnasier anfører, at der tages afstand fra ændringen af tælledagen for den

tilskudsudløsende aktivitet uden at skolerne kompenseres herfor.

Dertil anfører VUC Bestyrelsesforeningen og Gymnasieskolernes Lærerforening, at særligt hf påvirkes

af ændringen af tælledagen for den tilskudsudløsende aktivitet, da hf-eleverne har et større frafald end

L 58 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

November 2016

eleverne på de øvrige gymnasiale uddannelser. Hertil anfører Gymnasieskolernes Lærerforening bekym-

ring om de økonomiske konsekvenser for udkantsskoler samt skoler med mange frafaldstruede elever.

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier samt Danske Gymnasier anfører endvidere, at skolernes øko-

nomi vil blive belastet som følge af ændringen af opgørelsestidspunktet for det fleksible klasseloft og de

deraf følgende takstnedjusteringer.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet bemærker, at ændringen af tælledagen for den tilskudsudløsende aktivitet samt opgørelses-

tidspunktet for det fleksible klasseloft er en del af finansieringen af aftale af 3. juni 2016 om styrkede

gymnasiale uddannelser.

Ændringen af tælledagen betyder, at skolerne fremover ikke gives tilskud til elever, der falder fra i

grundforløbet. Ændringen af tælledagen påvirker ikke taksterne.

Når opgørelsestidspunktet for det fleksible klasseloft flyttes til efter grundforløbet er behovet for at

oprette ekstra klasser mindre. Derfor vil den takstforhøjelse, som gymnasierne fik i forbindelse med

indførelsen af klasseloftet, blive reduceret med en sjettedel.

Institutionerne vil forventeligt modtage færre midler som konsekvens af disse ændringer. Sker der en

bedre fastholdelse som led i initiativerne med det moderne hf, så vil økonomien ændre sig tilsvarende.

Ministeriet bemærker, at man kan med rimelighed have en forventning om, at der vil være et vist sam-

menfald mellem de elever, som fremadrettet ikke opfylder adgangskravet, og de elever, der i dag frafal-

der uddannelsen i løbet af de første tre måneder.

Dertil bemærker ministeriet, at det fremgår af hovedlovforslaget s. 75, at udviklingen i frafaldet vil blive

fulgt tæt.

Fremrykning af campusmidler

Campus Køge indstiller, at midlerne til campusdannelser fremrykkes med henblik på at nedbryde barri-

erer for, at campusser i Danmark opnår deres formål og potentiale.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet bemærker at der i perioden 2019-2024 er afsat 37,0 mio. kr. til campusdannelser og herefter

22,2 mio. kr. årligt varigt fra 2025 og frem. Indstillingen giver ikke anledning til at midlerne til under-

støttelse af campusdannelser fremrykkes.

En eventuel fremrykning af midlerne til campusdannelser kræver tilvejebringelse af ekstra finansiering

Det bemærkes endvidere, at der udarbejdes et samlet campusudspil, som skal indeholde konkrete for-

slag til, hvordan institutioner får bedre mulighed for at indgå i en campusdannelse,

jf. aftaletekst om Styr-

kede gymnasiale uddannelser fra 3. juni 2016 s. 10.

L 58 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

November 2016

Efteruddannelse

Danske Gymnasier anfører, at der bindes 400 mio. kr. over otte år til efteruddannelse af lærere, men at

disse midler ikke modsvarer de penge, der findes ved at rykke tælledage og opgørelsestidspunkt for det

fleksible klasseloft.

Dertil anfører VUC Bestyrelsesforeningen og Lederforeningen for VUC, at der bør tilføres ekstra mid-

ler til kompetenceudvikling af lærere og ledere i en overgangsperiode.

Ministeriets bemærkninger

Ministeriet bemærker, at der i aftale om styrkede gymnasiale uddannelser fra 3. juni 2013 er afsat 400

mio. kr. til et ekstraordinært kompetenceløft af lærere og ledelsesudvikling i perioden 2017-2024,

jf.

hovedlovforslaget s.76

Puljen er et midlertidigt løft af lærernes kompetencer i en otteårig periode. Puljen fordeles til skolerne

på baggrund af objektive kriterier, og der stilles krav om, at skolerne kan dokumentere den ekstra ind-

sats. Herved sikres det, at der bliver tale om en reel styrkelse af den nuværende indsats på den enkelte

skole.

Løftet fra puljen skal ses i sammenhæng med de ordnære efteruddannelsesaktiviteter på ca. 200 mio. kr.

årligt, der allerede afholdes på institutionerne i dag. Samlet set vil der i perioden 2017-2024 være priori-

teret 2 mia. kr. til at sikre, at alle lærere og ledere har den nødvendige viden og kapacitet til at gennem-

føre gymnasiereformen.

Gennemførelse af evalueringssamtaler uden kompensation

Handelsskolernes Lærerforening samt Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier anfører, at skolerne bør

sikres fuld kompensation for gennemførelse af evalueringssamtaler med alle elever i grundforløbet.

Ministeriets bemærkninger

Ministeriet bemærker, at lærernes tidsforbrug til afholdelsen af evalueringssamtalen i grundforløbet

prioriteres indenfor lærernes arbejdstid. Bemærkningen giver således ikke anledning til justering af lov-

forslaget

Oprettelse af valgfag og frivillig undervisning

Handelsskolernes lærerforening, Handelsgymnasiernes Matematiklærerforening samt Danske Erhvervs-

skoler og -Gymnasier anfører, at reglen om, at en skole skal oprette et valghold for 10 elever og der-

over, er ny på erhvervsskolerne og reglen vil medføre væsentlige merudgifter for skolerne.

Handelsskolernes Lærerforening samt Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier anfører endvidere, at

skolerne bør sikres fuld kompensation for regler om at skolerne skal tilbyde frivillig undervisning.

Danske Gymnasier anfører endvidere, at det er et uhensigtsmæssigt økonomisk aspekt af valgfagsbe-

stemmelser, at de fastholder en detailstyring, hvor skolerne pålægges at oprette valghold, hvis mindst 10

elever tilmelder sig.

L 58 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

November 2016

Dertil anfører De faglige foreninger i naturvidenskab og matematik, at mindre skoler bør pålægges at

oprette valgfag ved 7 tilmeldte.

Ministeriets bemærkninger

Ministeriet bemærker, at forpligtelsen til at oprette valgfag hvis mindst ti elever har tilmeldt sig, vil være

ny for uddannelserne til merkantil og teknisk studentereksamen. For uddannelsen til almen studenter-

eksamen vil bestemmelsen være en forenkling af de gældende reger, idet der i dag er pligt til at oprette

et udbudt valgfag, hvis syv elever på institutioner med færre end 400 elever har tilmeldt sig faget, og

hvis ti elever på institutioner med flere end 400 elever har tilmeldt sig faget

jf. hovedlovforslaget s 50.

Lige-

stillingen mellem uddannelserne på dette punkt er et led i at skabe mere ligeværdighed mellem de gym-

nasiale uddannelser.

Ministeriet bemærker endvidere, at det i dag alene er de almengymnasiale institutioner, der har en egent-

lig pligt til at tilbyde frivillig undervisning, mens det på de erhvervsgymnasiale institutioner alene er en

mulighed. Ændringen skal ses som et led i bestræbelserne på at skabe en øget ligestilling mellem uddan-

nelser og institutioner.

Ministeriet vurderer ikke at oprettelsen af valgfag og forpligtelsen til at udbyde frivillig undervisning

medfører væsentlige undervisningsrelaterede merudgiver pr. elev og omkostningerne herved er således

indeholdt i det nuværende undervisningstaxameter.

Undersøgelse af ressourceforbruget på prøver og eksamen

Lederforeningen for VUC anbefaler, at der foretages en gennemgribende gennemgang af hele prøve-

og eksamensområdet, herunder at der ses på ressourcebruget, der medgår til afholdelse af prøver og

eksamener.

Ministeriets bemærkninger

Ministeriet bemærker, at ministeriet i 2015 offentliggjorde en omkostnings- og effektiviseringsanalyse af

de almene gymnasier, VUC og erhvervsskoler. Analysen er udarbejdet af QVARTZ og indeholder bl.a.

en gennemgribende gennemgang af prøve- og eksamensområdet.

Kostgymnasier på erhvervsskolerne

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, fremfører at de ønsker, at erhvervsskolerne får mulighed for at

oprette kostgymnasier.

Ministeriets bemærkninger

De erhvervsgymnasiale uddannelser, dvs. htx- og hhx-uddannelserne udbydes normalt af institutioner

for erhvervsrettet uddannelse. Htx- og hhx-elever vil kunne optages på disse institutioners kostafdelin-

ger, hvis pladsforholdene tillader det og mod betaling af kost og logi efter institutionens bestemmelse i

henhold til reglerne om indtægtsdækket virksomhed. Dette følger af bekendtgørelse nr. 290 af 1. april

2009 om optagelse på kostafdelinger og om betaling for kost og logi ved institutioner for erhvervsrettet

uddannelse.

Ministeriet bemærker, at for at sikre alle kommende gymnasielever så vidt muligt har reel adgang til de

forskellige typer gymnasiale uddannelser, skal der foretages en analyse af den geografiske fordeling af de

L 58 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

November 2016

nuværende gymnasiale udbud. Det primære formål med analysen er at afdække de områder i landet,

hvor der måtte mangle et erhvervsgymnasialt udbudssted (htx). Det er målet, at især elever til htx ikke

opgiver at søge uddannelsen på grund af geografiske barrierer.

I områder, hvor det sandsynligøres, at der mangler et erhvervsgymnasialt udbud, kan skolesamarbejder

og udlagt undervisning være en vej til at få oprettet nye udbudssteder. Egentlige nye udbudssteder kan

også komme på tale. Der tilstræbes fleksible, lokale løsninger for uddannelsesudbud, hvor institutions-

strukturen i området udnyttes bedst muligt. Det gælder både samarbejder mellem fx handels- og tekni-

ske skoler og mellem erhvervsskoler og almene gymnasier,

jf. aftaletekst om styrkede gymnasiale uddannelser s.

10.

Finansiering af overbygningen til hf-eksamen

Lederforeningen for VUC bemærker, at det ikke fremgår eksplicit af lovforslaget, hvordan overbygnin-

gen på en hf-eksamen eller en højere forberedelseseksamen, jf. § 41, stk. 4 skal finansieres.

Ministeriets bemærkninger

Ministeriet bemærker, at overbygningen til en hf-eksamen eller en højere forberedelseseksamen finan-

sieres med hf-enkelfagstaxameteret.

8. Implementering

Bjerringbro Gymnasium efterspørger mulighed for fleksibilitet og trinvis igangsætning af reformen via

overgangsordninger på små gymnasier, så lokale styrkepositioner ikke rives ned.

Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) henstiller til, at den reformfølgegruppe, der nedsættes sætter

fokus på udviklingen i efteruddannelsesindsatsen på skolerne samt at lærerne inddrages i implemente-

ringsprocessen.

Ministeriets bemærkninger:

I forhold til muligheden for at bevare og udvikle lokale styrkepositioner bemærkes det, at institutioner-

ne fremadrettet i højere grad kan tilbyde eleverne specifikke fag via udbuddet af valgfag samt i øvrigt

opretholde eller udvikle uddannelsesaktiviteter, eksempelvis talentindsatser, som kan understøtte sko-

lens særlige indsatsområder. Desuden kan institutionerne benytte sig af muligheden for at ansøge om

godkendelse af en lokal studieretning. Ministeriet kan således ikke genkende, at reformen skulle betyde,

at lokale styrkepositioner rives ned og ser ikke anledning til særlige overgangsordninger for små gymna-

sier.

I den politiske aftale, der danner grundlag for lovudkastet, indgår det, at der skal etableres en følge-

gruppe til reformen. Ministeriet har indbudt interessenter fra sektoren til deltagelse i en sådan følge-

gruppe, hvor spørgsmål af relevans for reformens implementering kan drøftes.

9. Tilsyn og klageadgang

Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) foreslår, at det fortsat stadfæstes, at ministeriet fører tilsyn,

herunder at ministeriet kan foretage skolebesøg og indhente de for tilsynet nødvendige oplysninger.

L 58 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

November 2016

Ministeriets bemærkninger:

Det fremgår af lovudkastets § 70, stk. 1, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling har det

overordnede ansvar for og fører tilsyn med undervisning, prøver og eksamen i henhold til lov om de

gymnasiale uddannelser.

I forhold til ministerens mulighed for at indhente alle nødvendige oplysninger fra institutionerne og

foranstalte besøg på institutionerne med henblik på gennemførelse af tilsyn, er det ministeriets vurde-

ring, at der findes fornøden hjemmel til disse tiltag i henholdsvis lov om institutioner for almengymna-

siale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 750 af 21. juni 2016, lov

om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 749 af 21. juni 2016 og lov om

private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser), jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 891 af 29. juni 2016., hvorfor det ikke har været nødvendigt at indarbejde dette i den

nye fælles uddannelseslov.

Bemærkningen giver således ikke anledning til at ændre i lovforslaget. Ministeriet finder på baggrund af

GL’s bemærkning, at det vil være hensigtsmæssigt at præcisere, at ministeriet kan foranstalte besøg på

institutionerne i forbindelse med gennemførelse af tilsyn, hvorfor dette vil blive at indarbejde i de tre

ovennævnte institutionslove.

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Besty-

relserne ønsker, at bestemmelsen om, at ministeren kan beslutte, at afgørelser truffet af ministeriets

styrelser ikke kan indbringes for departementet udgår.

Ministeriets bemærkninger:

Med forslaget etableres der hjemmel til, i de tilfælde hvor ministeren for børn, undervisning og ligestil-

ling har henlagt en opgave til en styrelse under ministerens instruktion, at afskære klageadgang fra sty-

relse til departement. Bestemmelsen foreslås indsat af formelle grunde og vedrører alene den interne

organisering og fordeling af opgaver på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings område,

hvor behandling af omhandlede klagesager er henlagt til en styrelse under Ministeriet for Børn, Under-

visning og Ligestilling med henblik på effektiv og hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne. Bestem-

melsen ændrer ikke ved eksisterende klageadgange fra institutionen til ministeriet.

Bemærkningen giver derfor ikke anledning til at justere bestemmelserne.

10. Institutionens leders pædagogiske opgaver og ansvar

Gymnasiernes Bestyrelsesforening (gbf) anbefaler, at det indskrives i lovudkastet, at rektor er skolens

daglige leder og leder og fordeler det pædagogiske arbejde mellem skolens ansatte.

Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) foreslår det indskrevet i § 59, at lederen skal fastholde elever i

uddannelse og sikre et sundt læringsmiljø samt indgå i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvej-

ledning.

Danmarks Vejlederforening ønsker, at Studievalg indskrives i § 59.

L 58 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

November 2016

Ungdommens Vejlederforening ønsker, at det i § 59 tilføjes, at institutionen yder gennemførelsesvej-

ledning og fastholdelsesarbejde til eleverne, samt at ministeren kan fastsætte regler herom.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet vurderer, at det af Gymnasiernes Bestyrelsesforening anførte om rektor allerede følger af §

58 og de institutionelle love. Lovudkastets § 59 er i store træk en videreførelse af gældende regler. Mini-

steriets finder derfor ikke anledning til at justere lovudkastet ud over, at det i § 59, stk. 1, vil blive tilfø-

jet, at institutionen evt. også skal samarbejde med Studievalg.

11. Øvrige ændringer

Ministeriets bemærkninger:

Der er foretaget en række ændringer af sproglig og lovteknisk karakter i lovforslaget, der er fundet hen-

sigtsmæssige på baggrund af høringen og ministeriets interne kvalitetssikring.

12. Forskellige bemærkninger

DGS, Erhvervsskolernes ElevOrganisation og Landssammenslutningen af Handelsskoleelever beklager,

at bioteknologi A i htx fremover kun giver kompetence tilsvarende biologi B og ikke kemi B.

Ministeriets bemærkninger:

Kemi B er obligatorisk for alle elever på uddannelsen til teknisk studentereksamen. De har derfor ikke

behov for, at bioteknologi A ækvivalerer kemi B i forhold til optagelse på de videregående uddannelser.

Ved at lade dele af det kemifaglige stof udgå af bioteknologi A bliver der plads til andre fagområder,

som bl.a. gør, at bioteknologi A fremover vil kunne udbydes som overbygning på biologi C eller B. Et

biologisk orienteret A-niveau, som passer til uddannelsen til teknisk studentereksamens profil, har været

efterspurgt af sektoren i en årrække, og lovudkastet imødekommer dette behov.

Team Danmark noterer med tilfredshed, at reformen sikrer mulighed for etårig forlængelse af uddan-

nelsen på alle fire gymnasiale uddannelser samt øgede muligheder for at etablere hele klasser via sam-

læsningsmuligheder. Også Danske Professionshøjskoler bakker meget op om, at det fortsat vil være

muligt at udstrække gymnasiale uddannelsesforløb ud over et ekstra år i helt særlige tilfælde. Man anbe-

faler dog brugen af ordet ”læringsvanskeligheder” som kriterium i bestemmelsen.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet har præciseret, at bestemmelsen i § 61, stk. 2 både omfatter elever og kursister med nedsat

funktionsevne (handicap) og indlæringsvanskeligheder.

Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) opfordrer til at indarbejde kodeks for ungdomsorganisationers ad-

gang til ungdomsuddannelserne i lovteksten.

Ministeriets bemærkninger:

Forslaget falder uden for rammerne af aftalen om styrkede gymnasiale uddannelser.

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Besty-

relserne ønsker, at skoler uden ansøgning kan beslutte at udbyde hele uddannelsen eller dele af den på

et af de fremmedsprog, der indgår i uddannelsen.

L 58 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

November 2016

Ministeriets bemærkninger:

Undervisningssproget i de gymnasiale uddannelser er som altovervejende udgangspunkt dansk, og så-

dan vil det fortsat være. Der er i dag på bekendtgørelsesniveau fastsat regler om, at der i et vist mindre

omfang kan undervises på relevante fremmedsprog. Den nærmere afgrænsning af denne adgang vil

afhænge af bekendtgørelsesudmøntningen.

Danmarks Privatskoleforening ønsker specifik mulighed for udbud af internationale afdelinger ud fra

andre standarder end IB.

Ministeriets bemærkninger:

Forslaget falder uden for rammerne af aftalen om styrkede gymnasiale uddannelser.