L 58 Forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.

Af: Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby (V)

Udvalg: Undervisningsudvalget

Samling: 2016-17

Status: Stadfæstet

1. behandling den 15-11-2016

Hele debatten
Overblik over alle taler
Ordfører- og ministertaler

Del

Jeg accepterer Folketingets vilkår for deling

1. Folketinget tilbyder brugerne af ft.dk at dele tv-produktioner produceret af Folketinget.

2. Tv-produktioner fra Folketinget må anvendes uden at blive ændret eller bearbejdet. Endvidere må der ikke bygges videre på Folketingets tv-produktioner. Ophavsmanden (eks. politikere og øvrige talere) har eneret til at udgive samlinger af sine egne indlæg jf. den danske ophavsretslovs § 26

Du kan se alle vilkår her

3. Folketinget tilbyder brugerne at dele Folketingets tv-produktioner via embed-kode, der kopieres fra hjemmesiden.

4. Det er ikke tilladt at ændre i den kopierede embed-kode.

Luk redigering

Start her

Slut her

Varighed 00:26:13

Redigere Klip Godkend

Godkend

Del på Twitter

Del på Facebook

Kopiér link

Kopiér embed

Send til en ven

james

Afbryd Send

Se video af alle taler

Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 58:

Forslag til lov om de gymnasiale uddannelser.

Af ministeren for børn, undervisning og ligestilling (Ellen Trane Nørby).

(Fremsættelse 09.11.2016).

Sammen med dette punkt foretages:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 59:

Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love. (Indførelse af folkeskolens afgangseksamen, adgangskrav til erhvervsuddannelserne samt ændringer som følge af lovgivning om de gymnasiale uddannelsers indhold m.v.).

Af ministeren for børn, undervisning og ligestilling (Ellen Trane Nørby).

(Fremsættelse 09.11.2016).

Forhandlingen er åbnet, og det er først fru Annette Lind, Socialdemokratiet. Værsgo.

Det danske uddannelsessystem skal mindske sociale forskelle og øge den sociale mobilitet og gøre alle unge uanset baggrund i stand til at forfølge deres drømme. Det er hjerteblod for os Socialdemokrater og den røde tråd, vi har holdt fast i under forhandlingerne om en gymnasiereform. Det er lykkedes os at lande en bred aftale, det tog godt nok lang tid, og forhandlingerne viste også, at der var tydelige ideologiske forskelle. I den forbindelse vil jeg gerne takke SF og De Radikale for det meget tætte parløb og for sammen med os at stå fast på, at målet med en reform skulle være at åbne døre i stedet for at lukke dem. I samme forbindelse vil jeg også gerne takke ministeren for at være lydhør og loyal over for de ting, vi drøfter.

Fremtidens gymnasiale uddannelser skal ligesom i dag give eleverne de nødvendige faglige forudsætninger for at kunne læse videre, ligesom de skal give eleverne en almen dannelse, der former dem som mennesker og samfundsborgere. I den fælles formålsparagraf for alle de gymnasiale uddannelser slår vi fast, at en studenterhue er akkurat lige meget værd, uanset om man har gået på det almene gymnasium, hhx eller htx eller hf. Vi holder fast i de grundlæggende værdier for uddannelserne. Vi værner om vigtigheden af almendannelse og holder fast i, at tværfaglighed, samspil mellem fagene og samarbejde er helt afgørende for at klæde eleverne på til den virkelighed, der venter. Samtidig har vi fokus på at skabe mere moderne og fagligt fokuserede uddannelser. Undervisningen skal være mere anvendelsesorienteret og virkelighedsnær, og prøveformerne skal udvikles og passe til den tid, vi lever i, ligesom vi skal sætte turbo på digitalisering.

De gymnasiale uddannelser får med reformen et nødvendigt fagligt løft. Vi styrker undervisningen i kernefag som matematik, og vi skaber nogle mere målrettede uddannelser med klare faglige profiler. Det gør vi for at gøre det lettere for de unge at vælge og gennemføre en videregående uddannelse. Færre studieretninger skal gøre valget mere overskueligt for den enkelte elev og sikre, at færre ender med en eksamen, der ikke giver dem adgang til den uddannelse, de ønsker efterfølgende. Samtidig skaber vi rammer for et kortere og bedre grundforløb, der skal give eleverne en bedre fornemmelse for, i hvilken retning de skal, og som giver mulighed for at skifte undervejs, også til en erhvervsuddannelse.

Hf er den ungdomsuddannelse, der skaber flest mønsterbrydere. Det er her, at en stor gruppe unge fra hjem uden klaver og lange uddannelsestraditioner får muligheden for at tage en studentereksamen og læse videre, mange på en professionsbachelor og nogle på universitetet. For Socialdemokratiet var det fuldstændig afgørende at holde fast i hf, som vi kender det – et hf, der er en mønsterbryderuddannelse, hvor unge folk, der ikke er gået den lige vej gennem uddannelsessystemet, får en chance og efterfølgende kan vælge den uddannelse, de ønsker. Derfor er vi også både glade og stolte over, at det lykkedes ikke bare at bevare hf, men også at styrke og fremtidssikre det.

Hf skal fortsat være en åben uddannelse for alle, der kan og vil, og hf skal fortsat give adgang til alle videregående uddannelser, også universitetet. Selv om vi er glade for den aftale, vi har indgået for hf, er der også elementer, vi kan være bekymret for, og det er noget, som vi vil følge meget nøje. Der bliver med den nye lov åbnet for et optag direkte fra 9. klasse til hf. Det er ikke et forslag, der er groet i vores baghave, og det er vigtigt at understrege, at det skal høre mere til undtagelsen end til reglen, at man søger direkte fra 9. klasse til hf. Vi ønsker ikke med loven, at unge skal begynde at vælge hf i stedet for en erhvervsuddannelse. Vi skal holde fast i målsætningen om, at flere skal vælge en eud direkte fra folkeskolen. Vi i Socialdemokratiet synes, at 10. klasse eller tid uden for uddannelsessystemet fortsat skal være den primære adgang til hf, og vi vil følge udviklingen tæt for at sikre os, at de nye muligheder ikke får utilsigtede konsekvenser.

L 58 og L 59 dækker over en meget omfattende og ambitiøs reform af de gymnasiale uddannelser, der får stor betydning for vores samlede uddannelsessystem. Reformen skal ses i sammenhæng med de store forandringer, vi de seneste år har gennemført i både folkeskolen og på erhvervsuddannelserne. Målet med alle tiltag har for os i Socialdemokratiet været det samme, nemlig at gøre alle børn og unge så dygtige som muligt uanset deres baggrund og forudsætninger. En god uddannelse er det bedste, vi kan give vores børn og unge for at gøre dem i stand til at klare sig godt og så godt som muligt, så de kan gribe de muligheder, der venter, og håndtere de udfordringer, de møder på deres vej. Det har været vores røde tråd igennem hele forhandlingsforløbet, nemlig at gøre de unge i stand til at tage en uddannelse, at åbne døre i stedet for at lukke dem, og det vil vi holde stædigt fast i at følge op på, når reformen skal blive til virkelighed. På baggrund af dette støtter Socialdemokratiet L 58 og 59 om styrkede gymnasiale uddannelser.

Til sidst vil jeg bare knytte et par ord til økonomien og bemærke, at vi på trods af vores opbakning til den samlede reform og de fremsatte lovforslag er bekymrede over regeringens besparelser på uddannelsesområdet. Der skal ifølge regeringen de næste år spares store beløb, og det stemmer dårligt overens med de reformer, vi nu skal til at forme ude i virkeligheden. Fagligheden og kvaliteten skal styrkes på ikke bare de gymnasiale uddannelser, men også på erhvervsskolerne. Vi er ikke enige i regeringens prioriteter, og vi er bekymrede for, hvordan det vil påvirke implementeringen og ambitionerne for ungdomsuddannelserne.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og den næste ordfører er fru Marie Krarup, Dansk Folkeparti.

Det er en historisk dag for gymnasiet i dag, hvor vi førstebehandler lovforslaget om gymnasier. Det er også en historisk dag for hf, som reformeres grundlæggende med dette lovforslag. I dag får vi rettet op på de fejl, der blev begået i 2003, da gymnasiereformen blev vedtaget. Jeg er derfor stolt over at have været med i den proces, der har ført frem til denne lov.

Når denne lov er implementeret i gymnasiet, vi vil have et bedre gymnasium med undervisning på et højere niveau. Vi vil simpelt hen få dygtigere studenter i fremtiden. Vi har nemlig gjort gymnasiet meget bedre på en lang række områder. Så lang er rækken, at jeg ikke kan nævne det hele, men blot vil fremhæve, at det tværfaglige fag AT gudskelov er blevet afskaffet, at der er indført adgangskrav til gymnasiet, at antallet af studieretninger er reduceret, at almendannelsen er styrket, og at vigtige kulturfag som religion, historie og oldtidskundskab er fastholdt som selvstændige fag. Med hensyn til hf er der ikke tale om at rette op på fortidens fejl, nej, der er tale om at ændre hf grundlæggende, så uddannelsen bliver mere rettet imod professionsbacheloruddannelserne. Samtidig bevares det klassiske hf som enkeltfagsmulighed på VUC.

Denne reform af gymnasiet og hf vil samlet set styrke ungdomsuddannelserne og stille mere konkrete krav til de unge mennesker, som nu kan fordele sig bedre efter evner og interesser. For det er selvfølgelig ikke alle, der skal i gymnasiet; det er der ingen grund til. Det er hverken godt for de unge eller for gymnasiet. Hf er i sin nye udgave blevet et gedigent alternativ til gymnasiet for dem, som ikke er sikre på, at de vil på universitetet. Vi kan med denne lovgivning være stolte af vores indsats, og det er vi i Dansk Folkeparti. Vi glæder os til, at loven er fuldt implementeret ude på skolerne til gavn for de danske børn og unge og dermed til gavn for Danmark. I Dansk Folkeparti støtter vi lovforslaget, som vi har ventet utålmodigt på i 13 år, og som vi har skubbet på for at få på bordet i lige så lang tid. Tak for ordet.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Carolina Magdalene Maier, Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Jeg har et meget kort spørgsmål. Ordføreren sagde, at en af fordelene ved lovforslaget er, at almendannelsen styrkes. Vil ordføreren ikke være sød at sætte nogle ord på, hvad det lige præcis er i det her lovforslag, som ifølge ordføreren gør, at almendannelsen bliver styrket?

Ordføreren.

Det er, at undervisningen i de enkelte fag har mulighed for at komme op på et højere niveau. Jeg vil tro, at jeg er uenig med spørgeren om, hvad almendannelse er. Almendannelse er en bred viden i de forskellige videnskabsfag. Det vil sige, at det er viden inden for humaniora, naturvidenskab og samfundsvidenskab, og den bliver styrket i gymnasiet i sin nye facon.

Fru Carolina Magdalene Maier.

Tak for svaret. Så vil jeg bare bekræfte ordføreren i, at vi helt klart har forskellige syn på almendannelsen, men tak for svaret.

Vil ordføreren sige mere?

Jamen det var så lidt. Hvis der er andet, svarer jeg også gerne på det, men det er faktisk meget vigtigt at have fokus på, at det er det faglige niveau, det er den faglige viden, der udgør grundstammen i almendannelse. Det er ikke adfærdsindlæring i bestemte holdninger eller bestemte væremåder. Det er viden, det er oplysningstanken, der ligger bag ideen om almendannelse i vores forståelse.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Anni Matthiesen, Venstre.

Tak for det, formand. Danmark har både nu, men også i fremtiden brug for unge mennesker, som både kan og vil være med til at udvikle vores samfund. Det at uddanne sig er nøglen til, at vi får både aktive, dygtige og ansvarlige borgere, og at vi sikrer, at arbejdsmarkedet får dygtige medarbejdere.

Samfundet ændrer sig hele tiden, og det går meget stærkt, og vore uddannelser skal følge med og tilpasses. Derfor har vi som politikere jo også en forpligtelse til at tilpasse vore uddannelser, og derfor glæder det mig også rigtig meget, at vi i dag førstebehandler både L 58 og L 59, som begge er udmøntning af den gymnasiereform, som et bredt udsnit af partierne her i Folketinget efter rigtig, rigtig mange forhandlingsmøder blev enige om lige før sommerferien i år. Venstre støtter selvfølgelig begge lovforslag.

Med ændringen samler vi så nu de gymnasiale uddannelser i én lov. Uddannelserne får én fælles formålsbestemmelse, og man sikrer et større ligeværd mellem gymnasiale uddannelser. Det er vigtigt at understrege, at de gymnasiale uddannelser alle har til formål at være studieforberedende til videregående uddannelse.

Et af hovedformålene med gymnasiereformen er at tone de gymnasiale uddannelser til de forskellige videregående uddannelser. Det er gjort ved også at målrette hf-uddannelsen mod bl.a. professionsbacheloruddannelserne, og stx, hhx og htx mod universitetsuddannelserne. Vi indfører med reformen et nyt og mere moderne hf-forløb, hvor de unge får mere fleksibilitet og mulighed for også at målrette deres hf mod videre uddannelse på f.eks. pædagogseminarier eller for den sags skyld erhvervsakademier. Gymnasiereformen har til formål at løfte kvaliteten på alle de gymnasiale uddannelser.

Med reformen har vi bl.a. besluttet, at naturvidenskab og matematik skal styrkes. Det skal ske både for at understøtte, at flere elever får interesse for fagene, og for at sikre, at alle elever i stx får en bred naturvidenskabelig dannelse og en grundlæggende naturfaglig viden. De unge med sproglige færdigheder skal også have gode muligheder, og vi har derfor med reformen indført gode muligheder for, at de unge kan vælge sprogfag.

Et af de afgørende elementer i kvalitetsløftet er, at vi skærer ned på antallet af studieretninger. Nu er der omkring 300 studieretninger, og her har vi kort sagt foretaget en hovedrengøring, så det nu bliver mere overskueligt for de unge at vælge retning. Vi skærer med den nye reform kraftigt ned på antallet af retninger og sikrer, at flere unge får en gymnasial uddannelse, der giver dem den bedste mulighed også fremover. Det har været afgørende for os i Venstre, at flere unge også kommer til at kunne vælge den rette og rigtige vej i første forsøg.

Derfor stiller vi med den nye reform også større krav til de unge. Alt for mange unge har desværre taget en gymnasial uddannelse uden helt efterfølgende måske at gøre brug af den. Vi indfører derfor nu et karakterkrav, og vi stiller dermed krav til de unge, der vælger gymnasiet. Vi har en forpligtelse til at sikre, at flere unge oplever deres ungdomsuddannelse som en succes. I dag falder hver anden elev med svage faglige forudsætninger fra undervejs, og det er et nederlag for de unge, som jeg mener bør kunne undgås.

Vi løfter altså kvaliteten i de gymnasiale uddannelser med den nye og endnu stærkere reform. Dette er jeg sikker på kommer både de unge, men så sandelig også samfundet til gavn. Jeg glæder mig rigtig meget til at følge implementeringen af reformen og det kvalitetsløft, vi nu har sikret for gymnasierne. Venstre stemmer for begge lovforslag.

Tak til Venstres ordfører. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Jakob Sølvhøj, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Med de foreliggende lovforslag er vi langt om længe fremme ved en udmøntning af den aftale, der blev indgået om gymnasieuddannelserne for næsten et halvt år siden. Det har været en langstrakt lovproces, ligesom det var et meget langstrakt forhandlingsforløb, men jeg må indledningsvis sige, at vi i Enhedslisten ikke mener, at det resultat, der er opnået med aftalen, står mål med anstrengelserne.

Der er for mig at se rigtig mange problemer med den foreslåede omlægning af uddannelserne, og jeg mener sagt lige ud, at vi faktisk havde været bedre tjent med at undvære en gymnasiereform på denne side af et valg, ikke mindst i betragtning af at den reform, som nu skal implementeres, skal implementeres i en periode, hvor der gennemføres meget store besparelser på gymnasieområdet, og jeg vil sige, at det at ledsage en stor uddannelsesreform med en massiv nedlæggelse af lærerstillinger simpelt hen er et meget vanskeligt projekt.

Jeg deltog jo på Enhedslistens vegne i det meste af forhandlingsforløbet, og jeg vil gerne sige, at vi gik ind i forhandlingerne i foråret med en forhåbning om, at det, på trods af at der jo var helt åbenlyse uenigheder mellem partierne, faktisk havde været muligt at opnå en bred aftale, hvor vi udskød hele spørgsmålet om karakterkravene, fordi det jo var helt oplagt, at der ville vi ikke kunne opnå enighed, men til gengæld fandt sammen om løsninger på en række af de udfordringer, som vi vitterlig står over for på gymnasieområdet. Sådan gik det som bekendt ikke.

Jeg synes, at det er utrolig beklageligt, at vi nu står med et lovforslag, som ikke bare hæver kravene, så det bliver vanskeligere for mange unge at blive optaget på gymnasieuddannelserne, men at vi også med det karakterkrav, der er blevet skruet sammen, bidrager til at øge skellet mellem ungdomsuddannelserne. Med den markante forskel, som nu indføres på adgangskravene til henholdsvis de gymnasiale og de erhvervsfaglige uddannelser, er det vores bekymring, at der vil ske en yderligere devaluering af erhvervsuddannelserne. Jeg er opmærksom på, at det næppe er hensigten hos nogen, og det skal jeg ikke beskylde nogen for.

Det fremstår også paradoksalt, fordi det jo helt åbenlyst har været regeringens udgangspunkt, at man – vel at mærke ved at bygge en karaktermur op om de gymnasiale uddannelser – kunne få flere unge til at søge ind på erhvervsuddannelserne. Jeg tror, at den strategi vil vise sig at være fejlslagen, og jeg synes, at det er så meget desto mere beklageligt, at man har gennemført denne karakterstrategi, fordi den også får ganske store og efter vores opfattelse negative konsekvenser for folkeskolen.

De øgede karakterer vil bidrage til et øget karakterræs i folkeskolen. De nye regler for uddannelsesparathedsvurdering vil i høj grad fremstå som uoverskuelige for elever og forældre, må man da gå ud fra, når man læser høringssvarene, og det vil stille meget store krav til en UU-vejledning, som i forvejen er massivt presset. Den arbejder i øjeblikket med langt færre ressourcer end det, den burde have i forhold til de relativt mange unge, som skal have individuel vejledning.

Det er samtidig, synes jeg, stærkt beklageligt, at man med ændringen bringer elever i folkeskolen i den situation, at de kan betragtes som ikke at have bestået folkeskolen. Det er, som børne- og kulturcheferne bemærker i deres høringssvar, et afgørende brud med hele den danske skoletradition. Så vidt om optagekravene.

Reformen indeholder efter Enhedslistens opfattelse også en række yderligere problemer. Indskrænkningen i antallet af studieretninger er efter vores opfattelse alt for kraftig, og den helt konkrete udformning af fagrækken i studieretningerne betyder, at både de kreative fag, med undtagelse af musik, og begyndersprogfagene vil blive ganske hårdt ramt. I den store del af forhandlingsforløbet, hvor jeg selv havde fornøjelsen af at deltage, blev det igen og igen fra ministeren understreget, at der ganske vist skete en betydelig indskrænkning i antallet af studieretninger, men at der ville blive åbent for dispensationsmuligheder. Når vi nu ser den konkrete lovudformning, kan vi se, at det bliver meget snævre rammer, der bliver for dispensationer, hvad der også ligger rigtig mange bemærkninger om i høringssvarene.

Vi synes ikke, at det er fornuftigt, at man gør matematik på B-niveau obligatorisk for det store flertal af gymnasieeleverne. Vi bryder os ikke om, at prøvekaraktererne på grundforløbet nu skal tælle med i det samlede eksamensresultat. Vi synes, at det er en urimelig konstruktion, at GSK-karaktererne fremover kun kan tælle med i karaktergennemsnittet, hvis de trækker snittet ned, og vi er heller ikke tilfredse med en række af de ændringer, der gennemføres på hf. Det gælder ikke mindst begrænsningerne af hf'ernes adgang til de lange videregående uddannelser, og det gælder de nye muligheder, der er for optag på hf direkte fra 9. klasse.

Til det sidste vil jeg sige, at jeg synes, at det er rigtig ærgerligt, fordi vi faktisk fra Enhedslistens side er grundlæggende positive over for det, der ligger i forslaget om indførelse af fagpakker. Vi synes, at det forslag, der ligger om indførelse af projekt- og praktikforløb, er udmærket, men når det kombineres med, at elever fremover kan komme ind på hf direkte fra folkeskolens 9. klasse, så deler vi den bekymring, som ikke mindst repræsentanterne fra erhvervsskolerne giver udtryk for, nemlig at det her ligesom karakterkravet vil være med til at trække unge væk fra erhvervsuddannelserne. Man kan sige, at det jo er dobbelt hensyn. Vi skal først og fremmest sørge for en god hf, og der synes vi som sagt at der ligger fornuftige elementer, men kombinationen med den direkte adgang fra 9. klasse tror vi kan få en rigtig uheldig konsekvens.

Alt i alt står vi over for en uhyre problemfyldt reform. Jeg tror, at der meget hurtigt vil vise sig et behov for, at den må ændres igen, og som jeg antager, det er fremgået, kan Enhedslisten ikke støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra fru Anni Matthiesen, Venstre.

Jeg syntes lige, jeg ville benytte muligheden for at kunne stille et spørgsmål til Enhedslistens ordfører her i salen i dag. Det overrasker jo naturligvis ikke mig, at Enhedslisten er så lodret imod karakterer – det tror jeg også at de fleste af partierne fandt ud undervejs i forhandlingerne. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at bede Enhedslisten ordfører om bare at komme med et enkelt eksempel på, hvornår karakterer faktisk gør stor gavn.

Ordføreren.

Altså, det er fuldstændig rigtigt, at vi ikke er karakterbegejstrede. Der ligger rapporter, som bl.a. Danske Gymnasieelevers Sammenslutning har fået lavet, der viser, hvordan det, at der er et stadig større karakterræs, stresser eleverne, så mange kommer i den situation, at de oplever, at de ikke tør række hånden op osv.

Jeg er da enig i, at der er behov for, at eleverne får en tilbagemelding på, hvor de står. Jeg tror, at det i meget, meget høj grad kunne løses med formative evalueringer. Vi har jo ikke i forbindelse med de her forhandlinger foreslået, at der ikke skulle være karakterer, men vi har ment, at der skulle lægges langt større vægt på formative evalueringer, og så har vi ment, at der med det konkrete forslag blev lagt et alt for højt niveau for optaget på gymnasierne. Vi mener, som det forhåbentlig fremgik af min ordførertale, at det skævvrider hele optaget i forhold til erhvervsuddannelserne.

Fru Anni Matthiesen.

Noget, som vi alle sammen godt ved, er jo, at der de seneste år har været rigtig mange unge mennesker, som måske bl.a. har valgt gymnasievejen, fordi det på en eller anden måde har været en trend. Det betyder jo også, at vi har set, at rigtig mange desværre er faldet fra undervejs. Kan Enhedslistens ordfører ikke netop af den grund se, at det er en rigtig god idé at stille krav på forhånd, frem for at rigtig mange unge mennesker måske først oplever, når de er i gang, at de faktisk ikke kan leve op til de krav, der bliver stillet til dem?

Ordføreren.

Altså, jeg vil sige det sådan: Vi synes generelt, det er noget skidt, hvis unge forhåbningsfuldt begynder på en uddannelse, som de så har vanskeligt ved at gennemføre, eller som de i virkeligheden ikke burde være begyndt på, fordi deres præferencer var nogle andre. Men jeg tror, at hvis vi vil have flere unge til at følge erhvervsuddannelsesvejen – og jeg tænker, at det er det, spørgeren sigter til – så skal vi gøre det ved at forbedre erhvervsuddannelserne. Der er store problemer med praktikpladser på erhvervsuddannelserne; det var det, vi skulle løst i stedet for at bygge en mur op om gymnasierne. Vi kan ikke skræmme de unge over til erhvervsuddannelserne.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er vi nået til fru Merete Riisager, Liberal Alliance. Værsgo.

De to lovforslag, vi nu behandler, er noget af det politiske arbejde, jeg er allermest stolt af at have været med til at gennemføre i mine ca. 5 år i Folketinget. Det er et eksempel på, at flid betaler sig, og at vi rent faktisk kan påvirke tingene i en positiv retning. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg mener, at forestillingen om vores magt som politikere er temmelig overdreven, hvis man kigger på den sådan ude i verden, ude i medierne, ude i befolkningen. Langt det meste lovarbejde foretages af embedsværket, mens politikerne stiller sig foran kameraet for at tage imod både ris og ros. Men L 58 og L 59 er et eksempel på, at politik kan betyde noget. Når de er gennemført, får vi bedre ungdomsuddannelser, og det sker som følge af politisk idéudvikling og politisk arbejde.

I Liberal Alliance har vi stædigt arbejdet for, at vores ungdomsuddannelser skulle blive mere forskellige. Unge mennesker er forskellige, så det bør vores ungdomsuddannelser også være. Gymnasierne er de boglige ungdomsuddannelser, og dette bør afspejles i det faglige indhold og i de krav, der stilles til elever, der søger ind i gymnasiet.

Med disse lovforslag får vi for første gang i mange årtier knækket kurven for, hvor mange der går i gymnasiet, og dette sker som følge af objektive og faglige krav. Det vil blive til stor glæde for de unge og for kvaliteten af uddannelserne. Alt for længe har det været sådan, at gymnasiet gik i retning af en forlængelse af 10. klasse. Det betød, at man har filet på niveauet for at få alle med. Samtidig accepterede man, at omkring 20 pct. af eleverne på gymnasiet faldt i et sort hul efter eksamenen. De havde fået et fagligt niveau med sig, der ikke kunne bruges til ret meget. Omkring halvdelen af dem gik ud og arbejdede ufaglært, og halvdelen startede forfra på en erhvervsuddannelse. Samtidig trak det det generelle niveau nedad, sådan at mange unge kom videre på de lange videregående uddannelser med et utilstrækkeligt niveau.

Med gymnasiereformen bliver adgangskravene defineret og de faglige krav i uddannelsen øget. Som ungt menneske skal man være opmærksom på, at der nu ligger et krav om matematik på niveau B i næsten alle udgaver af gymnasiet, og det er værd at tage med i sine overvejelser, når man vælger uddannelse.

Jeg er overordentlig stolt over, at vi med gymnasiereformen får genetableret kundskaber og dannelse som de centrale elementer i gymnasieskolen. Gymnasierne er boglige ungdomsuddannelser og forberedelse til videre uddannelse. Derfor skal den dybe faglighed fylde mere, og projekter, tværfaglighed og overfladisk metodedrevet pædagogik skal fylde mindre.

Reformen vil få en positiv indflydelse på de tre gymnasieuddannelser, men den vil forhåbentlig også få en positiv indvirkning på erhvervsuddannelserne. Gymnasierne har alt for længe suget en så stor andel af en ungdomsårgang til sig, at mange af de unge, der kunne have fået en god uddannelse på erhvervsskolerne, er faret vild i gymnasiet i stedet. Derfor er det vigtigt, at vi bliver ved med at forbedre erhvervsuddannelserne og foretager ændringer, sådan at disse bliver endnu mere attraktive.

Endelig er der hf, som bliver grundlæggende lavet om. Her får vi en ungdomsuddannelse, der primært retter sig mod de mellemlange videregående uddannelser, og som får et mere praksisfagligt og samfundsfagligt indhold. Jeg forventer mig meget af denne nye ungdomsuddannelse, om end jeg gerne havde set, at man havde lagt et helt års akademisk modul oven i de 2 års uddannelse for dem, der starter på hf, men siden finder ud af, at de gerne vil gå videre til en universitetsuddannelse.

Til sidst vil jeg gerne takke ministeren for et rigtig godt og konstruktivt arbejde, mange og gode møder, saglig tilgang til vores ufattelig mange spørgsmål og for hele tiden at udvikle, kan man sige, på det, der siden blev lovgrundlaget. Mange tak for det. Også tak til Dansk Folkeparti og til De Konservative for et konstruktivt arbejde, som har ført til, at vi kan stå her i dag og være rigtig tilfredse med det politiske arbejde, der ligger foran os, og det fremtidige forbedrede ungdomsuddannelsesniveau, som vi vil komme til at se i de kommende år. Tak for ordet.

Tak. Der er ingen korte bemærkninger. Dernæst er det fru Carolina Magdalene Maier fra Alternativet.

Tak for det. Hvad er egentlig formålet med de gymnasiale uddannelser? For os i Alternativet udgør de gymnasiale uddannelser en platform, hvor mange unge for første gang skal træde selvstændigt ind på deres uddannelsesmæssige livsvej.

I dag oplever mange unge et præstationspres i deres uddannelsesforløb; nationale test i folkeskolen, karakterkrav og kvotesystemer til de videregående uddannelser og diverse bonusordninger skubber alt sammen på den udvikling. Det bidrager til, at mange unge mennesker kæmper med mindreværd, med usikkerhed, med angst og med mistrivsel. Det viser utallige undersøgelser af unges studiemiljø. Jeg så senest i dag en undersøgelse, som pegede på, at unge bruger hjertemedicin, når de skal til eksamen, for at dulme deres angst.

Det afspejler en uddannelsestænkning, hvor alle skal lære det samme på samme tidspunkt og på samme måde, og hvor den faglige viden skal kontrolleres, vejes, værdisættes, og den skal ikke mindst sammenlignes. Den uddannelsestænkning vil vi gerne gøre op med. I det 21. århundrede skal vi ikke længere lære i takt, for læring og selvindsigt og faglig udvikling er en personlig proces. Vi lærer forskelligt, vi lærer på forskellige tidspunkter, og vi lærer i forskellige hastigheder. Et højt præstationspres i et ensrettet uddannelsessystem understøtter en type af læring, som blot genskaber det samfund, som vi har i dag. Men vi vil gerne et andet samfund i fremtiden, vi vil gerne et samfund, hvor unge mennesker kan skabe forandring, er omstillingsparate, og hvor de har en god forankring i sig selv, når de skal ud at være livsduelige mennesker.

Vi ønsker også, at kreativitet skal fylde mere i de gymnasiale uddannelser. Den forudsigelige faglighed kan simpelt hen ikke alene få os i mål med et bedre og bæredygtigt samfund. Mange steder i det danske uddannelsesmiljø er kreative fag sådan et add-on, som man sådan kan putte på, og som er underlagt de boglige fags vægtning. Men vi tror på, at kreativitet er lige så vigtigt for elevens læring som de boglige fag, og derfor skal kreativitet og innovation spille en gennemgående rolle på de gymnasiale uddannelser.

Så er der det med dannelsen – apropos det spørgsmål, jeg stillede fru Marie Krarup tidligere. For os i Alternativet handler dannelse om at lære at være menneske i og gennem samfundet. Livet er ikke lineært, og det skal uddannelsessystemet ikke forsøge at fortælle eleverne. Derfor ønsker vi i Alternativet at fokusere massivt på livsdannelse i de gymnasiale uddannelser. Med livsdannelse mener vi evnen til at mærke sig selv, vi mener selvberoenhed såvel som det enkelte menneskes evne til at sætte sig selv i perspektiv og til at se kritisk på de normer og målsætninger, som styrer vores samfund. Dannelse handler også om evne til at favne det ukendte, det, som er anderledes fra os selv. Almen og medmenneskelig dannelse er helt essentielt for, at vi kan trives i et åbent samfund, et globalt samfund og et foranderligt samfund. Vi ser alt for mange eksempler på, at samfundsborgere har svært ved at acceptere andre måder at leve på og andre måder at være på end deres egen. Det skal vi have ændret fremover, for det kræver fremtidens samfund, og et af de steder, vi i forhold til at ændre det kan sætte ind, er i vores uddannelser.

Så er der det med friheden. Vi vil gerne tildele de gymnasiale uddannelser langt mere frihed til selv at tilrettelægge studieretninger, undervisningsformer, eksamensformer, for den sags skyld, og også undervisningsforløb. Vi tror på, at frihed giver ansvar, så den enkelte uddannelsesinstitution kan skabe sit eget bedste ud fra de lærere og de elever, de borgere, der omgiver dem, det omkringliggende samfund.

Hvorfor nævner jeg så alt det her, som vi i Alternativet ønsker os af de gymnasiale uddannelser? Det gør jeg selvfølgelig, fordi vi står her i dag og sambehandler L 58 og L 59, og jeg prøver med de her ønsker om vores, kan man sige, visioner for de gymnasiale uddannelser at pege på, hvorfor det er, at Alternativet ikke kan støtte op om de her to lovforslag og om gymnasiereformen.

Det kan vi ikke, fordi vi ikke tror på, at vi skal øge karakterræset, og det er lige præcis det, vi gør gennem det her nye adgangskrav, som jeg er ganske enig med Enhedslistens Jakob Sølvhøj i er et ret uoverskueligt adgangskrav til de gymnasiale uddannelser fra folkeskolen. Vi gør det heller ikke gennem, at karakterer fra grundforløbet tæller med i gennemsnittet på studentereksamen eller gennem, at karakterer på eventuelle suppleringskurser også tæller med i gennemsnittet, men kun når de tæller ned, vel at mærke. Der tænker jeg bare: Hvor blev retfærdigheden lige af der? Det giver slet ingen mening, og jeg synes, det er så uretfærdigt.

Vi kan heller ikke støtte aftalen, for vi tror på, at samfundet om 20 år er markant anderledes, end samfundet er i dag, og derfor giver det ikke nogen mening at målrette de gymnasiale uddannelser primært mod de naturvidenskabelige videregående uddannelser, sådan som vi ser det i den her gymnasiereform, fordi der er en skæv vægtning af studieretningerne. Der er i hvert fald i forhold til stx som eksempel seks studieretninger, der er målrettet de naturvidenskabelige uddannelser; der er fire, der er målrettet de sproglige; der er fire, der er målrettet de kreative, kunstneriske; og der er fire, der er målrettet samfundsfag.

Vi kan heller ikke støtte aftalen, fordi vi mener, at ungdommen skal være med til at skabe det samfund, som de drømmer om, bl.a. gennem det frie valg af uddannelse, frem for at lukkes ind i et uddannelsessystem, som helt tydeligt primært ønsker at tilgodese erhvervslivet. Og så kan vi ikke støtte aftalen, fordi vi savner dannelsens plads og væsentlighed i den her aftale, og det er uagtet, at der er skrevet mange gode ting om dannelse ind i selve aftaleteksten, for det er der faktisk, og det var jeg meget imponeret over, da jeg læste det. Men samtidig har man afskaffet fag, som netop havde fokus på bl.a. tværfaglighed og samarbejde, som i vores optik handler om dannelse. Der er vi sikkert så uenige med nogle af de andre partier. Men man afskaffer AT, og jeg er fuldstændig enig i, at AT ikke fungerede, som den gør nu, men at de timer bliver frataget et tværfagligt fag og lægges over i fagfagene, synes vi er rigtig ærgerligt, for vi synes, det sender et signal om, at tværfagligheden er mindre vigtig.

Vi kan heller ikke forstå, hvorfor alle gymnasieeleverne med undtagelse af dem, der vælger flere sprogfag på højt niveau, død og pine skal have matematik på B-niveau. Vi er helt enige i, at matematik er vigtigt, særlig når man skal bruge det i sin videre uddannelse, men hvorfor skal en student, som skal ud at læse på f.eks. Kunstakademiet, have matematik på B-niveau? Hvem stiller egentlig de vigtige spørgsmål? Hvorfor er det egentlig, at matematik er en vigtigere egenskab, kompetence for samfundet som helhed, end f.eks. musik er – apropos dannelsesdiskussionen? Hvem er det, der stiller de spørgsmål? Hvorfor er matematik vigtigere for vores samfund, end en kreativ kompetence f.eks. er? Hvem er det, der bestemmer, hvilke kompetencer samfundet i virkeligheden har brug for? Er det kun erhvervslivet? Vi synes måske, at erhvervslivet bestemmer lidt vel meget.

Så vi ønsker os nogle helt anderledes gymnasiale uddannelser med langt mere frihed, langt mere plads til kunst, kreativitet, innovation, langt, langt mere fokus på decideret livsdannelse, livsduelighed, selvberoenhed, personlig indsigt og fagligt udsyn.

Når vi fremkommer med de her synspunkter, bliver vi ofte skudt i skoene, at vi ofrer de boglige fag på kreativitetens alter, og at vi er ligeglade med fagligheden. Men faglighed er jo ikke kun boglig faglighed, faglighed er også kreativ faglighed, og for os at se kan de to ting ikke skilles ad. Vi tror på, at engagement, kreativitet, nysgerrighed, lyst til at lære, fordybelse og rum til refleksion giver os den student, som samfundet faktisk skriger efter, og de elementer savner vi i den her aftale, og derfor kan vi ikke støtte de to lovforslag i dag.

Tak til ordføreren. Der er en række korte bemærkninger. Den første er fra fru Mette Abildgaard, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Der var flere elementer her i talens sidste del, som jeg også godt kunne have lyst til at spørge til, altså om faglighed og dannelse. Men jeg trykkede mig egentlig ind, da ordføreren talte om det her med præstationskulturen – om den her usunde kultur, hvor man hele tiden stræber efter 12-tallerne og sågar kan komme derud, hvor medicin er nødvendigt for at håndtere presset.

Jeg tror ikke, at der er nogen, der ønsker, at unge mennesker skal medicinere sig selv for at håndtere presset, men jeg kan ikke lade være med at tænke på, at vi jo også bliver mødt af et tilsvarende pres, når vi kommer ud på arbejdsmarkedet. Jeg har eksempelvis en storebror, der arbejder som ejendomsmægler, og han får jo kun løn efter, hvor mange boliger han sælger, så det er et pres på ham. Folk, der sælger annoncer, bliver kun lønnet efter, om de nu er i stand til at sælge de annoncer. Der er da virkelig også en præstationskultur.

Mit spørgsmål – sådan helt åbenhjertigt – til ordføreren går på: Kan vi ikke, hvis vi fjerner alt, der handler om præstationskultur, fra vores uddannelsessystem, risikere, at det kommer til at fremstå som et endnu større chok, når man kommer ud på et arbejdsmarked, hvor der jo stilles krav om præstation?

Ordføreren.

Det synes jeg er et rigtig godt spørgsmål, og tak for det. Mit helt klare svar er, at den præstationskultur, som også er ude på arbejdsmarkedet, skal vi kunne udfordre, og den skal de unge mennesker, som kommer på arbejdsmarkedet om 10 år, om 20 år eller om 5 år, udfordre. For det er ikke nødvendigvis sådan, at bare fordi den er på arbejdsmarkedet, så er den rigtig.

For at vi kan give vores unge mennesker en evne til at sige nej til at være med til det ræs, skal vi give dem en indsigt i dem selv. Vi skal lære dem at mærke sig selv, og vi skal lære dem at mærke efter: Hvornår er det nok for mig? Hvornår siger jeg nej tak, og hvornår siger jeg fra? Jeg synes, at der er mange eksempler på offentligt ansatte i dag, som bliver udsat for arbejdskulturer, hvor jeg ville mene at de burde rejse sig op og sige: Nej tak, nu vil vi ikke være med mere. Og det er bl.a. gennem uddannelserne, at vi skal give vores elever og studenter den selvsikkerhed og selvberoenhed, som netop er nødvendig for, at de kan tale imod præstationskulturen på arbejdsmarkedet. Så det vil være mit svar på det spørgsmål.

Fru Mette Abildgaard.

Tak for det. Jeg tror ikke på, at vi får lavet et opgør med den her præstationskultur, og jeg er heller ikke interesseret i det, hvis jeg skal være helt ærlig. Jo, når det kommer til den grad, hvor det gælder om medicinering, men ikke når det kommer til at stræbe efter at være bedst og blive dygtigst mulig. For jeg tror egentlig på, at det er det, der driver vores samfund fremad.

Så jeg vil bare spørge sådan helt til sidst: Hvis nu ordføreren havde et stort advokatfirma og skulle ansætte en ny fuldmægtig, ville ordføreren så ikke kigge på, hvem af de nyuddannede der kom ud med gode karakterer og gode anbefalinger fra deres tid som studerende? Ville det ikke være fuldstændig naturligt at kigge på det?

Ordføreren.

Jeg er helt enig i, at man skal stræbe efter det, man vil, altså det, man ønsker, og det, man vil med sit liv og med sit arbejde, men det skal man ikke gøre gennem at have lært at stræbe efter gode karakterer. Man skal gøre det efter at have lært at forfølge sin lyst, sit drive og sin nysgerrighed – og også have prøvet at begå fejl og lært at rejse sig op igen.

Så nej, hvis jeg havde et advokatfirma, ville jeg ønske, at man på et studentereksamens- eller universitetseksamensbevis også havde nogle vurderinger af, hvor dygtig den her person er til de relationelle kompetencer, f.eks. til at samarbejde, til at løse konflikter. Det ville jeg kigge på frem for karaktererne.

Så er det fru Merete Riisager, Liberal Alliance.

Tak. Ordføreren siger, at hun går ind for et frit valg. Det gør vi også i Liberal Alliance, men et frit valg er altid knyttet til ansvar og konsekvens. For hvis der ikke er noget ansvar og nogen konsekvens, så er der nogle andre, der må bære det ansvar og den konsekvens. Der er altid et ansvar og en konsekvens. Spørgsmålet er bare, om det er den rigtige, der skal bære det, eller nogle andre.

Så derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge ordføreren: Er ordføreren tilfreds med den måde, som gymnasierne har fungeret på, hvor det her med adgangskrav har været sådan noget, der har blæst lidt i vinden, og at det derfor har været en meget, meget stor andel af de unge mennesker, som har gennemført gymnasiet, som, ja, er havnet i det rene ingenting? Mange er gået ud og har taget ufaglærte jobs i en lang periode, og mange har måttet starte helt forfra på en erhvervsuddannelse. Det er meget frustrerende for de her unge mennesker, som ordføreren er så optaget af. Det er også angstprovokerende at stå med en uddannelse, som man ikke kan bruge til noget. Så har ordføreren været tilfreds med det? Synes ordføreren, det er en god måde, gymnasieskolen har fungeret på?

Ordføreren.

Nej, nej, det er jeg ikke tilfreds med, og jeg synes, det er et rigtig godt spørgsmål. Men det er klart, at mit svar på det problem vil være et andet end det, der ligger i gymnasieaftalen, og i givet fald også ordførerens svar på det. For jeg mener helt klart, at vi også fejler i forhold til at hjælpe vores unge elever i folkeskolen til at finde ud af, hvilken uddannelse de skal vælge.

Der er både noget med vejledning, som der ikke er særlig meget af i folkeskolen – medmindre man bliver erklæret ikkeegnet, får man sådan set ikke personlig vejledning – men der er også en vægtning af fagene, som er skæv, fordi de håndværksmæssige fag hverken kvantitativt eller kvalitativt vægtes særlig højt i folkeskolen, i forhold til hvad jeg tror er nødvendigt, for at vi også får skabt lyst hos eleverne til at vælge en erhvervsuddannelse frem for f.eks. en gymnasial uddannelse. Sløjdlæreren sidder ikke med ved skole-hjem-samtalerne og fortæller mor, at Peter eddermame er dygtig til sløjd, næh, det er matematiklæreren eller dansklæreren, der fortæller mor, at Peter godt nok ikke er særlig god i f.eks. den nationale test i dansk. Der vil jeg gerne sætte ind for at stimulere elevernes lyst til at vælge noget andet end gymnasiet.

Vi er så venlige her i Folketingssalen, at vi ikke bruger eder.

Så er det Fru Merete Riisager.

Mange tak. Ordføreren siger, at svaret er vejledning, og det er jo et helt klassisk svar fra venstrefløjen. Vi skal have det håndholdte menneske, der skal være mere vejledning, altså 360 grader, og så kan man spørge sig selv, hvem pokker det er, der skal betale for al den vejledning ud over os selv, altså dig og mig og de unge mennesker, som går på uddannelserne, og deres forældre.

Hvis ordføreren, som jo har været uddannelsesordfører i et par år, nu kigger bare et par år tilbage i tiden, vil hun se, at det ikke er ret lang tid siden, vi skar ned på UU-vejledningen i folkeskolen, og det gjorde et bredt flertal, fordi undersøgelse efter undersøgelse havde vist, at de unge mennesker ikke brugte den til noget. For de spurgte deres mor og far, og de spurgte deres venner.

Så hvor kommer det geniale ind i en vejledningssituation, som man ikke har set de sidste 20 år?

Ordføreren.

Det kommer ind i den forstand, at det godt kan være, at vi ikke skal tilbage til den gamle model, som har vist sig ikke at virke, men det behøver jo ikke at betyde, at man, når man laver sådan en undersøgelse, så tager alt væk, fordi man hellere vil have ingenting. Hvad om man tænkte lidt mere kreativt og spurgte, om man så skulle sætte noget andet i stedet for? Jeg er selv en stor tilhænger af den relation, der er mellem læreren og eleven, og hvis man f.eks. på en eller anden måde kunne give nogle lærere nogle flere ressourcer til at varetage den opgave, der hedder vejledning i forhold til elevens videre uddannelsesvalg, så tror jeg faktisk, at man kunne lægge nogle elementer ind i det, som kunne skabe en god vejledning. Det er ikke nødvendigvis sådan, at jeg står heroppe og siger, at vi skal tilbage til det gamle system, men jeg mener helt klart, at vi skal investere mere i vejledning i folkeskolen. Og så må vi finde det optimale system i fællesskab.

Tak. Så er det hr. Jacob Mark, SF.

Tak for det, og tak for talen. Det kan godt være, jeg virker gammel nogle gange, men faktisk er jeg jo så ung, at jeg har haft AT, som også blev nævnt i ordførerens tale, og som jeg tror er fra dengang, da man lavede den seneste reform. Nu sagde ordføreren en række ting om dannelse. Jeg synes netop, at dannelse faktisk er blevet fremhævet i det, der ender med at være den endelige aftale. Jeg er enig i, at der ikke var meget af det i udgangspunktet, men det er der kommet, og det hørte jeg egentlig også ordføreren sige.

Så siger ordføreren, at nu, hvor man afskaffer AT, afskaffer man også tværfagligheden, hvilket jo er forkert, for det står stadig nævnt i loven. Men så siger ordføreren også, at man fører det tilbage til fagene, og at det skulle skade dannelsen. Mener ordføreren, at det, at man har stærke enkelte fag, skader elevernes dannelse?

Ordføreren.

Nej, jeg mener ikke, det skader elevernes dannelse som sådan, men jeg mener, at når man laver en omstrukturering, hvor man tager timer fra det tværfaglige – altså, man tager jo timer, der er målrettet tværfagligheden, men jeg er helt med på, at der er skrevet tværfaglighed ind i aftalen – så tager man også de elementer af dannelse, som ligger i at kunne samarbejde, og som er selvstændigt prioriteret i den eksisterende gymnasieaftale og gymnasiereform. Man mener, at hvis vi blot lægger det over i fagfagene, skal vi nok sikre dannelsen ad den vej.

Jeg siger ikke, at man ikke også dannes gennem fagfagene – selvfølgelig gør man det – men jeg mener bare ikke, det er nok. Jeg mener også, at dannelsen har en vigtig rolle at spille i de tværfaglige samarbejder. Jeg er sådan set enig i, at AT ikke fungerede optimalt, i hvert fald ikke alle steder. Jeg har en dreng, der går i 1. g på Det frie Gymnasium, hvor man varetager opgaven med AT rigtig fint, men det er meget forskelligt fra gymnasium til gymnasium. Men det er bare rigtig ærgerligt, at vi fjerner timerne.

Hr. Jacob Mark.

Jeg er glad for, at ordføreren siger, at man ikke skader dannelsen alene ved at lægge det over i fagene. Jeg er sådan set glad for, at man stadig bevarer timerne til fagene, og jeg er også glad for, at man fortsat har tværfaglighed i gymnasiet. Så det, som jeg egentlig gerne vil høre ordføreren om, er:

Ordføreren siger selv, at AT ikke har fungeret. Det var også det, jeg oplevede, og det er det, jeg hører mange lærere sige stadig er oplevelsen. Og det, jeg hører mange elever sige er deres oplevelse, er nemlig, at det er uklart, hvad AT skal bruges til, og at det for især de svage elever er uklart, hvad det er, man skal gå op til, hvad det er for en synopsis, man skal skrive, om det giver en god dannelse, eller om det var rigtigt at afskaffe AT.

Ordføreren.

Det var forkert at afskaffe AT. Vi ville have foreslået, at man havde erstattet AT – det kan godt være, det skulle hedde noget andet, navnet i sig selv er også mærkeligt – med et andet fag, som faktisk havde et specifikt dannelsesfokus. Vi har selv foreslået et fag, som vi kalder kreativ empati. Det kan godt være sådan lidt svært at forstå, hvad kreativ empati er, men altså et fag, som netop arbejder med elevernes selvberoenhed, med medborgerskab, med de tværfaglige samarbejder i samme forløb.

Så det er sådan set et fag, som ikke bare trækker på noget praktisk filosofi, men også på nogle praktiske erfaringer med at samarbejde, både mellem eleverne, men også med eksterne aktører, som er uden for gymnasierne, og som man har inde til at lave nogle netværkssamarbejder med. Det er vores konkrete forslag til, hvordan man kunne have erstattet AT.

Tak. Så er det fru Anni Matthiesen, Venstre.

Tak. Jeg har flere gange tænkt over, at Alternativets ordfører har et varmt hjerte for håndværksfagene. Det var i hvert fald noget af det, som blev nævnt i ordførertalen nu her i dag. Jeg skal indrømme, at jeg også har et varmt hjerte for håndværksfagene, men jeg kan ikke helt følge Alternativets ordfører, når der samtidig bliver sagt, at man ikke kan forstå, hvorfor matematik skal sættes op kvalitetsmæssigt. For jeg synes netop, at de to ting hænger tæt sammen, og det vil jeg egentlig gerne lige høre ordførerens bud på.

Altså, hvad er årsagen til, at ordføreren i talen siger, at man gerne vil give mere plads til håndværksfagene, de kreative fag, og så drosle matematik ned? Får det så ikke netop en negativ afsmitning på håndværksfagene?

Ordføreren.

Det er klart, at det, jeg sagde, skal forstås sådan, at vi ikke ønsker obligatorisk matematik B for alle gymnasieelever, som det er i aftalen nu – på nær dem, der tager de her sprogfag på højt niveau – fordi der vil være nogle, som ikke har brug for matematik B i forbindelse med deres videreuddannelse. F.eks. kan man spørge, om en, der skal ud at læse musik på musikkonservatoriet, så har brug for matematik B. Det synes jeg er et rigtig godt spørgsmål. Dem, der går på eux og skal ud at være håndværkere, skal selvfølgelig have matematik på det niveau, der kræves, for at de kan forstå deres håndværksmæssige uddannelse og arbejde videre med det.

Så det her skal ikke forstås sådan, at vi ikke anerkender behovet for matematik. Men vi anerkender bare ikke, at alle elever i det brede snit, kan man sige, obligatorisk skal have matematik B.

Fru Anni Matthiesen.

Jeg tror, jeg går over til et andet område, for jeg tror simpelt hen ikke, vi kan blive enige. Det, jeg sådan prøvede at bevæge mig ind på, var ellers at finde noget, hvor vi havde fælles fodslag.

Noget, som ordføreren også var inde på, var det med karakterkravene, som jeg godt kan høre at Alternativet er meget imod. Anerkender ordføreren ikke, at der jo i dag er rigtig mange studenter, som faktisk falder fra undervejs, fordi de ikke kan leve op til de faglige krav, der bliver stillet, når de starter på gymnasiet?

Ordføreren.

Jo, det anerkender jeg. Jeg hørte også ordførerens spørgsmål tidligere til hr. Jakob Sølvhøj, om der var eksempler på, at karakterer kan være gode. Ja, det er de for dem, der er dygtige, og som f.eks. kommer fra hjem, hvor man er vant til at arbejde bogligt fagligt og er gode til det, som måske ligger i den høje ende af kompetenceskalaen, som er gode til at få gode karakterer, og som bliver drevet af det. Men karakterer er virkelig ikke særlig gode for de elever, som bare ikke er dygtige nok, som måske har svært ved at løfte det op.

Vi skal finde andre metoder til at motivere de elever på, og der findes masser af forskning, der peger på, at karakterer i sig selv ikke motiverer og ikke styrker fagligheden. Der findes forskning, hvor man sammenligner forskellige former for feedbackmetoder, karakterer med individuel feedback, som styrker fagligheden langt mere og skaber meget mere trivsel. Og det synes jeg vi skulle kigge på som inspiration.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det fru Lotte Rod, Det Radikale Venstre

Uddannelse er det vigtigste. Uddannelse kan sætte den enkelte fri, kan åbne døre, kan give muligheder, sådan at man kan forfølge sine drømme, uanset hvilken familie man kommer fra. Derfor handler uddannelse og gymnasier, som vi diskuterer i dag, jo også om meget mere end bare dansk og matematik, for gymnasiet har jo også en opgave i at klæde de unge på til at være kritiske medborgere med social ansvarlighed.

Der er blevet sagt ret meget i dag om at gøre elever dygtigere, men hvis man for alvor vil gøre elever dygtigere, burde man starte med at droppe de besparelser, som bliver trukket ned over gymnasierne nu. For det, der for alvor betyder noget, er den gode undervisning, og det er, at man som elev får en ordentlig tilbagemelding på sine opgaver, sådan at man kan lære af de fejl, man har lavet, og kan blive dygtigere.

Det vigtigste i reformen set med mine øjne er, at vi nu får åbnet for nye prøveformer og for karakterfri 1. g-klasser, fordi det jo kan være med til at få mere fokus på motivation og mindre på karakterræs. Vi kommer i virkeligheden også til at give uanede muligheder for tværfagligt samarbejde, fordi der jo nu løbende gennem hele gymnasietiden skal være tværfaglige forløb – man skal lave opgaver i det, og det bliver en del af den mundtlige prøve på studieretningsprojektet.

Så giver vi også nye muligheder i hf og sørger for, at hf giver adgang til alle videregående uddannelser.

Så er der en række punkter, hvor vi har trukket regeringen i den rigtige retning i forhold til det oprindelige udspil. Vi lykkedes jo med ikke at få et karakterkrav, men til gengæld at lave en løsning med uddannelsesparathedsvurdering, sådan at alle elever, som er uddannelsesparate, nu har ret til at komme i gymnasiet, hvis de får 2 til eksamen. Og vi burde jo egentlig holde op med at snakke om uddannelsesparat eller ikke uddannelsesparat, men når jeg alligevel godt kan lide modellen om uddannelsesparathedsvurdering, er det, fordi det jo ikke er en fast karakter, men er en samlet vurdering, hvor man, hvis man er motiveret, godt kan være parat, selv om man ikke lige har tallet.

Så er vi lykkedes med, at det ikke er blevet helt så stramt i forhold til studieretninger og matematik, som regeringen havde spillet ud med. Det er stadig væk meget strammere, end det havde været, hvis Radikale Venstre kunne have bestemt helt alene, og vi kommer derfor også til at holde øje med, at der bliver de lokale studieretninger, som vi har aftalt muligheden for, at der faktisk er flere elever, der vælger sprog, og at de kreative fag bliver lige så vigtige som studieretningsfagene, som jo er skrevet ind i aftalen.

Så har vi fået pillet noget målstyring ud. Jeg tror på, at skolerne skal have stor frihed, og derfor har det været vigtigt for os, at der kun bliver sat overordnede mål, som skolerne selv kan arbejde videre med på den måde, som det nu giver mening på ude på den enkelte skole, sådan at formen ikke kan blive misbrugt til at trække øget styring ned oppefra.

Så med statsministerens ord kunne man sige, at det er en fin, lille aftale, vi har lavet med hinanden. Men hvis man virkelig ville noget med eleverne, burde man droppe besparelserne, og man burde i det mindste have sat penge af til efteruddannelse, når vi nu beder lærerne om at undervise anderledes i matematik, når vi laver nye prøveformer, når vi gerne vil have, at evalueringen skal være mere fremadrettet – i hvert fald hvis man vil have, at det skal blive godt, og det vil vi.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Jacob Mark, SF.

I dag behandler vi gymnasiereformen, den har været lang tid undervejs. Man diskuterede også gymnasier, inden jeg blev valgt til Folketinget. Jeg har sågar været med til demonstrationer mod en reform, inden jeg kom i Folketinget. Så var det rigtig spændende lige pludselig selv at sidde med i forhandlingerne og have mulighed for at påvirke det i en retning, som jeg synes var rigtigt, og som SF's synes var rigtig.

For mig har det været vigtigt, at gymnasiereformen først og fremmest er med til at sikre elevernes fremtidige dannelse. Altså ikke endnu mere fokus på arbejdsmarkedet, og hvad det har brug for; ikke endnu mere fokus på de enkelte kompetencer; ikke et ensidigt fokus på mål eller at gøre eleverne til lige præcis noget, men et fokus på at gøre eleverne til nogen. Det har været mit pejlemærke hele vejen igennem, og det har været det, SF har kæmpet for. Og jeg er glad for mange af de SF-aftryk, som bliver vedtaget nu, og som bliver rullet ud over alle de danske gymnasier og handelsskoler.

Det lykkedes os at beholde adgangen fra hf til universitetet, og det lykkedes os også at holde årskaraktererne ude af hf. Derudover kommer der nu projekter og praktik og mere målrettede linjer på hf. Det tror jeg faktisk bliver rigtig spændende. Og jeg tror faktisk, at når hf bliver så spændende, som jeg tror den gør, så kommer vi til igen og igen og igen at skulle tænke over, hvordan vi får flere unge til at tage en erhvervsuddannelse, for jeg tror, at det her bliver en rigtig populær uddannelse.

Vi har været med til at sikre en obligatorisk vejledning under SRP'en, den større skriftlige opgave. Lektiefirmaerne har ellers haft kronede dage, fordi de har tjent styrtende på – det er ikke nogen hemmelighed, de tal kan man finde på TV 2 f.eks. – at give lektiehjælp, fordi eleverne har siddet desperate under den der SRP-proces og tænkt: Gør jeg det rigtigt, gør jeg det forkert? Desværre er det jo sådan, at når man køber noget, er det kun dem, der har råd til at købe det, der får hjælp. Med den her obligatoriske vejledning under SRP'en bliver det for alle.

Ikke nok med det. Man lader heller ikke eleverne være så alene; faktisk kommer eleverne til at kunne aflevere det foreløbige produkt og få noget feedback på det, så de lærer, mens de skriver, for så til sidst at gå op til en eksamen, hvor de også lærer, mens de bliver eksamineret. Det tror jeg sætter læringen mere i fokus end karakteren.

Der kommer et stort forsøg. Det er første gang, sådan som jeg lige har kunnet læse mig til det, i danmarkshistorien, at man skriver det ind i en gymnasieaftale, nemlig at der kommer et stort forsøg med karakterfrie klasser. Det er et forsøg, man har haft på flere gymnasier i Danmark, hvor man dropper de der løbende standpunktskarakterer og i stedet for giver løbende feedback, så der er mere tid til underviser- og elevsamarbejde. Det er noget, man har haft stor succes med, og de steder, hvor man har brugt det, er man fortsat med at bruge det, fordi man kunne se, at det øgede elevernes faglighed. Det bliver nu et stort forsøg.

Der kommer nye prøveformer. For det er klart, at når verden omkring os udvikler sig, må den måde, eleverne skal til eksamen på, udvikle sig tilsvarende.

Der bliver mindre fokus på målstyring. Nogle af de fejl, som vi har lært af fra folkeskolereformen med dens alt for mange mål fra Christiansborg, som så blev til endnu flere mål decentralt, fik vi taget ud. Og i stedet fik vi sat en fælles kurs for forligskredsen om, at vi skal mindske målstyringen. Vi skal have mere tillid til, at man derude godt kan finde ud af det, man er uddannet til, og have tillid til, at eleverne rigtig gerne vil lære.

Vi afskaffer AT. Det var lidt sjovt for mig at sidde i den forligskreds, for jeg var den eneste, der havde haft AT – af naturlige årsager. Jeg har oplevet, og når jeg har snakket med elever og undervisere, så har de også – mange af dem i hvert fald – AT som noget kaotisk med en masse gode hensigter om tværfaglighed og samarbejde, men alligevel noget, hvor det stod rygende uklart, hvad formålet egentlig var. Man gik til eksamen i en synopsis, som man ikke rigtig vidste, hvordan man skulle skrive, og hvorfor man skulle skrive det.

Med den her model skal man bruge metoder og videnskabsteori i SRP'en, den større skriftlige opgave, ligesom man gør på universitetet. Med den her model har man stadig en mundtlig eksamen til SRP'en, og man har løbende tværfaglige forløb, når lærerne og underviserne vurderer, at det giver mening. Det er da tillid til undervisernes faglighed. Jeg tror også på, at man dannes igennem de enkelte fag.

Så en endnu mere vigtig ting. Alle gymnasier skal arbejde med elevernes psykiske trivsel. For SF har det været hjerteblod, at unge kan få gratis psykologhjælp rundt omkring i samtlige kommuner i Danmark. Det er lykkedes at få indført i 20 kommuner. Nu får vi så også indført, at alle gymnasier skal arbejde løbende med at sikre elevernes psykiske trivsel. På en dag som i dag, hvor Politiken har fremlagt en undersøgelse, der viser, at rekordmange unge tager hjertemedicin, inden de skal op til eksamener, og at det især sker på gymnasierne, så synes jeg også, at det er vigtigere end nogen sinde før, at vi får lavet en indsats, der styrker elevernes psykiske trivsel. For uden trivsel kan man ikke lære.

Sådan kan jeg blive ved. Det er spændende at have været med til at lave noget, hvor man faktisk synes man har fået rigtig meget godt igennem. Betyder det, at alt er godt? Nej, det gør det ikke. Der er mange kampe endnu for fortsat at sikre tillid til, at underviserne og eleverne faktisk gerne vil; for fortsat at sikre, at vi ikke bombarderer uddannelserne med mål; for fortsat at sikre, at uddannelserne ikke behøver at ligne hinanden, at der kan være forskellige studieretninger. Men de kampe tager vi så, og dem kan vi tage, fordi vi er med i forligskredsen.

Den største udfordring mener jeg dog er, at der er flere i morgen – eller når det her bliver vedtaget – der ikke kommer på gymnasiet og handelsskolen, end der var i går. Og det er en udfordring, fordi det betyder, at restgruppen af elever, der ikke er på en ungdomsuddannelse i Danmark, bliver større. Det er et problem, fordi man får et bedre liv, når man har taget en ungdomsuddannelse. Der er større chance for, at man bliver en del af fællesskabet; der er større chance for, at man får et arbejde.

Derfor mener jeg, at den vigtigste opgave for politikerne lige nu er at sikre, at der er et stærkt tilbud til den restgruppe, der vil være. At man tager dem i hånden og sikrer, at der er stærke efterskoler, stærke produktionsskoler, stærke 10. klasser, hvor de kan blive gjort parat, og hvor der er tid til, at de kan blive parate til så at tage en ungdomsuddannelse. Det synes jeg er en vigtig opgave.

Den anden lige så vigtige opgave er at sikre, at vi har finansieret uddannelser. Og jeg er nødt til at sige det, fordi det ganske enkelt er svært at implementere en reform oven på besparelser. Den fejl mener jeg vi var med til at lave, da man lavede folkeskolereformen. Man ville rigtig mange gode ting, men man havde ikke penge nok til det. Jeg synes ikke, at det er i nærheden af det, vi snakker om her – og så alligevel. Med omprioriteringsbidraget er der 1.000 lærere, der skal fyres. Det betyder, at det at lave en reform bliver sværere, fordi lærernes omstillingsparathed bliver mindre.

Derfor mener jeg, at det er med finansloven nu her, som sandsynligvis bliver landet inden for et par dage, men også med de kommende finanslove, at det bliver den vigtigste opgave, at man igen investerer i uddannelse – både for elevernes, for lærernes og sådan set også for hele vores samfunds skyld. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det fru Mette Abildgaard, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Det har faktisk været en hel fornøjelse at sidde her i dag og lytte til talerne og se jer alle igen, selv om jeg må indrømme, at der var et stadie i de her forhandlinger, hvor jeg syntes vi havde set lige rigeligt til hinanden. Det må jeg helt ærligt indrømme. Det var et meget langt og intensivt forhandlingsforløb, som foregik ovre i et meget lille lokale i ministeriet, men igennem kom vi jo, og jeg synes på mange måder, at den her aftale viser noget af det fineste ved vores demokrati, nemlig at så forskellige udgangspunkter kan forenes i en samlet aftale, der er så bred, som den her aftale er. Det synes jeg er en stor styrke og værdi ved vores demokrati. Man må så nok også sige, hvis man skal være helt ærlig, at kompromiserne nogle gange bliver lidt kludrede, og det tror jeg også kom til udtryk, da vi præsenterede den her aftale. I hvert fald havde vi lidt forskellige udlægninger af enkelte elementer, men fred være med det. Heldigvis er det langt det meste, der forener, i den her nye aftale.

I Det Konservative Folkeparti er vi meget tilfredse med det resultat, vi nåede frem til. Vi har i høj grad fået indfriet de ønsker og krav, vi havde, om end, som også den tidligere ordfører var inde på, det ikke er alt, man kommer igennem med. Særlig er vi glade for, at vi har fået afskaffet AT. Jeg er til forskel fra ordføreren fra SF ikke helt så ung, at jeg selv har haft AT i gymnasiet. Jeg var lige en årgang for gammel, hvilket jeg ved at ordføreren glæder sig over, så han kan sige, at han er den eneste, der rent faktisk har haft det. Men ikke desto mindre har jeg hørt fra rigtig mange studerende, hvor store frustrationer der har været over det her forløb, og det får vi gjort op med nu.

Samtidig er vi meget glade for, at vi får langt færre studieretninger. Vi gør sådan set de unge mennesker en bjørnetjeneste ved at lade dem gennemgå et uddannelsesforløb for så at lade dem komme ud og mangle de kompetencer, der skal til, for at kunne søge ind på videregående uddannelser. Så det er vi rigtig glade for og tilfredse med. Derudover er vi selvfølgelig også glade for, at kravet til at komme på gymnasiet fremover også bliver højere. Hvis vi skal give de unge flere muligheder i fremtiden, skal det faglige niveau i gymnasiet højnes. Nu siger vi til de unge mennesker: Hvis I kan få et snit på over 6, er I helt sikre på at komme i gymnasiet, hvis I vil.

Vi har også kæmpet meget for at bevare og styrke den almene dannelse, som er så afgørende, i gymnasiet. På det punkt kan jeg nævne, at det er lykkedes at få indført en ny obligatorisk eksamen i skriftlig dansk, hvilket helt fundamentalt vidner om det danske sprog som værdi. Jeg så i dag, at der var blevet offentliggjort de her 20 nye bud på danske værdier, og der så jeg også, at det danske sprog var en af dem, og derfor synes jeg bestemt også, det har værdi, at vi nu får en obligatorisk eksamen i skriftlig dansk.

Det lykkedes os at få pillet det her ud med sammenlægningen af historie, religion og oldtidskundskab. Der var lagt op til, at de tre fag skulle lægges ind i den samme faggruppe, og at der kun skulle være en enkelt eksamen. Det fik vi pillet ud, og det er vi glade for, for gymnasieeleverne har i allerhøjeste grad brug for fokus på dannelsesfag. De giver dem en indgående forståelse af, hvorfor vi er her, og hvordan vi er kommet hertil. Vores fælles værdier, kultur, traditioner, måde at tænke på og historie- og demokratiforståelse eller det, vi med ét ord kalder dannelse, er og bliver en af hjørnestenene i konservativ undervisningspolitik. Vi føler en særlig forpligtelse til at give de her værdier videre til de kommende generationer. Alt kan nemlig ikke være lige rigtigt eller lige vigtigt. Noget i vores samfund er vigtigere end andet, mens noget, ja, bare er forkert.

Med de ord vil jeg gerne takke de øvrige ordførere for det gode, konstruktive samarbejde, og her vil jeg sende en særlig lille hilsen – man føler sig helt royal – til ordførerne fra Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Venstre, som vi delte rigtig mange synspunkter med i de her forhandlinger. Tak for et godt forhandlingsforløb, og vi bakker fra Det Konservative Folkepartis side selvfølgelig op om det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så giver jeg ordet til ministeren for børn, undervisning og ligestilling. Værsgo.

Tak for jeres kommentarer, og ikke mindst tak til de partier, der har valgt at stå bag gymnasieforliget og de to lovforslag, vi fremlægger i dag.

Jeg vil gerne takke for en meget frugtbar, nogle ville måske også sige ophedet dialog og diskussion undervejs i forløbet, siden vi fra regeringens side lancerede vores udspil til den gymnasiereform, og indtil vi landede aftalen halvanden måneds tid senere. Jeg er sådan set enig med de ordførere, der også her i salen har sagt, at vi talte os ind mod hinanden, vi forsøgte at finde det fælles gods, der skal være med til at gøre vores fremtidige gymnasiale uddannelser stærke til gavn for de unge, der kommer til at gå på vores gymnasier og på vores hf i den kommende tid. Og jeg er ikke i tvivl om, at de lovforslag, som vi behandler i dag, vil få stor betydning for de næste generationer.

Hver sommer, når kirsebærtræerne springer ud og solens stråler begynder at varme vores vintertrætte kroppe, fyldes Danmarks gader også ofte med vognlæs efter vognlæs af jublende og euforiske studenter. Vi andre vinker og dytter, men jeg tror også, at man må sige, at når festen er slut, når lettelsen over eksamen er overstået og fordampet, er der rigtig mange af de unge, som møder virkeligheden og også nogle valg, de selv skal træffe, en tvivl og en forventningens glæde, men også nogle gange en frygt for, hvad det så er, man skal bruge den til. For rigtig mange af de nyslåede studenter har ikke nødvendigvis klaret deres eksamen med et godt resultat, har ikke nødvendigvis fået det afsæt, som kan bringe dem videre ind på den uddannelse, de ønsker. Nogle af dem har måske holdt mere fast i det sociale i de tre år i gymnasiet end haft fokus på drømmen om en studenterhue og en gymnasial uddannelse og det at læse videre.

Når jeg siger det, er det, fordi jeg også synes, at vi skal være ærlige om de veje, der er gennem vores uddannelsessystem. Vi ved, at rigtig mange unge i dag vælger det almene gymnasium, for det gør kammeraterne. Måske er det det, mor ønsker, far ønsker, eller også er det den der følelse af, at så har man jo 3 år, hvor man ligesom kan finde sig til rette og finde ud af, hvad man vil. Der er også flere, der har valgt gymnasiet, selv om de har svage faglige forudsætninger og uden egentlig nødvendigvis at have det sigte, at de ønsker at læse videre. Og så er der jo en grund til det der med, at tvivlen måske melder sig, når studenterfesterne er slut.

Der er også mange af dem, som har svage faglige forudsætninger, som ikke når dertil, at de får huen på hovedet, men falder fra undervejs, fordi de ikke kan leve op til de faglige krav, der stilles. Der er en hel del af de unge, der tager en studentereksamen, som starter på en erhvervsuddannelse inden for et år eller to, efter at de har fået huen i hus. Jeg synes egentlig, at vi skal være ærlige og stille spørgsmålet, om de ikke måske havde været bedre tjent med at få en mere præcis vejledning, en mere præcis faglig beskrivelse af, hvad der stilles af krav på vores ungdomsuddannelser, så de måske en ekstra gang havde overvejet, om de tog det, som kammeraterne gjorde, eller om de egentlig valgte det, de godt selv kunne tænke sig at arbejde med fremover, altså om en erhvervsuddannelse eller en eux, hvor man kombinerer studenterhuen med et svendebrev, måske nærmere havde været vejen.

For der er mange veje at gå, når man som ung er færdig med grundskolen og skal træffe valg om uddannelse og job. Og gymnasiet er bare en af de veje. Vi har vores tre gymnasiale uddannelser, vi har hf, vi har vores erhvervsuddannelser, vi har vores eux-forløb, og vi har også andre veje både til uddannelse og til job. Og den ene vej er ikke bedre end den anden. For mig handler de her lovforslag, vi behandler i dag, og den gymnasieaftale, som vi lavede før sommerferien, også om at tage fat om nældens rod og gøre op med uddannelsessnobberiet. Det handler også om at være ærlig over for de unge om, hvilke faglige krav der stilles på vores forskellige ungdomsuddannelser. Det handler også om at få de unge til at stille sig op, reflektere en ekstra gang over deres valg, overveje, om de vælger det, de selv ønsker, og at det forhåbentlig også dermed får flere unge til at vælge rigtigt første gang.

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg synes, det er nødvendigt at stramme op både på de faglige krav og på kravene til almendannelse, og at vi sådan set som politikere, som gymnasieinstitution, som uddannelsesinstitutioner bredt set er ærlige, med hensyn til hvad det er for nogle faglige krav, vi stiller til de unge. Jeg synes i høj grad, at en af de ambitioner, jeg og regeringen havde med gymnasiereformen, nemlig at gøre valget klarere for de unge og understrege, at de gymnasiale uddannelser blot er en af de veje, der er at gå, og at de gymnasiale uddannelser i høj grad er med henblik på at læse videre, også står klart i den aftale, vi har lavet.

Hvis vi tager følgelovforslagets indførelse af folkeskolens afgangseksamen, indførelsen af skærpede adgangskrav, så handler det jo ikke om at slå nogen oven i hovedet, som jeg lidt kan høre, at de to partier, der står uden for, mener at vi gør. Så handler det om, at vi sender et klart signal om, at vi skal være bedre til at løfte alle unge, at vi skal have fat på langt flere unge tidligere i uddannelsesforløbet, at vi skal bryde den negative sociale arv. Og det er ikke ved at slække på de faglige krav til vores ungdomsuddannelser, men ved at løfte eleverne fagligt i løbet af deres grundskoletid.

Formålet med folkeskolens afgangseksamen er at signalere meget klart og tydeligt til vores folkeskole, til vores grunduddannelser, at det er deres opgave at løfte alle elever – løfte alle elever maksimalt – så de får det bedst mulige grundlag for deres videre liv med uddannelse og med job. Samtidig skal vi selvfølgelig også signalere til eleverne, at den indsats, som de lægger i grundskolen helt frem til prøveaflæggelsen, også er vigtig, i forhold til hvilke muligheder de har fremover.

De skærpede adgangsforudsætninger skal sikre, at de unge, der optages fremover på vores gymnasiale uddannelser, også er parate til at følge undervisningen og til at gennemføre uddannelsen. Med de skærpede krav til uddannelsesparathedsvurderingen med et gennemsnit på mindst 5, hvis man ønsker en htx, hhx eller stx, og på mindst 4 for at få adgang til den 2-årige hf efter 9. klasse, og det, at eleverne skal bekræfte det faglige niveau ved deres afgangseksamen i folkeskolen, bliver vi også meget mere præcise om, hvad der kræves fagligt for at tage en gymnasial uddannelse.

Det er en reform, og det er to lovforslag, som vi behandler i dag, hvor vi tager fat om de gymnasiale uddannelser og skaber en mere klar profil for såvel hver af tre retninger som for hf og et stærkere fokus på både fagligheden og den almene dannelse i vores gymnasiale uddannelser. Det er både en reform, hvor vi stiller krav til de unge, men det er også en reform, hvor vi tager dem alvorligt, og hvor vi også tager alvorligt, hvad det er for nogle krav, de vil blive mødt med i deres videre uddannelses- og arbejdsforløb og i deres videre liv. Derfor er det også vigtigt med den her styrkelse af både den brede almene dannelse og det faglige kundskabsniveau for eleverne, for vi ser i dag, at der er mange gymnasieelever, som ikke bliver klædt godt nok på til en videregående uddannelse, og som efterfølgende falder fra.

Gymnasiet i dag er også præget af for mange og for overskuelige studieretninger. Det betyder, at der er rigtig mange unge, som egentlig får studenterhuen i hus, måske også med gode karakterer, men som efterfølgende finder ud af, at de mangler lige præcis de fag, de skal bruge for at komme ind på den videregående uddannelse, som de kunne tænke sig. Det, at vi har haft op imod 300 forskellige studieretninger, har også gjort det uoverskueligt for nogle af eleverne at vælge den studieretning, som passer lige præcis til dem, og som peger videre frem mod den uddannelse, som de ønsker.

Derfor synes jeg også, at den klare opbygning og den oprydning, vi har lavet i studieretningerne, sådan set gør det lettere og enklere for eleverne at vælge den studieretning, der åbner døre for dem fremover. Vi sikrer, at alle studieretningerne har et højt fagligt niveau – fag på A-niveau og B-niveau – og at studieretningsfagene giver mulighed for et tæt fagligt sammenspil og faglig fordybelse og giver mere plads til den enkeltes eget valg og mere plads til, at fag også har en styrke og en faglighed, selv om de ikke er studieretningsfag. Det er noget af det, som jeg egentlig synes har været problemet med den tidligere gymnasiereform, nemlig at vi lidt fik opdelt fagene, så nogle fag blev betragtet som vigtigere end andre fag, i stedet for at kigge både på den faglige dybde i det enkelte fag, men også på samspillet mellem dem.

Så skruer vi op for de naturvidenskabelige fag og gør matematik på B-niveau obligatorisk. Vi skruer også op for de sprogstærke elever – dem med tre eller fire sprogfag på A-niveau eller på andre niveauer. Det er vigtigt, for vi skal have flere unge, der vælger flere sprog, så ikke kun de unge, der vælger rent sproglige retninger, men også de unge, der vælger andre fagkombinationer, også tilskyndes til at vælge flere sprog.

Med den seneste reform er antallet af elever, der har tre sprogfag eller flere, faldet fra 33 pct. til 4 pct. Det er katastrofalt, når vi ved, at vi lever i en global verden, hvor sprog giver nøglen til fremtiden, hvad enten det handler om, at man rejser selv, om jobsituationen, eller det handler om at kunne begå sig i den vide verden.

Derfor synes jeg også, det er vigtigt, at vi med gymnasiereformen og de to lovforslag, vi behandler i dag, giver mulighed for, at man kan få rabat – hvis man må bruge det udtryk – for sådan set at få nogle mere sprogligt stærkt funderede elever.

Så har vi hf'en. Hf'en er jo den gymnasiale uddannelse i dag, som flest elever falder fra. Det er den gymnasiale uddannelse, hvor færrest læser videre bagefter, og hvor de, der læser videre, i mindre grad gennemfører deres studie. Det er en udfordring ved hf i dag. Det ændrer ikke på, at hf er en stærk uddannelse, også en stærk mønsterbryderuddannelse, men skal den fremover være en endnu stærkere mønsterbryderuddannelse, skal vi sikre, at der ikke er op mod 30 pct., der falder fra undervejs. Så skal vi sikre os, som vi gør det med lovforslaget, at vi moderniserer hf'en, målretter den, professionsorienterer den langt mere, og at vi dermed også skaber en tydeligere retning for den fremtidige hf.

Hf får en stærkere faglig profil. Hf målrettes i høj grad de elever, der vil læse videre på professionshøjskolerne eller erhvervsakademierne, og hvis man vælger at tage en udvidet fagpakke eller en overbygning, giver den også adgang til de lange videregående uddannelser. Vi får en stærkere faglig tyngde. Vi får en stærkere professionsretning i hf'en, og jeg håber og forventer, at det vil betyde, at denne opgradering til det moderne hf kan være med til at sikre os imod det alt for store frafald, vi har på hf'en i dag, altså at hf-uddannelsen bliver en stærkere uddannelse for de unge, der vælger den vej fremover. Det kan godt være, at man bliver fagligt dygtigere inden for et smallere felt, men hellere det, end at vi har så mange unge, der falder fra undervejs.

Hf'en vil også fortsat være en uddannelse for dem, der af den ene eller den anden grund er kommet sent i gang med en uddannelse, og derfor er det jo også vigtigt, at hf'en både kan løfte de helt unge elever fagligt, men også kan løfte de elever, der måske har været ude på arbejdsmarkedet eller været i andre uddannelsesforløb, før de kommer ind på en hf.

De to lovforslag, vi behandler i dag, er en del af en ambitiøs reform, og jeg synes, det er vigtigt, at vi er ambitiøse på de unges vegne. Det er deres fremtid, det handler om, men det er på sin vis også vores alle sammens fremtid, det handler om, for den ballast, vi giver de unge med, er også den ballast, de vil bruge til at forme vores samfund.

Jeg glæder mig også rigtig meget til udvalgsbehandlingen og den videre proces. Hvis den er kendetegnet af den samme energi, den samme samarbejdsvilje og det samme engagement, som jeg så under forhandlingerne, så er jeg sikker på, at vi sådan set kan få skabt et rigtig godt afsæt for den kommende gymnasiale uddannelse og reformen af den og forhåbentlig også sende et klart signal til dem, der skal implementere den og arbejde med den, om, at det her er noget, vi står bag med et bredt flertal i Folketinget, altså at det er noget, vi vil kæmpe for. Vi vil også kæmpe for dem, når der måske skal laves justeringer og er behov for, at vi kigger på flige og dele af det. For det her handler om at sikre en stærkere gymnasieskole for de elever, der skal i gymnasiet med sigte på at læse videre, så de kan komme ud og tage deres drømmeuddannelse og komme ud på et arbejdsmarked, der stiller krav til dem.

Jeg er sikker på, at vi med lovforslagene i dag giver dem et bedre afsæt og nogle bedre betingelser for at kunne gennemføre en uddannelse, men mest af alt for at kunne leve det liv, tage den uddannelse og få det job, som de drømmer om. Hvad enten det er som murer, sygeplejerske, musiker, læge, finansøkonom eller civilingeniør, er vi blevet mere præcise med hensyn til de faglige krav og mere præcise med hensyn til de forskellige profiler på vores ungdomsuddannelser. Og vi gør op med det uddannelsessnobberi, som har været med til at proppe nogle unge i nogle uddannelsesmæssige kasser, hvor de ikke selv har følt at de har hørt til.

Tak for jeres opbakning undervejs. Jeg glæder mig til det videre samarbejde med Folketingets partier om at få gymnasiereformen ud at fungere til gavn for de unge.

Tak til ministeren. Der er en kort bemærkning fra hr. Jacob Mark, SF.

Tak for det, og tak for en god tale og et godt samarbejde. Det er ikke, fordi jeg vil ødelægge den gode stemning, for jeg er faktisk rigtig glad for den her reform, men som jeg også sagde i min tale, bekymrer de her besparelser, som er lagt over gymnasieskolerne og handelsskolerne, mig. Sidste år valgte regeringen jo at sige, at nu freder vi altså erhvervsskolerne i hvert fald for en stund, og så fjerner vi besparelserne på dem. Argumentet dengang var jo netop, at vi også havde vedtaget en erhvervsuddannelsesreform, som kræver noget, altså det kræver noget at omstille sig, det kræver noget at komme i gang med noget nyt. Det er jo sådan set det samme, vi beder de resterende ungdomsuddannelser om nu.

Så mener ministeren, at der er forskel på den situation, erhvervsuddannelserne stod i, og den situation, som ungdomsuddannelserne står i nu, og mener ministeren ikke, at det vil være hensigtsmæssigt i hvert fald for en stund at fjerne omprioriteringsbidraget for gymnasieskolerne og handelsskolerne, så de kan få ro til at implementere den her reform?

Ministeren.

Det er jo altid rart at have flere penge til at implementere noget for. Jeg var også meget ærlig og klar fra starten om, at sådan ser landets økonomi ikke ud. Det betyder også, at den reform, vi aftalte i fællesskab, er finansieret inden for rammen, også initiativerne til efteruddannelse, som den radikale ordfører spurgte til, hvor vi i fællesskab har afsat over 400 mio. kr. til området.

Der, hvor jeg synes der er en forskel i forhold til erhvervsuddannelserne, er, at erhvervsuddannelserne gennem en lang årrække havde set et dalende elevtal. Vi er altså gået fra en situation, hvor der ikke var en søgning. Derimod har vi på det gymnasiale område at gøre med institutioner, som har haft en meget større søgning af elever gennem de seneste år og også har opbygget en meget solid økonomi, hvis vi kigger på de fleste institutioner. Derfor synes jeg, at man må tale om, at der er en anden soliditet, og det var egentlig også det, som de rapporter, den tidligere regering havde fået gennemført, viste, nemlig at der også på det gymnasiale område såvel som på uddannelsesområdet generelt et grundlag for at kigge på, om man ikke kunne bruge pengene på en mere hensigtsmæssig måde, altså få dem til at strække lidt længere. Og det er den opgave, man står over for nu.

Hr. Jacob Mark.

Tak. Hvis det nu viser sig – hvad jeg tror det vil – at den sandsynlige fyring af de her 1.000 lærere rundtomkring på landets gymnasier, betyder, at det simpelt hen er svært at implementere reformen, vi hører, at de er pressede derude, vil man så, ligesom man gjorde på erhvervsuddannelserne, hvor man skånede dem, fordi man sagde, at nu skulle de have tid til at komme i gang, også fra Venstre og regeringens side kunne overveje på samme måde at sige: Nu skal den her gymnasiereform have tid til at komme i gang, og derfor skåner vi dem for de her besparelser?

Ministeren.

Vi har at gøre med en gymnasiesektor, som har nogle meget solide overskud og har haft det igennem en årrække. Selvfølgelig er der geografiske forskelle. Det var også derfor, at vi tog initiativ til i fællesskab sidste efterår at sætte det geografiske grundtilskud op, sådan at vi styrker, understøtter økonomien på nogle af de mindre institutioner. Men jeg synes, at der er en stor forskel til erhvervsuddannelsesområdet, fordi vi har en bred fælles målsætning om, at vi skal op på minimum 25 pct., siden 30 pct. af en ungdomsårgang, der skal tage en erhvervsfaglig uddannelse, hvor vi på det gymnasiale område ikke har oplevet den her elevflugt over en årrække, og det sætter institutionerne i en anden økonomisk situation, selv om det selvfølgelig også nogle steder vil kræve, at man kigger ekstra efter, hvordan man administrativt organiserer sig.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslagene sendes til Børne- og Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.