L 56 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at evalueringen af, hvordan loven har fungeret efter implementeringen, afdækker, om lovændringen har haft den ønskede effekt ift. Rigsrevisionens/Statsrevisorernes kritik, jf. beretning12/2015, til økonomi- og indenrigsministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
L 56
Offentligt

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

Sagsnr.

2016 - 9237

Doknr.

432465

Dato

06-01-2017

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 6. december 2016 stillet føl-

gende spørgsmål nr. 3 (L 56) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besva-

res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).

Spørgsmål nr. 3:

”Hvordan vil ministeren sikre, at evalueringen af, hvordan loven har fungeret efter

implementeringen, afdækker, om lovændringen har haft den ønskede effekt ift. Rigs-

revisionens/Statsrevisorernes kritik, jf. beretning12/2015, og hvilke overvejelser har

ministeren gjort sig ift. rammerne for evalueringen, herunder opstilling af målbare krite-

rier?”

Svar:

Effekterne af lovforslaget vil blive evalueret 3 år efter ændringernes ikrafttræden. Det

følger af lovforslagets bemærkninger.

Evalueringen har til formål at følge op på, hvorvidt formålet med lovlovforslaget er

blevet realiseret i praksis.

Evalueringen forventes som anført i lovforslagets bemærkninger at fokusere på, om

ændringen har givet de forventede effekter, om der har været forhold, der evt. måtte

have hindret (fuld) udmøntning af de forventede effekter, hvordan der evt. kan følges

op herpå og hvordan ændringerne opleves blandt Statsforvaltningens interessenter og

i Økonomi- og Indenrigsministeriet som overordnet tilsynsmyndighed.

Evalueringen forventes således at se på den konkrete udmøntning af de ændrede

rammer for Statsforvaltningens sagsudvælgelse.

I forbindelse med evalueringen vil bl.a. følgende forhold som anført i lovforslagets

bemærkninger skulle afdækkes:

Hvilken type sager Statsforvaltningen tager op til behandling.

Om de sager, Statsforvaltningen tager op til behandling, er målrettet det over-

ordnede formål med tilsynet som beskrevet i lovforslaget.

Om Statsforvaltningen i højere grad tager sager op af egen drift uden forud-

gående henvendelse til Statsforvaltningen.

Om Statsforvaltningen opleves som mere proaktiv.

Om Statsforvaltningen opleves at spille en større og mere aktuel rolle i forhold

til afklaring af lovligheden af kommunernes og regionernes aktiviteter.

Statsforvaltningens sagsbehandlingstid som led i det kommunale tilsyn.

Lovforslagets betydning for ministeriets rolle som overordnet tilsynsmyndig-

hed, herunder ministeriets anvendelse af pålæg til Statsforvaltningen om at

tage en sag op til behandling m.v.

L 56 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at evalueringen af, hvordan loven har fungeret efter implementeringen, afdækker, om lovændringen har haft den ønskede effekt ift. Rigsrevisionens/Statsrevisorernes kritik, jf. beretning12/2015, til økonomi- og indenrigsministeren

Ved evalueringen vil herudover skulle indgå, at Statsforvaltningen ifølge lovforslagets

§ 2, stk. 2, skal behandle henvendelser, der er modtaget før lovforslagets ikrafttræden,

efter de hidtil gældende regler. Den fremtidige udvikling i antallet af henvendelser,

herunder henvendelser om kommuners og regioners afgørelser om aktindsigt, til

Statsforvaltningen som led i det kommunale tilsyn vil videre skulle indgå i evalueringen

for at tage højde for betydningen af en eventuel fortsat stigning i antallet af henven-

delser eller et fald heri.

Herudover forventes evalueringen at afdække, hvilken type henvendelser Statsforvalt-

ningen beslutter ikke at tage op til behandling.

Evalueringen forventes også at afdække, i hvilket omfang lovforslaget har givet Stats-

forvaltningen bedre muligheder for at prioritere henvendelser samt mulighed for, at

tilsynet kan reagere hurtigt og mere aktivt, herunder i forhold til afkortning af sagsbe-

handlingstiden.

Disse to elementer ser jeg som de centrale i lovforslagets opfølgning på statsreviso-

rernes og Rigsrevisionens kritik.

I forhold til kvantitative kriterier, der kan indgå i evalueringen, kan der f.eks. peges på

udviklingen i sagsbehandlingstiden frem til evalueringens afslutning, udviklingen i an-

tal sager, som Statsforvaltningen tager op af egen drift, dvs. uden forudgående hen-

vendelse til Statsforvaltningen, udviklingen i antallet af henvendelser, Statsforvaltnin-

gen modtager, og udviklingen i antallet af sager, Statsforvaltningen tager op til be-

handling eller afviser.

På baggrund af de yderligere emneregistreringer, som Statsforvaltningen har igangsat

som opfølgning på statsrevisorernes og Rigsrevisionens kritik, jf. her også mit svar på

L 56, spørgsmål 2, vil det videre være muligt at belyse udviklingen i antallet af hen-

vendelser, Statsforvaltningen modtager inden for de enkelte emner, samt udviklingen i

antallet af sager, Statsforvaltningen tager op til behandling eller afviser inden for de

enkelte emner.

Herudover vil evalueringen i vidt omfang skulle baseres på kvalitative data. Det gæl-

der f.eks. spørgsmålet om interessenternes opfattelse af Statsforvaltningens vareta-

gelse af tilsynet med kommunerne efter ændringen.

Ministeriet vil indlede drøftelser med Statsforvaltningen om tilrettelæggelsen af evalue-

ringen for at understøtte, at Statsforvaltningen efter lovforslagets ikrafttræden anven-

der en praksis ved sine registreringer m.v., der kan understøtte de aspekter af lov-

forslaget, som evalueringen skal søge at afdække.

Med venlig hilsen

Simon Emil Ammitzbøll