Det sidste punkt på dagsordenen er:

23) 1. behandling af lovforslag nr. L 56:

Forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse. (Befordringsgodtgørelse til kommunalbestyrelsesmedlemmer ved foretagelse af borgerlige vielser og målretning af Statsforvaltningens udvælgelse af tilsynssager).

Af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann).

(Fremsættelse 09.11.2016).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er hr. Magnus Heunicke fra Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. På Socialdemokratiets vegne vil jeg da sige velkommen og tillykke til den nye minister på det meget spændende område her. Jeg ser meget frem til vores samarbejde, som jeg er helt sikker på skal blive godt.

Lovforslaget, som vi behandler her, er et lovforslag, som er blevet skabt på baggrund af en begrundet kritik fra Statsrevisorerne, som kom for lidt under et år siden, af Statsforvaltningens tilsyn med kommunerne. Kritikken var, at der var alt for lang sagsbehandlingstid, men også at der var en manglende mulighed for prioritering af Statsforvaltningens arbejde, og det er altså den kritik, som regeringen her forsøger at rette op på med det her lovforslag.

Konkret foreslår regeringen, at der skal laves mere fleksible rammer for at rejse en tilsynssag, så det altså bliver muligt for Statsforvaltningen at prioritere de vigtige opgaver og i højere grad rejse aktuelle sager af egen drift. Og jeg må sige, at jeg synes, at det som udgangspunkt lyder positivt, hvis det altså betyder, at man kan prioritere midlerne bedre. Men jeg vil også her ved førstebehandlingen af lovforslaget melde, at det er lige så interessant at få oplyst, hvilke opgaver der så bliver sorteret fra. I forarbejdet til loven bliver det oplyst, at det bl.a. drejer sig om sager, hvor det vurderes, at udfaldet af Statsforvaltningens undersøgelse og behandling ikke vil have nogen reel betydning for borgere. Det er altså sager, som man i dag bruger for lang tid på, uden at det har reel betydning for borgeren.

Det lyder selvfølgelig fornuftigt, hvis det kan gøres bedre og smartere, men her ved førstebehandlingen vil jeg altså sige, at der er brug for at komme et spadestik dybere, så vi er helt skarpe på, hvilke sager der bliver sorteret fra, for når man prioriterer noget til, skal man også prioritere noget fra, og det må altså være nyttigt at få konkretiseret det i det videre arbejde, inden vi tager endelig stilling til lovforslaget.

Så vil jeg lige slutte med at sige, at der også er en anden del af lovforslaget, som måske er i den lidt mere kuriøse afdeling, men som ikke desto mindre også er vigtig, nemlig at give medlemmerne af byråd og kommunualbestyrelse mulighed for at få befordringsgodtgørelse, når man foretager en borgerlig vielse, som der åbenbart sidste år var 16.506 af. Det er jo relevant nok, at man kan få lov til at få dækket sine omkostninger i forbindelse med det vigtige arbejde. Den del støtter vi helt. Den anden del skal vi lige have udboret lidt mere grundigt.

Tak til hr. Magnus Heunicke. Der er ingen korte kommentarer, så vi går videre til fru Karina Adsbøl fra Dansk Folkeparti.

Tak for det, og først og fremmest stort tillykke til hr. Simon Emil Ammitzbøll, nu hr. minister. Jeg ser frem til et godt samarbejde med ministeren.

Det her lovforslag består af to dele. Første del handler om befordringsgodtgørelse til kommunalbestyrelsesmedlemmer ved foretagelse af borgerlige vielser og har til formål at understøtte, at kommunalbestyrelsesmedlemmerne fortsat ønsker at påtage sig dette hverv. Lovforslaget giver mulighed for, at en kommunalbestyrelse kan beslutte at yde befordringsgodtgørelse til kommunalbestyrelsesmedlemmer, der foretager borgerlige vielser. Hovedparten af landets kommuner har i en årrække administreret i tiltro til, at kommunalbestyrelsesmedlemmer, der foretager borgerlige vielser, kan modtage befordringsgodtgørelse i forbindelse med udøvelsen af dette hverv. Nu bliver det så lovliggjort, og det er jo meget godt.

Den anden del af lovforslaget omhandler Statsforvaltningens udvælgelse af tilsynssager som led i det kommunale tilsyn og har til formål at give Statsforvaltningen bedre mulighed for at målrette sit tilsyn mod de sager, som Statsforvaltningen finder mest betydningsfulde ud fra en overordnet vurdering. Statsforvaltningen får mere fleksible rammer ved vurderingen af, om der er anledning til at rejse en tilsynssag. Statsforvaltningen har i dag pligt til at se nærmere på alle ulovligheder, som ikke er bagatelagtige, og som har betydning for retstilstanden i dag. Med ændringen skal Statsforvaltningen i stedet vurdere, om en sag er generelt egnet til at understøtte det kommunale tilsyns overordnede formål og funktion. Det overordnede formål med det kommunale tilsyn er at sikre statens interesse i, at kommuner og regioner overholder lovgivningen, når de udøver magt – den magt, der følger af, at de er offentlige myndigheder. Det skal understøtte Statsforvaltningens muligheder for at kunne agere proaktivt, herunder rejse sager af egen drift og på den måde samlet set kunne medvirke til, at Statsforvaltningen kan påtage sig en større og mere aktuel rolle i forhold til afklaring af lovligheden af kommunernes og regionernes aktiviteter.

Denne del af lovforslaget er et led i opfølgningen af Statsrevisorernes kritik af Statsforvaltningen, altså beretningen, som kom i 2015. Kritikken fra Statsrevisorerne var skarp, men også berettiget og gik ud på, at Statsforvaltningens tilsyn med kommunerne var utilstrækkeligt, og at Statsforvaltningens tilrettelæggelse af tilsynsopgaver ikke var tilstrækkelig målrettet og effektiv. Statsrevisorerne fandt det således kritisabelt, at sagsbehandlingstiderne var så lange; at en ulovlig praksis kunne fortsætte i flere år, mens kommunen ventede på en afgørelse; at tilsynssagerne ikke prioriteres, men primært behandles ud fra den rækkefølge, de modtages i; at tilsynsopgaven ikke er prioriteret efter, hvor der er størst risiko for lovbrud, og hvor det kan få væsentlige konsekvenser; at Statsforvaltningens data kun i få tilfælde understøtter en effektiv ressourceanvendelse eller muliggør en intern styring og planlægning af tilsynsopgaverne; at Statsforvaltningen kun medtager få udtalelser på sin hjemmeside, selv om en mere omfattende offentliggørelse kunne forebygge lignende tilsynssager.

F.eks. vil Statsforvaltningen kunne vælge at tage sager op til behandling, hvor den eller de involverede ikke selv har tilstrækkelige ressourcer eller overskud til at rejse en sag over for Statsforvaltningen, eller hvor den eller de involverede uberettiget har opnået nogle fordele, som de pågældende derfor ikke har anledning til at gå videre med.

Fogedfunktionen bevares fortsat. Den indebærer, at Statsforvaltningen, når det er påkrævet, vil kunne pålægge en kommune eller en region, der f.eks. nægter at efterleve en bindende afgørelse fra en særlig klage- eller tilsynsmyndighed, at gøre dette. Det synes jeg er meget vigtigt, men jeg synes også, det er vigtigt, at man anvender fogedfunktionen, og der har jeg også en række afklarende spørgsmål, som jeg vil stille i udvalgsarbejdet. Det er også vigtigt for Dansk Folkeparti, at vi sikrer, at der kommer en evaluering af den her lov, så vi netop kan følge med i, om den her lovgivning også kommer til at virke efter hensigten, også hvad angår, om det her er dækkende i forhold til Statsrevisorernes kritik. Tak for ordet.

Der er en kort kommentar fra hr. Peder Hvelplund.

Tak. Der er mange elementer i ordførerens tale, som jeg er fuldstændig enig i, men der er nogle ting, som jeg synes er bekymrende i forhold til det her, og det er, at det jo er rigtigt, at Statsrevisorerne har udtrykt stor kritik af Statsforvaltningens arbejde, men Statsrevisorerne peger jo også selv netop ikke på, at det er nødvendigt med en lovændring i forhold til det her. Statsforvaltningen har i dag mulighed for selv at tage sager op.

Deler Dansk Folkepartis ordfører ikke den bekymring, at det her faktisk vil komme til at betyde, at der er nogle sager, som Statsforvaltningen ikke tager op, fordi man med de beføjelser, der kommer i den nye lovgivning her, har muligheden for at sige, at da det ikke er nogen, der har stor betydning, så vælger man ikke at tage dem op? Det kan jo godt være sager, der måske ikke har samfundsmæssig betydning, men som har betydning for de enkelte parter, der er berørt af dem. Og der kunne løsningen jo i stedet for være, fordi Statsrevisorerne også peger på, at det er et ressourcemangelspørgsmål, netop at tilføre Statsforvaltningen nogle flere ressourcer, frem for at vi begrænser deres virke.

Ordføreren.

Jo, jeg kan godt være bekymret i forhold til, hvordan lovgivningen kommer til at virke i praksis. Det er jeg ofte, og derfor synes jeg, at det er rigtig godt, at vi får en evaluering af, hvordan det også fungerer i praksis. I forhold til det har jeg forstået det sådan, at Statsforvaltningen så henviser sagerne til den rette instans, bl.a. hvis det kan være Ankestyrelsen eller andre, som kan håndtere den klage, som så kommer udefra, uanset hvem der klager, og at klagen så kan henvises til rette instans. Men det er jo noget, vi må få spurgt ind til i udvalgsarbejdet for at finde ud af, hvordan det helt præcist kommer til at fungere i praksis.

Spørgeren.

Jamen jeg er i hvert fald glad for at høre, at ordføreren også har den bekymring. Så må vi jo prøve at se i udvalgsarbejdet, hvad det konkret betyder. Jeg skal bare høre, om ordføreren ikke enig i, at det i hvert fald er vigtigt, at der stadig væk bliver mulighed for at behandle de typer af sager, som kommer op i Statsforvaltningen i dag, også sager, som Statsforvaltningen selv vælger at tage op af egen drift.

Ordføreren.

Jo, altså, jeg synes, det er vigtigt, at vi i udvalgsarbejdet selvfølgelig får spurgt ind til, hvad det kommer til at betyde helt konkret i praksis, netop, som jeg sagde i min ordførertale, om det her er dækkende med hensyn til Statsrevisorernes kritik. Nu har jeg ikke kunnet se noget høringssvar fra dem, men det var da i hvert fald relevant, hvis der var et høringssvar fra dem, så man kunne følge op på den del.

Den næste ordfører er hr. Carl Holst fra Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Tak, formand. Jeg vil gerne starte med at ønske den nye minister hjertelig tillykke med posten og arbejdet og alt godt fremover. Jeg håber, at samarbejdsvejene på den ene eller den anden måde mødes.

Konkret drejer det her lovforslag sig om to elementer. Det ene, og det er det væsentligste, er om Statsforvaltningens sagsudvælgelse. I kølvandet på det har man så også taget et andet element med, nemlig befordring i forbindelse med vielser. Begge elementer er blevet godt beskrevet af de to foregående ordførere, og jeg vil kun knytte ganske få bemærkninger til det element i lovforslaget, der drejer sig om Statsforvaltningens sagsudvælgelser.

Formålet er netop, at Statsforvaltningen skal få mulighed for at være mere proaktiv og kunne rejse sager, der har et principielt indhold, af egen drift og få en større og mere aktuel rolle i Statsforvaltningen i forhold til afklaring af spørgsmål. For mit vedkommende ser jeg også gerne, at der i kølvandet på lovforslaget bliver set på sagsbehandlingstiderne, og at det bliver understreget, som den forrige ordfører også var inde på, at der ikke skal være instanser, der er klageinstans for det samme, og at man netop, når man modtager en klage, anke, som er fejlsendt, sender den hen til det rette sted. For mig er det her ikke et spørgsmål om at spare penge; for mig er det et spørgsmål om med udgangspunkt i den kritik, der er blevet rejst af Statsrevisorerne, at give Statsforvaltningen muskelkraft. Tak.

Der er en kort bemærkning fra hr. Peder Hvelplund.

Jeg skal bare høre ordføreren, hvad det er, der forhindrer Statsforvaltningen i i dag at rejse sager af egen drift. Som jeg læser lovforslaget, får Statsforvaltningen jo ikke nogen nye beføjelser i forhold til at kunne rejse sager af egen drift. Det er jo en mulighed, Statsforvaltningen allerede har i dag, men man benytter sig bare meget sjældent af den, fordi man ikke har ressourcer til det – man har så mange sager i forvejen. Men det løser det her lovforslag jo ikke. Altså, i dag er det jo også sådan, at Statsforvaltningen kan rejse sager af egen drift, så hvor er det, at muskelkraften, som ordføreren udtrykker det, ligger?

Ordføreren.

Den ligger i, at man netop med lovforslaget får præciseret, at det er sager af principiel karakter – det er ikke alt, man skal gå efter, men det er sager af principiel karakter, man skal have sit fokus på. Det er derfor, jeg bruger udtrykket, at man bliver mere proaktiv i forhold til at kunne rejse sager af egen drift, men ikke forstået på den måde, at det var det, lovforslaget gik på.

Når det så er sagt ...

Så er det spørgeren.

Er det i orden, at jeg fortsætter?

Ja, ordføreren må snakke færdig.

Tak, formand – jeg holdt også en lang pause, det anerkender jeg.

Når det så er sagt, er det også vigtigt, at vi får tydeliggjort, at det her jo ikke så skal ende med, at der er relevante sager, der falder væk, hvilket jeg fornemmede en bekymring for. Den tryghed skal vi selvfølgelig få afdækket i det videre arbejde.

Spørgeren.

Tak. Jamen min bekymring er jo lidt, at når man ikke tilfører Statsforvaltningen flere ressourcer og giver Statsforvaltningen muligheden for at fravælge nogle sager, så vil der jo være nogle sager, som tidligere er blevet afgjort af Statsforvaltningen, men som nu ikke gør det, fordi man kan sige, at de ikke har en generel betydning. Men derfor kan de jo godt have en konkret betydning for nogle borgere eller for en kommune, og den type sager kan vi godt risikere nu ikke bliver behandlet. Derfor vil jeg bare høre ordføreren, om det så ikke var bedre, når nu vi ved, at det her er et spørgsmål om mangel på ressourcer, at tilføre Statsforvaltningen flere ressourcer, så de kunne få arbejdet den her sagsbehandlingspukkel væk, og stadig væk opretholde den høje retssikkerhed, der ligger i, at man kan klage til Statsforvaltningen.

Ordføreren.

Jeg tror ikke, det er et spørgsmål om kroner og øre, jeg tror, det er et spørgsmål om, at man siger, at noget er kerner og noget er avner, og Statsforvaltningen fokuserer på kerner.

Tak til hr. Carl Holst. Der er ikke flere, der vil have en kort bemærkning, så vi går over til hr. Peder Hvelplund fra Enhedslisten.

Tak for det. Så fik vi mulighed for at drøfte formandens arbejde.

Jeg vil gerne sige, at for Enhedslistens vedkommende kan vi støtte den ene del af lovforslaget, der handler om kommunalbestyrelsers mulighed for at give befordringsgodtgørelse til kommunalbestyrelsesmedlemmer, der foretager borgerlige vielser. Det manglede vel sådan set også bare, så det kan jo kun gå for langsomt med at få sikret lovhjemmel til den slags.

Enhedslisten kan derimod ikke støtte den anden del af lovforslaget, der handler om såkaldt målretning af Statsforvaltningens udvælgelse af sager. Bag ved denne påståede målretning gemmer der sig en svækkelse af borgernes og virksomhedernes og organisationernes retssikkerhed. I den nuværende tekst står der, at Statsforvaltningen beslutter, om der er tilstrækkeligt grundlag for at rejse en tilsynssag. I lovforslaget vil man ændre »tilstrækkeligt grundlag for« til, at der skal være »tilstrækkelig anledning til« at rejse en tilsynssag.

For mange almindelige dødelige vil det nok være en begrænset forskel, der er på de to formuleringer, og man skal da også ned i bemærkningerne til teksten for at se, at det faktisk er forholdsvis vidtrækkende. I bemærkningerne til den gældende lov står der nemlig, at Statsforvaltningen har pligt til at undersøge sager, hvor der er en vis sandsynlighed for en ulovlighed, der ikke er bagatelagtig, og som har betydning for retstilstanden i dag. Men denne forpligtelse skal Statsforvaltningen ikke have fremover, hvis det står til ministeren og lovforslaget. Det medfører med andre ord, at Statsforvaltningen ikke længere har pligt til at undersøge sager, selv om det er sandsynligt, at der er tale om en ulovlighed, der ikke er bagatelagtig, og selv om sagen har aktuel retlig betydning. Det synes vi ikke er betryggende.

Det er sådan set også en ren tilståelsessag. Ministeren – den tidligere minister – skriver selv, at ændringerne vil føre til afvisning af flere sager, som kommuner, regioner, organisationer, borgere m.fl. ønsker behandlet, men som ikke har generel betydning. Det er bestemt ikke godt, hvis de afviste sager handler om mere end bagatelagtige ulovligheder, og hvis det er sager af betydning for retstilstanden i dag, men det er altså den slags sager, som Statsforvaltningen nu får lov til at afvise.

Denne klare forringelse af retssikkerheden forsøges begrundet med, at Statsrevisorerne i februar 2016 kom med en skarp kritik af Statsforvaltningen, bl.a. på grund af alt for lange sagsbehandlingstider og manglende prioritering af tilsynssagerne, i forhold til hvor der er størst risiko for lovbrud. Statsrevisorerne mente, at Statsforvaltningen skulle være mere proaktiv. Det kan vi kun være enige i, men det behøver man ikke ændre loven for at opnå. Der er intet i den gældende lovtekst eller i bemærkningerne til den, der forhindrer Statsforvaltningen i at være mere proaktiv og kigge på sager af generel interesse. Det står der faktisk at Statsforvaltningen skal.

Det er også værd at bemærke, at Statsrevisorerne ikke havde nogen anbefalinger om at begrænse Statsforvaltningens virkefelt. Der er kun én ting, der forhindrer Statsforvaltningen i at være mere proaktiv, og det er de manglende ressourcer, som Statsforvaltningen har lidt under i længere tid. Vi har jo faktisk i fællesskab erkendt, at strukturændringen ikke var optimal, at den medførte uacceptabelt lange sagsbehandlingstider, og at Statsforvaltningen derfor skulle tilføres flere ressourcer.

Det har sikkert også sin årsag i, at der i samme periode er indført adskillige reformer, som har stor, indgribende betydning for menneskers økonomi. Så kommer der selvfølgelig flere klager. Men det er altså dér, man skal tage fat, i stedet for at svække Statsforvaltningens forpligtelse til at sikre, at kommuner og regioner overholder lovgivningen.

Enhedslisten stemmer imod, hvis ministeren fastholder, at svækkelsen af Statsforvaltningens forpligtelse til at undersøge sager om ulovligheder og sager af aktuel retlig interesse skal være en del af lovforslaget.

Så må jeg lige afslutningsvis beklage, at jeg ikke fik ønsket ministeren velkommen til. Det glemte jeg faktisk også til den forrige minister, så ministeren må på næstkommende ministermøde ønske socialministeren velkommen også. Men velkommen til.

Tak til hr. Peder Hvelplund. Den næste er hr. Danny K. Malkowski fra Liberal Alliance.

Nu skal det ikke hedde sig, at jeg er den eneste ordfører, der ikke ønsker den nye minister tillykke, så selv om jeg har gjort det tre gange tidligere, vil jeg benytte lejligheden her i Folketingssalen til at gøre det igen. Jeg glæder mig meget til samarbejdet, om ikke andet så på sådan et lovforslag som det her, hvor hovedomdrejningspunktet er at nedbringe sagsbehandlingstiderne, hvilket jo er liberalt hjerteblod.

Forslaget har som bekendt to dele, hvor den første handler om kommuners mulighed for at yde befordringsgodtgørelse til kommunalbestyrelsesmedlemmer, som foretager borgerlige vielser. Det har allerede været praksis i en stor del af kommunerne at udbetale godtgørelsen, så med forslaget sikrer man egentlig bare, at denne praksis også bliver lovlig. Efter Liberal Alliances opfattelse er det et kommunalt anliggende at vælge, om man skal betale befordringsgodtgørelse, når der foretages borgerlige vielser.

Den anden del af forslaget er som sagt en nedbringelse af sagsbehandlingstiderne ved at give Statsforvaltningen en større grad af fleksibilitet i forhold til at udvælge de sager, som de finder det mest væsentligt at føre tilsyn med først. Det er en opfølgning på en kritik fra Statsrevisorerne, der kritiserede sagsbehandlingstiderne, og at der ikke prioriteres tilstrækkeligt i sagerne.

Liberal Alliance kan støtte begge elementer og vil derfor naturligvis også stemme for forslaget.

Tak for det. Den næste ordfører er hr. René Gade fra Alternativet.

Tak for det. Jeg står her på vegne af vores sædvanlige ordfører, Torsten Gejl, der desværre ikke kunne være her. Det giver mig den fornøjelse at kunne ønske ministeren tillykke. Jeg vil forsøge at være stand-in så mange gange, jeg kan, i det her udvalg. Nu får vi se, om det lader sig gøre.

Vi er ligesom de andre partier også meget positive over for første del af forslaget om befordringsgodtgørelsen, og det er et klart ja.

Omvendt er vi i en position, hvor vi nok er meget skeptiske i forhold til den anden del. Vi ser ambitionen som god, ligesom det også er blevet sagt fra flere sider, men har behov for at se, hvem det er, der falder igennem risten. Altså, vi har set, at der blandt de sager, der blokerer for, at man kan nå tingene i rette tid, er gode eksempler på, at der simpelt hen er nogle, der måske ikke skulle have været sendt af sted. Men hvem er det, der skal sidde og vurdere det her? Hvordan skal det ske? Hvor mange fejl og mangler vil der være? Vi har allerede set fornuftigt materiale på det, men vi vil godt kigge endnu dybere i det.

Så har vi egentlig et princip, der gør, at vi taler i retning af, at det her er positivt. Og hvis vi nu kan komme over en hurdle, der gør, at det bliver mere effektivt og vi derved sparer nogle penge, sådan at vi kan komme til at levere en bedre service, så er det jo entydigt godt. Men vi er som sagt usikre på, hvem det er, det her kommer til at gå ud over, og derfor er vi usikre på, om vi kan bakke op. Der er samtidig en finesse i forhold til den scanningsproces, der ligger forud. Som vi har forstået det indtil videre, er der måske noget at komme efter dér, ved at man slipper for at lave den her forscanning.

Men ellers er vi også interesseret i at finde ud af, om man rent faktisk bidrager med noget nyt med det her lovforslag. Så vi kan ikke melde noget ud endnu, men vi er skeptiske.

Tak til Alternativets ordfører. Den næste er hr. Andreas Steenberg fra Radikale Venstre.

Først og fremmest vil jeg sige tillykke til økonomi- og indenrigsministeren med posten. Økonomi- og indenrigsministeren og jeg kender jo hinanden fra gamle dage i Radikal Ungdom, hvor han var formand, da jeg meldte mig ind, og det mindes jeg med stor glæde. Så derfor et stort tillykke med posten.

Jeg kan så også starte hans karriere som økonomi- og indenrigsminister med at meddele, at Radikale Venstre støtter lovforslaget. Den første del handler om at give kommunerne mulighed for at give kørselsgodtgørelse til kommunalbestyrelsesmedlemmer, når de skal ud at foretage borgerlige vielser. Det synes vi er fornuftigt, for vi kan også se af høringssvarene, at nogle kommuner har haft svært ved at få byrådsmedlemmer til at foretage borgerlige vielser, simpelt hen fordi det har været en omkostning for dem, hvorfor de har ladet være. Så det synes vi er en god idé.

Den anden del af lovforslaget handler om at give Statsforvaltningen mulighed for at kunne prioritere mellem de sager, som de kører. Jeg kan forstå på den debat, der har været indtil nu, at nogle gerne vil have afsat flere ressourcer til statsforvaltningerne, så det generelt kan gå hurtigere. Det synes jeg sådan set er rimeligt nok at bringe op som ønske, men i Radikale Venstre synes vi, at det uanset hvad er en god idé, at Statsforvaltningen prioriterer de sager, som de nu engang har, altså så de mest alvorlige sager – de sager, hvor en borger f.eks. er kommet i klemme over for en kommune eller noget andet – kan blive behandlet hurtigt, sådan at borgeren kan komme videre. Og det er jo så, uanset hvor lang sagsbehandlingstiden i øvrigt er. Så derfor synes vi, det er fornuftigt, og vi er også glade for, at regeringen følger op på den kritik, Rigsrevisionen er kommet med, af netop det forhold. Så vi vil rigtig gerne støtte op om, at der bliver ryddet op i det.

Så der er støtte fra Radikale Venstre til lovforslaget.

Tak til hr. Andreas Steenberg. Den næste ordfører kommer fra SF, og det er fru Kirsten Normann Andersen.

Tak for det. Lad også mig benytte lejligheden til at ønske den nye minister, Simon Emil Ammitzbøll, hjertelig velkommen. Jeg glæder mig til samarbejdet.

Der er ikke grund til at tærske meget langhalm på det her beskedne lovforslag, ud over at det måske med fordel kunne have været delt op i to. Det er en uskik, at man putter to meget vidt forskellige forslag ind i det samme forslag, tænker jeg. Kørselsgodtgørelse til kommunale giftefogeder har jo, som andre også har nævnt, ærlig talt ikke ret meget med Statsforvaltningens generelle virke at gøre, til gengæld er det en rigtig god idé, som SF bakker op om.

Men vi mener, at der er behov for, at vi i det kommende udvalgsarbejde får nogle helt klare svar fra ministeren, i forhold til om der sker indskrænkning i borgernes muligheder for at få rejst en sag i det kommunale tilsyn. Og med de ord ser vi frem til udvalgsbehandlingen af forslaget.

Tak for det. Så byder vi hjertelig velkommen til økonomi- og indenrigsministeren.

Mange tak. Og mange tak for de pæne ord hele vejen rundt fra alle partiernes ordførere i anledning af min udnævnelse. Det vil jeg gerne kvittere for, og jeg vil også gerne her lægge op til, at vi får et godt samarbejde på tværs af partierne i Folketinget. Jeg har en interesse i at arbejde godt sammen med alle, lige meget hvilket politisk udgangspunkt man måtte have.

Lovforslaget, vi har behandlet her i dag, handler jo om to forskellige ting. Det har stort set alle ordførere været inde på. Først og fremmest handler det om den her lille del, der handler om befordringsgodtgørelse til kommunalbestyrelsesmedlemmer, der skal foretage borgerlig vielse. Der skal man sørge for, at der er et lovgrundlag for, at man kan gøre det, og som jeg har forstået det, er der fuld opbakning i det spørgsmål, og det vil jeg gerne kvittere for.

Lovforslaget har så også et andet element, der handler om, at Statsforvaltningen skal have mulighed for at målrette det kommunale tilsyn mod sager, som ud fra en overordnet vurdering af sagens betydning for kommuner og regioner kan ses i et bredere perspektiv. Baggrunden for denne del af lovforslaget er en kritik fra Statsrevisorerne, og det skal man jo altid tage alvorligt. Der har været kritik af – en skarp kritik endda – at Statsforvaltningens tilsyn med kommunerne er utilstrækkelig, og at Statsforvaltningens tilrettelæggelse af tilsynsopgaverne ikke er tilstrækkelig målrettet og effektiv.

Derfor vil vi med det her lovforslag understøtte Statsforvaltningens muligheder for at kunne agere mere proaktivt, herunder rejse sager af egen drift, og på den måde samlet set kunne medvirke til, at Statsforvaltningen kan påtage sig en større og mere aktuel rolle i forhold til afklaring af lovligheden af kommuners og regioners aktiviteter. Det burde jo sådan set være et positivt budskab, og det har jeg også forstået på et flertal af ordførerne at det er. Der er dog flere, som har forskellige spørgsmål i forhold til denne del af lovforslaget. Der har været rejst spørgsmål f.eks. om fogedfunktioner fra Dansk Folkeparti og også i forhold til evalueringen af loven fra samme, og det vil jeg rigtig gerne gå dybere ind i i en drøftelse med fru Karina Adsbøl og de øvrige ordførere, så vi kan få afklaret de spørgsmål, der måtte være.

Så er der nogle, der siger: Kunne man ikke bare tilføre flere ressourcer? Kunne det ikke bare være løsningen? Jeg vil i hvert fald gerne advare imod, at man bare stirrer sig fuldstændig blind på at putte flere ressourcer i som den løsning, der er, forstået på den måde, at vi jo taler om, at Statsforvaltningen i dag bruger tid på en række sager, som de ikke bør bruge så meget tid på, og hvis der er noget, der plejer at kunne forene dette Ting på tværs af partier, er det, at vi ikke skal spilde de offentlige midler på alt for meget bureaukrati, der ikke fører til noget i den virkelige verden.

Jeg vil gerne række hånden ud til et godt samarbejde i Folketinget, og derfor vil jeg også gerne invitere ordførerne til en drøftelse af de her spørgsmål, sådan at vi kan få afklaret, hvad det er, man har af bekymringer. Dem håber jeg selvfølgelig at jeg kan feje af banen, og hvis jeg ikke kan det, hvis jeg ikke kan sørge for at gøre folk mere trygge ved det her lovforslag, som er et godt forslag, må vi jo tage en dialog om det.

Tak til ministeren. Der er ingen korte bemærkninger. Held og lykke med arbejdet.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingerne sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Social- og Indenrigsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.