Til lovforslag nr.
L 55
Folketinget 2016-17
Betænkning afgivet af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget den 23. februar 2017
Betænkning
over
Forslag til lov om udstedelse af legitimationskort
[af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 9. november 2016 og var
til 1. behandling den 2. december 2016. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Social- og Inden-
rigsudvalget. Udvalget skiftede den 12. december 2016 navn
til Social-, Indenrigs- og Børneudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og social- og indenrigsministeren sendte den
14. september 2016 dette udkast til udvalget, jf. SOU alm.
del – bilag 405 (folketingsåret 2015-16). Den 9. november
2016 sendte social- og indenrigsministeren de indkomne hø-
ringssvar og et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Herning Kommune,
LGBT og
Paul W. Ryan.
Økonomi- og indenrigsministeren har over for udvalget
kommenteret 2 af de skriftlige henvendelser til udvalget.
Det forventes, at ministeren vil kommentere de øvrige hen-
vendelser inden 2. behandling.
Deputationer
Endvidere har Herning Kommune mundtligt over for ud-
valget redegjort for sin holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 4 spørgsmål til økonomi- og inden-
rigsministeren til skriftlig besvarelse, hvoraf denne har be-
svaret 2 spørgsmål. Spørgsmål 3 og 4 forventes besvaret in-
den 2. behandling.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Udvalget
indstiller lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Udvalget finder det glædeligt, at der med det nye legiti-
mationskort bliver mulighed for, at alle borgere på 15 år el-
ler derover, der er bopælsregistreret i CPR, fremover vil
kunne legitimere sig med gyldig billedlegitimation – også
selv om disse borgere ikke er i besiddelse af pas eller køre-
kort. Legitimationskortet løser dermed et praktisk og reelt
problem for en lang række borgere, for hvem det ikke giver
mening, eller som ikke har mulighed for at erhverve f.eks.
kørekort. Med lovforslaget bemyndiges økonomi- og inden-
rigsministeren til at fastsætte de nærmere regler for udste-
delsen og udformningen af legitimationskortet. Udvalget op-
fordrer i den forbindelse økonomi- og indenrigsministeren
til, at det i den konkrete realisering af kortet sikres, at legiti-
mationskortet bliver nemt at producere, billigt at udstede og
billigt at erhverve sig, og at kortet får en høj sikkerhed, såle-
des at risikoen for identitetstyveri minimeres. Udvalget op-
fordrer desuden økonomi- og indenrigsministeren til, at man
i det videre arbejde med at realisere legitimationskortet ind-
drager erfaringer fra landets kommuner vedrørende udste-
delsen af id-kort.
Alternativets medlem af udvalget ønsker i tillæg til det
fælles betænkningsbidrag at imødekomme den kritik, som
LGBT Danmark i deres breve til udvalget retter mod, at kor-
tet skal indeholde kortindehaverens cpr-nummer i lyset af, at
det sidste ciffer i en persons cpr-nummer afslører kortholde-
rens biologiske køn. Da der kan være et misforhold mellem
transpersoners umiddelbare kønsudtryk og personnumme-
rets kønsangivelse, vil transpersoners brug af kortet potenti-
elt føre til, at de mod deres vilje får afsløret deres kønsiden-
titet. Dette problem eksisterer imidlertid også for de eksi-
sterende legitimationsmuligheder, idet cpr-nummeret frem-
går af både pas og kørekort. ALT vil derfor fremsætte et be-
slutningsforslag med henblik på at få Folketingets opbak-
ning til, at cpr-numre i fremtiden skal gøres kønsneutrale.
Derved løses problemet mere grundlæggende og med betyd-
AX019734