Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2016 - 3534
Doknr.
440227
Dato
20-01-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 23. december 2016 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 8 til børne- og socialministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Finn Sørensen (EL).
Spørgsmål nr. 8 ad L53:
”Kan ministeren bekræfte indvendingen i Forsikrings og Pensions høringssvar om, at
lovforslaget ikke ligestiller frivillig indsats og frivilligt arbejde, og at der ikke kan tegnes
en ulykkesforsikring, som dækker erhvervssygdomme, og at de frivillige derfor bør
forsikres ved tilslutning til Arbejdsmarkedets erhvervssikring?”
Svar:
Formålet med lovforslaget er, at kommuner og regioner får hjemmel til at tegne ulyk-
kes- og ansvarsforsikringer for den restgruppe af frivillige, der ikke er dækket af ar-
bejdsskadesikringsloven, idet de leverer en frivillig indsats og ikke frivilligt arbejde.
Hensigten hermed er at ligestille frivillige indsatser med frivilligt arbejde i kommuner
og regioners mulighed for skadesdækning.
Lovforslaget har ikke til hensigt at ændre ved øvrigt gældende regler på området, og
der er i den forbindelse lagt vægt på, at lovforslaget skal sikre en ligestilling i sikringen
af personskader for personer, der yder et frivilligt arbejde, og personer, der yder en
frivillig indsats. Det vurderes i sammenhæng hermed, at det kun vil være et beskedent
antal sygdomme, der vil kunne opstå som følge af frivillige indsatser.
Hertil kan det bemærkes, som det også fremgår af høringsnotatet til lovforslaget, at
det er udbud og efterspørgsel, der regulerer forsikringsmulighederne. Således kan et
forsikringsselskab vælge at udbyde forsikringer indenfor de gældende regler, og den
tilstræbte lighed med frivilligt arbejde kan således styrkes, hvis efterspørgslen er til
stede. Udbydes forsikringen ikke i private forsikringsselskaber, kan kommuner og
regioner som selvforsikret tilbyde sikringen af borgere, der yder en frivillig indsats.
Med venlig hilsen
Mai Mercado