Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
L 53
Offentligt
1713595_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2016 - 3534
Doknr.
440227
Dato
20-01-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 23. december 2016 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 11 til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sørensen (EL).
Spørgsmål nr. 11 ad L53:
”Mener ministeren, at det i tilstrækkelig grad er sikret, at frivillige ikke kommer i klem-
me, når ministeren ikke vil være med til at gøre forsikring af frivillig indsats obligatorisk
for regioner og kommuner?”
Svar:
Det gælder generelt for samarbejdet mellem kommunen og de frivillige foreninger, at
det er op til den enkelte kommune at fastlægge rammerne for samarbejdet. Lovforsla-
get er derfor både i tråd med den tradition, vi har på det frivillige område, og i tråd med
den decentrale model og det kommunale selvstyre.
Lovforslagets ophav er et ønske fra flere kommuner om at få mulighed for at tilbyde
forsikring af de frivillige, som man samarbejder lokalt med, og som yder en frivillig
indsats i tilknytning til den kommunale opgavevaretagelse. Jeg mener på den bag-
grund, at der er god grund til at tro, at kommunerne og regionerne vil anvende mulig-
heden for at forsikre frivillige, hvis man lokalt ser behov herfor og i øvrigt ønsker at
skabe gode rammer for det lokale samarbejde.
Med venlig hilsen
Mai Mercado