Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2016 - 3534
Doknr.
440227
Dato
20-01-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 23. december 2016 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 1 til børne- og socialministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Finn Sørensen (EL).
Spørgsmål nr. 1 ad L53:
”Vil ministeren foreslå en opdeling af lovforslaget, således at forslagene om forsikring
af frivillige og ophævelse af bestemmelsen om § 18 redegørelsen behandles hver for
sig?”
Svar:
Lovforslaget om forsikring af frivillige m.v. har to formål; at give kommuner og regioner
en efterspurgt mulighed for at forsikre de borgere, der yder en frivillig indsats, og at
sanere i kommunernes indberetninger på socialområdet. Lovforslaget skal dermed
samlet set både styrke rammerne for kommuner og regioners samarbejde med frivilli-
ge og medvirke til, at kommunernes ressourcer til indberetninger på området anven-
des mest hensigtsmæssigt i forhold til den viden, vi har brug for. En opdeling af lov-
forslaget vil på den baggrund ikke blive foreslået.
Med venlig hilsen
Mai Mercado