L 53 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
L 53 Bilag 1
Offentligt

Enhed

Udsatte Voksne og

Civilsamfund

Sagsbehandler

Søren Stentoft

Herping

Koordineret med

Kommenteret høringsnotat over forslag til lov om æn-

dring af lov om social service (forsikring af frivillige mv.)

Hørte myndigheder og organisationer

Et udkast til lovforslag blev d. 7. september 2016 sendt i høring hos:

3F – Fagligt Fællesforbund; Arbejdsmarkedets Erhvervssikring; Beredskabsstyrelsen;

Blå Kors Danmark; BROEN Danmark; BUPL – Forbundet af Pædagoger og Klubfolk,

Børn og Familier; Børn, unge og sorg; Børns Vilkår; Center for Frivilligt Socialt Arbej-

de; CiFri – Netværk for forskning i civilsamfund og frivillighed; Danmarks Statstik;

Dansk Flygtningehjælp; Dansk Folkehjælp; Dansk Handicapforbund; Danske Handi-

caporganisationer; Danske Regioner; Dansk Socialrådgiverforening; Dansk Røde

Kors; Det Centrale Handicapråd; Det Sociale Netværk; DUF- Dansk Ungdoms Fælles-

råd; FOA – Fag og Arbejde; Fonden for Socialt Ansvar; Forsikring og Pension; Frel-

sens Hær; FriSe; Frivilligrådet; FTF; HK/kommunal; KL; KFUM’s Sociale Arbejde;

KFUK’s sociale arbejde; Kirkens Korshær; KORA; Kræftens Bekæmpelse; Landsfor-

eningen af Socialpædagoger (LFS); Livslinjen; LO; Mødrehjælpen; Offerrådgivningen i

Danmark; Red Barnet; Røde Kors; SAND; Samvirkende Menighedsplejer; SIND;

Statsforvaltningen; SUMH – sammenslutningen af unge med handicap; TUBA; Ung-

dommens Røde Kors; Ventilen; Ældresagen.

Hertil kommer, at Social- og Indenrigsministeriet ikke havde sendt høringen til Social-

pædagogernes Landsforbund, der rettelig burde have været på listen.

Social- og Indenrigsministeriet har modtaget svar fra:

Center for Frivilligt Socialt Arbejde; Danske Handicaporganisationer; Danske Regio-

ner; Danske Ældreråd; Dansk Flygtningehjælp; DGI; Forsikring og Pension; FriSe;

Frivilligrådet; FTF (sammen med BUPL); Hjerteforeningen; KFUM’s Sociale Arbejde;

KL; Kræftens Bekæmpelse; LO; Mødrehjælpen; Offerrådgivningen i Danmark; Red

Barnet; Røde Kors; SAND; Socialpædagogernes Landsforbund; Statsforvaltningen og

Ældresagen.

Endvidere har følgende organisationer svaret, men ikke haft bemærkninger:

Dansk Socialrådgiverforening.

Lovforslagets indhold

Med lovforslaget om forsikring af frivillige mv. foreslås det for det første, at kommuner

og regioner sikres hjemmel til at kunne tegne forsikringer for borgere, der i tilknytning

til løsning af kommunale eller regionale opgaver yder en frivillig indsats. Denne del af

lovforslaget har baggrund i udtalelse fra Social- og Indenrigsministeriet af 29. april

2016, hvoraf det fremgår, at det er ministeriets opfattelse, at kommuner i dag ikke med

hjemmel i serviceloven, arbejdsskadeforsikringsloven, Danske Lov 3-19-2 eller kom-

Sagsnr.

2016 - 6501

Doknr.

401633

Dato

29-10-2016

L 53 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

munalfuldmagtsreglerne kan tegne ulykkes- og ansvarsforsikringer for frivillige. For det

andet foreslås det at ophæve den kommunale forpligtelse til efter § 18, stk. 4, i lov om

social service og § 47 i retssikkerhedsbekendtgørelsen, hvorefter kommunerne i dag

har pligt til årligt at indsende en redegørelse til Ankestyrelsen om den lokale udvikling i

det frivillige sociale arbejde. Denne del af lovforslaget har baggrund i Social- og Inden-

rigsministeriets generelle arbejde med sanering af indberetninger på socialområdet.

Generelle bemærkninger til lovforslaget

Lovforslaget er generelt præget af en todelt modtagelse blandt de hørte parter. For så

vidt angår den del af lovforslaget, der handler om at give kommuner og regioner

hjemmel til at kunne tegne forsikring for borgere, der leverer en frivillig indsats, er der

generelt enighed om, at dette er positivt og kan være med til at understøtte samarbej-

det mellem kommuner, regioner og frivillige. For så vidt angår den del, der handler om

afskaffelsen af den kommunale indberetningspligt og den heraf afledte afskaffelse af

den årlige § 18-redegørelse, er der blandt aktørerne på det frivillige område generelt

bekymring for, at dette vil medføre svækkede muligheder for at opretholde en lokal

dialog om det frivillige sociale arbejde. Parterne peger hertil på, at der fortsat er behov

for at kunne følge med i, hvor meget kommunerne udbetaler i § 18 støtte til frivilligt

socialt arbejde.

Særskilte bemærkninger gennemgås nedenfor.

Høringssvar

Høringsparternes øvrige bemærkninger centrerer sig om følgende elementer i relation

til lovforslaget:

1. Forslag om at forpligte kommuner og regioner til at tegne forsikringer

2. Sondring mellem frivilligt arbejde og frivillig indsats

3. Usikkerhed om placering af forsikringsansvaret

4. Udvidelse af målgruppen

5. Ligestilling mellem frivillig indsats og frivilligt arbejde

6. Bibeholdelse af § 18-redegørelsen

7. Andet

Ad. 1. Forslag om at forpligtekommuner og regi til at tegne forsikringer

Dansk Flygtningehjælp, Danske Handicaporganisationer, Hjerteforeningen, Røde

Kors, SAND og Ældresagen mener, at det bør være obligatorisk for kommunerne at

tegne forsikringer for borgere, der leverer en frivillig indsats. Samtidig bemærker Frivil-

ligrådet og KFUM’s Sociale Arbejde, at den foreslåede ordning vil medføre forskellige

udformninger lokalt.

Social- og Indenrigsministeriets overvejelser

Spørgsmålet om kommuner og regioners mulighed for at tegne forsikringer for borge-

re, der leverer en frivillig indsats i relation til kommunen eller regionens opgavevareta-

gelse, er rejst af forskellige kommuner med henvisning til blandt andet kommunernes

interesse i at involvere frivillige i indsatser rettet mod blandt andre udsatte borgere.

Social- og Indenrigsministeriet udtalte i april 2016, at der efter ministeriets opfattelse

ikke er hjemmel hertil i gældende lovgivning, herunder kommunalfuldmagtsreglerne.

På den baggrund foreslås det, at kommuner og regioner, der ønsker at kunne tegne

forsikringer for borgere, der bidrager med en frivillig indsats i kommunen eller regio-

ner, gives mulighed herfor med hjemmel i serviceloven.

Det følger generelt af de gældende regler efter § 18 i serviceloven, der handler om

kommunernes samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger, at det er

op til den enkelte kommune at fastlægge rammerne for samarbejdet. Forslaget om at

give kommuner og regioner mulighed for, men ikke pligt til, at tegne forsikringer for de

L 53 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

frivillige, der yder en frivillig indsats, ligger således i forlængelse af kommunernes

mulighed for i dag at tilrettelægge samarbejdet ud fra lokale forhold og behov. Hertil

kommer, at frivillige i den private sektor, herunder frivillige foreninger, også alene har

mulighed for at blive omfattet af de foreslåede forsikringer, jf. nedenfor.

Ad. 2. Sondring mellem frivilligt arbejde og frivillig indsats.

Center for Frivilligt Socialt Arbejde, Dansk Flygtningehjælp, Red Barnet, Røde Kors,

Socialpædagogernes Landsforbund og Ældresagen mener, at lovforslagets skelnen

mellem frivilligt arbejde og frivillig indsats er kunstig og kan give anledning til tvivls-

spørgsmål. Danske Regioner mener, at der er behov for en afgrænsning af frivillig

indsats og ”helt almindeligt besøg”.

Social- og Indenrigsministeriets overvejelser

Lovforslagets formål er at give kommuner og regioner mulighed for at kunne tegne

ansvars- og ulykkesforsikringer for den restgruppe af borgere, der i dag ikke har mu-

lighed for at være omfattet af forsikringer. Det drejer sig om borgere, der leverer en

frivillig indsats organiseret i kommuner og regioner, idet de ikke er omfattet af reglerne

i arbejdsskadesikringsloven, og hvor kommuner og regioner med de nuværende regler

ikke har hjemmel til at tegne de foreslåede forsikringer. Dette er i modsætning til frivil-

lige indsatser i den private sektor, herunder de frivillige foreninger, der godt kan være

omfattet af ansvars- og ulykkesforsikringer, idet private frit kan vælge at tegne sådan-

ne forsikringer. Lovforslaget arbejder således den sondring, der allerede er gældende

i arbejdsskadesikringsloven mellem frivilligt arbejde og frivillige indsatser. Lovforslaget

sigter dog også på, at erstatning i forbindelse med en skade ikke afhænger af, hvor-

vidt der er tale om en frivillig indsats eller frivilligt arbejde, og dermed ikke får betyd-

ning for den enkelte frivillige, jf. ad. 5 i høringsnotatet.

Center for Frivilligt Arbejde og Røde Kors bemærker, at skelnen mellem frivilligt arbej-

de og frivillig indsats er en anden end den, der anvendes i reglerne om personer på

dagpenge og efterløn samt i arbejdsmiljøreglerne. Det fremgår af bemærkningerne til

lovforslaget i afsnit 2.1.3, at den foreslåede ordning alene dækker frivillig indsats på

arbejdsskadesikringslovens område fsva. tilskadekomst og frivillige indsatser og aktivi-

teter, der ikke allerede er dækket af Danske Lov 3-19-2. Lovforslaget forholder sig

ikke til yderligere distinktioner i andre lovgivninger.

For så vidt angår sondringen til ”almindeligt besøg” henvises der til bemærkningerne

afsnit 2.1.1.2, hvoraf det fremgår, hvornår noget kan betegnes som værende frivilligt.

Ad 3. Usikkerhed om placering af forsikringsansvaret.

Dansk Flygtningehjælp og Ældresagen er bekymrede for, hvorvidt forslaget skaber en

ny gråzone, når det fremgår, at kommunerne skal lade det indgå i vurderingen, om

frivillige organisationer allerede har mulighed for at tegne forsikring for borgere, der

leverer en frivillig indsats. Hertil bemærker DGI, at DGI’s frivillige arbejdsskadeforsik-

ring ikke dækker tilfælde, hvor DGI ikke har instruktionsforpligtelsen. Det betyder, at

en frivillig i DGI ikke vil være dækket af DGI’s arbejdsskadeforsikring, hvis der leveres

en frivillig indsats i kommunalt eller regionalt regi, som f.eks. den åbne skole.

Social- og Indenrigsministeriets overvejelser

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget i afsnit 2.1.3.1, at det ikke er hensigten

med forslaget, at der sker dobbeltdækning af borgere, der leverer en frivillig indsats.

Derfor bør kommuner og regioner lade det indgå i overvejelsen, at frivillige i foreninger

i dag har mulighed for at være omfattet af forsikringer, som der foreslås hjemmel til, at

kommuner og regioner også kan tegne. Det bliver op til kommunalbestyrelsen og regi-

onsrådet at fastlægge retningslinjer for, hvilke typer af frivillige indsatser der kan teg-

nes forsikring for i tilknytning til den kommunale og regionale opgaveløsning, og det er

herigennem forventningen, at kommunen hhv. regionen er med til at skabe klarhed

L 53 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

over, hvilken forsikringsdækning der kan tilbydes frivillige lokalt med og uden forudgå-

ende foreningstilknytning.

Ad 4. Udvidelse af målgruppen

LO, FTF (sammen med BUPL) og Socialpædagogernes Landsforbund mener, at mu-

ligheden for, at kommuner og regioner kan tegne forsikringer for borgere, der yder en

frivillig indsats, giver anledning til også at se på mulighederne for at give kommunerne

hjemmel til at tegne forsikringer for beboere på sociale tilbud og for ansatte inden for

servicelovens anvendelsesområde. Dette med henvisning til, at medarbejderne disse

steder blandt andet kan være i en særlig risiko for at blive udsat for vold eller anden

udad reagerende adfærd.

Social- og Indenrigsministeriets overvejelser

Formålet med lovforslaget er at sikre hjemmel til, at kommuner og regioner kan tegne

forsikringer for den restgruppe, som i dag ikke er dækket ind under arbejdsskadelo-

ven, fordi de leverer en frivillig indsats i kommunalt eller regionalt regi. Ministeriet no-

terer sig parternes forslag.

Ad 5. Ikke mulighed for ligestilling mellem frivillig indsats og frivilligt arbejde

Forsikring og Pension bemærker, at det ikke er muligt at sikre total ligestilling mellem

frivillig indsats og frivilligt arbejde. Det skyldes, at der i dag ikke kan tegnes ulykkes-

forsikringer med en løbende erhvervsevnetabsydelse, som det er tilfældet med en

arbejdsskadeforsikring. Desuden bemærker Forsikring og Pension og KL, at erhvervs-

sygdomme alene håndteres af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, og erhvervssyg-

domme derfor ikke er forsikringsbare. Endvidere rejser Forsikring & Pension spørgs-

mål om afgørelseskompetence vedrørende konkrete sager.

Social- og Indenrigsministeriets overvejelser

Formålet med lovforslaget er at give kommuner og regioner mulighed for at tegne

forsikringer og dermed sikre personer, der yder en frivillig indsats, mod følgerne af de

personskader, som de pådrager sig i forbindelse med den frivillige indsats. Det skyl-

des, at personer, der yder en frivillig indsats, ikke er omfattet af reglerne i arbejdsska-

desikringsloven. Herved ligestilles frivilligt arbejde og frivillig indsats.

Sikringen skal uanset, om der tegnes forsikring, eller sikringen udbydes som selvfor-

sikring, ske på samme vilkår som den sikring, kommunen hhv. regionen har for borge-

re, der udfører frivilligt arbejde. Det forudsættes, at erstatningen udmåles og udbetales

efter principperne i udbetalingsreglerne i arbejdsskadesikringsloven. For at sikre lige-

stilling med frivilligt arbejde, skal der således også kunne udbetales løbende erstat-

ning for tab af erhvervsevne.

Det forhold, at forsikringsselskaberne ikke i dag håndterer løbende udbetaling af er-

statning for ulykkesforsikringer, har ikke givet anledning til ændring af lovforslaget på

dette punkt. Det bemærkes hertil, at forsikringsselskaberne håndterer løbende udbeta-

linger efter arbejdsskadesikringsloven, og at kommuner og regioner har mulighed for

at være selvforsikret.

Det forhold, at forsikringsselskaberne i dag ikke sikrer erhvervssygdomme, giver lige-

ledes ikke anledning til ændring af, at personer, der yder en frivillig indsats, skal være

dækket i relation til sygdomme, der er en følge af påvirkninger i forbindelse med ud-

førsel af den frivillige indsats, jf. definitionen af erhvervssygdomme i arbejdsskadesik-

ringslovens § 7. Der er i den forbindelse lagt vægt på, at det er ønsket med lovforsla-

get, at der skal ske en ligestilling i sikringen af personskader for personer, der yder et

frivilligt arbejde, og personer, der yder en frivillig indsats. Det vurderes, at det kun vil

være et beskedent antal sygdomme, der vil kunne opstå som følge af frivillige indsat-

ser.

L 53 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsministeriet bemærker i øvrigt, at det er udbud og efterspørgsel,

der regulerer forsikringsmulighederne. Således kan et forsikringsselskab vælge at

udbyde forsikringer indenfor de gældende regler, og den tilstræbte lighed med frivilligt

arbejde kan således styrkes, hvis efterspørgslen er til stede. Udbydes forsikringen

ikke i private forsikringsselskaber, kan kommuner og regioner som selvforsikret tilbyde

sikringen af borgere, der yder en frivillig indsats.

For så vidt angår spørgsmålet om afgørelseskompetence er det i lovforslaget præcise-

ret, at afgørelser vedrørende spørgsmål i forhold til arbejdsskadesikringsloven, herun-

der om aktiviteten er et arbejde, der er omfattet af loven, fortsat træffes af Arbejds-

markedets Erhvervssikring og af Ankestyrelsen som 2. instans.

I forbindelse med tvivl om, hvorvidt den konkrete aktivitet er en frivillig indsats eller

frivilligt arbejde, vil kommunen hhv. regionen være forpligtet til at foretage anmeldelse

til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der træffer afgørelse om, hvorvidt sagen kan

anerkendes som en arbejdsskade på baggrund af den praksis, der er opbygget i Ar-

bejdsmarkedets Erhvervssikring.

Sager om personskade i forbindelse med frivillig indsats anmeldes til det forsikrings-

selskab, hvor der er tegnet ulykkesforsikring eller - hvis kommunen hhv. regionen er

selvforsikret - til pågældende kommune eller region. Forsikringsselskabet eller den

selvforsikrede kommune hhv. region behandler herefter sagen og træffer afgørelse.

Til brug for afgørelser af sager om frivillig indsats kan selvforsikrede kommuner, regi-

oner og forsikringsselskaberne indhente en vejledende udtalelse om skadernes følger

i form af en vurdering af det varige mén og/eller tabet af erhvervsevne i Arbejdsmar-

kedets Erhvervssikring med henblik på forsikringsselskabets eller den selvforsikrede

kommunes hhv. regions vurdering af og afgørelse i sagen.

Det må antages, at især selvforsikrede kommuner hhv. regioner, der ikke har den

fornødne lægefaglige og juridiske kompetence med hensyn til vurdering af personska-

desager, vil benytte sig af denne mulighed.

Tvister mellem forsikringsselskabet (kommunen hhv. regionen) og tilskadekomne om,

hvorvidt der er tale om en skade som følge af en frivillig indsats, og/eller om skadens

følger ved frivillige indsatser afgøres ved domstolene. Det forudsættes, at kommunen

hhv. regionen vejleder skadelidte om muligheden for domstolsprøvelse.

Ad. 6. Bibeholdelse af § 18-redegørelsen

Center for Frivilligt Socialt Arbejde, Dansk Flygtningehjælp, FriSe, Frivilligrådet, Hjer-

teforeningen, KFUM’s Sociale Arbejde, Kræftens Bekæmpelse, Mødrehjælpen, Røde

Kors, Red Barnet og Ældresagen er bekymret for konsekvenserne af den foreslåede

afskaffelse af § 18-redegørelsen. Parterne peger på, at det bliver vanskeligt at følge

udviklingen i samarbejdet mellem kommuner og de frivillige sociale organisationer.

Hertil bemærker Center for Frivilligt Socialt Arbejde, Dansk Flygtningehjælp, Frivillig-

rådet og Røde Kors, at der fortsat er behov for et overblik over de øremærkede midler,

der er afsat til kommunernes støtte til det frivillige sociale arbejde. Danske Handicap-

organisationer mener, at der fortsat skal sikres et tilgængeligt overblik over kommu-

nernes brug af § 18 midler, hvis § 18-redegørelsen afskaffes.

Social- og Indenrigsministeriets overvejelser

Formålet med forslaget om at afskaffe kommunernes pligt til årligt at redegøre for

deres samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger, jf. servicelovens

§ 18, stk. 4, og retssikkerhedsbekendtgørelsen § 47 er at bidrage til en generel sane-

ring i de eksisterende krav til kommunernes indberetning af data fra centralt hold.

Herunder gælder, at sammenlignelige data ikke indsamles på flere forskellige måder.

L 53 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Det følger af Aftale om kommunernes økonomi for 2017, hvoraf det fremgår, at kom-

munerne kun har pligt til at indberette data, der har betydning for kvalitet, styring og

prioritering på social- og ældreområdet, jf. også bemærkningerne til lovforslaget i af-

snit 2.2.2.

I Social- og Indenrigsministeriets overvejelser herom indgår det, at § 18 redegørelsens

helt centrale data – udbetaling af støtte til det frivillige sociale arbejde – også indberet-

tes via de kommunale regnskaber. Dette sker på kommuneniveau, og dermed er

sammenlignelig data fortsat tilgængelig. Det vurderes, at data indsamlet via de kom-

munale regnskaber således kan ligge til grund for den lokale dialog mellem foreninger,

organisationer og kommunen. Det er desuden Social- og Indenrigsministeriets opfat-

telse, at dette sikrer mere valide data på området, fordi denne vil baseres på kommu-

nernes konterede udgifter til støtten og ikke indberetninger fra en survey.

Social- og Indenrigsministeriet bemærker hertil, at tilskuddet til kommunernes samar-

bejde med frivillige sociale foreninger og organisationer, som gives over bloktilskud-

det, er givet til kommunerne til at løfte en opgave, hvorfor det forventes, at kommu-

nerne løfter denne opgave. Men det følger også, at midler, der er givet over bloktil-

skuddet, normalt ikke er genstand for særskilte indberetninger, jf. også bemærknin-

gerne til lovforslaget i afsnit 2.2.3. Det gælder desuden, at midler, der gives over blok-

tilskuddet, er en del af den lokalpolitiske prioritering i kommunerne, hvilket følger af

den generelle kommunale finansieringsmodel. Der er således ikke tale om et øremær-

ket tilskud eller et særtilskud til støtte til det frivillige sociale arbejde, selvom der tidli-

gere har været foretaget særskilt indberetning.

Slutteligt bemærker Social- og Indenrigsministeriet, at det stadig er intentionen med

lovforslaget at følge udviklingen på området, jf. også bemærkningerne i afsnit 2.2.2.

Center for Frivilligt Socialt Arbejde udarbejder hvert andet år Frivilligrapporten, der

ligesom § 18-redegørelsen baseres på en survey blandt landets kommuner, og i mod-

sætning til § 18-redegørelsen også blandt de frivillige foreninger og organisationer.

Social- og Indenrigsministeriet vil derfor følge op på høringssvaret fra Center for Frivil-

ligt Socialt Arbejde, der tilkendegiver, at de vigtigste informationer, der ikke indsamles

ved forslaget om at afskaffe § 18-redegørelsen, kan gøres tilgængelige i Frivilligrap-

porten. Det bemærkes dog, at Frivilligrapporten i forvejen undersøger områder med

interesse for det frivillige, sociale område. En generel efterspørgsel efter konkrete data

om støtten til det frivillige sociale arbejde bør derfor i sig selv have indflydelse på em-

nerne i Frivilligrapporten.

Social- og Indenrigsministeriet påtænker desuden at lægge regnskabsdata ind på

noegletal.dk som støtte/indbygger, hvilket vil give et sammenligningsgrundlag på

tværs af kommuner til eventuelt brug for dialogen mellem frivillige foreninger og kom-

muner.

Ad 7. Andet

Statsforvaltningen bemærker, at det ikke er omtalt, i hvilket omfang det kommunale

tilsyn under Statsforvaltningen har kompetence til at føre tilsyn med overholdelsen af

den foreslåede bestemmelse.

Ældresagen mener, at det er en uheldig udvikling, når flere og flere kommuner aktivt

organiserer egne frivillige. Danske Handicaporganisationer er bekymrede over udvik-

lingen, hvor frivillige skal løse stadig flere velfærdsopgaver og mener, at dette kan føre

til et skred i, hvad kommunerne opfatter som deres forpligtelse. Danske Handicapor-

ganisationer mener derfor, at der er behov for et vedvarende fokus på, om kommu-

nerne løser de opgaver, de er forpligtede til.

Frivilligrådet og KFUM’s Sociale Arbejde anbefaler, at der fremadrettet tilvejebringes

information om, hvorledes kommunerne vælger at gøre brug af den foreslåede hjem-

L 53 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

mel for kommuner og regioner om at kunne tegne forsikring for borgere, der leverer en

frivillig indsats.

Social- og Indenrigsministeriets overvejelser

Kommunalbestyrelsens og regionsrådets beslutninger i henhold til forslaget er under-

lagt det almindelige kommunale tilsyns kompetence. Dog henfører spørgsmålet til,

hvorvidt der er tale om frivilligt arbejde eller en frivillig indsats, til Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring og Ankestyrelsen som 2. instans, jf. også bemærkningerne til lov-

forslagets afsnit 2.1.3.5.

Lovforslaget ændrer ikke på de samarbejdsrelationer, der allerede eksisterer mellem

kommuner hhv. regioner og frivillige, ligesom det heller ikke ændrer på den forsy-

ningsforpligtelse, der allerede gælder for kommuner og regioner. Lovforslaget skal

sikre bedre rammer for samarbejdet, hvilket kommunerne og frivillige samstemmende

efterspørger. Det er herefter op til en lokal dialog mellem frivillige og kommunen hhv.

regionen, hvordan og på hvilke områder frivillige kan have en rolle inden for rammerne

af eksisterende lovgivning. Det ligger også heri, at frivillige ikke skal erstatte lønnet

arbejdskraft.

Det bemærkes endvidere, at lovforslaget indfører en hjemmel, men ikke en pligt til, at

kommuner og regioner kan tegne forsikringer for borgere, der leverer en frivillig ind-

sats. Det indgår således ikke i lovforslaget at indføre krav om en særskilt opfølgning

på lovens anvendelse. Der henvises i forlængelse heraf til Center for Frivilligt Socialt

Arbejde, som både rådgiver og formidler viden om frivillige sociale indsatser og frivilligt

arbejde på det sociale område, og som i sin egenskab af nationalt videns-, kompeten-

ce- og udviklingscenter om frivillighed kan forventes at følge med i kommuner og regi-

onernes anvendelse af de foreslåede muligheder.