Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
L 52
Offentligt
1714442_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Sagsnr.
2016 - 1465
Doknr.
437575
Dato
24-01-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 19. januar 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 18 (L 52) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sørensen (EL).
Spørgsmål nr. 18:
"Hvordan forestiller ministeren sig, at en psykolog kan få mulighed for at generhverve
sin autorisation, f.eks. hvis den pågældende efter alvorlig sygdom eller lidelse igen
bliver i stand til at udføre sin funktion, og derfor skal have mulighed for at praktisere
ikke kun uden autorisation, men også med autorisation?"
Svar:
Det fremgår af § 9 i psykologloven, at Psykolognævnet kan give en psykolog, som er
blevet frataget sin autorisation, tilladelse til at generhverve autorisationen, når de om-
stændigheder, der begrundede fratagelsen, ikke længere er til stede. Det kan f.eks.
være, hvis psykologen ikke længere lider af den sygdom, som begrundede autorisati-
onsfratagelsen. Tilladelsen gives efter ansøgning fra den psykolog, som har fået fra-
taget autorisationen.
Lovforslaget indeholder ikke forslag om ændringer i mulighederne for generhvervelse
af autorisation eller af ordningen for dette.
Med venlig hilsen
Mai Mercado