Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Sagsnr.
2016 - 1465
Doknr.
437575
Dato
06-01-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 14. december 2016 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 16 (L 52) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sørensen (EL).
Spørgsmål nr. 16:
"Vil ministeren ændre lovforslaget, så autoriserede psykologer omfattes af de samme
regler for tavshedspligt, der gælder for præster og advokater, i lyset af vigtigheden af
fuld fortrolighed mellem klient og psykolog, og vil ministeren overlade det til Psykolog-
nævnet at tage stilling til sager om brud på tavshedspligten?"
Svar:
Af psykologlovens § 21, stk. 2, fremgår, at psykologer er underlagt tavshedspligt efter
straffelovens § 152 og §§ 152 c - 152 f. Der foreslås ikke med lovforslaget ændringer
af bestemmelsen.
Psykologlovens bestemmelse om tavshedspligt finder anvendelse for såvel autorise-
rede som ikke-autoriserede psykologer. Det har ingen betydning for tavshedspligten,
om psykologen er offentligt eller privat ansat.
Alle psykologer er på baggrund af tavshedspligten omfattet af den almindelige vidne-
udelukkelsesregel i retsplejelovens § 170, stk. 3, hvorefter retten kan bestemme, at
forklaring ikke skal afgives om forhold, med hensyn til hvilke vidnet i medfør af lovgiv-
ningen har tavshedspligt, og hvis hemmeligholdelse har væsentlig betydning.
Psykologlovens bestemmelse om tavshedspligt sikrer, at der kan etableres og sikres
et tillidsforhold mellem borgeren og psykologen, f.eks. i situationer hvor de oplysnin-
ger, der gives fra borgeren til psykologen, er af personfølsom karakter. Jeg finder, at
de gældende regler er tilstrækkelige og ser i øvrigt ingen grund til, at psykologer bør
være omfattet af en anden tavshedspligt end offentligt ansatte.
Det er domstolene, som tager stilling til spørgsmål vedrørende psykologers overtræ-
delse af tavshedspligten efter straffelovens § 152 og §§ 152 c - 152 f. Overtrædelse af
bestemmelserne er strafbelagt med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Jeg finder
derfor, at det alene bør være domstolene, der tager stilling til spørgsmål om psykolo-
gers overtrædelse af tavshedspligten.
Med venlig hilsen
Mai Mercado