Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 8420
Doknr.
415121
Dato
22-11-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 11. november 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 1 til L 52 til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1:
"Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 11/11-16 fra Dansk Psykolog For-
ening, jf. L 52 - bilag 2."
Svar:
Det er væsentligt for mig, at vi med lovforslaget skaber et tilsyn, som er et solidt
grundlag for den enkelte borgers frie valg af autoriseret psykolog, og som den enkelte
borger, der er tilknyttet en autoriseret psykolog, såvel som de autoriserede psykologer
kan have tillid til. Der har derfor også i udarbejdelsen af lovforslaget om ændring af
psykologloven været en løbende dialog med Dansk Psykolog Forening om deres øn-
sker.
Dansk Psykolog Forening anfører i deres henvendelse, at revisionen af psykologloven
indeholder en række vigtige skridt i den rigtige retning, men påpeger samtidigt tre
overordnede kritikpunkter. Jeg deler Dansk Psykolog Forenings holdning om, at en
revision og modernisering af psykologloven er tiltrængt, og jeg er enig i vigtigheden af,
at Psykolognævnet har den tilstrækkelige sagkundskab til rådighed og træffer afgørel-
ser på baggrund af et klart regelsæt og på et oplyst grundlag. Jeg kan imidlertid ikke
genkende, at psykologloven med de foreslåede ændringer i lovforslaget ikke skulle
understøtte en god og kvalificeret behandling af sagerne.
1. Fokus på det sagkyndige
Dansk Psykolog Forening har udtrykt betænkelighed ved, om Psykolognævnet har de
nødvendige psykologfaglige kompetencer.
Jeg er helt enig i, at det kan være svært for et nævn med fem medlemmer at have den
nødvendige sagkundskab til at kunne foretage en dybdegående faglig vurdering i alle
typer af sager. Autoriserede psykologer arbejder på en lang række forskellige områder
med meget forskelligartede problemstillinger. Der vil derfor altid være sager, hvor der
vil mangle specialiseret faglig viden i nævnet. Det gælder, uanset hvor mange
nævnsmedlemmer, nævnet har.
Jeg mener derfor ikke, at løsningen er flere nævnsmedlemmer eller tilknytning af et
psykologfagligt råd, men derimod at Psykolognævnet anvender specialiseret sagkyn-
dig bistand fra eksperter, der har viden om det specifikke sagsområde, som den kon-
krete sag omhandler. Det er en mulighed, som eksisterer i dag, og som understreges i
lovforslaget (den i lovforslaget foreslåede § 17 a, stk. 2, 1. pkt.). Samtidig foreslås der
med lovforslaget givet hvert enkelt nævnsmedlem ret til at kræve, at der skal indhen-
tes sagkyndig bistand (den i lovforslaget foreslåede § 17 a, stk. 2, 2. pkt.), ligesom
nævnsformanden gives mulighed for at bestemme, at en sagkyndig skal deltage i