Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
L 52
Offentligt
1691025_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 8420
Doknr.
415121
Dato
22-11-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 11. november 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 1 til L 52 til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1:
"Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 11/11-16 fra Dansk Psykolog For-
ening, jf. L 52 - bilag 2."
Svar:
Det er væsentligt for mig, at vi med lovforslaget skaber et tilsyn, som er et solidt
grundlag for den enkelte borgers frie valg af autoriseret psykolog, og som den enkelte
borger, der er tilknyttet en autoriseret psykolog, såvel som de autoriserede psykologer
kan have tillid til. Der har derfor også i udarbejdelsen af lovforslaget om ændring af
psykologloven været en løbende dialog med Dansk Psykolog Forening om deres øn-
sker.
Dansk Psykolog Forening anfører i deres henvendelse, at revisionen af psykologloven
indeholder en række vigtige skridt i den rigtige retning, men påpeger samtidigt tre
overordnede kritikpunkter. Jeg deler Dansk Psykolog Forenings holdning om, at en
revision og modernisering af psykologloven er tiltrængt, og jeg er enig i vigtigheden af,
at Psykolognævnet har den tilstrækkelige sagkundskab til rådighed og træffer afgørel-
ser på baggrund af et klart regelsæt og på et oplyst grundlag. Jeg kan imidlertid ikke
genkende, at psykologloven med de foreslåede ændringer i lovforslaget ikke skulle
understøtte en god og kvalificeret behandling af sagerne.
1. Fokus på det sagkyndige
Dansk Psykolog Forening har udtrykt betænkelighed ved, om Psykolognævnet har de
nødvendige psykologfaglige kompetencer.
Jeg er helt enig i, at det kan være svært for et nævn med fem medlemmer at have den
nødvendige sagkundskab til at kunne foretage en dybdegående faglig vurdering i alle
typer af sager. Autoriserede psykologer arbejder på en lang række forskellige områder
med meget forskelligartede problemstillinger. Der vil derfor altid være sager, hvor der
vil mangle specialiseret faglig viden i nævnet. Det gælder, uanset hvor mange
nævnsmedlemmer, nævnet har.
Jeg mener derfor ikke, at løsningen er flere nævnsmedlemmer eller tilknytning af et
psykologfagligt råd, men derimod at Psykolognævnet anvender specialiseret sagkyn-
dig bistand fra eksperter, der har viden om det specifikke sagsområde, som den kon-
krete sag omhandler. Det er en mulighed, som eksisterer i dag, og som understreges i
lovforslaget (den i lovforslaget foreslåede § 17 a, stk. 2, 1. pkt.). Samtidig foreslås der
med lovforslaget givet hvert enkelt nævnsmedlem ret til at kræve, at der skal indhen-
tes sagkyndig bistand (den i lovforslaget foreslåede § 17 a, stk. 2, 2. pkt.), ligesom
nævnsformanden gives mulighed for at bestemme, at en sagkyndig skal deltage i
 L 52 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelsen af 11/11-16 fra Dansk Psykolog Forening, til social- og indenrigsministeren
1691025_0002.png
nævnets møde om den konkrete sag (den i lovforslaget foreslåede § 17 a, stk. 3). Der
er i øvrigt intet til hinder for, at man i Psykolognævnets sekretariat ansætter en eller
flere psykologer.
For yderligere at sikre saglighed, uafhængighed og klar adskillelse mellem nævn og
sekretariat er det på baggrund af høringssvarene skrevet ind i lovforslaget, at nævnets
formand skal være en dommer med de retssikkerhedsgarantier, dette indebærer (den
i lovforslaget foreslåede § 17, stk. 2).
2. Klare kriterier for kritik
Dansk Psykolog Forening har anført, at det er nødvendigt med klarere retningslinjer
for det grundlag, hvorpå Psykolognævnet træffer afgørelser om at udtale kritik og al-
vorlig kritik.
Jeg har lyttet til synspunktet, og som beskrevet i høringsnotatet har det ført til ændrin-
ger i lovforslaget. Jeg finder dog ikke, at det er hensigtsmæssigt at detailregulere på
dette punkt. Det skyldes, at lovgivningsformen ikke er egnet til at specificere og udfyl-
de forpligtelsen for psykologer til at udføre deres arbejde med omhu, samvittigheds-
fuldhed og uhildethed. Bestemmelserne er udtryk for en retsstandard, som over tid
udfyldes i overensstemmelse med retspraksis og normerne for, hvad der inden for
faget må anses for almindelig anerkendt standard. Disse standarder gælder for psyko-
loger i en lang række forskellige situationer og i en lang række forskellige sektorer. En
detaljeringsgrad, der vil give reel vejledningsværdi for den enkelte psykolog i den kon-
krete situation, vil kræve løbende ændringer af lovgivningen, hvilket ikke er hverken
hensigtsmæssigt eller ønskværdigt. Derudover vil det heller ikke være muligt i udar-
bejdelsen af lovgivningen at forudsige alle hypotetiske situationer, som eventuelt vil
kunne opstå i en psykologs arbejde og dermed heller ikke muligt at fastsætte stringen-
te kriterier for, hvad Psykolognævnet kan udtale f.eks. alvorlig kritik af. Vurderingen af,
hvorvidt en konkret psykolog i en konkret situation har overholdt sine forpligtelser efter
psykologloven, forudsætter endvidere et vist skøn. På sundhedsområdet er der heller
ikke i lovgivningen indeholdt en præcis definition af, hvad der ligger i begreberne om-
hu, samvittighedsfuldhed og uhildethed.
Efter min opfattelse må den retlige standard, der gælder for psykologernes virke, ud-
fyldes og konkretiseres gennem Psykolognævnets praksis.
Jeg ønsker større gennemsigtighed og bedre kommunikation om Psykolognævnets
praksis og fortolkning af loven. På baggrund af høringssvaret fra Dansk Psykolog For-
ening er der derfor i lovforslaget indsat en forpligtelse for Psykolognævnet til at udgive
en årsberetning, hvor nævnets praksis beskrives, og til at offentliggøre vejledende
retningslinjer om de autoriserede psykologers pligter (den i lovforslaget foreslåede §
17 a, stk. 4). Retningslinjerne skal udarbejdes af Psykolognævnet, og det er min klare
forventning, at relevante interessenter, herunder Dansk Psykolog Forening såvel som
brugerorganisationer, vil blive inddraget i arbejdet.
3. Offentliggørelse
Det er væsentligt for mig, at vi med lovforslaget etablerer en offentliggørelsesordning,
som kan danne grundlag for den enkelte borgers frie valg.
En offentliggørelsesordning kræver, som påpeget af Dansk Psykolog Forening, at
Psykolognævnets afgørelser har den fornødne kvalitet. Med lovforslaget gives nævnet
juridisk tyngde med en dommer for bordenden. Samtidigt tydeliggøres nævnets mulig-
hed for at anvende højtspecialiseret sagkyndig bistand, når der er brug for det. Ende-
lig ved jeg, at Ankestyrelsen, som sekretariatsbetjener nævnet, arbejder målrettet med
sagsbehandlingskvalitet.
2
 L 52 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelsen af 11/11-16 fra Dansk Psykolog Forening, til social- og indenrigsministeren
1691025_0003.png
Jeg mener derfor, at vi med lovforslaget skaber det nødvendige grundlag for, at næv-
net kan træffe afgørelser af høj kvalitet og dermed grundlaget for en velfungerende
offentliggørelsesordning.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
3