Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
L 52 Bilag 2
Offentligt
DEBAT: Dansk Psykolog Forening hilser en revidering og modernisering af psykologloven velkommen, men
med det nuværende forslag kommer borgere og psykologer i klemme, skriver formand Eva Secher
Mathiasen.
Af Eva Secher Mathiasen, formand, Dansk Psykolog Forening
Behandling af klager kræver kvalitet
Psykologer, der fungerer som børnesagkyndige for domstolene og Statsforvaltningen, arbejder i et
følelsesmæssigt minefelt, hvor de mest indgribende foranstaltninger overfor en familie overvejes og
besluttes.
Deres vurdering af forældrenes evner kan blive tungen på vægtskålen, når en myndighed afgør, hvor ofte
faderen eller moderen skal se sine børn efter en skilsmisse, og hvor barnet skal bo. Eller i yderste
konsekvens, om børn skal tvangsfjernes fra deres mor og far.
Derfor er det heller ikke overraskende, at trusler, udhængning på internettet, politianmeldelser, sagsanlæg
og klager med jævne mellemrum rammer børnesagkyndige psykologer.
Den forælder, der mister myndighed over sit barn eller ikke længere har bopæls- eller samværsret, vil
naturligt reagere voldsomt på afgørelsen.
Ikke sjældent fører det til, at en forælder tager initiativ til, at sagen trækker ud, eller at konflikten mellem
forældrene opretholdes på grund af mistanke om sagsbehandlingsfejl. Og det kan være vanskeligt for
forældrene at acceptere afgørelser og give barnet ro til en sund udvikling.
Derfor er det helt afgørende, at klager over psykologer behandles både sagkyndigt og juridisk med den
størst mulige kvalitet og sikkerhed for præcision i afgørelserne. Det skaber den nye revision af
Psykologloven desværre ikke grundlag for - tværtimod.
Forslag til forbedringer af lovforslag
Dansk Psykolog Forening har følgende forslag til forbedringer af loven:
For det første rummer lovudkastet ikke tilstrækkelige bestemmelser om, hvordan loven overholdes. Det er
derfor tilsvarende uklart for både borger og psykolog, hvordan den overtrædes.
Det er umiddelbart sædvanligt for lovgivning, der regulerer et klagenævns virke, at bestemmelserne ikke
findes i selve loven.
Men forskellen er, at der til andre tilsvarende klagenævn - for eksempel Advokatnævnet og
Sundhedsvæsenets disciplinærnævn - findes tilstødende lovgivning - henholdsvis retsplejeloven og
sundhedsloven - der præciserer, hvordan professionen udøves lovligt.
Det gør der ikke for Psykolognævnets vedkommende.
Derfor anbefaler Dansk Psykolog Forening, at ministeriet i forlængelse af revisionen af loven nedsætter en
arbejdsgruppe, der får til opgave at formulere kriterierne for de faglige og etiske forhold, som nævnet
bedømmer psykologens virke ud fra.
For det andet fremgår det af udkastet, at Psykolognævnet skal forholde sig tydeligere til det psykologfaglige
indhold i klagesager. Det finder Dansk Psykolog Forening helt nødvendigt.
 L 52 - 2016-17 - Bilag 2: Henvendelse af 11/11-16 fra Dansk Psykolog Forening
Det er for eksempel slet ikke ligegyldigt, om kritik af en forældreevneundersøgelse alene har at gøre med,
om psykologen har inddraget forældrene i den forkerte rækkefølge, eller om psykologen helt
grundlæggende har vurderet deres forældreevne forkert.
Fordi førstnævnte ikke har betydning for en myndigheds afgørelse om, hvor barnet skal bo – men det har
det sidste.
Ligeligt antal sagkyndige
I revisionen stilles der krav om, at formanden for nævnet er jurist, men der stilles ikke kvalifikationskrav til
de fire andre medlemmer af rådet. To af dem er lægmænd, og to udpeges af Dansk Psykolog Forening.
De to sidste vil oplagt i praksis blive psykologer, men to personer er ikke nok til at sikre det brede
kvalifikationskrav, der er behov for for at sikre tilstrækkelig sagkyndighed i nævnet, som behandler mange
typer af klager.
Til sammenligning har Advokatnævnet ni lægmænd og ni advokater. Revisornævnet har seks revisorer og
seks regnskabsbrugere. Her er der altså en helt anden garanti for, at bredden i kvalifikationer hos gruppen
af sagkyndige er sikret, samtidig med at der er sikret et ligeligt antal sagkyndige henholdsvis lægmænd.
Derfor anbefaler Dansk Psykolog Forening, at der oprettes et psykologfagligt råd, som kan varetage den
sagkyndige vurdering for nævnet, som herefter kan afgøre sagerne på et tilstrækkeligt grundlag.
Sager skal være behandlet på kvalificeret baggrund
I Norge gennemgår en kommission samtlige erklæringer, som ligger til grund for en juridisk afgørelse på
børneområdet. Fordi det er så afgørende, at afgørelserne er præcise og rigtige for barnet. Alternativt kan
nævnet suppleres med flere lægmænd og psykologer.
Og der bør naturligvis stilles krav om, at de personer, som Psykologforeningen udpeger, er autoriserede
psykologer.
Under alle omstændigheder skaber det nuværende forslag til nævnssammensætning langt fra et
tilstrækkeligt grundlag for, at sagkyndige vurderinger hviler på et tilstrækkeligt grundlag.
For det tredje foreslås det i revisionen, at navne på psykologer, der får kritik af nævnet, fremover skal
offentliggøres. Og lad os først slå fast, at Dansk Psykolog Forening betragter offentliggørelse som en
naturlig udvikling mod åbenhed og gennemsigtighed.
Det forudsætter bare, at sagerne er behandlet på et kvalificeret grundlag, fordi psykologen dels bliver truet
på sit levebrød og efterfølgende risikerer udhængning, sagsanlæg, politianmeldelser og årelange personlige
og professionelle angreb fra den forælder, som fik en uønsket afgørelse.
For det fjerde består sekretariatet for psykolognævnet af jurister, ligesom deres chef skal være jurist og
samtidig formand for nævnet.
Det er selvfølgelig sammenligneligt med nyere forvaltning og styring af offentlige områder, at teknikerne
antages vigtige, mens de sagkyndige ikke tillægges vægt. Jura er vigtigt, men det er mindst lige så vigtigt, at
sagerne afgøres fagligt korrekt.
Valget af professionsbaggrund har betydning for den samlede sagsbehandling og lægger vejen til afgørelser
for vigtige sager, hvor børn og forældre potentielt får livet vendt op og ned.
 L 52 - 2016-17 - Bilag 2: Henvendelse af 11/11-16 fra Dansk Psykolog Forening
Dansk Psykolog Forening foreslår derfor, at der altid skal medvirke psykologfaglig bistand i det sekretariat,
som laver indstillinger i klagesager, så der kommer en mere passende bredde i de kompetencer, der lægges
til grund for Psykolognævnets arbejde.
Dansk Psykolog Forening anbefaler på det stærkeste, at Folketingets politikere ikke vedtager det
nuværende udkast til loven. Både børn, forældre og psykologer er bedst tjent med en psykologlov, der
tager bedre højde for den praksis, hvori den anvendes