Til lovforslag nr.
L 52
Folketinget 2016-17
Betænkning afgivet af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget den 2. februar 2017
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om psykologer m.v.
(Offentliggørelse af tilsynssager, adgang til at give påbud, ændring af Psykolognævnets sammensætning m.v.)
[af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann)]
1. Ændringsforslag
Børne- og socialministeren har stillet 7 ændringsforslag
til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 9. november 2016 og var
til 1. behandling den 29. november 2016. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Social- og Inden-
rigsudvalget. Udvalget skiftede den 12. december 2016 navn
til Social-, Indenrigs- og Børneudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og social- og indenrigsministeren sendte den
6. september 2016 dette udkast til udvalget, jf. SOU alm. del
– bilag 389 (folketingsåret 2015-16). Den 9. november 2016
sendte social- og indenrigsministeren de indkomne hørings-
svar og et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
1 skriftlig henvendelse fra Dansk Psykolog Forening.
Social- og indenrigsministeren har over for udvalget
kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget.
Deputationer
Endvidere har Dansk Psykolog Forening mundtligt over
for udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 18 spørgsmål til social- og indenrigs-
ministeren (fra den 28. november 2016 børne- og socialmi-
nisteren) til skriftlig besvarelse, som disse har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Udvalget
indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de stil-
lede ændringsforslag.
Udvalget bemærker følgende: Børne- og socialministe-
rens ændringsforslag om at udsætte offentliggørelsesordnin-
gen til januar 2018 gør det muligt, at psykologer og offent-
ligheden får kendskab til de vejledende retningslinjer, som
Psykolognævnet tager stilling ud fra, inden bestemmelsen
om offentliggørelse træder i kraft. Udvalget har derfor en
forventning om, at Psykolognævnet sørger for, at disse vej-
ledende retningslinjer er offentliggjort inden den 1. januar
2018. Udvalget opfordrer endvidere ministeren til at klargø-
re denne forventning over for nævnet.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget mener, at den
øgede gennemsigtighed for borgerne i forhold til valg af
psykolog, som gennemføres med lovforslaget, er et godt og
vigtigt skridt i den rigtige retning. Borgerne får med den
foreslåede offentliggørelsesordning gode muligheder for at
navigere i valget af psykolog, og psykologerne får med ord-
ningen også bedre muligheder for at yde den bedste service
og give borgerene sikkerhed for en god behandling.
DF har haft store betænkeligheder ved, at børneorganisa-
tionerne ikke var repræsenteret i Psykolognævnet, ligesom
en børnefaglig psykolog er altafgørende i sager, der handler
om børn. DF er dog glade for, at ministeren nu har stillet
ændringsforslag, som indebærer, at Børnerådet i fællesskab
med Børns Vilkår får ret til at indstille 1 medlem til Psyko-
lognævnet.
Ligeledes har DF haft betænkeligheder ved, at en psyko-
log med lovens ikrafttræden fra én dag til den næste kan ri-
sikere at få sit navn offentliggjort i forbindelse med en dår-
lig sag. DF har derfor haft et ønske om, at man fik en indkø-
ringsperiode, så psykologerne får bedre muligheder for at
kende de rammer, de skal kunne navigere i. Det har også
været afgørende for DF, at Psykolognævnet får udfærdiget
retningslinjer, så enhver psykolog ved, hvordan loven skal
AX019663