Det næste punkt på dagsordenen er:

22) 1. behandling af lovforslag nr. L 52:

Forslag til lov om ændring af lov om psykologer m.v. (Offentliggørelse af tilsynssager, adgang til at give påbud, ændring af Psykolognævnets sammensætning m.v.).

Af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann).

(Fremsættelse 09.11.2016).

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver ordet til fru Pernille Rosenkrantz-Theil som ordfører for Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Jeg kører lige det her bord ned, så vi pygmæer også kan nå. Velkommen til den nye socialminister – eller man siger vel ikke rigtig velkommen, når ministeren har siddet i Folketinget hele tiden, men tillykke med, hvad der efter min ringe overbevisning er en af de vigtigste poster, der overhovedet er i det høje Ting, nemlig Socialministeriet, og så er børneområdet jo kommet med ombord også. Som socialdemokrat er det jo noget af det, der ligger en allermest på sinde, nemlig lige præcis børnene, og det, at vi kan undgå, at skaderne vokser sig for store. Jeg ser rigtig meget frem til samarbejdet. Vi skal nok få vores kampe, men jeg er også helt overbevist om, at vi nok skal få fundet fælles fodslag i forhold til rigtig meget af det, vi skal beskæftige os med. Man kan sige, at det her første lovforslag sådan set er et meget godt eksempel på det. Det er ikke så stort som nogle af de andre ting, vi kommer til at lave i fællesskab, men alligevel.

Det her handler jo fundamentalt set om, at vi skal have opgraderet tilsynet i forbindelse med psykologer i Danmark, fordi vi som samfund og fællesskab har et ansvar for at tage os af de medborgere, der måtte stå i en sårbar situation, og som har brug for hjælp. Vi har også et ansvar for, at vores medborgere trygt kan lade sig hjælpe, vel vidende at dem, der hjælper dem, er dygtige og ansvarsfulde og samvittighedsfulde. Det lovforslag, vi behandler her i dag, har til formål at sikre den tryghed. Derudover har det det formål at skabe en større gennemsigtighed for borgerne, så man kan vælge en autoriseret psykolog. Og det er jo faktisk ikke nogen specielt gammel ordning i Danmark, at vi har autoriserede psykologer, så selvfølgelig er der stadig et stykke vej at gå i forhold til også at kunne lave et tilsyn, der lever op til det, vi gerne vil have, det skal kunne leve op til.

For det første er der påbud og skærpet tilsyn. Som det er i dag, kan Psykolognævnet kun fratage autorisationer enten permanent eller midlertidigt. Med det her lovforslag får Psykolognævnet flere værktøjer i værktøjskassen, og det synes vi er en rigtig god idé. For det andet handler det om offentliggørelse af flere af de ting, som jeg lige har nævnt, bl.a. fagligt påbud, skærpet tilsyn og fratagelse af autorisationer. Med lovforslaget får Psykolognævnet også mulighed for at offentliggøre afgørelser om alvorlig kritik og fagligt påbud og skærpet tilsyn og autorisationsfratagelse, uden at psykologen, som det omhandler, bliver gjort anonym. Det vil selvfølgelig være sådan, at personoplysninger om de klienter, der har været i kontakt med psykologen, der har fået frataget autorisation, vil blive anonymiserede – det giver næsten sig selv. For det tredje ændrer man på Psykolognævnets sammensætning.

Jeg har et par småbemærkninger til det her, og noget af det kunne jeg egentlig godt tænke mig, at ministeren så på, inden vi når til anden og tredje behandling af forslaget, nemlig den del, der handler om retningslinjer. Psykologforeningen er kommet med et rigtig grundigt høringssvar og har også henvendt sig til os ordførere, og jeg kan se, at de også har henvendt sig til ministeriet. Man har garanteret gjort sig tanker om det, men noget af det, vi lægger vægt på, er det her med, at der skal være kriterier – altså på hvilken baggrund udfører man et ordentligt stykke arbejde som psykolog. Jeg medgiver, og det har så også været ministeriets kommentar, at det ikke skal stå i lovgivningen. Det er fint nok. Men for os vil det være rigtig vigtigt, at man ikke, sådan som det står i ministerens svar, afventer, at der kommer en praksis på området, men at man faktisk får lavet en bekendtgørelse eller en vejledning eller noget, der ligner, sådan at man ved, hvad man har at forholde sig til. Og når vi siger, og når vi mener, at det er rimeligt, at Psykologforeningen siger det, er det selvfølgelig, fordi man skal vide, hvad man har at forholde sig til, og der kan det tage for lang tid, hvis man skal vente på, at der udvikler sig en praksis.

Så er der noget om det forberedende arbejde. Vi kunne rigtig godt tænke os, at der var påbud om, at der skal være en psykolog ansat i det forberedende arbejde, altså det sekretariat, der skal være. Når vi synes, det er rimeligt, er det selvfølgelig, fordi det, hvis man skal kunne indkalde særlig sagkundskab – det kunne være en børnesagkyndig i forbindelse med børnesager – jo er en god idé, at man ikke skal gøre det på selve mødet, hvor man sidder og behandler sagen, for så trækker det sagen i langdrag. Der er i forvejen meget langdrag, når vi taler om børnesager, så det skal vi helst undgå. Og der mener vi, at det kræver, at det ikke er f.eks. en jurist, der sidder og behandler sagerne, men at det faktisk er en, der har fagkundskaben i orden i forhold til at kunne pege på, hvad det er for noget ekstra ekspertise, vi skal have ind i forbindelse med behandlingen af de her ting.

Den sidste ting, jeg vil nævne, er, at vi mener, at børn skal have en stemme i det her. Det er også et punkt, som Psykologforeningen har peget på, og som vi mener er helt rimeligt, nemlig at der selvfølgelig skal være en børnenes stemme, fordi langt de fleste af de sager, man behandler i nævnet, er børnesager. Det er, når der har været børnesagkyndige ind over, f.eks. anbringelsessager, som er noget af det mest alvorlige og indgribende, vi overhovedet kan gøre som samfund, både i forhold til at beskytte et barn, men jo også i forhold til hvor indgribende det er i den familie, hvor vi går ind og anbringer. Så det er altså tre punkter, som vi godt kunne tænke os at høre ministerens svar på, enten nu eller i forbindelse med anden og tredje behandling, i forhold til om vi måske kunne komme tættere på hinanden i forhold til at få løst de problemstillinger. Vi kunne godt se for os, at f.eks. Børns Vilkår fik en plads. Men fundamentalt set er vi enige i retningen. Vi synes, det er rigtig godt, at der bliver taget et initiativ til at styrke tilsynet på det her område, og derfor forestiller jeg mig, hvis vi kan få snakket os hen imod nogle løsninger på de felter, at vi så også vil ende med at støtte lovforslaget. Tak.

Der er en kort bemærkning fra hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Overordnet set er jeg meget enig med ordføreren i de betragtninger, ordføreren har i forhold til det her forslag. De bekymringer, som ordføreren nævner, er også nogle, som vi deler i Enhedslisten, og derfor vil jeg bare gerne høre om noget, fordi jeg synes, at noget af det, der er meget afgørende i forhold til det her, jo netop er at kunne sikre retssikkerheden både for borgerne, men også for de psykologer, der kan være berørt af det. Der synes jeg at det er en temmelig uheldig praksis, man lægger op til, netop som ordføreren også var inde på, i forhold til at man skal afvente nogle praksisafgørelser fra nævnet, at vi ikke på forhånd kan få klarlagt, hvilke kriterier der skal træffes afgørelse efter. Er ordføreren enig i, at det må være en betingelse for, at vi kan gennemføre det her lovforslag, at vi får en fuldstændig glasklar afgørelse for de afgørelser, som nævnet skal træffe?

Ordføreren.

Hvis det nu var mig, der var minister, ville jeg bare sige: Ja, det er en betingelse. Det er ikke mig, der er minister, og det vil sige, at det jo er en forhandling. Det kan jeg ikke beslutte på vegne af et eller andet flertal, der sidder her i Folketinget. Men ja, det er sådan, at for Socialdemokratiet er det afgørende, at der kommer de retningslinjer, fordi vi ellers mener, at det er problematisk for nævnet at arbejde og i øvrigt er en urimelig situation. Selvfølgelig vil det være sådan.

Vi er jo så vant til, at der ligger praksisafgørelser, fordi ting har været der i 50 år, og så har der udviklet sig en praksis, og jeg kan egentlig godt lide, at man baserer sig på praksis. Men det er klart, at når vi har at gøre med et felt, hvor man ikke har 100 års erfaring med, hvordan vi griber det her an, er der behov for, at man indledningsvis får nogle retningslinjer, og jeg vil sige til Enhedslistens ordfører, at jeg har meget svært ved at forestille mig, at man blankt afviser det fra ministerens side.

Så lad os nu høre, hvad ministeren har at sige, men mon dog ikke, at vi kan finde en eller anden løsning på den problematik, fordi det, det kræver, er vejledning og bekendtgørelser, og som jeg ser ministeriets primære indvending imod det her, er det jo et spørgsmål om, at man ikke vil have det stående i lovteksten, og der synes jeg sådan set heller ikke det hører hjemme. Så mon ikke, at vi kan finde noget, hvor psykologerne ved helt håndfast, hvad det er, de har at forholde sig til, hvad det er, der er god psykologpraksis. Det er jeg helt overbevist om at der vil blive lyttet til, men det må vi jo høre, når ministeren går på senere.

Spørgeren.

Så kan jeg da i hvert fald konstatere, at vi har to overordnede, fuldstændig ens sigtelinjer, både at vi får en anden minister med en anden observans på posten, og at det her bliver rigtig, rigtig vigtigt, at vi får sikret, at der bliver den retssikkerhed både i forhold til psykologerne, men også i forhold til borgerne, fordi det jo er en type sager, som er ret ømtålelige, og hvor man må sige, at det er vigtigt, at det er fuldstændig klart fra start, hvilke kriterier der ligger til grund.

Ordføreren.

Jeg ville synes, at det var enormt ulykkeligt, hvis vi endte i en situation, hvor en psykolog f.eks. fik taget sin autorisation fra sig på et grundlag, hvor man et par år senere, når man havde udviklet en praksis, kunne se, at det var fuldstændig hen i vejret – det er jo det, der er bekymringen, hvis ikke man har nogle retningslinjer – plus at jeg egentlig synes, at det er lidt usikkert for en psykolog at skulle arbejde i et felt, hvor man ikke ved, hvad det er, man kan blive knaldet på, så at sige, hvor man selv mener, at man fører en etisk forsvarlig praksis, men at man så risikerer alligevel at blive underkendt uden at have vidst på forhånd, at man kunne blive underkendt på det. Så jeg er helt enig i det der. Så har jeg i øvrigt hørt fra Liberal Alliance, at der har været valg. Det afspejler sig så ikke helt i, hvem der har magten, hvilket det ville have gjort, hvis det i virkeligheden havde været der – men det er en helt anden snak.

Tak til Socialdemokratiets ordfører. Og den næste i rækken er fru Pernille Bendixen som ordfører for Dansk Folkeparti.

Tak for det. Den ene pygmæ kan så følge den anden; vi hedder også det samme, og vi er også enige – så hvor bærer det dog henad? Jeg vil også godt lige benytte lejligheden til at sige velkommen til den nye minister, som jeg heldigvis har arbejdet sammen med før. Jeg tænker, at det kun kan blive et godt samarbejde, for jeg kender ministeren som værende åben, resultatorienteret og lyttende, og jeg håber selvfølgelig, at det også fortsætter her, efter at De er blevet minister.

Hvad angår forslaget, er vi jo enige i retningslinjerne. Altså, mere åbenhed, mere gennemsigtighed i sager, hvor der gives alvorlig kritik eller sker en fratagelse af autorisationen, giver både borgerne og det offentlige bedre mulighed for at træffe et kvalificeret valg, når der skal vælges en psykolog. Det er umiddelbart positivt, og det følger jo også den udvikling, der i øvrigt er på sundhedsområdet. Desværre er der uklarhed om de kriterier, der er grundlaget for tildelingen af kritik, ligesom bredden i de sagkyndige kvalifikationer i nævnet ikke er tilstrækkelig, hvilket Dansk Psykolog Forening også påpeger i deres høringssvar. Det bør vi lytte til, da Dansk Psykolog Forening jo er dem, der har den faglige ekspertise. Vi er jo alle enige om, at vi gerne vil styrke nævnet, og derfor bør vi også tage den kritik, der kommer, til efterretning.

Vi deler bekymringen om, om den faglige viden er til stede i nævnet, da man ved hver sag skal indkalde en specifik viden. Og særlig er vi virkelig kede af, at organisationer på børneområdet ikke har en fast plads. Mange sager, de fleste sager handler om børn, og det er helt afgørende, at vi sikrer fagligheden, og at den er til stede i den slags sager.

Vi vil derfor gerne henstille til, at vi tænker os om en ekstra gang og muligvis får sammensat nævnet på en anden måde, muligvis finder frem til et andet løsningsforslag. Det vil jeg ikke stå og kloge mig på, men vi foreslår i hvert fald, at man der tager Dansk Psykolog Forening med på råd.

Vi synes, det er værd at tage til efterretning, at foreningen påpeger, at de er meget positive over for forslaget, men at de har svært ved at udstikke rammerne for, hvornår der skal uddeles kritik, og hvordan man agerer korrekt, så man ikke modtager kritikken. Forklaringerne på det kan være mange, men det ændrer jo ikke ved, at det er sådan, de opfatter det. Og hvis man skal modtage kritik, er det selvfølgelig helt afgørende, at man ved, hvor rammerne går for, hvornår kritikken rammer.

Vi er derfor i udgangspunktet positive over for forslaget, men vi tror faktisk, at det kan blive endnu bedre, hvis vi alle sammen finder hinanden, altså sammen med de organisationer, der er involveret. Tak for ordet.

Det siger vi også. Tak til fru Pernille Bendixen. Den næste ordfører er hr. Carl Holst fra Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Tak, formand. Tak for det. Også herfra skal der lyde en velkomst til den nye minister. Jeg kan tilslutte mig det, som fru Pernille Rosenkrantz-Theil gav udtryk for, i forhold til at vi har et fælles ønske om altid at finde løsninger, brede forlig, hvor vi går efter indholdet af en sag, plusser og minusser, og det er jeg sikker på vil fortsætte.

Det er det her forslag om psykologer også et udtryk for. Det er modernisering af en lov fra begyndelsen af 1990'erne, 1993, så vidt jeg erindrer, og formålet er at skabe bedre rammer for Psykolognævnet til at føre tilsyn, og på baggrund af det tilsyn er der snak om en offentlighedsgørelsesordning, som også har en værdi i forhold til borgernes mulighed for at få gennemsigtighed, transparens, i forhold til hvad der ligger i de enkelte psykologers eventuelle gøren og laden.

Så er der for at få det her gjort klart, altså give en beslutningskraft, et blik på sammensætningen, og der kan der være det dilemma, at man på den ene side gerne vil have beslutningskraft, altså færre medlemmer, og så på den anden side vil man gerne have en faglig bredde. Det er jeg sikker på at man får taget hånd om i en efterfølgende drøftelse.

Så er der kriterierne for kritik, og der synes jeg også at det hører med til billedet, at man jo med hensyn til de betænkeligheder, der har været fremført, netop har lyttet fra ministeriets side til, at man vil forpligte Psykolognævnet til at give en årlig beretning, der netop fortæller om, hvad det er, man har behandlet og haft af synspunkter, at man forpligter dem til at offentliggøre vejledende retningslinjer for autoriserede psykologers pligter. Det er jo så rammen, som man har at gå efter, og så kan man i det videre arbejde måske gøre det endnu mere klart, men jeg er meget, meget enig med dem, der også har sagt, at man ikke entydigt i en lovgivning kan sige, hvad en anerkendt faglig standard er, og inden for sundhedsområdet er det vel heller ikke sådan, at man har præciseret almindelig anerkendt faglig standard.

Venstre støtter forslaget, og jeg skulle hilse fra De Konservative og sige – meget overraskende – at det gør de også.

Der er en kort bemærkning fra fru Pernille Rosenkrantz-Theil.

Jeg synes jo ikke, at man er i mål med at imødekomme endnu. Så jeg ved ikke helt, om jeg skal høre det, som at man – nu skulle jeg til at sige fra regeringens side, men der er jo kommet lidt flere partier, så det skal jeg vende mig af med igen – har lyst til at kigge lidt mere på det. For der er lige præcis den der del. Det er rigtigt, at ordet glasklar måske er en overdrivelse, det medgiver jeg, men vi kan godt efter min bedste overbevisning komme tættere på at hegne noget ind end bare den lovtekst, der ligger nu. Hørte jeg det rigtigt, hvis jeg hørte ordføreren sige, at der godt kunne komme noget mere vejledning i, hvad det er, vi taler om? Jeg medgiver, at det ikke gør det glasklart, men vi kommer dog tættere på, at der er nogle retningslinjer. Jeg håber, at det var det, jeg hørte.

Ordføreren.

Det var det, spørgeren hørte. Men så synes jeg bare også, at det hørte med til billedet, at man i ministeriets bemærkninger, altså i høringsnotatet, jo netop gør opmærksom på, at man har modtaget den her, og at man også har adresseret den i forhold til nogle af de ting, som jeg synes for fuldstændighedens skyld også lige skulle nævnes. For man fik det nærmest til at lyde, som om der overhovedet ingen retningslinjer var i forhold til Psykolognævnets arbejde i dag. Det var bare det billede, jeg gerne ville have nuanceret.

Rammer og kriterier skal vi selvfølgelig have trygheden for er faste, så det ikke bare er noget, der svæver fra gang til gang. Det er jo derfor, man har en årlig afrapportering eller offentliggørelse. Og om sammensætningen sagde jeg også, at jeg godt tror, at vi kan mødes omkring at få de to umiddelbart modsatrettede ønsker til at gå hånd i hånd – beslutningskraft, men selvfølgelig også, at fagligheden skal være bredt repræsenteret.

Spørgeren.

Det sidste synes jeg var meget klart, men jeg bliver alligevel bekymret, når det er sådan, at ordføreren henviser til høringsnotatet. For det var faktisk det, der gjorde mig bekymret. Men det kan vi også bruge lidt mere tid på i udvalgsarbejdet. Men det er faktisk præcis høringsnotatet, som gør mig bekymret, nemlig at ministeriet lægger lige lidt for meget vægt på netop praksis, altså at det er på baggrund af praksis og det, der udvikler sig med tiden. Det kan godt være, det er, fordi jeg læser det, som fanden læser Bibelen, det skal jeg ikke kunne afvise, men det er i hvert fald vigtigt for mig, at vi får snakket mere rundt om, at det, vi taler om, er, at der kommer noget mere end det, der bare er lovteksten. Det hørte jeg også ordføreren sige, men jeg blev bekymret over det der med henvisning til høringsnotatet. Men det tager vi i udvalgsarbejdet.

Ordføreren.

Spørgeren nævner selv, at hun måske læser det, som fanden læser Bibelen. Det vil jeg ikke umiddelbart afvise hun kan have ret i. Men jeg er i hvert fald helt enig i, at vi har en interesse i, at vi har trygheden. Og lad os endelig i det videre arbejde få den her tryghed i forhold til at få hegnet ind, at der selvfølgelig skal være det her rum, som vi er enige om, men der skal selvfølgelig også være en vis afklarethed, i forhold til hvad det er for en ramme, man arbejder inden for. Jeg tror faktisk ikke, at vi er så langt fra hinanden.

Tak til hr. Carl Holst. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så går vi videre til Enhedslistens ordfører, og det er hr. Peder Hvelplund.

Tak for det. Enhedslisten er umiddelbart positivt indstillet over for en modernisering af psykologloven. Det er fornuftigt, at Psykolognævnet får mulighed for at anvende skærpet tilsyn og påbud i sager, hvor en autoriseret psykolog har udvist alvorlig eller gentagen kritisabel faglig virksomhed. Vi kan tilslutte os offentliggørelse af alvorlig kritik, påbud, skærpet tilsyn og sanktioner over for autoriserede psykologer. Det vil kunne forbedre borgernes og myndighedernes muligheder for at træffe det rigtige valg af psykolog. Men lovforslaget lider af alvorlige mangler på andre områder.

Hvis man vil skærpe Psykolognævnets beføjelser som foreslået, kræver det, at der er klarhed om de faglige og etiske kriterier, som nævnet skal arbejde efter og træffe afgørelser ud fra. Det skylder vi ikke bare den enkelte psykolog – det skal stå klart for psykologerne, hvad de skal leve op til i deres arbejde, hvis de vil undgå sanktioner – men det skylder vi også de borgere og myndigheder, der skal benytte sig af psykologernes arbejde. Alle skal vide, hvad psykologer skal leve op til fagligt og etisk. Det er ikke bare et elementært retssikkerhedsmæssigt princip, som bør overholdes, det er også sund fornuft, og det vil være med til at højne standens arbejde og anseelse. Den opgave mener vi i Enhedslisten ikke ministeren har løst med det fremsatte lovforslag.

Ifølge lovforslaget skal en autoriseret psykolog udvise omhu og uhildethed eller omhu og samvittighedsfuldhed. Det burde vist være en selvfølge. Men det burde også være en selvfølge, at hvis man indskriver sådanne begreber i en lov, der udstyrer et nævn med vidtgående beføjelser til at sanktionere, så skal der være nogle retskilder, som belyser, hvad disse begreber betyder, og hvordan de skal anvendes i nævnets arbejde. Det kan vi ikke finde i lovforslaget eller i bemærkningerne. I sit svar til Dansk Psykolog Forening svarer ministeren blot, at det må fremgå af nævnets praksis. Det er ikke godt nok, når man ser på de beføjelser, som nævnet udstyres med.

Vi er heller ikke enige i forslaget om nævnets størrelse og sammensætning. Det er en dårlig idé at indskrænke nævnet. Det er fornuftigt med en dommer for bordenden, men der er ingen saglig grund til, at KL og Danske Regioner skal deles om en plads. Der er heller ingen repræsentation af organisationer, som varetager forældres og børns interesser, på trods af at netop børnesager udgør hovedparten af de sager, som nævnet beskæftiger sig med. Der mangler en klar forpligtelse til at inddrage den fornødne psykologfaglige ekspertise ved behandlingen af sagerne – også det bør være et krav, når man ser på de beføjelser, nævnet får. Det må jo være sådan, at jo flere beføjelser, man udstyrer et nævn eller en myndighed med, desto større krav er der til åbenhed og klarhed om faglige og etiske kriterier til den enkeltes retssikkerhed og til den faglige kvalitet i arbejdet. Det lever lovforslaget ikke op til. Konsekvensen kan nemt blive vilkårlighed i afgørelserne og frustration hos borgere, myndigheder og psykologer og uforståelige afgørelser.

Vi mener, at Dansk Psykolog Forening har stillet en række gode forslag til, hvordan loven kunne forbedres. Det skal anerkendes, at ministeriet har imødekommet nogle af dem, men det er ikke tilstrækkeligt til, at det retter op på de grundlæggende mangler, som her er blevet beskrevet. Vi vil især henlede opmærksomheden på Psykologforeningens forslag om, at der nedsættes et psykologfagligt råd, og forslaget om, at loven ikke træder i kraft, før en arbejdsgruppe har beskrevet de grundlæggende fagetiske principper og kriterier, som nævnet skal arbejde ud fra. Vi kan således ikke støtte lovforslaget i dets nuværende form, men vi vil stille en række spørgsmål og eventuelt også ændringsforslag i håb om, at loven kan blive forbedret i en grad, så vi kan støtte den.

Tak til hr. Peder Hvelplund. Der er ikke nogen kommentarer. Vi går videre til hr. Danny K. Malkowski fra Liberal Alliance.

Mange tak. Jeg vil også lige kort benytte lejligheden til at ønske tillykke med den nye post, og velkommen tilbage til Folketinget. Jeg glæder mig meget til samarbejdet i den for mit vedkommende dog trods alt kun korte periode – de næste 3 uger – inden jeg skal ud af Folketinget igen. Men det skal nok blive godt.

Med forslaget her vil man skabe klare rammer omkring tilsyn og sanktioner i forhold til autoriserede psykologer. Man vil give Psykolognævnet mulighed for at give påbud til en psykolog om at ændre dennes virksomhed, hvis psykologen har lavet alvorlige eller gentagne forseelser. Det foreslås ligeledes, at kritik og påbud offentliggøres ikkeanonymiseret. Og til sidst kommer forskellige organisatoriske ændringer også ind i Psykolognævnet.

Efter Liberal Alliances opfattelse er det naturligt, at der er et vist tilsyn med autoriserede psykologer og passende sanktionsmuligheder. I dag kan Psykolognævnet helt fratage en autorisation fra en psykolog, men nævnet har efterspurgt mildere sanktionsmuligheder til sager, der viser en kritisabel adfærd, som dog ikke er stærk nok til at fratage vedkommende autorisationen. Det mener vi giver god mening.

Samtidig vil man indføre en ordning for at kunne offentliggøre afgørelser om alvorlig kritik og faglige påbud og skærpet tilsyn. Det er et brud med praksis i sundhedssystemet, hvor afgørelser offentliggøres anonymiseret. Men man har som bruger helt andre muligheder for at vælge en anden psykolog, hvis man ikke har tillid til vedkommende, efter at have læst en alvorlig kritik, end man har med andet sundhedspersonale. Derfor mener vi også, at det giver god mening at offentliggøre en kritik og lade brugerne tage stilling til deres eget valg af psykolog på et oplyst grundlag.

På baggrund af det kan Liberal Alliance også støtte forslaget.

Tak til hr. Danny K. Malkowski. Den næste ordfører er hr. Torsten Gejl fra Alternativet.

Tak. Også herfra velkommen til den nye minister. Det var en relativt kort fornøjelse sidste gang, men det var en god fornøjelse, så mon ikke, at det nok skal komme til at fungere.

Formålet med det her lovforslag er at skabe øget tryghed og gennemsigtighed for borgerne og myndighederne ved valg af autoriseret psykolog. Det betyder bl.a.: 1) udvidelse af Psykolognævnets rammer for at føre tilsyn til også at indbefatte muligheden for at anvende, a) skærpet tilsyn, og b) påbud i sager, hvor en autoriseret psykolog har udvist alvorlig og gentagen kritisabel faglig virksomhed. Dertil kommer 2) offentliggørelsesordning, så borgere og myndigheder kan se, om en autoriseret psykolog har modtaget alvorlig eller gentagen kritik eller fået frataget sin autorisation, tilsvarende hvad man gør på sundhedsområdet, 3) ændring af sammensætningen af Psykolognævnet med henblik på at styrke nævnets effektivitet samt forholdsmæssigt at styrke nævnets psykologfaglige kompetencer gennem bibeholdelse af Dansk Psykolog Forenings ret til at indstille 2 medlemmer, mens antallet af øvrige nævnsmedlemmer reduceres fra 7 til 3. Det er de tre ting, jeg lige vil fremhæve her.

I Alternativet er vi glade for, at lovgivningen lægger op til et mere tidssvarende tilsynssystem i relation til autoriserede psykologer. Vi støtter op om formålet med lovforslaget, men vores endelige stemmeafgivelse vil bero på resultatet af udvalgsarbejdet. Det handler især om to ting.

For det første udtrykte Dansk Psykolog Forening samt Dansk Psykolog Forenings Selskab for Børnesagkyndige i deres høringssvar til lovforslaget stor bekymring for den manglende operationalisering af kriterierne for udtalelse af kritik af psykologens arbejde. Det har givet anledning til ændringer i det foreliggende lovforslag, hvori Psykolognævnet forpligtes til løbende at orientere om sin praksis ved beretninger samt udstedelse af vejledende retningslinjer for at sikre klarhed om forventninger til den psykologfaglige kvalitet af psykologernes arbejde og det nærmere indhold af forpligtelserne efter psykologloven. Det er som udgangspunkt fint, at ministeriet har imødekommet det nævnte høringssvar, men vi ønsker i udvalgsarbejdet at få afdækket, hvorvidt den her løsning er tilstrækkelig.

For det andet modtages udvidelsen af Psykolognævnets rammer for tilsyn samt offentliggørelsesordningen positivt af høringsparterne. Dog er opbakningen til særlig offentliggørelsesordningen betinget af, at der sikres større kvalitet særlig psykologfagligt i nævnets arbejde, end det vurderes at den foreslåede nævnssammensætning kan tilvejebringe. Hensynet til effektivitet i Psykolognævnets arbejde frygtes at gå ud over kvaliteten, idet reduktion i antallet af nævnsmedlemmer betyder mindre bredde og dårligere repræsentation af de interessentgrupper, der er modtagere af psykologernes ydelser – i parentes arbejdsgivere og firmaer – ligesom Dansk Psykolog Forening, Dansk Psykolog Forenings Selskab for Børnesagkyndige og Red Barnet gerne så, at styrkelsen af den psykologfaglige kompetence skete gennem en forøgelse af antallet af fagpersoner. Det synes Alternativet faktisk lyder ret klogt.

Ministeriet har på baggrund af kritikken givet mulighed for, at der kan indhentes sagkyndig bistand i forbindelse med sagsbehandlingen, ligesom formanden kan bestemme, at særlige sagkyndige eller andre kan deltage uden stemmeret ved nævnets behandling af en sag. Vi ønsker i udvalgsarbejdet at få afdækket, hvorvidt denne løsning er tilstrækkelig til at sikre kvaliteten i nævnets sagsbehandling, eller om vi måske i virkeligheden skal se på nogle af de andre foreslåede modeller med flere forskellige medlemmer af Psykolognævnet.

Der er en kort kommentar fra fru Pernille Rosenkrantz-Theil – nej, der er ingen korte kommentarer fra fru Pernille Rosenkrantz-Theil. Så siger vi tak til ordføreren. Og den næste ordfører ser ud til at være hr. Andreas Steenberg fra Radikale Venstre.

Først og fremmest tillykke til børne- og socialministeren med at være blevet børne- og socialminister. I Radikale Venstre synes vi, at børn er noget af det vigtigste, vi har, og vi glæder os også til at samarbejde med den nye trekløverregering om at se, om vi kan finde et råderum til at kunne investere i vores børns fremtid, og særlig også at komme ind og diskutere nogle af uddannelsesbesparelserne med jer.

Men nu skal vi diskutere psykologloven, og jeg skal på vegne af den ordfører, der normalt er De Radikales ordfører, fru Marianne Jelved, sige, at Det Radikale Venstre støtter lovforslaget med følgende bemærkninger:

Hensigten med loven er at skabe større tryghed og gennemsigtighed for både borgere og myndigheder, der står og skal vælge en autoriseret psykolog, der efterlever de psykologfaglige forpligtelser i psykologloven. Det er Psykolognævnet, der fører tilsynet med psykologer. Nævnet har kompetence til at anvende tilsynsforanstaltninger som skærpet tilsyn og påbud i sager, hvor der har været alvorlig kritiseret virksomhed. Der indføres en offentliggørelsesordning, hvor alle kan se, om en psykolog har modtaget alvorlig kritik, har modtaget et påbud eller er under skærpet tilsyn, samt hvad grunden til det er. På den måde sidestilles psykologer med læger, fysioterapeuter og andre lignende faggrupper. Det giver borgerne og myndighederne mulighed for at se, hvilke psykologer der overholder de psykologfaglige retningslinjer. På den baggrund kan Radikale Venstre støtte lovforslaget.

Tak til hr. Andreas Steenberg. Den næste – hov, der var en kort bemærkning lige i sidste øjeblik, og det er fra fru Pernille Bendixen fra Dansk Folkeparti. Den tager vi lige med.

Mange tak. Det er bare et spørgsmål til opklaring. Nu kan jeg så forstå, at du ikke er den vanlige ordfører på området, så du er på forhånd tilgivet, hvis du ikke kan besvare spørgsmålet. Men de øvrige ordførere har jo rejst en del bekymringer om det her forslag, og så er det vel oplagt at høre, om Det Radikale Venstre måske også deler de bekymringer.

Ordføreren.

Jeg er glad for, at Dansk Folkepartis ordfører giver mig mulighed for at søge tilgivelse. Det vil jeg så gøre, for nogle her i Tinget kender jo fru Marianne Jelved, og jeg tror, det er bedst at lade hende svare på de spørgsmål.

Tak for det. Så går vi videre til den næste ordfører, og det er SF's ordfører, og det er fru Trine Torp.

Jeg vil faktisk også starte med at sige velkommen til vores nye minister. Jeg ser også frem til samarbejdet.

Som borger skal det være gennemskueligt at vælge en autoriseret psykolog, så man kan være tryg ved den faglige kvalitet, hvad enten det gælder undersøgelser, behandling eller andre psykologydelser. For psykologfaget er det vigtigt, at der værnes om den tillid, der er til deres praksis. Psykologloven trænger til en revision og præciseringer i forhold til Psykolognævnets tilsyn, kompetence og organisering. I SF mener vi, at det er i tråd med udviklingen på det øvrige sundhedsområde, at alvorlig kritik kan offentliggøres. Der skal dog være klarhed om de kriterier, der er grundlaget for kritikken.

Psykologer skal udføre deres praksis med omhu, samvittighedsfuldhed og uvildighed, men hvad betyder det? Hvad er det for faglige og etiske forhold i psykologens arbejde, som vurderes i Psykolognævnet? Det er vigtigt for SF, at det bliver ekspliciteret og konkretiseret i retningslinjerne i bekendtgørelsen og vejledningen, så ingen kan være i tvivl om, hvad der ligger bag Psykolognævnets kritikafgørelser, som eventuelt måtte føre til skærpet tilsyn eller påbud, og som vil blive offentliggjort. Ellers skaber man en usikker retstilstand, hvor der ikke er klarhed over, hvad der ligger bag sanktioner og kritik af den psykologfaglige kvalitet.

Dansk Psykolog Forening foreslår i deres høringssvar, at der nedsættes et udvalg med repræsentanter fra nævnet og Psykologforeningen, som kan beskrive disse retningslinjer. Det tænker jeg er en god idé, men der kunne også være andre veje. Det er under alle omstændigheder vigtigt, at det er indsigt i det psykologfaglige arbejde, som ligger bag vurderingerne af de sager, som Psykolognævnet behandler. Rigtig ofte er der tale om sager, hvor en psykologisk undersøgelse er et afgørende dokument i en sag om f.eks. tvangsanbringelse, forældremyndighed og samvær eller andre myndighedsafgørelser, som har stor betydning for den enkelte borger. Derfor er det også vigtigt, at sammensætningen af nævnet tager højde for, at psykologers arbejdsfelt er meget bredt, og det kræver forskellige psykologfaglige kompetencer at vurdere en sag, alt efter om det f.eks. er en børnesagkyndig undersøgelse, en erklæring i forbindelse med en pensionssag, et terapiforløb eller en organisationskonsulentopgave.

Derfor deler vi i SF også bekymringen om, hvorvidt der er de nødvendige kvalifikationer til stede i nævnet, hvis antallet af medlemmer reduceres. Det er fint, at der lægges op til, at nævnets medlemmer kan indkalde sagkyndige i de konkrete sager, men er det nok? Vi kunne bl.a. godt ønske, at det var sikret, at der var en fast repræsentation fra en af børneorganisationerne, både fordi børnesager fylder en stor del i nævnets arbejde, men også set i lyset af at regeringen, i hvert fald den, vi havde for et par dage siden, jo har planlagt ændringer i forhold til behandling af skilsmissesager, som både skal sikre et enstrenget system og kvalitet i afgørelserne. Her spiller de børnesagkyndige en stor rolle.

Herudover støtter vi Psykologforeningens ønske om, at der skal være sagkyndig bistand i forberedelsen af sager. Det kan være med til at sikre, at nævnet fokuserer på det vigtigste i deres behandling. Så SF ser behovet for det og støtter en revision af psykologloven, men håber på, at vi i udvalgsbehandlingen kan arbejde videre med de nævnte spørgsmål, sådan at revisionen reelt kan leve op til formålet om gennemskuelighed, tryghed og præcisering.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Og så vil jeg byde hjertelig velkommen til fru Mai Mercado, der rettelig fremover bærer titlen børne- og socialminister. Velkommen.

Tusind tak for velkomsten tilbage, har jeg lyst til at sige, og også tak for debatten. Det er jo som at træde direkte ind i en rigtig god socialpolitisk diskussion igen, hvor det er de gode argumenter, der tæller. Jeg vil bare sige, at det nyder jeg, og at jeg synes, det er en rigtig, rigtig god og konstruktiv måde, vi begynder på. Så det vil jeg meget gerne kvittere for, og jeg kan også allerede nu se, at der er udtrykt en god opbakning til lovforslaget, men at der også bliver udtrykt nogle bekymringer.

Lovforslaget indeholder sådan en større modernisering af psykologloven, og det er jo blevet skitseret meget fint. Særdeles vigtigt er det jo, at vi får etableret den her offentliggørelsesordning, som har til hensigt at beskytte borgerne, så de kan træffe deres valg af psykolog på et mere trygt og frit grundlag. Det er også vigtigt, at vi med de foreslåede ændringer får skabt de rigtige rammer og de rigtige redskaber for Psykolognævnet, sådan at nævnet også kan håndtere de alvorlige sager professionelt og dermed også i højere grad kan beskytte borgerne. Det tror jeg faktisk heller ikke at der er uenighed om her.

Så kan jeg forstå, at der bliver rejst et spørgsmål om nævnets medlemmer. Til det vil jeg bare sige, at i dag sidder der jo medlemmer, bl.a. ministerierepræsentanter, som kun i enkelte sager ville skulle kunne bidrage med særlig sagkyndig viden. Det behov mener jeg egentlig med det her lovforslag bliver dækket, ved at Psykolognævnet og hvert enkelt medlem af Psykolognævnet kan indhente sagkyndig bistand. Det tror jeg er ganske, ganske vigtigt, for det, som jeg hører som det fælles ønske, er, at vi får styrket fagligheden i det her.

Det næste, hvor der også sådan bliver hejst et lille bekymringsflag – og det forstår jeg sådan set også godt – er omkring øget brug af retningslinjer og kriterier. Og der er det jo værd lige at være opmærksom på, at efter den eksterne høring er der blevet indsat en § 17 a, stk. 4, som altså siger, at Psykolognævnet en gang årligt afgiver en beretning om sin virksomhed. Og Psykolognævnet skal offentliggøre vejledende retningslinjer for de autoriserede psykologers pligter efter lovens kapitel 2, og lovens kapitel 2 er så lovforslagets indhold. Det vil sige, at det her med de vejledende retningslinjer sådan set er skrevet ind. Nu er der selvfølgelig en rigtig god mulighed for at gå tilbage i udvalgsarbejdet – og det håber jeg at alle udvalgsmedlemmerne vil gøre – og se på, om lovforslaget lever op til forventningerne med hensyn til de her vejledende retningslinjer.

Ellers vil jeg gerne takke for en god debat. Jeg synes, det er fantastisk at stå her igen og få lov til at diskutere socialpolitik. Jeg kan jo mærke begejstringen, og det er hjerteblod for alle dem, som sidder her i salen i dag. Så tusind tak for debatten. Og jeg håber, at der kommer spørgsmål.

Det bliver ved håbet i denne omgang. Der er ingen korte bemærkninger, så tak til børne- og socialministeren.

Der er ikke flere, som har bedt om ordet, og forhandlingen er derfor afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Social- og Indenrigsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.