L 5 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
L 5 Bilag 1
Offentligt

Enhed

Lovkoordinering og

Internationale

Forhold

Sagsbehandler

Maria Schultz

Koordineret med

Kommenteret høringsnotat

over

forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og ad-

ministration på det sociale område og lov om voksenansvar for udsatte børn og

unge

(Fremtidsfuldmagter på det sociale område m.v.)

1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 24. juni 2016 til den 10. august 2016

været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Alzheimerforeningen, Ankestyrelsen, Dansk Arbejdsgiverforening, Dan-

ske Advokater, Den Danske Dommerforening, Dansk Erhverv, Dansk Socialrådgiver-

forening, Dansk Sygeplejeråd, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisatio-

ner, Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske Ældreråd, Datatilsynet, DemensKo-

ordinatorer i Danmark, Det Centrale Handicapråd, Dommerfuldmægtigforeningen,

Domstolsstyrelsen, FOA, Foreningen af Socialchefer i Danmark, HK/kommunal, Insti-

tut for Menneskerettigheder, KL, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte

(KTO), Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, LO, LO's Faglige Seniorer, Lægeforenin-

gen, Nationalt Videnscenter for Demens, PLO, Pårørendegruppen for svage ældre,

Socialpædagogernes Landsforbund, Statsforvaltningen, ÆldreForum og Ældre Sa-

gen.

Social- og Indenrigsministeriet har modtaget svar fra:

Ankestyrelsen, Dansk Erhverv, Danske Handicaporganisationer, Danske Seniorer,

Datatilsynet, Demenskoordinatiorer i Danmark, Dommerfuldmægtigforeningen, For-

eningen af Socialchefer i Danmark, Forhandlingsfællesskabet, Institut for Menneske-

rettigheder, KL, Lægeforeningen, Nationalt Videnscenter for Demens, Selveje Dan-

mark, Socialpædagogernes Landsforbund, Statsforvaltningen og Ældre Sagen.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

2. Høringssvarene

Datatilsynet, Demenskoordinatiorer i Danmark, Dommerfuldmægtigforeningen, For-

handlingsfællesskabet, Institut for Menneskerettigheder og Lægeforeningen har ingen

bemærkninger til lovforslaget.

Sagsnr.

2016 - 3443

Doknr.

382581

Dato

14-09-2016

L 5 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

2.1. Fremtidsfuldmagter

Danske Regioner, Danske Seniorer, KL, Nationalt Videnscenter for Demens,

Socialpædagogerne

Ældresagen

udtrykker overordnet støtte til forslaget om at

sidestille en fremtidsfuldmægtig med en værge i servicelovens § 129, stk. 2.

Danske Regioner

bemærker, at det forudsættes, at den fremtidsfuldmægtige alene

får beføjelser efter lovforslaget i situationer, hvor betingelserne i servicelovens § 129,

stk. 2 om, at der skal være tale om en person med betydelig og varigt nedsat funkti-

onsevne, som følge af erhvervet mental fremadskridende svækkelse, der ikke mod-

sætter sig en flytning, men som heller ikke kan give informeret samtykke til en flytning,

er opfyldte. Ligesom det forudsættes, at det af fremtidsfuldmagten tydeligt fremgår, at

fremtidsfuldmægtigen bemyndiges til at kunne tiltræde en flytning i henhold til § 129,

stk. 2, og at fuldmagtsgiveren derfor ikke kan være i tvivl om, hvilke fremtidige beslut-

ninger der gives fuldmagt til. Danske Regioner finder det betænkeligt, at fremtidsfuld-

mægtigen kan tiltræde en flytning, som borgeren ikke har udtrykt konkret ønske om,

da Danske Regioner ikke finder, at fremtidsfuldmagtsgiver vil være opmærksom på, at

fremtidsfuldmagten også kan give beføjelser i henhold til anden lovgivning. Danske

Regioner anbefaler derfor, at det i lovforslaget foreslåede alene gælder for fremtids-

fuldmægtige, hvor optagelse i et botilbud er udtrykkeligt nævnt i fremtidsfuldmagten.

Nationalt Videnscenter for Demens

foreslår, at der sikres mulighed for, at borgeren

kan ændre indholdet af en fremtidsfuldmagt, så længe vedkommende selv er i stand til

at varetage egne forhold.

Statsforvaltningen

henviser til, at Statsforvaltningen tidligere har foreslået, at det

overvejes at skabe hjemmel til, at samtykke til flytning efter servicelovens § 129, stk.

2, tillige kan gives af en pårørende, hvilket til gavn for såvel borgeren som kommunen

vil fremskynde flytningen betydeligt i forhold til nu, hvor man må afvente etablering af

et værgemål.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Forslaget om sidestilling af en fremtidsfuldmægtig med en værge i servicelovens §

129, stk. 2, foreslås indsat i servicelovens § 129 som et nyt stykke 3. På baggrund af

de modtagne høringssvar er det i den foreslåede bestemmelse præciseret, at den

finder anvendelse for personer, der har oprettet en fremtidsfuldmagt, der omfatter

forhold efter servicelovens § 129, stk. 2. Der henvises i øvrigt til afsnit 4.1. om opret-

telse og indhold af fremtidsfuldmagter i de almindelige bemærkninger til lov om frem-

tidsfuldmagter (L 135, folketingssamling 2015-16, s. 13).

Fremtidsfuldmægtigen foreslås alene tildelt en rolle i tilfælde, hvor kravene i servicelo-

vens § 129, stk. 2, er opfyldte, dvs. hvor der er tale om en person med betydelig og

varigt nedsat psykisk funktionsevne, der ikke modsætter sig flytningen, men som

mangler evnen til at give informeret samtykke til en flytning, og hvor den psykiske

funktionsnedsættelse er en konsekvens af en erhvervet mental svækkelse, som er

fremadskridende.

For så vidt angår muligheden for ændring af indholdet af en fremtidsfuldmagt, mens

fuldmagtsgiver fortsat er i stand til at varetage sine egne forhold, henvises til afsnit

4.6. om tilbagekaldelse, ændring og ophør af fremtidsfuldmagten i de almindelige be-

mærkninger til lov om fremtidsfuldmagter (L 135, folketingssamling 2015-16, s. 26).

2.2. Finansiering af ophold i sikrede institutioner for børn og unge uden lovligt

ophold

Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Dan-

mark (FSD)

finder det tilfredsstillende, at finansieringen som minimum er uændret.

FSD finder det dog ulogisk, at kommunerne kan blive opkrævet et beløb i forbindelse

med, at børn og unge uden lovligt ophold er anbragt på en sikret institution. FSD anfø-

L 5 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

rer videre, at udgifter til borgere, der ikke har lovligt ophold, som udgangspunkt er

statslige, hvorfor det efter FSD’s synspunkt også bør være tilfældet her. Foreningen

henviser til, at ændringen desuden skal ses i sammenhæng med Social- og Inden-

rigsministeriets meddelelse af 1. juli 2016.

støtter op om klarere regler, men undrer sig over den finansieringsmodel, der læg-

ges op til, og kan ikke støtte denne. KL henviser til, at Udlændingestyrelsen efter gæl-

dende regler dækker udgifter til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser

for udlændinge, der ikke har ret til at opholde sig i Danmark eller har indgivet ansøg-

ning om asyl. KL foreslår, at de sikrede institutioner i stedet bør få deres udgifter til

børn og unge uden lovligt ophold dækket direkte hos Udlændingestyrelsen.

Danske Regioner

finder det positivt, at praksis lovhjemles entydigt. Regionerne op-

fordrer samtidigt til, at der skabes klarhed i forhold til finansiering af barnets eller den

unges skolegang (intern skole på sikret institution).

Socialpædagogernes Landsforbund

kan tilslutte sig forslaget.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Formålet med forslaget er ikke at ændre på den finansieringsmodel, der er praksis i

dag, men alene at præcisere bemyndigelsesbestemmelsen til at fastsætte regler her-

om.

Det er således hensigten, at bemyndigelsesbestemmelsen vil blive anvendt til at fast-

sætte regler, som viderefører gældende praksis, hvorefter kommunerne ved objektiv

finansiering skal afholde udgifterne for ophold i sikrede døgninstitutioner for børn og

unge uden lovligt ophold. Reglerne vil blive indsat i den gældende bekendtgørelse om

beregning af takster og betaling for visse ydelser og tilbud efter serviceloven, jf. be-

kendtgørelse nr. 9 af 12. januar 2015 (takstbekendtgørelsen), idet bekendtgørelse om

magtanvendelse over for børn og unge anbragt uden for hjemmet, jf. bekendtgørelse

nr. 186 af 20. februar 2015 (magtanvendelsesbekendtgørelsen), som i dag indeholder

reglerne om finansiering af ophold i sikrede døgninstitutioner, ændres som konse-

kvens af ikrafttrædelsen af lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, jf. lov nr.

619 af 8. juni 2016. Reglerne forventes fastsat således, at udgifter vedrørende ophold

i sikrede institutioner for børn og unge uden lovligt ophold fordeles mellem alle landets

kommuner efter antallet af 15-17-årige, der bor i de enkelte kommuner pr. 1. januar i

året forud for regnskabsåret.

For så vidt angår FSD’s og KL’s henvisning til Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt

efter udlændingeloven bemærkes, at den persongruppe, som forslaget omhandler,

placeres på sikrede institutioner efter rettens eller politiets beslutning, og således ikke

er omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt. Hvis anbringelse af en udlæn-

ding på en sikret institution omvendt sker efter aftale mellem kommunen og Udlæn-

dingestyrelsen, er anbringelsen omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelse af ud-

lændingen, og udgifterne afholdes således af Udlændingestyrelsen.

For så vidt angår Danske Regioners bemærkning om uklarhed omkring reglerne ved-

rørende finansiering af undervisning af barnet eller den unge på interne skoler i sikre-

de institutioner, bemærker Social- og Indenrigsministeriet, at ministeriet vil gå i dialog

med relevante ministerier med henblik på en afklaring heraf.

2.3. Forlængelse af den kommunale afklaringsperiode

Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Dan-

mark (FSD)

er tilfredse med forslaget om forlængelse af den kommunale afkla-

ringsperiode. FSD anfører dog, at det er vigtigt, at forslaget ikke resulterer i en merud-

gift for kommunerne.

L 5 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Socialpædagogernes Landsforbund (SL)

kan også tilslutte sig forslaget med den

bemærkning, at det er helt centralt, at en forlængelse af fristen for afklaring kun bru-

ges i de tilfælde, hvor behovet for et døgnophold opstår efterfølgende, og at en for-

længelse ikke bruges til at slække på de kommunale ambitioner om en hurtig afklaring

og tidlig indsats.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Social- og Indenrigsministeriet bemærker i forhold til det af FSD anførte om merudgif-

ter, at forslaget ikke giver anledning til regulering af bloktilskuddet.

I forhold til det af SL anførte om, at forlængelse af fristen for afklaring kun bør bruges i

de tilfælde, hvor behovet for et døgnophold opstår efterfølgende, bemærkes, at det er

en forudsætning for anvendelsen af refusionsbestemmelsen, at behovet for anbringel-

se er til stede ved ankomsten til landet, eller at det viser sig kort tid herefter. En udvi-

delse af kommunernes afklaringsperiode vil ikke ændre på denne betingelse.

2.4. Kommunernes overtagelse af regionale tilbud beliggende i en anden kom-

mune

støtter forslaget med henvisning til, at de ønsker bedre mulighed for at sikre fagligt

såvel som økonomisk bæredygtige tilbud, og anbefaler, at Ministeriet for Børn, Under-

visning og Ligestilling som konsekvens af forslaget gennemfører samme ændring for

tilbud, der drives efter lov om specialundervisning.

Danske Regioner

anfører, at forslagets gennemførelse vil "betyde en uforudsigelig og

usikker forsyningssituation af tilbud til borgerne, underminere den faglige og økonomi-

ske bæredygtighed på det specialiserede socialområde samt indebære øget bureau-

krati og mindre nærhed".

Det bemærkes, at de faglige argumenter, som Danske Regioner anfører, i øvrigt i lige

så høj grad knytter sig til den gældende ordning, hvor kommunerne allerede kan over-

tage regionale tilbud i egen kommune, som til den foreslåede udvidelse. Danske Re-

gioner anfører desuden, at forslaget vil true den gældende model, hvor regionerne har

forsyningspligten for visse typer af tilbud efter aftale med kommunerne, fordi regioner-

nes samlede driftsmasse efterhånden er meget lille og er i fare for at blive for lille.

Danske Regioner foreslår derfor, at forslaget ikke gennemføres, alternativt at det ta-

ges ud af det samlede lovforslag eller gennemføres med en række præciseringer og

tilføjelser, herunder at Socialstyrelsen eller socialtilsynet får kompetence til at be-

dømme, om en kommune kan videreføre et regionalt tilbud på økonomisk og fagligt

forsvarlig vis.

Selveje Danmark

anfører, at en række højt specialiserede tidligere amtskommunale

tilbud, som var blevet overtaget af kommunerne, efterfølgende har måttet lukke,

bl.a. fordi den kommunale demografi ikke i tilstrækkelig grad har understøttet den

kommunale drift af de højt specialiserede tilbud. Selveje Danmark foreslår i stedet, at

hvis en region påtænker at udskille et tilbud, skal det forinden undersøges, om der vil

være en eller flere selvejende organisationer, der vil være interesserede i - og evne -

at overtage driften, så det søges sikret, at tilbuddet placeres i en organisation, der

opererer på landsplan.

Selveje Danmark finder det derudover "bekymrende og yderligere konkurrenceforvri-

dende, hvis kommuner i et videre omfang fremadrettet skal kunne drive erhvervsvirk-

somhed - ikke blot i egen - men også i andre kommuner."

Dansk Erhverv

anfører, at allerede den gældende ordning, hvor kommunerne kan

overtage regionale tilbud beliggende i egen kommune ikke opfylder intentionerne om

større bæredygtighed og høj specialisering, og at flere tidligere amtskommunale tilbud

L 5 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

i dag er selvejende og bidrager til ambitionen om en høj grad af specialisering og stør-

re faglig og økonomisk bæredygtighed.

Socialpædagogernes Landsforbund

forventer, at overdragelse sker efter gældende

regler og med hensyntagen til både borgere og medarbejdere, men tilslutter sig under

disse forudsætninger forslaget.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

På baggrund af de modtagne høringssvar tages forslaget ud af det samlede lovforslag

og drøftes med KL, Danske Regioner og andre relevante interessenter i efteråret

2016.

2.5. Optagelse i botilbud uden samtykke

Danske Regioner, Danske Seniorer, KL, Socialpædagogernes Landsforbund og

Ældresagen

støtter forslaget.

Danske Handicaporganisationer

henviser til, at der er mennesker med handicap,

f.eks. mennesker med udviklingshæmning, sindslidelse eller svær hjerneskade, der

ikke har pårørende, netværk eller andre, der kan varetage deres interesser. Danske

Handicaporganisationer mener derfor, at lovforslaget må forholde sig til personer, der

ikke har klageberettigede pårørende mv., men fortsat er omfattet af målgruppen for §

129, så disse borgeres retstilstand er helt tydelig.

Danske Handicaporganisationer anfører endvidere, at lovforslagets bemærkninger

skal uddybes med en beskrivelse af, hvornår der kan siges at være ’enighed blandt de

klageberettigede’, herunder hvilket grundlag der skal være til stede for enigheden, og

hvordan enigheden tilkendegives. Endvidere skal det beskrives, hvordan det sikres, at

alle klageberettigede er hørt, samt at disse har fået de nødvendige oplysninger og

mulighed for den fornødne rådgivning.

Endelig mener Danske Handicaporganisationer, at det i forslaget kunne præciseres, at

straks-iværksættelsen ikke indebærer ændrede kriterier for Statsforvaltningens afgø-

relse om flytning uden samtykke.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

På baggrund af Danske Handicaporganisationers høringssvar er det præciseret i lov-

forslagets bemærkninger, at reguleringen af kredsen af klageberettigede fremgår af

servicelovens § 134, stk. 3. Der ændres ikke på denne bestemmelse i lovforslaget.

Det er endvidere præciseret i lovforslaget bemærkninger, at der ikke med lovforslaget

i øvrigt sker ændringer i bestemmelserne om statsforvaltningens afgørelser om opta-

gelse i botilbud uden samtykke.

For så vidt angår Danske Handicaporganisationers forslag om, at lovforslaget må

forholde sig til personer, der ikke har klageberettigede pårørende mv., er det præcise-

ret i bemærkninger til lovforslaget, at det i disse situationer er den normale procedure

for værgeudpegning, der finder anvendelse, jf. servicelovens § 131, stk. 4. Kommu-

nalbestyrelsen skal påse, om der er pårørende eller andre, der kan inddrages i vare-

tagelsen af interesserne for en person med betydeligt nedsat psykisk funktionsevne,

og skal være opmærksom på, om der er behov for at bede statsforvaltningen om at

beskikke en værge efter værgemålsloven.

På baggrund af Danske Handicaporganisationers ønske om en uddybning af begrebet

"enighed" er der foretaget både en præcisering af bestemmelsens ordlyd og en ud-

dybning af bemærkningerne. Fremfor at der i bestemmelsen henvises til et krav om

enighed, er der foretaget en ændring til, at de klageberettigede skal tiltræde kommu-

nalbestyrelsens indstilling om flytning efter servicelovens § 129. Udover at den æn-

L 5 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

drede ordlyd er afspejlet i bemærkningerne, er der endvidere foretaget en uddybning

af disse.

Der er endvidere foretaget en ændring, således at det skal fremgå af den redegørelse

kommunalbestyrelsen skal udarbejde efter servicelovens § 131, stk. 2, hvorvidt de

klageberettigede kan tiltræde kommunalbestyrelsens indstilling. Redegørelsen skal

allerede nu indeholde oplysninger om borgerens egne samt de pårørendes og den

eventuelle værges bemærkninger til flytningen. Denne beskrivelse vil nu blive udvidet,

så den understøtter muligheden for straks-iværksættelse af flytningen, hvis alle klage-

berettigede tiltræder kommunalbestyrelsens indstilling. Det vil sige, at kommunalbe-

styrelsen skal have taget kontakt til de klageberettigede med henblik på at afklare,

hvorvidt de kan tiltræde kommunalbestyrelsens indstilling. Kommunalbestyrelsen skal

i den forbindelse gøre de klageberettigede bekendte med kommunalbestyrelsens ind-

stilling.

2.6. Bemyndigelse til fastsættelse af regler vedrørende borgere fra Grønland og

Færøerne, der visiteres til ophold i Danmark og omvendt

I forbindelse med lovforslagets § 1, nr. 7, har

gjort opmærksom på, at den forsy-

ningsforpligtelse, der påhviler kommunerne efter bekendtgørelse om rammeaftaler

m.v., § 8, stk. 2, vedrørende personer, som har bopæl på Færøerne eller i Grønland,

er vanskelig at opfylde for kommunerne. Dette skyldes, at flere kommuner har omlagt

§ 108-pladser enten til § 107-pladser eller til boliger efter almenboligloven med bistand

efter § 85 i serviceloven. KL opfordrer på denne baggrund til, at bekendtgørelsen æn-

dres, således at kommunernes forsyningsforpligtelse også kan opfyldes ved tilbud

efter servicelovens § 107 eller boliger efter almenboligloven med bistand efter service-

lovens § 85.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Det bemærkes indledningsvist, at denne del af KL's høringssvar ikke relaterer sig til

det i lovforslagets § 1, nr. 7, foreslåede om bemyndigelse til fastsættelse af regler

vedrørende borgere fra Grønland og Færøerne, der visiteres til ophold i Danmark og

omvendt.

Social- og Indenrigsministeriet anerkender de af KL anførte vanskeligheder med

kommunernes opfyldelse af forsyningsforpligtelsen ved § 108-tilbud, og ministeriet vil

drøfte problemstillingen med Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.

2.7. Udpegning af dommere til børn og unge-udvalg

Ingen af de modtagne høringssvar vedrører de foreslåede ændringer af reglerne om

udpegning af dommere til de kommunale børn og unge-udvalg.

2.8. Ankestyrelsens ledelse

Ingen af de modtagne høringssvar vedrører de foreslåede ændring af reglerne om

Ankestyrelsens ledelse

2.9. Øvrigt

Ankestyrelsen

har i sit høringssvar foreslået enkelte yderligere ændringer af be-

stemmelser i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Det drejer

sig om præciseringer vedrørende Ankestyrelsens sekretariatsbistand til nævn og råd,

Ankestyrelsens processuelle beslutninger om opsættende virkning af klager over af-

gørelser om botilbud efter kapitel 20 i lov om social service og Ankestyrelsens sagsop-

lysning og terminaladgang i visse sager.

L 5 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

De foreslåede ændringer er indarbejdede i lovforslagets § 2, som nr. 2, nr. 8 og 9 og

nr. 12. Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger til bestemmelserne, er der ikke

tale om indholdsmæssige ændringer.