Til lovforslag nr.
L 47
Folketinget 2016-17
Betænkning afgivet af Sundheds- og Ældreudvalget den 0. december 2016
Udkast
til
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om
sundhedsfaglig virksomhed og lov om en brancheadministreret
registreringsordning for alternative behandlere
(Ændring af kiropraktorers forbeholdte virksomhedsområde m.v.)
[af sundheds- og ældreministeren (Sophie Løhde)]
1. Ændringsforslag
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet 7
ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 27. oktober 2016 og var til
1. behandling den 18. november 2016. Lovforslaget blev ef-
ter 1. behandling henvist til behandling i Sundheds- og Æl-
dreudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og sundheds- og ældreministeren sendte den
23. august 2016 dette udkast til udvalget, jf. SUU alm. del –
bilag 683 (folketingsåret 2015-16). Den 27. oktober 2016
sendte sundheds- og ældreministeren de indkomne hørings-
svar og et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
1 skriftlig henvendelse fra Forsikring & Pension.
Sundheds- og Ældreministeren har over for udvalget
kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 1 spørgsmål til sundheds- og ældre-
ministeren og 3 spørgsmål til sundhedsministeren til skrift-
lig besvarelse, som disse har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
<>
Det Konservative Folkepartis medlem af udvalget støtter
til fulde lovforslaget om en ændring af kiropraktorers forbe-
holdte virksomhedsområder m.v. Det Konservative Folke-
parti ønsker i den forbindelse at fremhæve høringssvarene
fra Danske Fysioterapeuter og Body SDS som giver en af-
gørende forståelse for baggrunden for lovforslaget. Samtidig
ønsker Det Konservative Folkeparti at gøre opmærksom på
Parker Instituttets litteraturstudie af risikoen ved manipulati-
onsbehandling og sammenhængen mellem manipulationsbe-
handling og opståede skader. Litteraturstudiet viser, at den
mulige sammenhæng mellem manipulation af led og patie-
ntskader er meget, meget lille.
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin parti
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræ-
senteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalel-
ser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
DokumentId
Journalnummer