Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 46:

Forslag til lov om indfødsrets meddelelse.

Af udlændinge-, integrations- og boligministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 27.10.2016).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er hr. Peter Hummelgaard Thomsen fra Socialdemokratiet.

Tak for det. Med det her lovforslag siger vi tillykke til 2.381 nye medborgere. Vi indfrier 2.381 af vores venner, naboer, kolleger og familiemedlemmers ønske om at kunne kalde sig for danskere. Fra Socialdemokratiets side vil jeg gerne sige et stort og varmt tillykke. Vi glæder os til at dele både statsborgerskabets pligter og rettigheder med jer.

Vi behandler det her lovforslag i kølvandet på endnu en af de mange debatter om danskhed, og hvad det egentlig vil sige at være dansk. Det er en debat, der langt hen ad vejen deler vandene og får stærke følelser frem. Det er egentlig ærgerligt, at det oftest ender sådan, for det er en væsentlig og vigtig debat. Den er alt for vigtig til kun at optage visse stemmer på højrefløjen. Den kræver flere stemmer, også fra jer, der i dag opnår statsborgerskab.

Hvad vil det så sige at være dansk? Jo, vi kan tage den rent juridiske afgrænsning: Man er dansk, hvis man har dansk statsborgerskab. Danskhed er nemlig ikke en statisk størrelse. Nogle grundlæggende værdier ligger i dag fast som danske – grundlæggende værdier og principper, der hverken er faldet ned fra himlen eller kommet op af den danske muld: demokrati, ytringsfrihed, ligestilling, børns selvstændige rettigheder, retsstaten, videnskabens forrang over troen. Det er grundstenene i vores moderne Danmark, og det er opnået som et resultat af politiske kampe og stridigheder igennem danmarkshistorien.

Således var der stærke kræfter i Danmark, der var imod demokratiet, der var imod, at folk flest skulle have adgang til magten, og da censuren blev afskaffet, gik der kun få år, før den igen var indført, og vi måtte vente til grundlovens ankomst, før ytringsfrihed og frihed fra censur blev en del af det danske igen. Kvindernes adgang til demokrati kom heller ikke af sig selv, tværtimod måtte der kæmpes hårdt og længe mod en grundlæggende opfattelse af, at manden talte for kvinden, og at kvinder slet ikke kunne håndtere at være en del af det politiske liv. Og børns ret til en barndom med leg, skolegang og et liv uden tæsk var også noget, der måtte kæmpes bravt for.

Sådan kan man gennemgå hver af de værdier og principper, vi i dag tager for givet, som grundlæggende for det danske. De er ikke til debat i dag, men sådan har det ikke altid været.

Dermed er vi jo heller ikke færdige, for lige så vel som de ikke er kommet af sig selv, vedbliver de heller ikke med at bestå af sig selv. Den frie og lige adgang til gratis sundhed, skolegang og uddannelse, en ældrepleje med omsorg og tryghed for alle er fundamentale dele af det danske i dag, der udgør grundtanken om et skattefinansieret velfærdssamfund. Det er en samfundsmodel, hvor man yder efter evne og nyder efter behov, og hvor de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder. I den danske model, hvor man kollektivt sikrer ordentlige løn- og arbejdsforhold, er organiseringsgraden høj, og det er en model, der betyder, at vi i Danmark ikke har og ikke vil have et arbejdsmarked uden bund med en kæmpe illegal, fattig underklasse, som vi kender det fra andre lande i Europa. Det er alt sammen noget, der er grundlæggende dansk, og som vi må og skal holde fast i, og som vi også forventer I nye danskere også er en del af.

Alt det kræver flere stemmer i debatten, i dag, i morgen, fremover, igen og igen. Vi skal alle sammen være med til at definere det unikke danske. Det kan og skal ikke være en statisk størrelse forbeholdt de få at definere. De grundlæggende værdier og principper står vi fast på, dem kæmper vi for, dem forventer vi opbakning til fra alle, der vil regne sig for danske. Alt det derudover er vi alle sammen med til at definere hver dag. Nu er det ikke kun jeres ret at være med til at bestemme over Danmark, det er også jeres pligt at tilføre de fælles diskussioner jeres egne erfaringer, altså at tage del i debatten.

Til allersidst vil jeg endnu en gang gerne sige tillykke til alle jer, der har knoklet for, at jeres navne står på det her lovforslag. Socialdemokratiet støtter selvfølgelig lovforslaget.

Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Christian Langballe fra Dansk Folkeparti.

Der er et helt afgørende hensyn, som vi i Dansk Folkeparti mener man skal tage, når man tildeler dansk indfødsret eller dansk statsborgerskab, nemlig hensynet til Danmark og det danske folk. Hensynet rækker årtier frem og drejer sig ikke bare om, hvordan Danmark ser ud nu, men så sandelig også om, hvordan Danmark kommer til at se ud om 10 og 20 og 50 år.

Det er nemt at dele statsborgerskaber ud, hvis det er det, man vil. Man kan bade sig i pressens rampelys, gøre sig til af, at man er et meget menneskekærligt og selvopofrende menneske, der elsker hele verden og derfor ønsker statsborgerskab til de fleste. Det er jo traditionelt venstrefløjen, der har taget patent på godheden og fører sig frem som frelste farisæere tilhørende godhedens og retfærdighedens parti, mens de henviser alle os andre på højrefløjen til de skumle kroge, hvor mørkemænd og kældermennesker driver deres lyssky, menneskefjendske spil.

Sagen er bare, at den sande højrefløj, som jeg mener jeg tilhører gennem Dansk Folkeparti, altid har påtaget sig det indimellem upopulære ansvar at tænke tilbage i historien og at tænke frem. Altså, hvad er det for et Danmark, vi vil bevare, og hvad er det for et Danmark, vi vil give videre til vores efterkommere?

Det dejlige land, som vi i dag nyder godt af at bo i, er blevet til over en periode på tusind år, med nedslag af væsentlige begivenheder som f.eks. folkestyret, der ændrede vores land. Det land har vi fået i arv og er forpligtet til at give videre, idet vi værner om alt det gode, som Danmark repræsenterer, og skønsomt retter op på det dårligere ved at forbedre det.

Der er ingen tvivl om, at de sidste 40-50 års indvandring har forandret og vil forandre Danmark for altid. Der er ingen tvivl om, at der selvfølgelig er succeshistorier imellem, men alt i alt har det været med til at opløse den folkelige sammenhængskraft, opløse værdierne, som er det fundament, som Danmark bygger på, og dermed skabe en langt mere usikker og skæbnesvanger fremtid for vores efterkommere. Der er ingen tvivl om, at der er givet alt, alt for mange statsborgerskaber igennem tiden, og at det også har fremmet en proces af opløsning. Mest af alt, fordi der er givet alt for mange.

Er alle de tusindvis af personer, som har fået dansk statsborgerskab, virkelig danske? Er imamen Abu Bilal, som opfordrede til stening i udsendelsen »Moskeer bag sløret« virkelig dansker? Han har fået statsborgerskab. Vi mener, at der igennem tiderne er blevet givet for mange statsborgerskaber, og derfor har vi også været glade for de helt nødvendige stramninger, der kom i 2015. Vi mener bare stadig, at der gives for mange statsborgerskaber.

På det pågældende lovforslag bliver der givet 2.381 statsborgerskaber. Derudover er der 763 børn, så det bliver ca. 3.000 i alt. Vi stemmer et forbeholdent ja i troskab mod den aftale, vi har indgået, men vi vil altså gerne se, at der endnu en gang bliver strammet op på tingene, sådan at man laver en form for loft. Det mener vi faktisk vi skylder Danmark, og det mener vi vi skylder de danske efterkommere, som skal leve her i landet efter os. Vi siger et forbeholdent ja til forslaget.

Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken, og det er hr. Jan E. Jørgensen fra Venstre som næste ordfører. Værsgo.

Tak for det. Jeg bliver altid lidt stolt, når jeg står på talerstolen, når vi behandler de her lovforslag om indfødsrets meddelelse, som det hedder. For det, der er tale om, er, at en række mennesker synes, at Danmark er så dejligt et land, at de gerne vil være danske statsborgere, og det bliver man da en lille smule stolt af.

I dag skal vi sige tillykke til rigtig mange mennesker, når et stort ønske går i opfyldelse for dem, for det er nemlig i dag, at vi giver statsborgerskab til 2.381, og det er så det, der hedder personer i lovforslagets tekst, og 763 børn. Så vil man måske tænke, at børn vel også er en slags personer. Det er også ganske rigtigt, men grunden til, at man sondrer, er, at de 2.381 er folk, der får selvstændigt statsborgerskab, og de 763 børn får det så gennem deres forældre. Det er forklaringen på det.

Som man kan følge debatten og finde ud af, har vi jo en bred aftale her i Folketinget om, hvordan vi behandler de her sager. Det er sådan, at den 5. oktober tilbage i 2015 indgik vi sammen med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative en ny aftale om indfødsret, og det gør altså, at vi i dag alle sammen kan stemme for det lovforslag, der ligger til behandling. Om end det fra hr. Christian Langballes side var et forbeholdent ja, vil jeg sige, at et ja er et ja. Det er jo ligesom, når man går til eksamen, hvor et lille 10-tal er lige så godt som et stort 10-tal.

Så jeg er glad for den brede støtte, og at vi ikke mere end allerhøjst nødvendigt skal stå og rive hovederne af hinanden, synes jeg klæder den her debat.

Således siger vi tak til ordføreren, da der ikke er nogen, der har bedt om at stille spørgsmål eller komme med kommentarer. Den næste ordfører i ordførerrækken er fru Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslisten.

Tak for det. Vi støtter selvfølgelig også lovforslaget og siger tillykke til de borgere, som nu er kommet igennem nåleøjet og får lov til at få det rødbedefarvede pas og får lov til at blive danske statsborgere.

Jeg siger selvfølgelig nåleøje helt med vilje, for det er vitterlig et nåleøje. Det er ingen hemmelighed, at det for mange har været en meget lang kamp at få lov til at få det her pas, også en for svær kamp, hvis det stod til Enhedslisten. Det er nemlig heller ikke nogen hemmelighed, at vi synes, der er for mange, der forhindres i at blive danske statsborgere, og der er for mange tåbelige forhindringer. Jeg må sige, at jeg f.eks. synes, det er tåbeligt, at man skal testes i, hvornår Carl Nielsen blev født, eller hvilket år Olsen-Banden havde premiere. Jeg kan ikke se, at det på nogen måde bør være afgørende for, om man kan få et dansk statsborgerskab.

Jeg mener også, at vi stiller krav omkring det danske sprog, som er så skrappe, at vi faktisk ender med at diskriminere nogle mennesker, som er kommet hertil med ganske få skoleerfaringer, altså analfabeter, som f.eks. ikke har haft skolegang bag sig. Jeg har lige været på et fantastisk spændende besøg på kvindecenteret FAKTI, som ligger på Nørrebro, for kvinder med indvandrerbaggrund. Rigtig mange af de kvinder, som stort set alle sammen har flygtningebaggrund, har ikke gået i skole i deres hjemland, og for dem er det meget, meget svært at komme i nærheden af at bestå Dansk 3.

Så må man jo spørge sig selv, om det er ønskværdigt, at vi har en stor gruppe borgere i det danske samfund, som ikke er danske statsborgere. Det er for mig at se bestemt ikke ønskværdigt, udover at det selvfølgelig for dem personligt har nogle konsekvenser, f.eks. at det er meget svært at rejse. Det rødbedefarvede danske pas giver visum til stort set alle lande. Mange af de her mennesker har store problemer med at besøge familie, og der er også unge mennesker, der forhindres i at tage med på studieture eller studieophold i udlandet.

Ud over det betyder det også, at de her mennesker forhindres i at stemme ved folketingsvalg. Der må jeg bare sige, at jeg jo synes, at hvis man ønsker at styrke demokratiet, må det være et ønske og et selvstændigt formål, at så mange mennesker som overhovedet muligt har adgang til det demokrati. Jeg mener, at vi med de regler, som er blevet lavet af et bredt flertal i Folketinget, højrefløjen og Socialdemokraterne, for, hvad der skal til for at få dansk statsborgerskab, skaber for mange forhindringer for for mange mennesker i vores samfund med det resultat, at vi har en stor gruppe borgere, som ikke får adgang til demokratiet. Det mener jeg faktisk er skadeligt for sammenhængskraften i vores land.

Det ændrer naturligvis ikke på, at det som sagt er positivt for de mennesker, som nu er sluppet igennem dette nåleøje, og stort tillykke til dem.

Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger. Jeg siger tak til ordføreren. Den næste ordfører i ordførerrækken er fru Christina Egelund fra Liberal Alliance.

Tak. Debatten om danskheden raser. Hvornår kan man kalde sig dansk, og hvad vil det i det hele taget sige at være dansk? Skal man være født i Danmark, er det nok at være født i Danmark, eller handler det om at abonnere på et særligt værdisæt? Debatten er både følelsesladet og nogle gange lidt pseudoagtig.

Danskheden er levende og udvikler sig. Det gør den, fordi grundloven giver plads til, at vi danskere udfolder os og påvirker udviklingen i samfundet: Vi har demokratiske valg; vi må tro på, hvem vi vil, eller hvad vi vil; vi må forsamles og demonstrere; og vi må ytre os nogenlunde frit. Det er vores frihedsrettigheder, som kommer alle danskere til gavn. De rettigheder er dyrebare og danner fundamentet for vores demokrati og vores nationale fællesskab.

Med dansk statsborgerskab følger således både rettigheder og pligter. Pligterne er bl.a., at man forholder sig loyalt til grundloven, at man kan tale dansk og udviser en positiv interesse for og viden om Danmark. Blandt rettighederne er en formel billet til at tage del i demokratiet, nemlig stemmeretten.

Til alle jer, som med det her lovforslags vedtagelse opnår dansk statsborgerskab, vil jeg sige hjertelig tillykke, og jeg glæder mig til at støde på jer som aktive deltagere i det levende demokrati, som I nu bliver en del af.

Liberal Alliance støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Ingen har bedt om korte bemærkninger. Den næste ordfører i ordførerrækken er fru Josephine Fock fra Alternativet.

Tak for det. Med vedtagelsen af det her lovforslag får 2.381 voksne og 763 børn tildelt dansk statsborgerskab.

Det at få dansk statsborgerskab er en kæmpestor og glædelig begivenhed både for den enkelte nye statsborger i Danmark, men også for vores demokrati og vores samfund. De her ca. 2.400 mennesker får nemlig nu mulighed for at tage del i vores demokratiske liv, og de får hermed den fulde palet af de demokratiske rettigheder, som man hver især har som dansk statsborger. De får som enhver anden dansk statsborger også mulighed for at udøve medindflydelse på de beslutninger og de diskussioner, vi har i samfundet, og dermed får de den fulde ret til at tage del i vores fælles samfund.

Derfor er jeg også fantastisk glad for at stå her i dag for mit parti og sammen med resten af partierne i Folketinget kunne opleve, at alle partierne i Folketinget siger rigtig hjertelig tillykke til de her mennesker og siger ja til dem, og personligt glæder jeg mig rigtig meget til at kunne byde de her mennesker velkommen på statsborgerskabsdagen, som vi i Folketinget inviterer til i foråret.

Så fra min side skal der bare lyde et stort og hjertevarmt tillykke til alle de her nye statsborgere.

Tak til ordføreren. Ingen har bedt om korte bemærkninger. Den næste ordfører i ordførerrækken er fru Lotte Rod, står der på min liste. Det synes ikke at være tilfældet. Jeg hører, at der er givet besked fra De Radikale. Godt, så er den næste ordfører fru Kirsten Normann Andersen fra SF. Så skulle vi være der.

Tak for det. Jeg vil gøre det kort. På SF's vegne vil jeg rigtig gerne sige tillykke til de nye statsborgere. Da jeg sidste år var opstillet til Folketinget, mødte jeg rigtig mange nye danskere på gaden – nye danskere, som havde rigtig meget lyst til at tale om det danske samfund og det danske demokrati, men også danskere, som ikke havde fået stemmeret til folketingsvalget, for de manglede stadig at få statsborgerskab. Det var nye danskere, som jeg kendte fra mit lokalområde, og jeg havde ikke selv tænkt på, hvor meget det betød for dem, at de også fik medbestemmelse, når vi skulle sammensætte vores Folketing, og dermed direkte indflydelse på det danske samfund. Men det er jo det, der gør hele forskellen i et reelt demokrati, nemlig at vi har ret til og mulighed for at påvirke det samfund, som vi lever i, og som vi selv bidrager til.

Jeg vil til jer alle sammen bare sige et rigtig stort tillykke. Jeg glæder mig til at møde jer på statsborgerskabsdagen, og SF stemmer selvfølgelig for det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i ordførerrækken er hr. Naser Khader fra Det Konservative Folkeparti.

Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg skulle hilse fra Johanne og sige, at hun skulle hilse fra De Radikale og sige, at de støtter forslaget. Det gør vi også. Tillykke til de 2.381 borgere, der formelt er blevet danske statsborgere. Vi synes, det er vigtigt, at folk, der har bidraget positivt til det her samfund, bliver belønnet, og der er mange, der bidrager positivt. De går stille med dørene, og det er sjældent, vi påskønner deres indsats. Det er vigtigt at huske på, at der er rigtig mange, der vil Danmark. Der er desværre også nogle, der ikke vil Danmark, og som har nogle grundlæggende holdninger om at omstyrte vores demokrati. Dem skal vi være obs på. De skal efter min opfattelse ikke have statsborgerskab.

Men først bliver man formelt statsborger, og så starter de næste skridt, og de er, at man efterhånden også skal udvise loyalitet over for og tilhørsforhold til det her samfund. Det er så de næste faser, som vi håber på at mange af de borgere også træder ind i. Så alt i alt: Vi støtter forslaget og siger hermed tillykke til de nye medborgere. Tak.

Tak til ordføreren, som så også kom en tur rundt om Radikale Venstre, og til trods for de formelle rammer anerkender vi, at i dette selskab kan man godt være lidt mere rund, når man refererer til en kollega, end man måske ellers ville være i en mere formel sammenhæng.

Der er ikke andre, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Indfødsretsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.