L 45 - 2016-17 - Bilag 11: Hestens Værns præsentation fra foretrædet for udvalget den 11/1-17

Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
L 45 Bilag 11
Offentligt

HEST

Hovens

SUNDHED

Hestedyrlægen spiller en afgørende rolle som rådgiver omkring hovpleje og skoning

på såvel den sunde som den halte hest

TEKST STINE ØSTERGAARD

, DENIS VERWILGHEN

OG MOGENS TEKEN CHRISTOPHERSEN

DYRLÆGE, UNDERVISER I BESLAGSKOLEN, UNIVERSITETSHOSPITALET FOR PRODUKTIONSDYR OG HESTE

DYRLÆGE, MSC, PH.D., DES, DIPL. ECVS, UNIVERSITETSHOSPITALET FOR PRODUKTIONSDYR OG HESTE

DYRLÆGE, UNDERVISER OG STUDIELEDER FOR BESLAGSKOLEN, UNIVERSITETSHOSPITALET FOR PRODUKTIONSDYR OG HESTE

Udfordringen i at få den bedst mulige

hovsundhed ligger i at udnytte de kvalite-

ter, hoven besidder, men samtidig modifi-

cere og støtte, så hesten kan udføre det

arbejde, der ønskes. Selve skoningen er

dels et middel til beskyttelse mod over-

dreven slitage, dels en vigtig komponent i

behandlingen af halthedstilstande samt i

Figur 1. Hovens lamelstruktur.

Ikke trådet

horn

Lamellært horn

nogle tilfælde et præstationsfremmende

hjælpemiddel. Korrekt beskæring og sko-

ning er vigtigt for at undgå halthed. Dette

er en bredt anerkendt opfattelse blandt

dyrlæger og smede, på trods af at der er

relativt lidt forskningsmæssigt belæg at

bygge på.

For at opnå et optimalt samarbejde om

hovsundheden hos den

enkelte hest kræves en

fagligt velfunderet kom-

munikation og sparring

mellem hestedyrlægen og

beslagsmeden. Denne

artikel har til formål via

Hovben

øget kendskab til hoven

at give det faglige grund-

lag for dette.

Læderhudslamel

Trådet

horn

lamel

Hovens opbygning

Hovkapslen, den sam-

lede betegnelse for horn-

væg, hornsål og horn-

stråle, beskytter hovens

indre strukturer og fun-

gerer som kontaktpunkt,

når tåen rammer jorden.

Hovkapslen består af den

stærke, let elastiske kera-

tiniserede epidermis opbygget af tubulært

og intertubulært horn. Det tubulære horn,

det trådede horn, er ideelt set konstrueret,

så horntubuli i hornvæggen er orienteret

parallelt med tåvæggen. Horntrådene

bidrager i høj grad til hovkapslens store

styrke

[1]

I hornkapslens dybere lag udgøres hor-

net i højere grad af det blødere intertubu-

lære, ikke-trådede horn, for til slut at gå

over i det helt bløde og fleksible lamellære

horn. Disse hornlameller fletter ind i de

underliggende læderhudslameller, som

beklæder hovbenet og de dybere liggende

strukturer i hoven (Figur 1). Overfladeare-

alet af hornlamellerne er stort, ca. 0,8 m

pr. hov

[2]

, og sikrer en god fasthæftning af

hornet, samt medvirker til at fordele den

stress, der opstår, når hoven rammer

underlaget. Studier har vist, at antallet af

læderhudslameller og lamellernes oriente-

ring i forhold til hornvæggen ændrer sig

gennem hestens liv: Antallet af lameller er

lavere hos et føl end hos den fuldt udvik-

lede hest

[3]

Med udgangspunkt i figur 2 gennemgås

herunder de vigtigste faktorer med betyd-

ning for hovens sundhed.

DVT 03 2016

TEGNING: LENA THOFT PEDERSEN.

L 45 - 2016-17 - Bilag 11: Hestens Værns præsentation fra foretrædet for udvalget den 11/1-17

Miljø og hornkvalitet

Tykkelsen af hornvæggen afspejler i høj

grad hestens livsstil. I et studie af austral-

ske vildheste, som dagligt vandrede fra 5

til mere end 10 km på varierende typer af

underlag, så man en tykkere hornvæg

(målt på røntgenbilleder) end hos fuld-

blodsheste

[4]

, hvilket sandsynligvis er et

udtryk for en tilpasning af hovens udform-

ning til vildhestens levevis i konstant

bevægelse.

Fugtindholdet i hovkapslen har betyd-

ning for modstandskraften over for

opståen af spalter/defekter i hornvæggen.

En meget tør eller en overdrevent fugtig

hovkapsel er svag

[5]

. Ny forskning viser

dog, at fugtindholdet i hornkapslen er

meget konstant og ikke påvirkes væsent-

ligt af ydre forhold. Målinger på fugtind-

holdet i hornkapslen på heste, som har

opholdt sig i vidt forskellige miljøer, fx

den australske ørken eller sumpede mark-

forhold, viser, at indholdet af fugt midt i

tåvæggen ligger på ca. 30 %, uanset hvor

hesten lever

[6]

. Dette skyldes sandsynlig-

vis, at hornet hydreres indefra, fra læder-

hudens blodforsyning, og at fugttabet til

omgivelserne er relativt konstant.

Fugtindholdet i hornet illustreres af

figur 3. Figuren viser, hvordan fugtind-

holdet gradvist aftager distalt i hoven. Vi

ser i praksis også, at en lang forvokset tå

er mere tør og mere udsat for defekter, når

hornvæggen udsættes for stress under

bevægelse. Sålens fugtindhold derimod er

mere påvirkelig af det ydre miljø

[6]

Figur 3. Hovvæggens mest proximale

del indeholder mest fugt. Mørkpig-

mentering illustrerer fugt. Fugtmæng-

den i hornet aftager gradvist ned mod

den distale rand.

Hestens brug, miljø og fodring spiller

en vigtig rolle for styrken og formen af

hovkapslen

[10]

. Hovformen tilpasses kon-

stant situationen. Decurnex et al.

[11]

viste,

hvordan hovens størrelse hos væddeløbs-

heste gradvist mindskes i perioder med

løbstræning og modsat øges i de arbejds-

frie perioder. Stimulation af propriocep-

tion, hovens blodtilførsel og hovens vin-

kel mod underlaget er alle faktorer, som

påvirkes af det underlag, som hesten

opholder sig på i hvile og i arbejdsperio-

der. Det er forfatterenes opfattelse, at det

har en gavnlig effekt på hovsundheden

hos vores heste, hvis de holdes under for-

hold, hvor de i de fleste af døgnets timer

har adgang til fri bevægelse på områder

med tørt og fast underlag, så bedst mulig

stimulation af hoven opnås.

TEGNING: LENA THOFT PEDERSEN.

Forskningsresultaterne fra Hampson et

al.

[4]

indikerer, at produkter som hovfedt

og olier, som smøres på hornkapslen, må

antages at have minimal eller ingen effekt

på hornets fugtindhold.

Udover fugt leverer blodtilførslen til

læderhuden de næringsstoffer, som kræ-

ves, for at hornet kan vokse. Energikilden

er glukose, og energiomsætningen i hoven

understreges af, at glukosemetabolismen i

en hestehov i hvile overstiger den, der

foregår i hovedet på hesten

[7]

. Via blodet

tilføres også biotin, vandopløseligt vita-

min B7, som er et almindeligt anvendt

fodertilskud for at fremme hornkvalite-

ten. Indholdet af biotin

i almindeligt anvendte

Figur 2. Faktorer af betydning for god beskæring.

fodermidler er spar-

Cirklens størrelse afspejler vigtigheden.

somt dokumenteret,

men det angives i havre

til 0,1-0,4 mg/kg og 0,2

mg/kg i alfalfa-hø

[8]

Biotin doseret i daglig

dosis af 20 mg pr. kg

har vist sig at øge

hastigheden af horn-

væksten samt at øge

hornets styrke

[9]

. Effek-

ten af biotin som foder-

tilskud kan ses ca. 5

måneder efter, at til-

skuddet er sat i værk,

idet effekten opstår i

takt med, at nyt horn

produceres

[9]

Hovens statiske og dynamiske

balance

Udformningen af den optimale hov er

blevet beskrevet via en række definerede

kriterier. Den består af sundt, stærkt horn.

Vinklen mellem tåvæg og underlag er ca.

45-52

på et forben og 52-55

på et bag-

ben

[12]

. Horntrådene skal være parallelle

med tåvæggen. Vinklen mellem dragtvæg

og underlag skal tilsvare tåvæggens vin-

kel

[12,13]

. Vækstringene skal være oriente-

ret parallelt med kronranden og med

underlaget, når hoven ses forfra. Den

mediale hovvæg er lidt stejlere end den

laterale som udtryk for, at lidt mere vægt

bæres indvendigt end udvendigt

[13]

. Hov-

væggen skal desuden have et lige forløb

fra kronrand til underlag uden vingedan-

nelse

[12-14]

. Selvom disse beskrivelser er

korrekte og ønskværdige, er det vigtigt at

understrege, at »den optimale hovform«

sjældent forekommer. Hver hov er for-

skellig, og til hvert ben hører en ideel

hovform, der søges gennem den bedst

mulige beskæring. Faktorerne, som skal

bedømmes, er altid de samme, og opnå-

else af statisk og dynamisk balance er

kernen i korrekt beskæring og beslag

[12]

Den statiske balance bedømmes på den

stående hest. Hovens dynamiske balance

vurderes, når hesten er i bevægelse, i

skridt eller trav. Som figur 2 illustrerer,

består processen omkring opnåelse af

balance af forskellige delelementer:

Opnåelse af medio-lateral (udvendig-ind-

vendig) balance og posterior-anterior

DVT 03 2016

L 45 - 2016-17 - Bilag 11: Hestens Værns præsentation fra foretrædet for udvalget den 11/1-17

HEST

XXXXXXXXXX

(fortil-bagtil) balance. Delelementerne er

lette at forholde sig til og derfor meget

anvendelige, når en hov bedømmes.

Figur 4: Venstre forhov med udvendig vinge-

dannelse.

FOTO: FRIGAST 2010.

Figur 5. Centrum for rotation kan findes ved

at betragte hoven fra siden. Kronrandens

længde inddeles i fire lige store stykker. Cen-

trum for rotation er lokaliseret i kronranden:

¼ af distancen fra mest dorsale mod mest pal-

mare aspekt. Fra dette punkt trækkes en lodret

linje til jorden. Denne linje deler på en hov i

optimal balance bærefladen i to lige store

stykker.

Figur 6. Linjen fra figur 5 er her fortsat på

sålefladen. Linjen går igennem centrum for

rotation, lokaliseret ca. 2,5 cm bag stråle-

spidsen på en renskåret strålespids. Set fra

sålefladen bør denne linje ligeledes på en hov

i optimal balance dele bærefladen i to lige

store dele. Foto: Frigast 2010.

Medio-lateral balance

En hov i medio-lateral statisk balance er

næsten symmetrisk omkring sagitalplanet.

Den dynamiske balance vurderes ved at se

hesten bevæge sig på en lige linje væk fra

og hen imod undersøgeren. Hoven skal

ramme underlaget fladt. Dvs. at indvendig

side og udvendig side skal ramme underla-

get samtidigt. Faktisk lander de fleste he-

ste en anelse før på det udvendige dragt-

parti på forbenene og næsten altid (over

95 %) udvendigt først på bagbenene

[15]

Denne asymmetri af landingen bør dog

være så lille, at den er usynlig for det men-

neskelige øje. Dette gælder, uanset hvilken

benstilling hesten har. Desværre er det me-

get almindeligt at se dårligt afbalancerede

hove. Via registrering af problemet og

samarbejde med smeden kan problemet

adresseres.

Der findes flere applikationer til tablets,

som kan være til gavn, når dynamisk

balance vurderes. I »Coach´s eye«-appen

(Coach´s Eye-Instant Replay Video Analy-

sis by TechSmith Corporation) kan landin-

gen optages og afspilles i slowmotion, hvil-

ket kan være til hjælp for det utrænede øje

samt være et hjælpemiddel i kommunika-

tion med smeden. For at forstå, hvilken

effekt en dårlig balance vil få for hovfor-

men, er det vigtigt at huske på, hvordan hor-

net reagerer på belastning. Hvor hornvæg-

gen bærer meget vægt, vokser den langsom-

mere og bliver stejlere, mens den modsatte

hornvæg vil have tendens til at vokse sig

lang,og dermed udvikle vinger

[12,13]

Figur 4.

Vinger skal altid fjernes for at tillade gen-

oprettelse af en sund hovform.

Da man samtidig ønsker at bevare så

meget tykkelse og styrke i hornvæggen

som muligt, er det vigtigt ikke at raspe

unødigt meget horn bort. Den mest proxi-

male tredjedel af hovvæggen angiver ret-

ningen for, hvor hornvæggen skal ramme

jorden

[12]

. En uens vægtfordeling over bal-

lerne kan resultere i balleforskydning.

Mange andre sygelige tilstande i hoven

skyldes langvarig dårlig medio-lateral

balance. Spalter i dragtvæggen er en let

synlig og direkte konsekvens af uens vægt-

fordeling. Det er ikke kun selve hovkaps-

len, som overbelastes, når hoven er i uba-

lance. Led, sener og ligamenter belastes

skævt, og risikoen for, at skader kan opstå i

disse strukturer, forøges.

Visuel bedømmelse af hovens balance

giver et godt udgangspunkt for at identifi-

cere et problem. Røntgenoptagelser kan

fungere som et supplerende redskab for en

endnu mere detaljeret bedømmelse. Rønt-

genoptagelser af hoven kan øge vores for-

ståelse af, hvordan en bestemt hovform

påvirker knoglerne

[16,17]

. Det er afgørende,

at hesten står korrekt ved optagelserne

med ligelig vægtfordeling på alle fire ben

og en for den aktuelle hest almindelig ben-

stilling. På dorso palmar/plantar-optagel-

ser af hoven kan en eventuel forskel i

afstand mellem den mediale og laterale

margin af hovbenet og

underlaget ses.

Denne forskel korrelerer med skævhed i

hovleddet

[17]

. Symmetrisk jævn belastning

af hovleddet er resultatet af godt udført

beskæringsarbejde, hvor der er opnået

medio-lateral balance.

FOTO: STINE ØSTERGAARD.

Posterior-anterior balance

Optimal dynamisk balance opnås gennem

statisk symmetri omkring centrum for

rotation. Centrum for rotation, også kaldet

balancepunktet, er det punkt i hoven, hvor

der er ens fordeling af ekstenderende og

flekterende kraft. Når disse kræfter forde-

les jævnt i hoven, minimeres risikoen for

stressskader i vævene. Især når posterior-

anterior-balancen skal bedømmes, er det

nyttigt at kunne lokalisere centrum for

rotation. På et røntgenbillede kan centrum

for rotation lokaliseres som kronbenets

distale kondyl med hovleddet som cirkel-

bue

[18]

. På ydersiden af hoven kan det loka-

liseres som beskrevet og illustreret i figur

5 og 6. Figurerne viser en hov i optimal

statisk balance med optimal vægtforde-

ling. Ved at huske denne simple måde at

opdele hoven på, har vi en metode til at

bedømme hovens statiske fortil-bagtil-

balance, og vi har samtidig et godt redskab

til kommunikation med smeden.

Smedeundervisningen har stor fokus på

den korrekte beskæring omkring centrum

for rotation. Et vigtigt punkt i beskæringen

er, at dragthjørnerne så vidt muligt træk-

kes tilbage til strålens bredeste punkt. Via

denne proces opnås samtidig det bedst

mulige lige forløb af horntrådene i dragt-

væggen. Hvad horntråde angår, er lige altid

ensbetydende med stærk. Dette giver bedst

DVT 03 2016

L 45 - 2016-17 - Bilag 11: Hestens Værns præsentation fra foretrædet for udvalget den 11/1-17

Figur 7a. Latero-medialt røntgenbillede af hov med udtalt

posterior-anterior-ubalance. Bemærk, at hovbenet på dette

billede har en negativ hældning mod underlaget.

Figur 7b. Latero-medialt røntgenbillede af samme hov som i

figur 5a efter 3�½ måneder med godt smedearbejde. Hovbe-

nets vinkel mod underlaget er ikke længere negativ.

muligt spil i hoven

[18]

. Bærefladen bliver

desuden så stor som muligt

[12]

og vægtfor-

delingen i bløddele samt knogle mest hen-

sigtsmæssig

[18]

Vores erfaring er, at heste alt for ofte

mangler støtte bagtil i hoven, har et over-

rulningspunkt, som ligger for langt

fremme og ofte har en bagtil brudt tåakse.

Dårlig og mangelfuld beskæring/skoning

og/eller for lange intervaller er typisk årsa-

gerne til dette. Hvis den optimale balance

ikke alene kan opnås gennem beskæring,

bruges skoen som et redskab i processen.

Skoens grene virker i så fald som palmar/

plantar forlængelse/ekstension af dragt-

væggen, som skal tilbage til strålens bre-

deste punkt eller endnu længere tilbage for

at tage højde for hornvæksten frem til

næste beskæring. Væksten vil føre til, at

det bageste punkt bevæger sig fremad

[12]

Hvis skoens grene ikke kan løse problemet

alene, arbejdes der med tåstykket.

Der findes en række forskellige sko med

lige (NBS sko), rejst, smedet (equilibrium,

roller-sko) eller åbent tåstykke (idiotsko),

der sammen med tilpas beskæring i tåen

hjælper med at flytte overrulningspunket

tilbage. Anvendelse af side-optog frem for

front-optog eller sko helt uden optog kan

også overvejes. Skoen er et hjælpemiddel i

opnåelse af den optimale balance

[12]

. I vur-

dering af posterior-anterior-balance kan

røntgenbilleder også være et udmærket

hjælpemiddel i vores stræben efter en lige

tåakse. Figur 7a og b illustrerer dette. Der

bør stræbes efter en 3-5

vinkel mellem

hovbenets såleflade og underlaget

[19]

Nogle kilder angiver faktisk, at denne vin-

kel på normale heste er helt op til 10

o [16,20]

Beskæringsinterval

Der er mange årsager til, at tidsintervallet

mellem to beskæringer kan blive langt.

Her er det økonomiske aspekt bestemt

ikke uvæsentligt. Heste, som går uden

sko, kan under visse forhold vedligeholde

hovform og størrelse via det naturlige slid

[4,21]

. Når hesten bærer sko, er dette ikke

muligt. Skoen tillader i nogen grad, at

hovens spil bevares, og dermed at dragt-

hjørnerne skubbes ud og væk fra sagital-

planet under vægtbæring. Den friktion,

som opstår mellem horn og metal, resul-

terer i større slid af dragtvæggen end af

tåvæggen. Hovformen ændrer sig derfor

gradvist. Et studie af skoede heste viste,

hvordan tåvæggens vinkel mod underla-

get blev gradvist mindre i forløbet af et 8

ugers beskæringsinterval

[22]

. Studiet viste

også, hvordan trykcentrum i gennem-

trædningsfasen bevægede sig palmart/

plantart. Det var bemærkelsesværdigt, at

trykcentrum ikke bevægede sig så langt

tilbage, som forventet, hvilket ses som

udtryk for, at hestene til dels forstår at

kompensere ved hjælp af deres gangmøn-

ster og derved undgår noget af den over-

belastning, som en sådan trykforskydning

medfører. Det er åbenlyst belastende for

hesten, at skulle tilpasse sig den pludse-

lige ændring af hovformen, som en

beskæring medfører. Jo længere beskæ-

ringsinterval - jo større ændring i belast-

ningsmønster.

Hvordan fastsættes en passende længde

på beskæringsintervallet? Den optimale

situation opnås efter vores mening ved, at

den nybeskårne hest har en let fortil brudt

tåakse. Midt i beslagintervallet bør tåaksen

være ret, mens den ved næste beskærings-

tidspunkt bør være ganske let bagtil brudt.

Tydelig fortil-bagtil ubalance og en bagtil

brudt tåakse bør undgås og er et klart tegn

på, at intervallet har været for langt. Hvor

langt et beskæringsinterval bør være,

afhænger af miljø, af individuelle faktorer,

herunder evt. patologiske tilstande i hoven

og af hestens brug. Hastighed af hornvækst

er en væsentlig faktor, som varierer fra dyr

til dyr. Væksten er hurtigere hos unge dyr

end hos gamle. Væksten varierer også i

løbet af året, idet en forlængelse af dagslys-

perioden resulterer i øget hornvækst

[23]

. Er

der patologiske tilstande i hoven, vil

beskæringsintervallet ofte skulle holdes

kort (3-5 uger) for at hindre, at hesten bli-

ver halt. Beskæringsintervaller på 6-8 uger

har længe været anset for passende, men i

virkeligheden virker et 5-6 ugers interval i

mange tilfælde mere passende ovenstående

taget i betragtning.

Konklusion

Halthed er et almindeligt problem i heste-

praksis

[24]

. I mange tilfælde skyldes halthe-

den uhensigtsmæssig beskæring og sko-

ning. Det er ofte tydeligt at se og let at

komme med forslag til forbedringer i rela-

tion til haltheden. Derfor er det vigtigt, at

dyrlæger og smede motiverer hesteejeren

til optimal hovpleje, beskæring og beslag

hos den ikke-halte hest fra en tidlig alder.

Hvis det lykkes, kan vi forlænge hestens

aktive karriere og øge dens velfærd.

Tak til Susanne Nautrup Olsen for vejled-

ning og kritisk gennemlæsning og til Lone

Østergaard for kritisk gennemlæsning.

FOTOS: HELLE DREWSEN.

DVT 03 2016

L 45 - 2016-17 - Bilag 11: Hestens Værns præsentation fra foretrædet for udvalget den 11/1-17

HEST

Referencer

1. Kasapi, M.A. and J.M. Gosline,

Strain-rate-

dependent mechanical properties of the equine

hoof wall.

J Exp Biol, 1996.

199(Pt

5): p. 1133-46.

2. Pollitt, C.C.,

Microscopic Anatomy and Physio-

logy of the Hoof,

Equine Podiatry,

A.E. Floyd

and R.A. Mansmann, Editors. 2007, Saunders Else-

vier: St. Louis, Mo. p. xi, 464 p.

3. Douglas, J.E. and J.J. Thomason,

Shape, Orien-

tation and Spacing of the Primary Epidermal

Laminae in the Hooves of Neonatal and Adult Hor-

ses <i>(Equus caballus)</i>.

Cells Tissues

Organs, 2000.

166(3):

p. 304-318.

4. Hampson, B.A., et al.,

The feral horse foot. Part

A: observational study of the effect of environment

on the morphometrics of the feet of 100 Australian

feral horses.

Aust Vet J, 2013.

91(1-2):

p. 14-22.

5. Bertram, J.E. and J.M. Gosline,

Functional

design of horse hoof keratin: the modulation of

mechanical properties through hydration effects.

Exp Biol, 1987.

130:

p. 121-36.

6. Hampson, B.A., et al.,

Effect of environmental

conditions on degree of hoof wall hydration in hor-

ses.

Am J Vet Res, 2012.

73(3):

p. 435-8.

7. Wattle, O. and C.C. Pollitt,

Lamellar metabo-

lism.

Clinical Techniques in Equine Practice, 2004.

3(1):

p. 22-33.

8. Zeyner, A. and P.A. Harris,

Vitamins,

Equine

applied and clinical nutrition : health, welfare and

performance,

R.J. Geor, P.A. Harris, and M. Coe-

nen, Editors. 2013, Saunders/Elsevier: Edinburgh.

p. 168–189.

9. Josseck, H., W. Zenker, and H. Geyer,

Hoof

horn abnormalities in Lipizzaner horses and the

effect of dietary biotin on macroscopic aspects of

hoof horn quality.

Equine Vet J, 1995.

27(3):

175-82.

10. Thomason, J.J., et al.,

Quantitative morpho-

logy of the equine laminar junction in relation to

capsule shape in the forehoof of Standardbreds

and Thoroughbreds.

Equine Veterinary Journal,

2008.

40(5):

p. 473-480.

11. Decurnex, V., G.A. Anderson, and H.M.S.

Davies,

Influence of different exercise regimes on

the proximal hoof circumference in young

Thoroughbred horses.

Equine Veterinary Journal,

2009.

41(3):

p. 233-236.

12. Frigast, C., Kristoffersen, V.,

Beslaglære

Hoven i fokus.

1 ed. 2010, København: Nordisk

Forlag. 520.

13. Parks, A.,

Form and function of the equine

digit.

Vet Clin North Am Equine Pract, 2003.

19(2):

p. 285-307, v.

14. O’Grady, S.E. and D.A. Poupard,

Proper phy-

siologic horseshoeing.

Vet Clin North Am Equine

Pract, 2003.

19(2):

p. 333-51.

15. van Heel, M.C., et al.,

Dynamic pressure mea-

surements for the detailed study of hoof balance:

the effect of trimming.

Equine Vet J, 2004.

36(8):

p. 778-82.

16. Eliashar, E., M.P. McGuigan, and A.M. Wil-

son,

Relationship of foot conformation and force

applied to the navicular bone of sound horses at

the trot.

Equine Vet J, 2004.

36(5):

p. 431-5.

17. Kummer, M., et al.,

The effect of hoof trimming

on radiographic measurements of the front feet of

normal Warmblood horses.

Vet J, 2006.

172(1):

58-66.

18. O´Grady, S.E.,

Foot Care and Farriery,

Adams and Stashak’s lameness in horses,

G.M.

Baxter, Adams, O. R., Editor. 2011, Wiley-Black-

well,: Chichester, West Sussex ; Ames, Iowa. p.

1179-1182.

19. O’Grady, S.E.,

Basic farriery for the perfor-

mance horse.

Vet Clin North Am Equine Pract,

2008.

24(1):

p. 203-18.

20. Parks, A.,

The Foot and Shoeing,

Diagnosis

and management of lameness in the horse,

M.W.

Ross and S.J. Dyson, Editors. 2003, W. B. Saun-

ders: Philadelphia, Pa. ; London. p. 250-275.

21. Hampson, B.A., et al.,

Morphometry and

abnormalities of the feet of Kaimanawa feral hor-

ses in New Zealand.

Australian Veterinary Journal,

2010.

88(4):

p. 124-131.

22. Van Heel, M.C., et al.,

Changes in location of

centre of pressure and hoof-unrollment pattern in

relation to an 8-week shoeing interval in the horse.

Equine Vet J, 2005.

37(6):

p. 536-40.

23. Frackowiak, H. and M. Komosa,

The dynamics

of hoof growth of the primitive Konik horses (Equus

caballus gmelini Ant.) in an annual cycle.

Biologi-

cal Rhythm Research, 2006.

37(3):

p. 223-232.

24. Slater, J. 2015, National Equine Health Survey

(NEHS) 2015, Blue Cross.

DVT 03 2016