Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
L 45 Bilag 1
Offentligt
1680794_0001.png
NOTAT
Dyrevelfærd og
Veterinærmedicin
J.nr. 2015-15-30-00041
Ref. henol/bb
Den 15. august 2016
Notat om høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af
lov om hold af heste
Udkast til forslag til lov om ændring af lov om hold af heste har været i ekstern høring i perioden fra
den 18. maj 2016 til den 16. juni 2016.
Der er modtaget høringssvar fra følgende eksterne høringsparter: Claus Koskelin, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Metal, Arbejdsgiverne – Beslagsmede og Håndværksrådet, Datatilsynet,
Det Dyreetiske Råd, Det Veterinære Sundhedsråd, Dyrefondet, Dyrenes Beskyttelse, Forum for
Hestevelfærd (p.v.a. Den Danske Dyrlægeforening, Hestens Værn, Dansk Ride Forbund, Dansk Galop,
Dansk Travsports Centralforbund, Dansk Varmblod, Dansk Islandshesteforening, Landsudvalget for
Heste/SEGES), Hestens Værn, Landbrug & Fødevarer og Tinglev Rideklub.
Bemærkninger til lovforslaget
Alle indkomne bemærkninger er blevet gennemgået. I det følgende redegøres for de væsentligste
bemærkninger i høringssvarene. Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger til høringssvarene er
anført med kursiv.
Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser på baggrund af høringen har givet anledning til at revidere
lovforslaget med hensyn til at foreslå en ændring af hestelovens § 5 om opbinding af heste, der
gruppeopstaldes, samt til at foreslå en præcisering af lovforslagets § 16, stk. 2, 3. pkt., om foldkapacitet
i stedet for en ophævelse af bestemmelsen.
Miljø- og Fødevareministeriet kan endvidere orientere om, at ministeriet inden for en periode på tre år
vil foretage en undersøgelse, der skal kunne give en indikation af, hvor mange heste der holdes
enkeltvis, for herefter at vurdere, om der er behov for at indføre et egentligt krav om, at et hestehold
skal bestå af minimum to heste.
Øvrige bemærkninger i høringssvarene, som ikke vedrører emner i lovforslaget, vil ikke blive
gennemgået nedenfor, men vil indgå i overvejelserne ved en eventuel senere ændring af loven eller i
forbindelse med evt. fastsættelse af administrative regler på området.
Generelle bemærkninger
Dansk Metal, Arbejdsgiverne – Beslagsmede, Håndværksrådet, Claus Koskelin, Forum for
Hestevelfærd, Hestens Værn, Landbrug og Fødevarer og Tinglev Rideklub er overordnet set positive
overfor forslaget.
Det Dyreetiske Råd, Det Veterinære Sundhedsråd, Dyrenes Beskyttelse og Dyrefondet har givet udtryk
for utilfredshed med dele af lovforslaget, da de finder, at forslaget på visse områder ikke i tilstrækkelig
grad tilgodeser hestens velfærd.
Fødevarestyrelsen • Stationsparken 31-33 • 2600 Glostrup
Tlf. 72 27 69 00 • CVR 62534516 • EAN 5798000986008 • www.fvst.dk
 L 45 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljø- og fødevareministeren
1680794_0002.png
Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser m.v.
Opbinding af heste (§ 5)
Tinglev Rideklub finder, at der er behov for ændring af reglerne om opbinding af heste således, at
heste, der går i løsdrift i 24 timer i døgnet, og som har lært at stå opbundet uden tilsyn, kan opbindes i
op til 5 timer. Opbinding i undervisningstiden er begrundet i såvel sikkerhed for børn og unge, som
praktisk håndtering, og behovet for opbinding kan i undervisningsmæssig sammenhæng overstige de
nugældende to timer.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at gruppeopstaldning/løsdrift kun giver få
begrænsninger i hestens normale adfærdsmønster, idet denne opstaldningsform giver god mulighed
for bevægelse og social kontakt med artsfæller, hvorfor det efter ministeriets opfattelse ikke er
hensigtsmæssigt, hvis opbindingsreglerne begrænser f.eks. rideskoler i at gruppeopstalde heste. Af
den grund er det ministeriets vurdering, at der bør indføres en bestemmelse, der giver mulighed for,
at heste, der gruppeopstaldes 24 timer i døgnet, og som har lært at stå opbundet, kan opbindes i op
til 5 timer én gang i døgnet, hvis opbinding ud over 2 timer er nødvendig af sikkerhedsmæssige
hensyn.
Loftshøjde i stalden (§ 6, stk. 1-2)
Det Dyreetiske Råd finder, at der er behov for præciseringer af, hvornår fravigelse af krav til loftshøjde
formodes at være til væsentlig ulempe for hesten, da rådet er bekymret for, at åbenhed i fortolkningen
kan bidrage til at forringe hestenes vilkår.
Miljø- og Fødevareministeriet bemærker, at det altid vil være en konkret vurdering i den enkelte
situation om en staldkonstruktion, der kan begrunde en fravigelse af kravet om loftshøjde, er til
væsentlig ulempe eller skade for hesten. Det er således ikke muligt at konkretisere yderligere uden
kendskab til samtlige staldkonstruktioner.
Staldrumfang og indeklima (§ 6, stk. 3, og § 13)
Det Dyreetiske Råd finder, at der er behov for præciseringer af, hvornår indeklimaet vurderes at være
tilfredsstillende, da rådet er bekymret for, at åbenhed i fortolkningen kan bidrage til at forringe
hestenes vilkår.
Miljø- og Fødevareministeriet bemærker, at det i bemærkningerne til lovforslagets § 13 er uddybende
beskrevet hvilke parametre, der indgår i vurderingen af et passende staldklima. Herunder er det
beskrevet, hvordan det i tvivlstilfælde kan være nødvendigt at foretage målinger af relativ
luftfugtighed, kuldioxid og ammoniak samt hvilke værdier, der anbefales som maksimale værdier
ved et godt staldklima.
Boksstørrelse (§§ 7 og 9)
Det Dyreetiske Råd bemærker, at der i lovforslaget henvises til manglende videnskabelig
dokumentation for boksstørrelsens betydning for hestens velfærd, men minder om, at praktiske
erfaringer også bør indgå i vurderingen. Rådet understreger endvidere, at boksstørrelser skal ses i
sammenhæng med den andel af døgnet, hvor hesten opholder sig inde i boksen, og at der foreligger
anbefalinger om, at boksen skal give mulighed for fysisk kontakt med andre heste, så hestens sociale
behov tilgodeses. Da der med lovforslaget lægges op til en reduktion af boksstørrelser uden samtidig at
sikre mere foldophold og kontakt med artsfæller, vurderer rådet, at der samlet set er tale om
forringelser af hestenes vilkår.
Det Veterinære Sundhedsråd finder det bekymrende, at kravet til boksstørrelse lempes, og at dette
slækker på ambitionsniveauet for dyrevelfærd. Særligt er rådet skeptisk hvad angår lempelsen af
kravet til størrelsen på folingsboksen, hvor hoppe og føl kan opholde sig, indtil føllet er 6 måneder.
2
 L 45 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljø- og fødevareministeren
1680794_0003.png
Dyrenes Beskyttelse finder det stærkt bekymrende, at kravene til boksstørrelser lempes med
henvisning til den af Aarhus Universitets udførte vidensyntese på området. Dyrenes Beskyttelse
henviser til, at Aarhus Universitet har konkluderet, at det er tiden, som hestene bruger udenfor
boksen, og tiden med social kontakt, som er væsentlig i hestevelfærdssammenhæng. Dyrenes
Beskyttelse finder det derfor slående, at netop disse elementer helt er udeladt i lovforslaget.
Dyrefondet finder, at det ikke bør komme hestene til skade, at der ikke er videnskabelig
dokumentation for boksstørrelsens betydning for hestens velfærd, idet plads naturligvis har betydning
for dyrs velfærd.
Herudover har flere interessenter fundet, at der bør gælde differentierede regler for boksstørrelser.
Således finder Hestens Værn og Forum for Hestevelfærd, at de nugældende krav til boksstørrelser på
(2,0 x hestens stangmål)
2
fortsat bør gælde for nyetablerede stalde og stalde, der væsentligt ombygges,
mens de foreslåede krav til boksstørrelser alene bør gælde for allerede etablerede hestehold.
Argumentationen herfor er, at nogle allerede har implementeret de nugældende krav til boksstørrelser
eller har planer herom. Dyrenes Beskyttelse mener tilsvarende, at der bør gælde differentierede krav til
boksstørrelser alt efter etableringstidspunkt, men finder dog også, at etablerede hestehold for at kunne
benytte bokse på (1,7 x hestens stangmål)
2
skal sørge for, at hestene kommer på fold mindst 2 timer
om dagen 7 dage om ugen samt har adgang til social kontakt med andre artsfæller.
Miljø- og Fødevareministeriet bemærker, at der fortsat ikke findes videnskabelig dokumentation for
de boksstørrelser, der i dag fremgår af hesteloven. På baggrund af videnssyntensen fra Aarhus
Universitet og rapporten fra Justitsministeriets arbejdsgruppe om hold af heste fra 2006 finder
Miljø- og Fødevareministeriet, at der i boksen skal være tilstrækkelig plads til, at hesten ubesværet
kan vende sig i boksen, rejse og lægge sig samt hvile i bryst- og sideleje, og at dette vil være muligt at
opnå ved de foreslåede minimumskrav, som svarer til de af arbejdsgruppen foreslåede
minimumskrav i en overgangsperiode.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at det set i lyset af bestemmelserne om
boksstørrelsers indgribende karakter for eksisterende hestehold ikke er hensigtsmæssigt, at kravene
til minimumsareal ved enkeltvis opstaldning og opstaldning i folingsboks er større, end der er
velfærdsmæssige indikationer for. Af den grund og i lyset af praktiske erfaringer finder ministeriet,
at bestemmelserne bør lempes i overensstemmelse med det foreslåede, idet det vurderes, at de
beskrevne lempelser ikke vil påvirke hestenes velfærd.
Miljø- og Fødevareministeriet skal endvidere bemærke, at der henset til, at det vurderes, at de
beskrevne lempelser ikke vil påvirke hestenes velfærd, ikke synes at være grundlag for, at opretholde
de gældende krav til boksstørrelser for visse hestehold. Det er ministeriets opfattelse, at der alene bør
gælde ét minimumskrav til boksstørrelser.
Lys i stalden (§ 14)
Det Dyreetiske Råd finder, at der er behov for præciseringer af, hvornår der vurderes at være
tilstrækkeligt naturligt lys i stalden, da rådet er bekymret for, at åbenhed i fortolkningen kan bidrage
til at forringe hestenes vilkår.
Dyrefondet finder, at heste har behov for dagslys i lighed med mennesker, da det stabiliserer
døgnrytmen, giver øget energi, hvorfor en afskaffelse af minimumstørrelse på staldvinduer ikke er
dyrevelfærdsmæssigt i orden.
Miljø- og Fødevareministeriet bemærker, at den foreslåede bestemmelse om lys ikke stiller krav om,
at der skal være tilstrækkeligt naturligt lys i stalden til at opfylde hestes adfærdsmæssige og
fysiologiske behov, men at der skal være tilstrækkeligt naturligt lys, om nødvendigt suppleret med
kunstigt lys, til at opfylde hestes adfærdsmæssige og fysiologiske behov, jf. den foreslåede § 14, stk. 1.
For at sikre, at lyset i stalden er tilstrækkeligt til at opfylde hestens adfærdsmæssige og fysiologiske
behov, er der opstillet en række krav til lys og indretning af stalden i den foreslåede bestemmelses
3
 L 45 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljø- og fødevareministeren
1680794_0004.png
stk. 2. Hvor stor en lysstyrke, der er behov for, afhænger af formålet med lys. I de specielle
bemærkninger til den foreslåede bestemmelse er der således anbefalinger for lystyrke afhængig af
formålet med lys.
Miljø- og Fødevareministeriet bemærker, at lovforslaget tager højde for hestens døgnrytme ved den
foreslåede § 14, stk. 2, nr. 2.
Foldstørrelse og foldkapacitet (§ 16)
Det Dyreetiske Råd udtrykker bekymring for den foreslåede ændring til foldareal, herunder
muligheden for at fravige mindstekravet for visse heste, når dette ikke er begrundet med veterinære
hensyn eller hestens adfærd.
Dyrenes Beskyttelse finder, at det bør tilføjes i bestemmelsen om foldstørrelse og - kapacitet, at folden
skal have et areal, som sikrer, at heste har mulighed for motion, og at laverestående heste i hierarkiet
kan søge væk fra artsfæller. Dette begrundes med, at heste lever i sociale grupper med rangorden, og at
lavere rangerede individer vil være mere udsatte for aggression fra højtrangerede individer, hvis de
ikke har mulighed for at holde afstand. Derudover påpeger Dyrenes Beskyttelse, at mange folde er
dårligt vedligeholdt, hvilket gør det svært eller umuligt for hestene at opholde sig på et tørt areal.
Heste, som står i fugt eller mudder, risikerer infektion nederst på benene forårsaget af bakterier,
svamp eller mider. Desuden hæmmes hestens bevægelser, hvis den står i mudder, hvilket resulterer i
lidt eller ingen bevægelse.
Forum for Hestevelfærd og Hestens Værn har begge bemærket, at det er glædeligt, at begrænsningen
af antallet af heste på store folde er ophævet.
Miljø- og Fødevareministeriet bemærker, at der ikke er foreslået ændringer til foldens areal. Der er
derimod foreslået indført en bemyndigelsesbestemmelse, der giver ministeren mulighed for at
fastsætte regler om, at kravet til foldens størrelse i § 16, stk. 2, kan fraviges for bestemte typer af
heste, eller hvor veterinære hensyn eller hensyn til hestens adfærd tilsiger det. Når ministeriet
foreslårat kravet til, at foldens areal kan fraviges for bestemte typer af heste, skyldes det, at det for
hestehold med heste/ponyer af meget små racer efter omstændighederne kan være forsvarligt f.eks.
at nedsætte kravet til totalareal eller længde af korteste side.
Miljø- og Fødevareministeriet bemærker, at det af bemærkningerne til den gældende lovs
bestemmelse om, at en fold på 800 m
2
højst må benyttes af fire heste ad gangen, fremgår, at
formålet er at sikre, at folden er tilstrækkelig stor til, at hestes krav til bevægelse opfyldes, samt at
risikoen for skader mindskes mest muligt. Det bemærkes endvidere, at dyreværnslovens generelle
bestemmelser gælder ved siden af hestelovens bestemmelser. Såfremt der alligevel opstår
situationer, som de af Dyrenes Beskyttelse anførte, finder dyreværnslovens § 1, hvorefter dyr skal
behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig
ulempe, anvendelse.
Med hensyn til den gældende § 16, stk. 2, 3. pkt., og begrænsningen med hensyn til antallet af heste
på store folde, er Miljø- og Fødevareministeriet blevet opmærksom på, at man ved at ophæve § 16,
stk. 2, 3. pkt., om at en fold maksimalt må benyttes af 20 heste, samtidig fjerner et krav til en vis
foldkapacitet. Ophæves bestemmelsen vil det således betyde, at selv meget store hestehold vil kunne
nøjes med at have én fold på 800 m
2
. Dette er ikke i tråd med den gældende lovs forarbejder, hvoraf
det bl.a. fremgår, at baggrunden for forslaget om at indføre et krav om en bestemt foldkapacitet pr.
hest på opstaldningsstedet var, at det var den af Justitsministeriet nedsatte arbejdsgruppes
vurdering, at netop et krav om en vis foldkapacitet ville bevirke, at langt de fleste heste derved i
praksis ville komme på fold dagligt, da det i almindelighed vil kræve særlig grund at fravælge
foldophold, når faciliteterne er til rådighed. Det fremgår endvidere af bemærkningerne til
lovforslaget for den gældende lovs § 16, at bestemmelsen indebærer, at hestehold bestående af mere
end 20 heste vil skulle have mere end én fold.
4
 L 45 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljø- og fødevareministeren
1680794_0005.png
Det er ikke hensigten, at der ikke fremadrettet skal gælde et krav om en vis foldkapacitet pr. hest på
opstaldningsstedet. Bestemmelsen foreslås derfor ændret i stedet for ophævet, så det klart fremgår,
at det er en fold af minimumsstørrelse (800 m
2
), der maksimalt må benyttes af 20 heste på et døgn,
hvormed der som hidtil vil gælde et generelt krav om foldkapacitet.
Adgang til fold (§ 17)
Det Dyreetiske Råd finder, at der for alle heste – ikke kun de unge – bør være krav om adgang til fold
med artsfæller, så hestene sikres social kontakt og mulighed for at udfolde social adfærd med andre
heste. Rådet mener endvidere, at foldadgang ikke kan erstattes af motion.
Det Veterinære Sundhedsråd finder, at også ældre heste end plage skal have adgang til fri bevægelse på
fold.
Dyrefondet finder, at heste har behov for motion hver dag og ikke kun 5 ud af 7 dage.
Dyrenes Beskyttelse finder, at heste skal gives fri bevægelse på fold eller i ridehus mindst 2 timer om
dagen 7 dage om ugen. Dette begrundes med, at hestes trivsel afhænger af sundhed, tryghed og
afveksling, og at heste har brug for daglig fri bevægelse på fold for at blive mentalt og fysisk
stimulerede. Afveksling fra ophold i stalden giver hesten miljøberigelse og aktivering, som øger
hestens velfærd ved at være mentalt stimulerende, hvilket dermed modvirker adfærdsproblemer,
stereotypier og stress. Ophold på fold giver også mulighed for interaktion med artsfæller i form af
pelspleje, leg og kommunikation.
Miljø- og Fødevareministeriet bemærker, at det i forbindelse med fastsættelsen af den gældende lov
var Justitsministeriets og arbejdsgruppen om hold af hestes opfattelse, at der ikke burde indføres et
krav om, at alle heste skulle på fold dagligt, eller at alle heste skulle på fold med artsfæller. Der
indgik en lang række hensyn i vurderingen heraf, bl.a. at der kan være visse grupper af heste, f.eks.
konkurrenceheste, hvor hensynet til at undgå, at hesten pådrager sig skader under ophold på fold,
vejer tungere end den velfærdsmæssige gevinst ved foldophold. Derudover kan der være veterinære
eller adfærdsmæssige hensyn, vejrmæssige hensyn, ligesom der kan være hensyn at tage til brugeren
af hesten, herunder navnlig den risiko, der er forbundet med at tage hesten ind og ud af folden, samt
de ressourcer der skal bruges herpå, navnlig i større hestehold. Arbejdsgruppen og Justitsministeriet
fandt, at en samlet afvejning af de forskellige hensyn måtte føre til, at der ikke burde indføres et
ubetinget krav om, at alle heste skal på fold dagligt. Justitsministeriet var enig med arbejdsgruppen
i, at det velfærdsmæssige udgangspunkt bedst ville kunne forenes med de modstående hensyn ved at
lovfæste et krav om, at der på alle opstaldningssteder for heste skal være mulighed for foldophold, og
at heste i mindst fem dage om ugen skal motioneres eller gives fri bevægelse i mindst to timer
dagligt. For så vidt angår føl og plage var Justitsministeriet enig med arbejdsgruppen i, at der for
føl og plage op til 2 år skulle gælde et krav om, at når de er på fold, skulle det være sammen med
artsfæller.
Miljø- og Fødevareministeriet er enige i ovennævnte betragtninger, men har fundet, at der for føl og
plage optil 1 år bør gælde et krav om, at motion ikke kan træde i stedet for foldophold, således at føl
og plage optil 1 år sikres foldophold med artsfælder mindst 2 timer 5 dage om ugen. Dette skyldes, at
det er ministeriets vurdering, at foldophold med artsfæller har stor betydning for føl og plages
udvikling og socialisering, og at foldophold med artsfæller på dette tidspunkt i hestens liv er særligt
vigtigt i forhold til, at hesten lærer at tolke andre hestes signaler og dermed udvikler en
hensigtsmæssig adfærd i relation til andre heste.
Håndtering af heste (§ 25)
Det Dyreetiske Råd bakker op om en undtagelse fra kravet om håndtering af heste, der lever delvist
vildt, under forudsætning af, at det sikres, at syge eller tilskadekomne heste kan indfanges om
nødvendigt – en situation, der så vidt rådet kan vurdere, ikke er taget højde for i lovforslaget.
5
 L 45 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljø- og fødevareministeren
1680794_0006.png
Det Veterinære Sundhedsråd finder, at det bør præciseres, hvad der menes med delvist
vildt/afgrænsede områder.
Miljø- og Fødevareministeriet bemærker, at der er lagt vægt på, at der er tale om heste, der er under
tilsyn, således at der kan skrides ind, når sygdom eller skader nødvendiggør dette. Det bemærkes
endvidere, at det ikke i alle tilfælde vil være nødvendigt at indfange heste, der lever delvist vildt, da
man ofte vil vælge at skyde heste, der kommer til skade. Derudover skal ministeriet bemærke, at
dyreværnsloven også gælder for heste. Ministeriet finder således, at der med dette lovforslag og
dyreværnsloven er taget højde for den af Dyreetisk Råd anførte situation.
Derudover skal Miljø- og Fødevareministeriet bemærke, at det i de specielle bemærkninger til § 25 er
præciseret, hvad der menes med delvist vildt/afgrænsede områder.
Spørgsmålet om social kontakt
Miljø- og Fødevareministeriet kan oplyse i relation til spørgsmål om social kontakt, at Det Dyreetiske
Råd, Det Veterinære Sundhedsråd, Dyrefondet, Dyrenes Beskyttelse, Forum for Hestevelfærd og
Hestens Værn alle finder, at heste bør sikres social kontakt til artsfæller, hvoraf flere foreslår, at der
indføres en bestemmelse om, at et hestehold skal bestå af minimum to heste.
Miljø- og Fødevareministeriet er opmærksomt på, at heste er flokdyr og har et naturligt behov for
kontakt med artsfæller, hvorfor social kontakt har betydning for hestes velfærd. Dette hensyn må
dog afvejes overfor andre hensyn, herunder især konsekvenserne af et krav om, at et hvert hestehold
skal bestå af minimum to heste. Der findes på nuværende tidspunkt ikke opgørelser, der viser, hvor
mange hestehold i Danmark der alene består af én hest. Miljø- og Fødevareministeriet finder det
relevant, at dette søges afklaret, og vil derfor inden for en periode på tre år foretage en undersøgelse,
der skal kunne give en indikation af, hvor mange heste der holdes enkeltvis, for herefter at vurdere,
om der er behov for at indføre et egentligt krav om, at et hestehold skal bestå af minimum to heste.
6