Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
L 44 Bilag 2
Offentligt
1680163_0001.png
Koncern Jura
Ref. CARP
Sag nr. 2016-8494
Den 21. oktober 2016
Høringsnotat vedrørende forslag til lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet
Lovudkastet blev sendt i ekstern høring hos en bred kreds af interessenter den 19. august 2016 med
frist for at afgive høringssvar den 16. september 2016.
Følgende 30 høringsparter har fremsat bemærkninger til lovudkastet:
Advokatrådet, Aarhus Kommune, Københavns Kommune, Dansk Akvakultur, Dansk Skovforening,
Danmarks Idrætsforbund, Danske Vandværker, Dansk Land-og Strandjagt, Den Danske
Dyrlægeforening, Akademikerne, Bæredygtigt Landbrug, Økologisk Landsforening, Danmarks
Naturfredningsforening, Horesta, Håndværksrådet, KL, De Samvirkende Købmænd, Dansk Industri,
Friluftsrådet, Dansk Erhverv, Landbrug & Fødevarer, LO -Landsorganisationen i Danmark, DANVA -
Dansk Vand og Spildevandsforening, Danske Vandværker, Danske Advokater, Odsherred Kommune
Svendborg Kommune, Åbenhedstinget, Datatilsynet og Det Veterinære Sundhedsråd.
Følgende 9 høringsparter har meddelt, at de ikke har bemærkninger til lovudkastet:
Søfartens Ledere, Aalborg Universitet, 3F, Dansk Arbejdsgiverforening, DGI, Thisted Kommune,
Danske Kloakmestre, Praktiserende Landinspektørers Forening (PLF) og Retspolitisk Forening.
I det følgende gennemgås de væsentligste punkter og forslag i høringssvarene. For mere detaljerede
oplysninger henvises der til de fremsendte høringssvar. For hvert punkt er også Miljø- og
Fødevareministeriets bemærkninger til høringssvarene anført, ligesom de indarbejdede ændringer i
lovforslaget, som følge af høringssvarene er beskrevet (nedenfor).
Høringssvarene har især berørt:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
Generelle bemærkninger.
Indstillingsret / Krav til sagkyndige nævnsmedlemmer/ Ad hoc – specialister.
Nævnets sammensætning / Organisering.
Klagesagsbehandling / Visitation/ Prøvelse.
Formandskompetencen.
Parallelle klageforløb / Sager, der involverer flere nævn.
Sagsbehandlingstider.
Gebyrer/ Differentiering/ Undtagelse/ Opkrævning.
Øvrige bemærkninger.
1. Generelle bemærkninger
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
 L 44 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1680163_0002.png
HORESTA, Advokatrådet, Danske Advokater, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske Vandværker,
Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer, Dansk Skovforening og DANVA
støtter alle
overordnet set etableringen af et nyt og uafhængigt Miljø- og Fødevareklagenævn med henblik på at
modernisere, forenkle og ensarte Miljø- og Fødevareministeriets klagestruktur og styrke
armslængdeprincippet og retssikkerheden m.v.
Landbrug & Fødevarer
finder at overflytningen til Nævnenes Hus i Viborg, vil sikre en høj grad af
uvildighed i sagsbehandlingen, ligesom sammenlægningen vil skabe et stærkt selvstændigt nævn med
mulighed for at oparbejde gode faglige kompetence og en styrket legitimitet.
Friluftsrådet, De Samvirkende Købmænd, Bæredygtigt Landbrug, Danmarks
Naturfredningsforening, Danske Vandværker m.fl.
udtrykker accept af ideen om et nyt fusioneret
klagenævn, men har varierende grader af bekymring for nævnssammensætningen og en reduktion af
antallet af nævnsmedlemmer.
HORESTA, De Samvirkende Købmænd og Dansk Erhverv
hilser offentliggørelsen af nævnets
afgørelser via afgørelsesportalen velkommen, så offentligheden bliver hørt og kan følge med.
HORESTA og De Samvirkende Købmænd
foreslår i den sammenhæng at nævnet fastholder kontakten
til erhvervet og øvrige interessenter via årlige dialog/statusmøder.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Retssikkerheden, uafhængigheden og ønsket om ensartethed og forenkling i klagesagsbehandlingen
på Miljø- og Fødevareministeriets område er i fokus i lovforslaget. Sammensætningen af nævnet
adresseres nærmere under punkt 3. Afholdelse af møder om nævnspraksis, offentliggørelse af
nævnsafgørelser m.v. er adresseret i lovforslagets bemærkninger og Miljø- og Fødevareministeriet
er enige i, at det er et vigtigt led i organisationens opgaveløsning.
2. Indstillingsret / Krav til sagkyndige nævnsmedlemmer / Ad hoc specialister
2.1. Indstillingsret
Danmarks Naturfredningsforening (DN)
er glad for muligheden for at indstille til grupperne 1-6. Hvis
gruppe 7 og 8 dækker de lovområder, som klagecentret hidtil har behandlet, ønsker DN gerne
mulighed for også at indstille til disse to grupper (nævnsafdelinger). Foreningen arbejder intensivt
med de lovområder der fremgår af listen over love som behandles af det nuværende klagecenter. I
øvrigt mener DN, at der bør tilføjes flere faglige grupper for at dække klagenævnets område, og at der
er behov for flere end de foreslåede 32 sagkyndige til hver gruppe.
Håndværksrådet
er uforstående over for ikke at være indstillingsberettiget til afdelingen for
jordforurening, eftersom organisationen repræsenterer anlægsgartnere, der ofte håndterer og arbejder
med jordforurening samt en række andre medlemmer, hvor jordforurening er væsentlige spørgsmål.
Dansk Land-og Strandjagt
finder det urimeligt og udemokratisk at Danmarks
Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening og Dansk Sportsfiskerforbund med forslaget får
tildelt så stor en magt over den øvrige befolkning, når foreningsmedlemmerne ikke er demokratisk
valgt af samfundet.
Dansk Erhverv
er tilfreds med indstillingsretten til afdelingen for fødevareforhold og med
paritetsprincippet, så udpegning ikke er ensidig men så vidt muligt tilgodeser alle
indstillingsberettigede.
2
 L 44 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
Økologisk Landsforening
er tilfreds med, at foreningen kan deltage i indstillingen af medlemmer til
afdelingen for landbrugsforhold, men foreningen finder det besynderligt, ikke også at være
indstillingsberettiget til afdelingerne for fødevareforhold og veterinærforhold, eftersom Økologisk
Landsforening organiserer såvel landmænd som fødevarevirksomheder og har tilsvarende ekspertiser
på såvel fødevarevirksomheds-som veterinærområdet, som Landbrug & Fødevarer har. Endvidere
finder man det grundlæggende bemærkelsesværdigt ved paritetshensynet at blive sidestillet i højere
grad med Danmarks Naturfredningsforening og Dyrenes Beskyttelse, da man har større lighed med
Landbrug & Fødevarer.
Landbrug & Fødevarer
anfører, at der har været dialog med ministeriet om det forhold, at Landbrug &
Fødevarer ikke har indstillingsret til sagkyndige i forhold til sager der vedrører industriforhold, og at
det er tilkendegivet fra ministeriets side, at bestemmelsen vil blive tilpasset, eftersom dette var en fejl.
Dansk Akvakultur
finder også at Landbrug & Fødevarer bør være indstillingsberettiget til afdelingen
for industriforhold.
HORESTA
konstaterer med tilfredshed, at organisationen har indstillingsret sammen med øvrige
relevante erhvervsorganisationer til nævnet, således at erhvervet fra jord til bord er bredt afspejlet.
LO – Landsorganisationen i Danmark –
anfører, at sammensætningen af det nye Miljø- og
Fødevareklagenævn indebærer en klar - og i bemærkningerne til forslagets § 4 efter foreningens
opfattelse ubegrundet - forringelse af fagbevægelsens indflydelse, at fagbevægelsen ikke længere får
mulighed for at udpege sagkyndige medlemmer og dermed deltage på lige fod med
erhvervsorganisationer, sådan som tilfældet har været i det nuværende Natur- og Miljøklagenævn,
hvor Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er indstillingsberettiget til sagkyndige medlemmer. LO ønsker
at være indstillingsberettiget efter § 4 til afdelingerne for hhv. industriforhold, landbrugsforhold og
fødevareforhold.
DANVA (Dansk Vand – og Spildevandsforening)
støtter, at nævnet har særlige afdelinger for dels
jordforureningsforhold dels grundvands-og vandforsyningsforhold, og er glade for at være foreslået
som indstillingsberettiget, ligesom foreningen har forståelse for hensynet til paritetsprincippet,
herunder konkret at DANVA er placeret i gruppen af miljø/natur/forbrugersiden og ikke i denne
sammenhæng i erhvervsgruppen.
Dansk Akvakultur
lægger også afgørende vægt på at der er paritet i sammensætningen af nævnets
sagkyndige, så hensynet til erhverv og miljø/natur vægtes ligeligt. Grundet forventning om et fortsat
stort antal akvakultursager i det nye Miljø- og Fødevareklagenævn er det endvidere væsentligt for
foreningen at der er tilstrækkelig sagkundskab inden for akvakultur til stede i den relevante afdeling.
Danske Vandværker
finder, at Danske Vandværker i samarbejde med DANVA skal være
indstillingsberettiget til sagkyndige medlemmer til afgørelse af nævnssager i sager om
jordforureningsforhold og i sager om grundvands-og vandforsyningsforhold.
Friluftsrådet
som støttes af
Danmarks Idrætsforbund (DIF)
er glad for at være indstillingsberettiget
til sagkyndige til afdelingen vedrørende ferskvandsforhold, men anmoder om også at blive
indstillingsberettiget til afdelingen for landbrugsforhold, afdelingen for marine forhold og (hvis den
oprettes) afdelingen for terrestrisk natur /fredninger, da Friluftsrådet har en række
medlemsorganisationer, der udfolder deres interesser i tilknytning til ferske vande, kysten, det marine
område, skoven og det åbne land.
3
 L 44 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1680163_0004.png
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Landbrug & Fødevarer skal være indstillingsberettiget efter § 4, stk. 1, til sagkyndige i afdelingen for
industriforhold, og Danske Vandværkers forslag om at opnå indstillingsberettigelse efter § 4, stk. 2
og 3, imødekommes også. Friluftsrådets og DIF’s ønske om at Friluftsrådet bliver
indstillingsberettiget til afdelingen for landbrugsforhold og marine forhold imødekommes ved
tilpasning af § 4, stk. 4, og 5.
Håndværksrådets ønske om indstillingsberettigelse efter § 4, stk. 2, imødekommes. Forslaget
tilpasses så Økologisk Landsforening sidestilles med Landbrug & Fødevarer for at paritetshensynet
kan tilgodeses. Det sker ved en tilpasning af § 4,stk. 4.
LO’s ønske om at blive indstillingsberettiget til både afdelingen for industriforhold, jordbrugsforhold
og fødevareforhold imødekommes ligeledes ved tilpasning af § 4 og en fortsat hensyntagen til
paritetsprincippet.
DN’ s ønske om også at blive indstillingsberettiget til afdelingerne for fødevareforhold og
veterinærforhold imødekommes ikke, fordi den ønskede balance (paritet) derved vil blive
uhensigtsmæssigt forrykket, og da de saglige hensyn til naturfredninger m.v. sjældent er i spil i
forhold til fødevare-og veterinærsager. Der henvises også her til lovforslagets mulighed for om
fornødent at lægge flere nævnsafdelinger sammen til løsning af konkrete sager med et indhold som
går på tværs af nævnets faste afdelingsinddeling.
Forslaget fra Dansk Land - og Strandjagt om en alternativ udgave af § 4 kan således ikke samtidig
tages til følge, når en balanceret paritet blandt de relevante indstillingsberettigede organisationer
skal tilvejebringes. Foreningen støtter dog bl.a. i sit alternative forslag, at LO bliver
indstillingsberettiget til sagkyndige til afdelingen for industriforhold og dette ønske følges, jf.
ovenfor.
2.2. Krav til sagkyndige nævnsmedlemmer
Dansk Erhverv
bemærker, at der vil være 2+2 særligt sagkyndige tilknyttet hver afdeling og at det kan
blive en så betydelig arbejdsopgave for de beskikkede, at organisationen anbefaler at ministeriet
genovervejer om afdelingerne vil være i stand til at dække det nødvendige kompetencebehov, samt
behandle sagerne inden for en rimelig tidsfrist.
DI
bemærker tilsvarende, at ministeriet ikke i forslaget
har givet en detaljeret opsplitning af sager efter sagsområder på de 8 sagkyndige afdelinger, hvorfor
ministeriet bør analysere statistisk materiale og på den baggrund opgradere antallet af sagkyndige på
afdelinger med forventeligt mange sager.
Landbrug & Fødevarer
mener, at det er utilstrækkeligt med kun 2 sagkyndige, da det kan går ud over
pariteten, hvis en sagkyndig findes inhabil i en sag. Derfor bør der som minimum være 4 sagkyndige i
hver afdeling, hvilket også vil undgå udfordringer forbundet med det forhold at organisationer og
foreninger forventes at indstille sagkyndige medlemmer i forening.
Københavns Kommune og Dansk Skovforening
kan tilslutte sig, at sagkyndige medlemmer skal
udpeges i kraft af deres personlige kompetencer og ikke i kraft af deres
ansættelsesforhold/særinteresser for at sikre nævnets uafhængighed.
Landbrug & Fødevarer
finder det indlysende, at sagkyndige medlemmer til nævnet udelukkende
udpeges på grund af deres faglighed og skal agere uvildigt, men ønsker dog rækkevidden af
bestemmelsen i § 2, stk. 2, om at medlemmerne ikke må modtage instrukser fra nogen om udførelsen
4
 L 44 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
af deres opgaver i nævnet præciseret i forhold til rækkevidden, idet organisationen dog går ud fra, at
der ikke med de valgte formuleringer sker realitetsændring i forhold til, hvad der allerede følger af
praksis og forvaltningsrettens principper om konkret inhabilitet m.v.
HORESTA
er enig i, at nævnets sammensætning skal afspejle fagekspertise på de forskellige
lovgivningsområder, men vurderer, at de foreslåede ressourcer bliver utilstrækkelige til at afgørelserne
kan træffes på kvalificeret grundlag, og opfordrer til, at det genovervejes, om i alt 4 sagkyndige pr.
afdeling er realistisk i forhold til omfanget af klager.
De Samvirkende Købmænd
finder, at de 2 foreslåede sagkyndige i afdelingen for fødevareforhold skal
have viden inden for fødevareproduktion, herunder fødevaresikkerhed, hygiejne og ernæring
/kosttilskud, og påpeger, at området er meget bredere og at klager også kan omhandle mærkning,
anprisninger, vildledning, økologiregler, handelsnormer, prøveudtagning, analyser og meget mere.
Odsherred Kommune
er meget bekymret for den nedskæring af faglig viden der foregår under
omstruktureringen, og anfører at det er urealistisk at 16 mennesker kan rumme samme faglige
kompetencer og erfaringer som 216 mennesker kan.
DN
finder at industriforhold – og en række af de øvrige afdelinger – herunder også en eventuel ny
afdeling om terrestrisk natur og fredning ikke kan dækkes forsvarligt af blot 2 sagkyndige. 16
sagkyndige + suppleanter er for smalt – dels vil der være stor personafhængighed i afgørelserne, og
dels vil de sagkyndige blive belastet af så mange sager, at man risikerer rekrutteringsproblemer. DN
foreslår derfor at nævnsafdelingerne består af 4 sagkyndige plus 2-4 suppleanter.
DI
anfører, at de beskikkede fremover skal have kompetencer inden for en meget bred vifte af
fagområder. På industriområdet er det både inden for kemi, luft, lugt, støj, produktionsprocesser m.v.
og på fødevareområdet fødevarekemi, mikrobiologi, sporbarhed, mærkning, vildledning, hygiejne og
kontrol.
Miljø- og Fødevareministeries bemærkninger:
Da de sagkyndige efter forslaget får faste suppleanter, vil det ikke være noget, der pr. automatik går
ud over pariteten, hvis en sagkyndig måtte findes inhabil.
Ud fra de to klagemyndigheders hidtidige opgaver og hidtidige mål for sagsbehandlingen,
screeningsmetoder og resultatmål m.v. er det ministeriets vurdering, at 2 sagkyndige med 2 faste
suppleanter - fordelt på de foreslåede faste sagkyndige afdelinger, er både nødvendigt og
tilstrækkeligt i ressourcemæssig henseende i forhold til at de pågældende sammen med formanden
og de to dommere kan håndtere en nævnsbehandling på afdelingens sagsområde korrekt og
betryggende. Det bemærkes endvidere, at der samtidig foreslås en mulighed efter § 5 for dels at slå
flere afdelinger sammen til en større konkret sag, og dels efter forslaget til § 3, stk. 2, at formanden
kan udvirke, at der beskikkes en eller flere ad hoc specialister til den konkrete sag.
De sagkyndige 216 personer, som i dag står på en liste, som formanden kan vælge ud fra i natur- og
miljøsagerne, når det sagkyndige nævn skal sammensættes, er for størstepartens vedkommende
sjældent aktiveret og listen kræver en del administration i form af ajourføring m.v. Det er samtidig
erfaringen, at 1-2 sagkyndige har været fuldt tilstrækkeligt, i sager hvor sagkundskab er nødvendig.
Høringssvarene har derfor ikke givet anledning til ændringer i antallet af sagkyndige pr. sagkyndig
nævnsafdeling.
5
 L 44 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1680163_0006.png
2.3. Ad hoc- specialister
Landbrug & Fødevarer
betragter forslagets § 3, stk. 2, som værende retssikkerhedsmæssigt
betænkeligt og i strid med paritetsprincippet, da relevante organisationer ikke også har denne
indstillingskompetence. Landbrug og Fødevarer foreslår at det i stedet i disse tilfælde bør være muligt
for formanden selv at indstille en ekstern sagkyndig person til visitationsudvalgets godkendelse, da
dette vil sikre en væsentligt øget grad af faglighed samt uvildighed i nævnet.
Dansk Akvakultur
bemærker i samme retning, at forslaget til § 3, stk. 2, muliggør at et eller flere medlemmer med de
relevante kompetencer vil kunne beskikkes ad hoc, og begge mener at dette bør ændres fra ”et eller
flere sagkyndige” til ”mindst to medlemmer/eksperter ” for at sikre paritet og dermed legitimitet af
nævnets afgørelser.
Advokatrådet og Danske Advokater
anfører, at det er sandsynligt, at den foreslåede ordning i § 3, stk.
2,(om ad hoc beskikkelse af specialister) vil medføre længere sagsbehandlingstider, hvilket
forekommer uheldigt. Det kunne derfor overvejes, hvorvidt der med fordel på forhånd kan udpeges
sagkyndige medlemmer til en liste med henblik på at supplere de faste nævnskonstellationer.
De Samvirkende Købmænd
anfører, at der er brug for mange former for ekspertise i afdelingen for
fødevareforhold og i den forbindelse er det relevant, at formanden har mulighed for at anmode den
relevante styrelse om at indstille en person med yderligere kompetencer, men det er ikke klart,
hvordan man sikrer denne persons uafhængighed og/eller om personen kan være en medarbejder fra
den pågældende styrelse (som måske netop er en, som der klages over).
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Til ønskerne om præcisering af forslagets § 3, stk. 2, herunder det alternative forslag om at lade
formanden indstille en ekstern sagkyndig til visitationsudvalgets godkendelse, bemærkes, at
bestemmelsen efter forslaget skal understrege fagligheden og sagligheden som det centrale mål, og
nævnsuafhængigheden, idet det er formanden, der efter ud fra en screening og vurdering af sagen
tager stilling til behovet for den særlige specialviden. Reglen om speciel beskikkelse af ad hoc-
specialister er en videreførelse af den tilsvarende regel i lov om Natur- og Miljøklagenævnet.
At styrelserne skal pege på en ekstern specialist skyldes at styrelserne med den faglige indsigt i et
givet sagsområde kan indstille en relevant specialist, og dermed understøtte en hurtig
sagsbehandling. En besværliggørelse af den agile mulighed for at nævnet hurtigt kan finde den
”rigtige” ad-hocspecialist, og få en relevant styrelse til at pege denne ud, med henblik på at
ministeren beskikker personen ad hoc, bør således ikke institutionaliseres og/ eller fixeres i faste
lister på forhånd, da dette vil kunne sinke sagerne grundet administration forbundet hermed. At den
pågældende, der udpeges ad hoc, skal være almindeligt habil giver sig selv. Kravet til alle
nævnsmedlemmerne er at de udpeges i deres personlige egenskab og nævnet (og medlemmet selv)
skal i den forbindelse påse, at den pågældende ikke er eller bliver inhabil efter de almindelige
forvaltningsretlige regler. Der er i øvrigt ikke tilstræbt nogen ændring i forhold til
forvaltningsrettens almindelige principper, som nævnet forventes at følge i sit virke. Endvidere
bemærkes, at visitationsnævnene ifølge lovforslaget foreslås nedlagt. Høringssvarene har af de
anførte årsager ikke givet anledning til tilpasninger af forslagets § 3, stk. 2.
3. Nævnets sammensætning / Organiseringen
3.1. Nævnets sammensætning
6
 L 44 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
Dansk Skovforening
finder det i udgangspunktet meget positivt, at der sker en inddeling af nævnet i 9
afdelinger, da nævnet vil få en meget bred pallette af sagstyper og foreningen mener at udpegning af
sagkyndige på baggrund af personlige egenskaber – sammen med de læge medlemmer af nævnet -
sikrer at der i nævnet kan medtages såvel faglige som almene og samfundsmæssige aspekter. Da de
sagkyndige medlemmer i henhold til forslagets § 3, stk. 1, skal repræsenterer 8 forskellige fagområder
også indeholder en skovbrugsfaglig ekspertise, bør det ifølge foreningen præciseres i § 3, stk. 1, nr.4, at
der udpeges 2 sagkyndige medlemmer i ”jordbrugsforhold” i stedet for 2 sagkyndige medlemmer i
”landbrugsforhold”. Ønsket er begrundet i at hele klagesystemet inden for skovområdet – og herunder
Natura 2000 bestemmelserne for fredsskove – bliver tilknyttet dette fremtidige klagenævn.
Foreningen foretrækker præciseringen men kan dog i stedet for den foreslåede præcisering tiltræde, at
der ad hoc bliver udpeget særlige sagkyndige, der kan tiltræde nævnet efter § 3, stk. 2.
Friluftsrådet
er bekymret over forslaget til både den sagkyndige og den læge nævnsafdeling.
Vedrørende den sagkyndige afdeling mener rådet, at man udvander den sagkyndige sammensætning
af nævnet, idet to personer alene ikke kan rumme så meget faglig viden, så de kan dække en afdeling
med tilstrækkelig ekspertise, hvorfor rådet er meget bekymret for, at afgørelser truffet med den
sagkyndige sammensætning af nævnet vil falde i kvalitet. Vedrørende den læge sammensætning så
bakker Friluftsrådet op om den læge nævnsafdeling, men er bekymret for at den læge
nævnssammensætning bliver for politisk uniform med kun 4 politisk udepegede medlemmer, idet den
nuværende nævnssammensætning i Natur- og Miljøklagenævnet med 7 politisk udpegede medlemmer
giver mulighed for en større spredning i politisk ideologi og dermed en mere demokratisk
repræsentation.
Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening (DN)
foreslår begge, at der oprettes en ekstra
afdeling i nævnet, som skal varetage den terrestriske natur inkl. internationalt beskyttede
naturområder og fredninger, og at disse fagområder dermed udgår af afdelingen for landbrugsforhold.
Det mener organisationerne vil styrke klagebehandlingen både på det landbrugsrelaterede såvel som
det naturrelaterede område. Derudover foreslår
DN
at også geoteknologiske forhold og
miljøskadeforhold bør dækkes.
DN
ønsker dels yderligere sagkyndige og at reglerne for de to nævn (Planklagenævnet og Miljø- og
Fødevareklagenævnet) harmoniseres, så reglerne for de 7 læge medlemmer udpeget af Folketinget,
fortsætter, for at sikre en bredere demokratisk repræsentation.
Danmarks Idrætsforbund (DIF)
er helt enig med regeringen i at der fortsat er behov for deltagelse af
læge medlemmer i klagesagsbehandlingen, hvor især naturbeskyttelseslovens § 4 om offentlighedens
adgang til naturen har specialforbundets interesse, men antallet af 4 politisk udpegede medlemmer
synes DIF er i underkanten, og opfordrer til at øge dette antal for at opnå større politisk spredning.
Kommunernes Landsforening (KL)
anbefaler, at balancen mellem læge (4 imod de nuværende 7) og
juridisk sagkyndige (3) medlemmer i nævnet revurderes og finder at praktisk kendskab til lokale
forhold bør indgå med større vægt i nævnet arbejde, end der lægges op til med forslaget.
Advokatrådet og Danske Advokater
anerkender den lange historiske forankring
nævnssammensætning har haft, men anbefaler en alternativ udpegning af nævnets læge medlemmer
eksempelvis under inspiration af domstolenes udpegning af lægdommere og nævninge. Både den
hidtidige og den foreslåede fremtidige nævnssammensætning (den læge nævnsafdeling) forekommer
således uheldig, idet nævnssammensætningen indebærer en retssikkerhedsmæssig tvivlsom
sammenblanding af den udøvende, en dømmende og den lovgivende statsmagt. Navnlig den hidtidige
inddragelse af nuværende og tidligere medlemmer af Folketinget, der i realiteten skal tolke deres egen
7
 L 44 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
lovgivning, har ifølge
Advokatrådet og Danske Advokater
bevirket unødvendigt mange
dissensafgørelser, hvor dissenserne har fulgt respektive politiske partiers standpunkter.
Advokatrådet og Danske Advokater
bemærker endvidere, at det forekommer ambitiøst at gå fra 216
sagkyndige til 10 sagkyndige for så vidt angår de forhold, der i dag behandles af Natur- og
Miljøklagenævnet. Muligheden for at formanden kan beslutte, at en sag kræver at nævnet tiltrædes af
et eller flere sagkyndige medlemmer ad hoc, forekommer derfor at være en absolut nødvendighed for
at sikre samme faglige standard som tidligere.
Dansk Akvakultur
finder det uhensigtsmæssigt, at marin-og ferskvandsakvakultur er placeret under
ferskvandsforhold, hvor sagkundskab om miljø, afvanding, oversvømmelse, ferskvandsbiologi og viden
om internationalt beskyttede arter skal være. Ligeledes er opdelingen af sagkundskab om akvakultur
under både marinafdelingen og ferskvandsafdelingen uhensigtsmæssig. Foreningen finder alternativt
at sager om akvakultur, herunder miljøgodkendelse af havbrug og dambrug og vandindvinding bør
behandles i afdelingen for landbrugsforhold (§ 3, stk. 1, nr. 4), da akvakultur på de væsentlige områder
er sammenlignelige med landbrugssager, og at sagkyndige under landbrugsforhold (§ 3, stk. 1, nr. 1)
bør besidde sagkundskab inden for akvakulturanlæg, og de andre afdelinger for hhv. ferskvand, marin
eller vandforsyning kan i stedet inddrages i en aktuel sag (under afdelingen for landbrugsforhold), hvis
relevant. Foreningen finder det tilsvarende meget relevant at formanden i særlige tilfælde (§ 5) kan
beslutte at en sag skal behandles i en anden eller flere afdelinger.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Det bemærkes vedrørende nævnsafdelingen for landbrugsforhold, at Dansk Skovforenings forslag
om i stedet benytte det bredere: ”jordbrugsforhold” er taget til efterretning, således at både skovbrug
- og i øvrigt også gartneri - derved omfattes af denne afdeling i § 3, stk. 1, nr. 4, jf. § 4, stk. 4.
For så vidt angår forslaget om at lade akvakultursager behandle i afdelingen for jordbrugsforhold
bemærkes, at denne nævnsafdeling vil få tilført mange sager på sit kerneområde (landbrug,
skovbrug m.m.) og allerede derfor er en udvidelse med akvakultur ikke hensigtsmæssig. Det
bemærkes, at formanden, som også Dansk Akvakultur anfører, efter forslaget vil kunne slå flere
nævnsafdelinger sammen i de særligt komplekse sager. En afdeling ( § 3, stk. 1, nr. 6) som dækker
ferskvandsforhold, som specifikt bl.a. tager sig af akvakultur på land (opdræt, dambrug m.v. i ferske
vande) og en afdeling i marine forhold( § 3, stk. 1 nr. 5), som bl.a. håndterer havbrug (opdræt og
akvakultur i salte vande) er derfor den bedste måde at opbygge en fast ekspertise inden for de
forskellige områder på.
Med hensyn til forslaget fra Friluftsrådet, som støttes af DIF, om etablering af en ekstra afdeling,
som skal varetage den terrestriske natur inkl. internationalt beskyttede naturområder og fredninger
bemærkes, at nævnets afdeling - jf. § 3, stk. 1, nr. 4, netop kræver at nævnsmedlemmerne har
sagkundskab om relationen mellem landbrugets påvirkning af natur, specielt terrestrisk natur og
overfladevand, herunder internationalt beskyttede og § 3-beskyttede naturtypers tålegrænser for
tilførsler af næringsstoffer og næringsstofudvaskning fra landbrugsdrift til overfladevand og
grundvand. Dette fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen. Efter forslaget til lovens § 3, stk. 2,
vil formanden i øvrigt kunne beslutte, at der konkret ad hoc skal beskikkes et eller flere sagkyndige
medlemmer, hvis en sag måtte kræve dette.
Med hensyn til KL s’ ønske om en revurdering af balancen mellem på den ene side den juridisk
uddannede formand, de to dommere og de 4 læge medlemmer i nævnets læge afdeling bemærkes, at
nævnets juridiske specialistkerne er grundstammen i organisationen og garanten for afgørelsernes
8
 L 44 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1680163_0009.png
juridiske kvalitet, og at det lægeelement af 4 politisk udpegede nævnsmedlemmer vurderes fuldt
tilstrækkeligt til at kunne varetage de mere almene og samfundsmæssige hensyn.
Med hensyn til Advokatrådets og Danske Advokaters bekymring mht. sammenblandingen af hhv.
den dømmende, den udøvende og den lovgivende magt bemærkes, at de læge medlemmer er en
videreførelse af den gældende ordning, men i en mere balanceret og moderne form.
3.2. Organiseringen
Advokatrådet og Danske Advokater
finder, at nævnets sekretariatsbetjening via den nye statslige
styrelse Nævnenes Hus kræver, at klagesagsbehandlingen er indrettes på en sådan måde, at
uafhængigheden sikres. Navnlig vil det være uhensigtsmæssigt, hvis formandskompetencen i
forslagets § 8 betyder at et stort antal klager afgøres alene af formanden på nævnets vegne, jf. videre
nedenfor i punkt 5.
Landbrug & Fødevarer
anbefaler at der indføres et redskab, som skal sikre at der i praksis ikke træffes
afgørelse i forbindelse med visitationen/screeningen af en sag i sekretariatet, idet sagsfremstillingen
fra sekretariatet skal være objektiv.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Anbefalingerne om at sikre uafhængigheden mellem nævnene og Nævnenes Hus indbyrdes vil bl.a.
kunne understøttes via sagsbehandlingsinstrukser og nævnets kommende forretningsorden. Dog
bemærkes, at kravet om objektivitet og saglighed i den offentlige forvaltning allerede følger af de
almindelige forvaltningsretlige sagsbehandlingsregler. Høringssvarene til punktet om
organiseringen giver derfor ikke anledning til ændringer i lovudkastet.
4. Klagesagsbehandling / Visitation / Prøvelse
4.1.
Klagesagsbehandling
Landbrug & Fødevarer
undrer sig over §§ 15 og 16 som dels giver nævnet adgang til at påbyde
prøveudtagning, analyser og målinger under strafansvar og dels giver nævnet adgang til at foretage
besigtigelser på stedet uden retskendelse, idet man finder at denne adgang til ”ekstra” kontrol
retssikkerhedsmæssigt betænkeligt ud fra en betragtning om, at nævnet skal træffe afgørelse uden at
dette sker som egentlig myndighedsudøvelse (kontrol). Anvendelsesområdet må være helt
ekstraordinære situationer, hvor manglende oplysninger er afgørende, og hvor hverken den relevante
myndighed eller part af egen drift vil eller kan tilvejebringe de efterspurgte
oplysninger/dokumentation. De anser det også for svært at se at adgangsreglen (om besigtigelse på
stedet uden forudgående retskendelse) er nødvendig, idet en bedrifts- eller virksomhedsansvarlig i
stedet kunne aftale at give myndigheden adgang til sådanne sagsoplysninger på stedet forud for
besigtigelsen (forudsætter varsling). Der vil således være en gensidig interesse i uafhængig
sagsoplysning i forbindelse med nævnets sagsbehandling.
De Samvirkende Købmænd
anfører vedrørende forslagets § 23, stk. 3 om muligheden for at opnå
konfiskation af en økonomisk fordel, også selvom der ikke er sket skade på mennesker, natur eller
miljø, at det vil være naturligt også at nævne dyr, da man heller ikke bør kunne drage fordel af at
overtræde regler og risikere at skade dyr.
9
 L 44 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1680163_0010.png
Bæredygtigt Landbrug
mener det er uklart, hvad udvidelsen af konfiskationsadgangen efter forslagets
§ 23, stk. 3, går ud på, og stiller sig kritisk over for at give nævnet så vidtgående kompetencer.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Til §§ 15 -16 bemærkes at retssikkerhedsloven nævnes i forslaget. Efter den tilsvarende bestemmelse
om adgang uden retskendelse, der pt. gælder Natur- og Miljøklagenævnet, varsler nævnet således
altid sine besøg (kaldet besigtigelser) mindst 14 dage før nævnet kommer ud til den pågældende
lodsejer. Hvor retssikkerhedslovens betingelser kræver formelle forhold overholdt og de gælder for
nævnet - f.eks. ved besøg i en virksomhedsbygning - bliver disse altid iagttaget. Der er ikke med
forslaget lagt op til ændringer i dette, bl.a. fordi beføjelserne er nøje reguleret via
retssikkerhedsloven, og fordi forudsætningen om den gensidige interesse i uvildig sagsoplysning,
som Landbrug & Fødevarer mener generelt må være tilfældet, ikke nødvendigvis er til stede i alle
typer sager, hvilket også er begrundelsen for §§ 15 -16. Reglerne skal også understrege
nævnsuafhængigheden, herunder i forhold til adgangen til at foretage en selvstændig fastlæggelse af
klagesagens faktum gennem indkaldelse af dokumentation under strafansvar og til besigtigelse på
stedet.
Med hensyn til konfiskationsadgangen i § 23, stk. 3, er det som følge af høringssvarene i
bemærkningerne til bestemmelsen klargjort, hvad bestemmelsen betyder, nemlig at der i forbindelse
med en eventue straffesag vil være en mulighed for at anklagemyndigheden kan nedlægge påstand
om konfiskation af en uberettiget opnået økonomisk fordel. Og at denne påstand ikke er afhængig af,
at der er påvist en konkret fare for skade på miljøet, eller en konkret skade på mennesker eller natur.
Forslaget om at udvide bestemmelsen med at der ikke behøver foreligge konkret risiko for en skade
på dyr, har ikke givet anledning til tilpasninger i forslaget til § 23, stk. 3, fordi andre former for
ejendom og formuerettigheder dermed også kunne inddrages, hvorefter bestemmelsen vil kunne give
anledning til flere retspolitiske overvejelser af mere almen karakter. Dette er ikke hensigten med
forslaget, der blot sigter efter at sidestille skader på mennesker og natur med skader på miljøet (dvs.
det som den gældende regel allerede dækker).
4.2. Visitation
Landbrug & Fødevarer
mener, at visitationsudvalget af hensyn til gennemsigtigheden bør fastholdes,
fordi en del af udvalgets funktion er at vurdere, hvorvidt sager er principielle, og dermed skal
behandles i det sagkyndige nævn. Det vil være med til at forhindre en ”black box”, hvor det alene er
sekretariatet, der beslutter, hvordan en sag skal behandles. Organisationen finder det således meget
betænkeligt at erstatte visitationsproceduren med en ny orienteringsprocedure med en
indsigelsesmulighed, idet mange flere sager end i dag bør afgøres i et sagkyndigt nævn og ikke som i
dag ved formandsafgørelser, idet det høje antal formandsafgørelser ses som et retssikkerhedsmæssigt
problem.
DI
anfører også, at den nuværende visitationsfunktion har fungeret tilfredsstillende. Den holder de
sagkyndige medlemmer orienterede om indgåede sager med mulighed for, at de kan begære sagerne
overført til behandling i nævnet (og ikke kun ved formanden). DI anbefaler derfor også at den
eksisterende visitationsfunktion (nævnslovens §§ 11-12) videreføres.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Det er ministeriets vurdering - på baggrund af erfaringerne i det nuværende Natur- og
Miljøklagenævn - at visitationsudvalgene er en unødigt bureaukratisk ordning vedr. det sagkyndige
nævn. Ordningen fungerer meget mindre ressourcekrævende i det læge nævn, og det er denne
10
 L 44 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1680163_0011.png
ordning, der er beskrevet i lovudkastet. Lovudkastets ordning bør derfor opretholdes, af hensynet til
øget agilitet og hurtigere sagsbehandling.
4.3. Prøvelse
Advokatrådet og Danske Advokater
anfører, at det er en positiv udvikling, at der for visse sagstyper
inden for fødevare-, landbrugs-og fiskeriområdet vil kunne ske en mere omfattende prøvelse.
Dansk Akvakultur
finder, at forslagets § 11 bør ændres så hovedreglen bliver, at der kun skal ske en
prøvelse i de forhold, der er klaget over, og at formanden skal orientere nævnet, hvis der træffes
formandsbeslutning om fuld prøvelse, da dette vil understøtte retssikkerhed og en hurtigere
sagsbehandling, ligesom reglen bør suppleres med, at klager uden konkret indhold skal afvises, henset
til at en klage altid medfører gener for en virksomhed.
Landbrug & Fødevarer
lægger vægt på, at nævnet skal kunne foretage fuld prøvelse af sagens jura og
faktum, da muligheden for den faglige prøvelse tidligere har manglet i klagecentret. Organisationen er
enig i, at der er brug for en faglig prøvelse af sager på planteavlsområdet, herunder sager om
arealernes tilstand og støtteberettigelse og på sager på området for krydsoverensstemmelse og
dyrevelfærd m.v. Organisationen bemærker, at det er vigtigt at alle sager fremover gennemgår faglig
prøvelse uanset den tidligere afgørelsespraksis, eftersom den tidligere afgørelsespraksis i klagecentret
udelukkende har været på et juridisk og ikke et fagligt grundlag.
Landbrug & Fødevarer
ønsker i øvrigt
prøvelsesadgangen afgrænset, således at der ikke fra nævnet kan afgives udtalelser eller erklæringer
vedrørende forhold af retlig art, som ikke er nødvendige for afgørelsen, da dette skaber usikkerhed om,
hvilken vægt man skal lægge herpå generelt /i andre sager.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Det bemærkes, at klager uden indhold ikke skal behandles, og at nævnet derfor kan afvise disse
umiddelbart. Nævnets uafhængighed betyder at nævnet selv afgrænser sin kompetence (herunder
behov for udtalelser vedrørende sidespørgsmål eller forhold af retlig art), og selvstændigt skal
vurderer behovet for yderligere faglig efterprøvelse. Herunder skal nævnet selvstændigt vurdere
betydningen af allerede fastlagt praksis, og mulighederne for at kunne oplyse sagens faktum
yderligere, samt de øvrige saglige hensyn forbundet hermed. De afgivne høringssvar og
bemærkninger om prøvelsesadgang og adgang til afvisning af indholdsløse klager og andre
overordnede begrænsninger om begrænsningen af prøvelsesadgangen giver derfor ikke anledning
til ændringer i lovforslaget.
5. Formandskompetencen
HORESTA
bemærker, at nævnets formand har beføjelser og kompetencer til at afgøre sager på
nævnets vegne og i praksis vil dette være størstedelen af sagerne. Organisationen finder ikke forslagets
§ 6 hensigtsmæssig i forhold til at mindre og /eller ukomplicerede sager ikke skal for nævnet, idet
nævnet principielt bør kunne tage alle sager op til behandling uden undtagelser.
Dansk Erhverv
finder det positivt at nævnet har mulighed for at ændre formandens beslutning om, at
en sag skal afgøres af formanden, men ønsker reglen i forslagets § 6, stk. 2, ændret, da der som
udgangspunkt ikke skal være nogen undtagelser for, hvornår formanden orienterer nævnet om en
sådan beslutning.
Advokatrådet og Danske Advokater
finder, at det vil svække tilliden, hvis et stort antal sager ikke
realitetsbehandles af nævnet som sådan.
11
 L 44 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
Landbrug & Fødevarer
bemærker, at mange af klagesagerne af ressourcemæssige grunde ikke vil
komme for en domstol, og derfor er det betænkeligt, at den nuværende fordeling mellem nævns – og
formandsafgørelser er forholdsmæssigt skæv.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Reglen om formandens kompetence til at afgøre sager på nævnets vegne, i alle sager, der ikke
indeholder spørgsmål af større eller principiel betydning, og i sager, hvis afgørelse alene beror på en
juridisk vurdering, er en fast indarbejdet i praksis på natur- og miljøområdet. På klagecentrets
sagsområde svarer lovforslaget om videreførelse af formandskompetencen til status quo, idet alle
afgørelserne i klagecentret til dato er afgjort af klagecentret under ansvar over for klagecentrets
leder, der er uddannet jurist.
Hvornår en sag vurderes at være større eller principiel afhænger af konkret vurdering, og det vil
f.eks. være, hvis en afgørelse ændrer hidtidig administrativ praksis, fastlægger praksis på et nyt
regelområde, eller hvis afgørelsen har betydning for en bredere kreds af klagenævnets interessenter,
dvs. borgerne, virksomheder / erhverv, organisationer og 1. instanserne mfl. Dette fremgår af
lovforlagets bemærkninger.
Som beskrevet i lovforslaget er afgørelser på formandskompetencen en effektiv måde at afgøre
klagerne på, og dette er navnlig relevant i forhold til sagsbehandlingstiden og produktivitet i
nævnet. Nævnet og formanden for nævnet vil løbende lægge linjerne for udmøntningen af
formandskompetencen i forhold til antallet af realitetsbehandlinger i nævnet. Høringssvarene om en
særlig begrænsning af formandskompetencen grundet tillids- og/eller retssikkerhedsmæssige
overvejelser, har derfor ikke givet anledning til ændringer i forslaget.
6. Parallelle klageforløb/sager, der involverer flere nævn
Landbrug & Fødevarer
understreger vigtigheden af, at synergi ved den organisatoriske og fysiske
sammenlægning udnyttes fuldt ud, og at den enkelte klageinstans bør have pligt til at videresende
sager eller dele af sager, som er hjemmehørende i et eller flere af de øvrige nævn, så der sker en
fuldstændig effektiv sagsbehandling, idet der skal findes nogle hensigtsmæssige løsninger på de sager
som i dag kan indbringes for tre klageinstanser (Byggeri-, plan- og miljø sager, da disse skal behandles
dels i Statsforvaltningen, Planklagenævnet og i Natur- og Miljøklagenævnet), så erhvervslivet ikke
oplever dobbelt sagsbehandling eller lange sagsbehandlingstider.
Danske Vandværker
bemærker, at der sideløbende foregår tilretning af planlovgivningen, således at
en behandling af VVM-sager og sager efter vandforsyningsloven kan foregå i et parallelt forløb.
Københavns Kommune og Århus Kommune
er imod opsplitningen på hhv. et planklagenævn og et
Miljø- og Fødevareklagenævn, idet det anføres at det har været en gevinst, at såvel plan-som
miljødelen i en sag var samlet i Natur- og Miljøklagenævnet og begge kommuner.
Københavns
kommune og Århus Kommune
mener at lovforslagene øger antallet af sager, der kan påklages til to
forskellige instanser.
Københavns Kommune
finder det ud fra et miljøretligt perspektiv bekymrende,
at miljødelen udskilles fra plandelen uagtet at begge nævn vil skulle indgå i Nævnenes Hus.
Aarhus
Kommune
finder, at en adskillelse af miljø og planlægning er en dårlig ide og vil være et brud på en
lang og god tradition i Danmark, og foreslår at lovforslagene ændres.
KL
finder det vigtigt, at der med den foreslåede opdeling af Natur- og Miljøklagenævnet sikres den
fornødne koordination mellem nævnenes arbejde i de tilfælde, hvor en klage nødvendiggør behandling
12
 L 44 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
i begge nævn og at nævnenes sagsbehandlingstider nøje og løbende overvåges, så risikoen for
forlængede sagsbehandlingstider minimeres, og så der i modsat fald kan iværksættes initiativer til
imødegåelse heraf.
Advokatrådet og Danske Advokater
anfører i samme retning med hensyn til de mange
grænseområder mellem planloven og den øvrige miljøretlige regulering, at der vil være behov for
koordinering af potentielle klagesager, da det vil være uhensigtsmæssigt, hvis etableringen af et
selvstændigt Planklagenævn reelt ender med at forlænge sagsbehandlingstider og uensartet praksis i
forhold til centrale problemstillinger, der udspringer af VVM-, SMV-, habitat-Fuglebeskyttelses-og
vandrammedirektivet m.v.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Fællessekretariatet i Nævnenes Hus forventes at skulle koordinere de klagesager som indebærer
parallelle klageforløb ved både det nye planklagenævn og Miljø- og Fødevareklagenævnet. Forslaget
om den fælles sekretariatsbetjening i Nævnenes Hus indgår således både i forslaget til
Planklagenævnet og i forslaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Nævnenes Hus skal bl.a. strømligne sagsbehandlingen og sikre koordination i de særlige situationer,
hvor der bliver tale om parallelle klageforløb. Sådanne forløb skal normalt tilrettelægges, så det ene
nævns stillingtagen ikke sinker behandlingen i det andet nævn unødigt, og således, at sagen får en
optimal behandling. Hvor dele af en klage efter loven skal henskydes til del-afgørelse ved et andet
nævn eller en anden afgørelsesinstans, som har afgørelseskompetencen efter særlovgivningen, vil
Nævnenes Hus kunne lede og styre den samlede proces i samarbejde med nævnenes formænd m.fl.
Der er ikke på den baggrund fundet anledning til at ændre på forslaget.
7. Sagsbehandlingstider
Københavns Kommune
har noteret sig at sagsbehandlingstiden i nævnet bliver det nugældende niveau
for de gennemsnitlige sagsbehandlingstider. Kommunen støtter ambitionen om hurtigere
sagsbehandlingstid, da den usikkerhed der opstår i forbindelse med lang sagsbehandlingstid er uheldig
for alle parter.
KL
finder det vigtigt at nævnenes sagsbehandlingstider nøje og løbende overvåges, så risikoen for
forlængede sagsbehandlingstider minimeres.
HORESTA
anfører at virksomhedsklagerne ofte angår, at
offentliggørelserne af kontrolresultater, hvor klager ikke har opsættende virkning for offentliggørelsen,
opleves uretfærdigt og retssikkerheden udfordres yderligere af de lange sagsbehandlingstider. For at
formålet med det nye klagenævn skal nås, er det organisationens forventning at den nuværende
sagsbehandlingstid, der i mange tilfælde er længere end 1 år, reduceres væsentligt, og sagerne bør
behandles inden for det kvartal, hvor virksomheden /organisationen har klaget.
Dansk Erhverv
finder det utilfredsstillende og uambitiøst, hvis det nuværende niveau for
gennemsnitlig sagsbehandling fastholdes, og kun på længere sigt vil blive forbedret, og foreslår som
målsætning at 95 % af sagerne af alle klagesagerne på f.eks. fødevareområdet skal behandles inden for
3 måneder. De resterende 5 % er komplekse, og kan tage længere tid at behandle.
DI
mener at
sagsbehandlingstiden i 95 % af sagerne ikke bør overstige 6 måneder, og foreslår en prioritering af
sagerne hvorefter det bliver de sager, der har de største økonomiske konsekvenser og med størst risiko
for tab hos klager, der tillægges højeste prioritet.
De Samvirkende Købmænd (DSK)
finder det endelig beskæmmende, at det i forslaget anføres, at det
nye nævn skal håndtere klager mindst lige så kvalificeret og effektivt som nu, samtidig med at det i
13
 L 44 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1680163_0014.png
forslaget anføres at principielle sager kan tage op til 12 måneder i gennemsnit. Derfor opfordrer DSK
til at der tildeles så tilpas med ressourcer til det nye nævn, at sagsbehandlingen på fødevaresager kan
nedbringes, idet DSK ikke anser det for en forbedring på fødevareområdet, at principielle sager skal
kunne tage op til 12 måneder i gennemsnit. Det bemærkes videre af DSK, at der i § 27 henvises til § 21,
stk. 2-4, mens der i de tilsvarende punkter i de tilsvarende paragraffer henvises til kapitel 7 i lov om
Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvilket måske også skulle stå i § 27.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Som beskrevet i lovforslaget er det hensigten med det nye nævn og samlingen af flere nævn under
Nævnenes Hus, at sagsbehandlingstiderne på klagesagsområdet på sigt skal nedbringes. Regeringen
er opmærksom på vigtigheden af sagsbehandlingstiderne og vil derfor følge udviklingen i disse
meget nøje. I forlængelse af den politiske aftale om Danmark i Bedre Balance fra juni 2016 er det et
mål, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på sigt kan nedbringes og varigt være under 6
måneder samlet set for de sager, der i dag behandles i Natur- og Miljøklagenævnet. Dette skrives ind
i lovforslaget.
Henvisningen i § 27 til § 21, stk. 2-4, er som DSK anfører den rigtige henvisning til lovforslagets
undtagelsesbestemmelse i forhold til kravet om at klager skal benytte digital selvbetjening, og alle
henvisninger til forslagets kapitel 7 er rettet, så der i stedet i enkeltbestemmelserne henvises til § 21,
stk. 2-4, som erstatter den tilsvarende (gældende) regel i nævnslovens § 18b, stk. 2-4.
8. Gebyrer – Differentiering / Undtagelser / Opkrævningsregler
8.1. Differentiering
Dansk Land-og Strandjagt
støtter at der skal betales klagegebyr, fordi klagers behandling ikke er
gratis, og samtidig er det vigtigt, der er demokratisk mulighed for at kunne klage. Et klagegebyr på 900
kr. for private er i orden men klagegebyrer for virksomheder og organisationer bør være forskellige, og
ses i sammenhæng med virksomhedens størrelse og virksomhedens bidrag til samfundet
(skattebetaling). En organisations klagegebyr bør afhænge af organisationens størrelse.
Danmarks Naturfredningsforening (DN)
mener at forslaget medfører en voldsom forhøjelse af
klagegebyr fra 500 kr. til 1800 kr. for natur, miljø og planklager samtidig med at klager over
landbrugs-og fødevareområdet skal friholdes. Dette strider efter foreningens opfattelse imod
Århuskonventionens regler om adgang til prøvelse og imod ligebehandlingsprincippet. DN mener
klagerne bør være fri for gebyrer, eller som minimum fastholdes på nuværende niveau med mulighed
for indeksregulering. Vedtages de forhøjede gebyrer, agter DN at indbringe spørgsmålet for
Århuskonventionens Compliance Comittee med henblik på bedømmelse af foreneligheden med
konventionen.
Friluftsrådet
finder at forslaget med en så markant procentvis prisforhøjelse ikke virker begrundet i en
almindelig prisregulering og for en interesseorganisation som Friluftsrådet (non-profit), virker det
urimeligt dyrt, hvorfor Friluftsrådet får den tanke at prisen er fastsat så højt, at det skal forhindre
organisationerne i at klage fremadrettet. Det foreslåede gebyr på 1800 kr. for virksomheder og
organisationer overstiger ifølge
Friluftsrådet
langt aftalebestemmelserne i Århuskonventionen om
borgernes klagemuligheder, og opfordrer derfor til en mindre prisstigning eller en differentiering
mellem virksomheder og organisationer.
Danmarks Idrætsforbund (DIF)
foreslår, at det af bemærkningerne til § 18 om foreninger kommer til
at fremgå at frivillige, almennyttige foreninger falder ind under reglen om privatpersoners gebyr.
DIF
14
 L 44 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1680163_0015.png
er i lyset af at Compliance komitéen under Århuskonventionen i 2012 konkluderede, at et gebyr på
3.000 kr. for organisationer var ”uoverkommeligt dyrt” for så vidt enig i regeringens vurdering,
hvorefter gebyrer på 1800 kr. ikke er ”uoverkommeligt dyrt” for virksomheder og organisationer, for så
vidt angår store organisationer, men det gælder ikke alle og slet ikke små lokale foreninger.
Dansk Akvakultur
støtter hævning og differentiering af gebyr. Det forhøjede gebyr for organisationer
vil dels kunne tilskynde til en bedre vurdering inden klage og give villighed til dialog fra begge parter
under afgørelsesprocessen. Da rigtig mange akvakultursager påklages af organisationer, kan det endda
overvejes at sætte organisationernes gebyr endnu højere, da klager har en væsentlig negativ påvirkning
af virksomheder bl.a. i forhold til investeringer som f.eks. ombygninger til mere miljørigtig
produktion.
Landbrug & Fødevarer
mener at størrelsen af gebyret må afhænge af klageren og ikke af hvem
klageren lader sig repræsentere af.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Der er forskellige opfattelser af ”uoverkommelighed” med hensyn til gebyrets størrelse. De indkomne
høringssvar om differentieringen m.v. har imidlertid ikke givet anledning til ændringer i forslaget,
som er et parallelt forslag om gebyrforhøjelse og differentiering af gebyrerne også på
plansagsområdet, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger punkt 7. Forholdet til EU-retten, hvor
det internationale og EU-retlige retsgrundlag er indgående beskrevet. Miljø- og Fødevareministeriet
finder således konkret ikke at indsigelserne mht. Århuskonventionen, eller om, at der med forslaget
lægges op til en urimelig forskelsbehandling i strid med forvaltningsloven, for rigtige eller relevante,
jf. også videre nedenfor.
Det bemærkes, at det allerede fremgår af lovforslagets punkt 4. Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet, at såfremt en privatperson benytter retten til repræsentation ved en
forening, advokatvirksomhed eller anden organisation, vil virksomheden foreningen eller
organisationen skulle betale det gebyr, som gælder for private, jf. også de specielle bemærkninger til
forslagets § 18.
Forslaget om at sidestille frivillige, almennyttige foreninger med private, så disse falder ind under
reglen om privatpersoners gebyr, er ikke imødekommet, da administrationen af en sådan regel og
stillingtagen til foreningernes status som ”frivillig og almennyttig” kun vil øge kravene til nævnets
gebyradministration væsentligt, idet myndigheden også her konkret skal behandle
foreningerne/klagerne lige.
8.2. Undtagelser
HORESTA
tilslutter sig at der ikke opkræves gebyr for klagesager på fødevareområdet, da
organisationen principielt finder det forvaltningsmæssigt problematisk at der er gebyr på klager, og
ønsker nærmere uddybning i forslaget vedrørende klagers ret til tilbagebetaling af gebyr ved medhold i
klagen.
Svendborg Kommune
ønsker i relation til tilbagebetaling af gebyrer de nuværende gebyrregler
videreført, og forudsætter at det også fremover vil gælde, at det indbetalte gebyr tilbagebetales, hvis
klager får helt eller delvist medhold i klagen.
Dansk Erhverv, DI (fødevarer)
og
De samvirkende Købmænd
er tilfreds med at praksis videreføres,
således at der ikke skal betales gebyr på bl.a. fødevare -, landbrugs- og fiskeriområdet.
15
 L 44 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1680163_0016.png
Danmarks Naturfredningsforening (DN)
anfægter den markante forskelsbehandling mellem blandt
andet landbrugs-og fødevareerhvervets gebyrfri klager og øvrige klager med voldsomt forhøjede
gebyrer, og savner en saglig begrundelse for tilsidesættelsen af en generel lighedsgrundsætning i
forhold til gebyrkravet, herunder at der som minimum argumenteres for en tilsidesættelse af
princippet. Det forekommer DN at være en tydelig og uheldig politisk prioritering, der indbefatter øget
byrde i forbindelse med klager vedrørende natur, miljø og planlægning, der kommer fra organisationer
– herunder DN, på trods af at DN klager markant mindre end gruppen af privatpersoner og vinder
over 50 % af klagerne. DN støtter gebyrfri klager, og mener at det bør gælde alle nævnenes
lovområder, eller som minimum at gebyrniveauet fastholdes uændret på 500 kr med mulighed for
indeksregulering (status quo).
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Regeringen har besluttet at differentiere klagegebyrerne på det nuværende Natur- og
Miljøklagenævns område. Det fremgår således af den politiske aftale Danmark i bedre balance-
Bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder i hele landet af 9. juni 2016, at der indføres
et differentieret klagegebyr for natur-, miljø og plansager på 900 kr. for privatpersoner og 1800 kr.
for organisationer og virksomheder for at sikre, at klagegebyret dækker en større andel af de
gennemsnitlige udgifter ved klagesagsbehandlingen.
Disse klagegebyrer er baseret på en vurdering af praksis i den såkaldte Compliance komité under
UNECE, der fastlægger den nærmere fortolkning af Århuskonventionen. Den gennemsnitlige
statslige udgift for en klagesag er ca. 30.000 kr. Disse gebyrer vil henholdsvis i det kommende
Planklagenævn,( jf. erhvervs-og vækstministerens lovudkast) og i forslaget til Miljø- og
Fødevareklagenævnet blive parallelt søgt hævet og differentieret på hhv. borgere og virksomheder
/organisationer (900 kr.-/1800 kr.).
Med hensyn til klagesagerne, som pt. behandles og afgøres af Klagecenter for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri, har der ikke hidtil været opkrævet klagegebyr. Der er derfor ikke fundet grundlag for at
ændre lovforslaget.
8.3. Opkrævningsregler
Dansk Erhverv
efterspørger nogle klarere regler for, hvorvidt gebyr tilbagebetales, såfremt klager får
medhold, jf. forslaget til bemyndigelsen i § 18, hvorefter erhvervs- og vækstministeren skal kunne
fastsætte nærmere regler herom, idet en borger eller virksomhed ikke skal betale for at få medhold i en
klage.
De Samvirkende Købmænd
anfører, det er uklart, hvordan reglerne om tilbagebetaling af gebyr vil
blive, men at mange sager på fødevareområdet bliver omgjort af Fødevarestyrelsen i stedet for at blive
behandlet som egentlige klagesager, og også derfor vil det være uhensigtsmæssigt at der skulle betales
gebyr.
Bæredygtigt Landbrug
finder at en frist på 14 dage for betaling af klagegebyr er for kort, hvorfor det
bør overvejes at forlænge fristen. Angående afvisning af klager grundet for sen indbetaling af
klagegebyr forekommer, og der bør løses lidt op i forhold til kravene om betaling af klagegebyr – bl.a.
hensyntagen til tekniske fejl – så det ikke kommer til skade, at banker har en vis forsinkelse med
overførsel af klagegebyret, så længe klager overholder betalingsfristen.
16
 L 44 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
Danmarks Naturfredningsforening
peger på at reglerne for tilbagebetaling eller returnering af gebyr,
hvis klagen vindes helt eller delvist, bør fremgå af den lov som klagen vedrører, og ikke være op til
erhvervs-og vækstministeren at bestemme ved bekendtgørelse.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Det fremgår af lovforslaget, at der skal udstedes en gebyrbekendtgørelse for Miljø- og
Fødevareklagenævnets gebyrer, med hjemmel i forslaget til bemyndigelse i § 18, stk. 3, som nærmere
fastlægger ordningen for gebyrbetaling. Efter forslaget skal reglerne for opkrævning m.v., som de
kendes i dag på Natur- og Miljøklagenævnets område, videreføres.
Natur- og Miljøklagenævnet opkræver i dag et klagegebyr på 500 kr. for klager over afgørelser efter
bl.a. planloven, naturbeskyttelsesloven, miljøbeskyttelsesloven og husdyrbrugsloven. Der opkræves
dog ikke gebyr for klager over afgørelser om: ekspropriation, fredning, afgørelser efter skovloven
vedrørende Natura 2000-planer, naturbeskyttelsesloven vedrørende Natura 2000-planer og
aktindsigt.
Gebyret bliver tilbagebetalt, hvis klagen bliver afvist fordi klagefristen er overskredet, klager ikke er
klageberettiget eller Natur- og Miljøklagenævnet ikke har kompetence til at behandle klagen.
Gebyret tilbagebetales også, hvis klager får helt eller delvist medhold i klagen. Hvis klager trækker
klagen tilbage, mens sagen er under behandling i nævnet, vil gebyret som udgangspunkt også blive
betalt tilbage. Natur- og Miljøklagenævnet kan dog beslutte, at gebyret ikke tilbagebetales, hvis
klagen trækkes tilbage på et tidspunkt, hvor nævnet allerede har foretaget en stor del af
sagsbehandlingen. Der kan hertil henvises til bekendtgørelse nr. 754 af 16. juni 2012 om gebyr for
indbringelse af klager for Natur- og Miljøklagenævnet m.v. Disse forhold vil blive omtalt nærmere i
lovforslagets bemærkninger til bemyndigelsen i forslagets § 18, stk. 3.
9. Øvrige bemærkninger
Bæredygtigt Landbrug
finder det generelt besynderligt, at organisationen ikke generelt er
klageberettiget på samme måde som miljøorganisationer. Der bør således være lige klageadgang for
alle ikke-statslige organisationer.
Dansk Erhverv
mener, at kriterierne for genoptagelse af sager ikke fremstår klart af forslaget, og
derfor bør overveje at beskrive dette.
DI (fødevarer)
bemærker, at som reglerne er i dag på fødevareområdet, skal klager selv søge om
opsættende virkning i forbindelse med, at der klages, og organisationen ønsker, at Fødevarestyrelsen i
klagesager altid af egen drift skal vurdere særskilt, om klagen har opsættende virkning.
Landbrug & Fødevarer
antager, at miljøbeskyttelseslovens regler om opsættende virkning af klager
fastholdes i det nye klagenævn og mener at dette udgangspunkt (om opsættende virkning) skal
udbredes til at gælde alle sager, der behandles af Miljø- og Fødevareklagenævnet.
De Samvirkende Købmænd
mener at hvis klagebehandling skal have en effekt og give mening, burde
den ske så hurtigt, at en butik med en fejlagtigt dårlig kontrolrapport, kunne få den udskiftet med en
anden, mens rapporten stadig er aktuel.
HORESTA
anfører at det - ud over offentliggørelse af kontrolresultaterne med smileyordningen også
er problematisk at virksomhederne ikke har klagemulighed over en sur smiley, der skyldes en
administrativ bøde, på trods af at smiley én de facto er en dobbelt sanktion af virksomheden, idet
17
 L 44 - 2016-17 - Bilag 2: Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
kundegrundlaget er afhængigt af smileyens resultat. Det ville være en styrkelse af virksomhedernes
retssikkerhed, hvis det nye nævn kunne behandle sager, som relaterer sig til alle sanktioner, der
forårsager det sureste smil i smiley-ordningen.
Åbenhedstinget
anfører, at der er behov for et effektivt klagesystem for aktindsigt og forenklinger og
effektiviseringer af klagesystemet, som er alt for spredt, og mener, at det er vigtigt at man benytter
lovændringen til at etablere et nyt særligt klagenævn for miljøoplysninger, idet de forskellige
klagesystemer der hører under miljøoplysningsloven, bør erstattes af et sådant nævn med særlig
ekspertise i aktindsigt.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
I forhold til de flere forskellige spørgsmål om klageadgang, hvad der kan klages over, hvem der kan
klage, hvornår der kan klages, om opsættende virkning m.v. bemærkes, at alle disse forhold ikke er
en del af formålet med forslaget om etablering af en nævnsstruktur (organisering af et nyt
klagenævn), hvorfor de ikke har givet anledning til ændringer i lovforslaget.
Reglerne i sektorlovgivningen, principperne om opsættende virkning osv. er således ikke inddraget,
da sektorlovene men også almindelige retsgrundsætninger og praksis på et område regulerer disse
ting forskelligt, da reglerne er indrettet så de understøtter de forskellige loves specifikke formål bedst
muligt. Der vil ikke blive foretaget regulering heraf i lovforslaget, som alene – ud over at etablere
nævnet som afgørelsesmyndighed - har fokus på at konsekvensrette i sektorlovene, der hvor der skal
være en effektiv klageadgang til det nye nævn, og med mulighed for 1. instansens genoptagelse af
sagen (remonstration). Der er således nu indsat bestemmelser i lovforslaget, der opretholder
adgangen til genoptagelse af sagen i forbindelse med klage (remonstration).
18