Tak, formand.
Først lige en lidt overordnet kommentar.
Mit personlige udgangspunkt er, at alt, man ikke skader andre med, som udgangspunkt bør være lovligt, og jeg synes, at det her antirygningshysteri har nået fuldstændig vanvittige højder mange steder i samfundet.
Det er fuldt ud rimeligt, at vi har en rygelovgivning, hvor vi beskytter andre mennesker mod skadelig røg, men vi har også udviklet sådan et samfund, hvor vi nærmest har en stat og andre mennesker, som vil fortælle folk, hvordan de skal opføre sig.
Og der har jeg altså et liberalt islæt i mig, hvor jeg synes det går for vidt.
Så er dilemmaet med det her lovforslag, at man på den ene side har nogle mennesker, som ikke har et valg, de kan ikke flytte sig, de kan ikke gå nogen andre steder hen, de er tvunget til at være der af gode grunde, må man formode, de har altså ikke et frit valg til at gøre noget andet eller gå et andet sted hen.
Og så har man på den anden side nogle ansatte, hvor syv ud af ti føler sig generet af røgen, og der er også nogle medindsatte, der føler sig generet af røgen.
Det
er
sundhedsskadeligt, og derfor mener jeg egentlig, at vi skal kigge på nogle af de gode høringssvar, der er kommet, hvor man har sagt, at vi skal tage hensyn til fængselspersonalet, til fanger, der ikke ryger og ikke ønsker at være udsat for røg, men også prøve at finde en praktisk løsning på det her.
Så vil jeg også lige sige, at et udvidet rygeforbud for indsatte i lukkede fængsler jo kan virke særlig hårdt, da der, som flere har påpeget, ikke er gode muligheder for at komme udenfor og ryge, og flere organisationer foreslår jo også, at udvidelsen af rygeforbuddet kun skal gælde åbne fængsler og pensioner.
Men som sagt har vi også den her afvejning i forhold til de ansatte.
Jeg har et par bemærkninger omkring nogle af høringssvarene.
Fængselsforbundet er jo positive, men påpeger, at kriminalforsorgen vil have fokus på, at de indsatte kan tilbydes gåtur i udvidet omfang, for, som Alternativets ordfører sagde, er den mulighed ret begrænset i mange tilfælde i dag.
Så er der hele spørgsmålet om, at det kan virke enormt konfliktoptrappende, når folk i forvejen er pressede og – af gode grunde – har fået indskrænket deres frihed ret markant.
Hvis man kigger på, hvem der har sendt høringssvar på det her område, vil man se, at det både er Præsteforeningen, Retspolitisk Forening, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, DIGNITY osv.
Endelig siger Landsklubben af socialrådgivere ansat i Kriminalforsorgen også, at det kun bør gælde åbne fængsler og pensioner, og at vi derfor burde lave en ændring i det her lovforslag.
Jeg vil opsummere:
Fra SF's side synes vi, der er to modsatrettede hensyn, der skal tages vare på i forhold til det her.
På den ene side er det de indsattes sundhed og de ansattes sundhed over for både den indskrænkning, det er for de indsatte, der ryger, og over for det, at det kan være konfliktoptrappende, og derfor mener jeg, at det simpelt hen må være muligt, at vi kan finde en mellemløsning.
Ministeren har jo sit flertal på plads, det kan man godt regne ud, men med nogle modifikationer tror jeg faktisk, de fleste af Folketingets partier kunne støtte op om det her, hvis vi fandt en model, hvor man både kunne sikre sig, at ansatte ikke bliver udsat for røg, og at der er nogle valgmuligheder i forhold til de indsatte, der ønsker sig det.
Så indtil jeg har fået klarhed over, om det er fuldstændig umuligt at få ændret i lovforslaget, er vi i SF ikke parat til at sige fra eller til.
Vi hælder til at støtte det, men vi ønsker altså, at vi prøver at tage de lidt pragmatiske briller på for at se, om ikke vi kan lempe det en lille smule, samtidig med at vi stadig beskytter de ansattes sundhed og arbejdsmiljø.