Til lovforslag nr.
L 42
Folketinget 2016-17
Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 8. december 2016
Betænkning
over
Forslag til lov om Planklagenævnet
[af erhvervs- og vækstministeren (Troels Lund Poulsen)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 26. oktober 2016 og var til
1. behandling den 8. november 2016. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Erhvervs-, Vækst- og
Eksportudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og erhvervs- og vækstministeren sendte den
22. august 2016 dette udkast til udvalget, jf. ERU alm. del –
349 (folketingsåret 2015-16). Den 26. oktober 2016 sendte
erhvervs- og vækstministeren de indkomne høringssvar og
et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 1 spørgsmål til erhvervs- og vækstmi-
nisteren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget (S, DF, V, LA, og KF) indstiller lov-
forslaget til
vedtagelse uændret.
Et
mindretal
i udvalget (EL, ALT, RV og SF) indstiller
lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling.
Enhedslistens, Alternativets, Radikale Venstres og Socia-
listisk Folkepartis medlemmer af udvalget mener, at regerin-
gens forslag om at etablere et særskilt Planklagenævn til va-
retagelse af klager i plansager vil betyde en svækkelse af na-
tur- og miljøbeskyttelsen til fordel for et kortsigtet fokus på
økonomisk vækst, da det bl.a. fremgår, at Planklagenævnet
skal have til formål at øge hensynet til vækst og udvikling i
forhold til natur og miljø. Enhedslisten, Alternativet, Radi-
kale Venstre og Socialistisk Folkeparti mener således, at sel-
ve formålet med klagenævnet er problematisk, da det bør
forholde sig konkret til gældende lovgivning og ikke have til
opgave at politisere klageafgørelser. I forlængelse heraf fin-
der Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Sociali-
stisk Folkeparti, at den foreslåede sammensætning af nævnet
er problematisk, da viden om vækst og udvikling tildeles
dobbelt så stor repræsentation som viden om natur- og mil-
jøforhold.
Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Sociali-
stisk Folkeparti mener desuden, at det er bekymrende, at
lovforslaget sætter Folketinget uden for indflydelse ved at
give erhvervs- og vækstministeren bemyndigelse til at fast-
lægge klageregler i en bekendtgørelse (dvs. om, hvem der
kan klage, hvad der kan klages over, hvordan klagerne be-
handles, klagegebyrer m.v.). Enhedslisten, Alternativet, Ra-
dikale Venstre og Socialistisk Folkeparti vil gerne under-
strege, at fastlæggelse af klageadgangen og klageretten i
bred forstand bør ske ved lov og dermed med inddragelse af
Folketinget. Partierne mener endvidere, at forhøjelsen af
klagegebyret fra 500 kr. til 900 kr. for privatpersoner og til
1.800 kr. for virksomheder og organisationer ved klager
vedrørende natur, miljø og planklager skaber en urimelig
barriere for især borgere og foreninger, der ønsker at gøre
brug af den demokratiske ret, klagemuligheden udgør.
Samtidig lægger regeringen op til fortsat at fritage fødevare-
og landbrugsområdet for gebyr. Denne forskelsbehandling
imellem miljø- og naturområdet og fødevare- og landbrugs-
området kan Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og
Socialistisk Folkeparti ikke støtte. Partierne så gerne, at man
i stedet beholdt gebyret på det nuværende niveau og desu-
den gør op med forskelsbehandlingen, der synes at stride
mod ligebehandlingsprincippet. Enhedslisten, Alternativet,
Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti mener i den for-
bindelse, at det er vigtigt at sikre, at Danmark lever op til
Århuskonventionen, hvori det fremgår, at det ikke må være
uoverkommeligt dyrt eller besværligt at klage, og minder
om, at tidligere forsøg på at hæve klagegebyret er blevet
kendt konventionsstridigt. Samlet set mener Enhedslisten,
Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti, at
Planklagenævnet ikke bør etableres som selvstændigt klage-
AX019348