L 41 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 70: Spm. om ministeren med afsæt i en case om hvidvaskning vil redegøre for den typiske straffesagskæde og dermed de forskellige myndigheders involvering i og samarbejde om hvidvaskning, til erhvervsministeren, kopi til justitsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 41
Offentligt

Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

27. marts 2017

Besvarelse af spørgsmål 70 ad L 41 stillet af udvalget den 24. februar

2017.

Spørgsmål:

Ministeren bedes - ved eventuel indhentelse af bidrag fra justitsministeren

- med afsæt i en case om hvidvaskning redegøre for den typiske straffe-

sagskæde og dermed de forskellige myndigheders involvering i og samar-

bejde om hvidvaskning. Ministeren bedes i forlængelse heraf redegøre for

de forskellige myndigheders sagsbehandlingstid af hovedsagstyper og

udvikling i ressourcer til indsatsen over de sidste 5 år.

Spørgsmålet bedes besvaret forud for afholdelse af samråd om L 41 –

samrådsspørgsmål A-D.

Svar:

Jeg har til brug for besvarelsen indhentet følgende bidrag fra Justitsmini-

steriet, som jeg kan henholde mig til.

”Justitsministeriet har til brug for bidraget til Erhvervsministeriet ind-

hentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende for så vidt

angår spørgsmål nr. 70:

”Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og Inter-

national Kriminalitet (SØIK), som blandt andet har oplyst

følgende:

”1. Hvidvasksekretariatet har til formål at modta-

ge, analysere og videreformidle underretninger

fra underretningspligtige virksomheder mv. om

mulig hvidvask af udbytte fra strafbare forhold og

finansiering af terrorisme.

Som oplyst i bl.a. besvarelsen af spørgsmål nr. 16

vedrørende lovforslaget visiteres indgivne under-

retninger i Hvidvasksekretariatet, og der foreta-

ges indledende sagsbehandling til afgørelse af, om

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

L 41 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 70: Spm. om ministeren med afsæt i en case om hvidvaskning vil redegøre for den typiske straffesagskæde og dermed de forskellige myndigheders involvering i og samarbejde om hvidvaskning, til erhvervsministeren, kopi til justitsministeren

2/5

oplysningerne i en underretning skal føre til:



Udsendelse af efterretning eller egentligt

efterforskningsoplæg til politikredsene el-

ler SØIK i forhold til mistanke om hvid-

vask af udbytte fra strafbare forhold.

Udsendelse af efterretning til PET i for-

hold til mistanke om finansiering af terro-

risme eller spredning af masseødelæggel-

sesvåben.

Udsendelse af efterretning til Skat, kom-

muner eller andre myndigheder med hen-

blik på eventuel regulering af skatter, af-

gifter eller sociale ydelser mv.



En hvidvaskunderretning er ikke en politianmel-

delse af et muligt strafbart forhold, men derimod

oplysninger om f.eks. usædvanlige transaktions-

mønstre set i forhold til den pågældende kunde.

Der er således tale om efterretninger, som – uan-

set om underretningen fører til en udsendelse til

andre myndigheder eller ej – indgår i den samlede

mængde data, der er tilgængelig for Hvidvaskse-

kretariatets analyser og øvrige arbejde.

Ved en eventuel videregivelse af oplysninger fra

en underretning i form af udsendelse af efterret-

ning eller egentligt efterforskningsoplæg til en po-

litikreds eller til SØIK kan oplysningerne anven-

des på følgende måder:



Som udgangspunkt for en igangsættelse af

en ny efterforskning vedrørende hvidvask

eller anden afledt kriminalitet.

Som bevis til underbyggelse af en igang-

værende efterforskning eventuelt med mu-

lighed for tilskæring eller vinkling af efter-

forskningen og i sidste ende som muligt

bevis i en straffesag.

Som efterretninger, der kan indgå i politi-

ets samlede forståelse af kriminalitetsbil-

ledet eller risici inden for forskellige om-

råder.



Det bemærkes, at det ligeledes er muligt for poli-

tikredsene og SØIK at forespørge Hvidvasksekre-

3/5

tariatet om oplysninger fra sekretariatets efterret-

ningsdatabase mv. til brug for efterforskning eller

retsforfølgelse i øvrigt. Denne praksis anvendes i

stort omfang.

Der videregives som udgangspunkt kun oplysnin-

ger fra underretninger til andre offentlige myn-

digheder end politiet og anklagemyndigheden, når

der ikke er tale om oplysninger, som kan danne

grundlag for en politimæssig efterforskning. Skul-

le andre offentlige myndigheder i forbindelse med

deres undersøgelser støde på yderligere oplysnin-

ger, som giver anledning til mistanke om strafbare

lovovertrædelser, kan disse oplysninger overdra-

ges til politiet og anklagemyndigheden, som vare-

tager den videre straffesagsbehandling.

En underretning videregivet til en politikreds eller

SØIK vil således ikke nødvendigvis føre til en

strafferetlig afgørelse efter endt sagsbehandling.

Som anført ovenfor, vil oplysningerne i en under-

retning således også kunne anvendes på andre

måder i forbindelse med myndighedernes arbejde

med at forebygge, efterforske og strafforfølge

hvidvask af udbytte fra strafbare forhold eller fi-

nansiering af terrorisme.

Som et eksempel på anvendelse i en straffesag

af underretninger indgivet til Hvidvasksekretaria-

tet kan følgende case nævnes:

En bank underrettede Hvidvasksekretariatet om,

at der til en kundes konto blev foretaget en række

atypiske store SWIFT-overførsler fra personens

arbejdsgivers konto. Banken vurderede, at der ik-

ke udelukkende var tale om løn, og at kunden be-

gik berigelseskriminalitet over for arbejdsgiveren.

Hvidvasksekretariatet visiterede underretningen

til nærmere analyse i sekretariatet, herunder ved

krydstjek i forskellige registre, og tog herefter ind-

ledende kontakt til arbejdsgiveren.

Den stedlige politikreds foretog kort tid efter i

samarbejde med SØIK anholdelse af den pågæl-

dende person på dennes arbejdsplads. Den så-

4/5

kaldte Sporingsenhed hos SØIK fandt samtidig

værdier, herunder kontanter, hos personen for

over 6 mio. kr.

Personen blev af politikredsen tiltalt for under-

slæb, databedrageri, dokumentfalsk og bedrageri

og blev ved efterfølgende tilståelsesdom straffet

med fængsel i 3 år.

Det kan i øvrigt oplyses, at Hvidvasksekretaria-

tet i SØIK løbende publicerer oplysninger af rele-

vans for de underretningspligtige på hjemmesiden

hvidvask.dk, herunder årsberetninger med antallet

af modtagne underretninger og beskrivelser af

konkrete cases. Som eksempel herpå kan henvises

til årsberetningen fra 2012, hvor der på side 24

og de følgende sider er resuméer af en række

straffedomme med tilknytning til hvidvaskunder-

retninger fra tidligere år.”

For så vidt angår den del af spørgsmålet, der omhandler

sagsbehandlingstider, kan jeg oplyse, at jeg til brug for be-

svarelsen har undersøgt muligheden for ved elektronisk ud-

træk fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS) at tilvejebrin-

ge de ønskede oplysninger.

POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem, der er

opbygget således, at der journaliseres på en gerningskode,

der knytter sig til en lovovertrædelse. I forbindelse med sa-

gens afslutning registreres endvidere en afgørelsestype, som

angiver straffesagens resultat. POLSAS vil således kunne

bruges som et redskab til at oplyse blandt andet, hvor mange

anmeldelser eller afgørelser der vedrører en given lovover-

trædelse. Det vil derimod ikke være muligt at trække data af

mere detaljeret karakter.

POLSAS giver dermed ikke mulighed for at følge, hvilke hvid-

vaskunderretninger der efterfølgende fører til straffesager.

Hvidvaskunderretninger kan endvidere potentielt føre til en

række forskellige typer af straffesager, og det er derfor heller

ikke muligt at opgøre sagsbehandlingstider i straffesager, der

er opstået på baggrund af hvidvaskunderretninger.

I forhold til den del af spørgsmålet, der omhandler ressource-

forbruget vedrørende hvidvask, er det ikke muligt at opgøre

politikredsenes og SØIKs samlede omkostninger til behand-

5/5

ling af straffesager forbundet med hvidvaskunderretninger.

Det skyldes, at Anklagemyndighedens registreringsramme ik-

ke understøtter, at der kan foretages en opgørelse af det fakti-

ske ressourceforbrug inden for grundbevillingen.

Jeg kan alene opgøre SØIKs direkte lønomkostninger til

håndtering af hvidvaskunderretninger. Disse er opgjort ne-

denfor i perioden 2013-2016 i mio. kr. i løbende priser:

2013

4,9

2014

5,4

2015

5,1

2016

4,9

Derudover har SØIK omkostninger forbundet med at drive it-

systemer samt til deltagelse i det internationale samarbejde

mv. på hvidvaskområdet. Disse omkostninger kan ikke umid-

delbart opgøres.””

Med venlig hilsen

Brian Mikkelsen