Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 41
Offentligt
1722836_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
13. februar 2017
Besvarelse af spørgsmål 48 ad L 41 stillet af udvalget den 19. januar
2017 efter ønske fra Eva Kjer Hansen (V) og Preben Bang Henriksen
(V).
Spørgsmål:
I forlængelse af ministerens svar på spørgsmål 12, kan en ”nær samar-
bejdspartner” risikere at blive pålagt ekstraomkostninger som følge af, at
være samarbejdspartner til en politisk eksponeret person?
Svar:
Det fremgår af lovforslaget, at når virksomheder, som er omfattet af lo-
ven, har en kunde, der skal betragtes som en politisk eksponeret person,
nærtstående eller nær samarbejdspartner, skal virksomhederne foretage en
række skærpede foranstaltninger. Kravene om skærpede foranstaltninger
følger direkte af 4. hvidvaskdirektiv.
De skærpede foranstaltninger vedrører primært virksomhedernes forvalt-
ning af kundeforholdet, fx kravet om skærpet overvågning af kundefor-
holdet, og vil i langt de fleste tilfælde ikke berøre kunden, der således
ikke vil opleve ekstraomkostninger.
Den nære samarbejdspartner vil i nogle tilfælde kunne opleve at blive
bedt om at indhente og udlevere oplysninger og dokumentation for sine
formueforhold til brug for virksomhedens vurdering af kundeforholdet og
for at kunne fastslå oprindelsen af midlerne og formuen. Det skal endvi-
dere bemærkes, at det ud fra en risikovurdering også kan være relevant
for virksomhederne at indhente lignende oplysninger og dokumentation i
andre kundeforhold, og ikke kun fx for en nær samarbejdspartner til en
politisk eksponeret person.
Den nære samarbejdspartner vil eventuelt også kunne opleve, at det tager
længere tid at få oprettet en forretningsforbindelse med virksomhederne,
da forretningsforbindelser i de fleste finansielle virksomheder skal god-
kendes af den hvidvaskansvarlige.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen