Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 41
Offentligt
1725038_0001.png
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 41 endeligt svar på spørgsmål 31
Offentligt
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
13. februar 2017
Besvarelse af spørgsmål 31 ad L 41 stillet af udvalget den 2. december
2016.
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 2/12-16 fra Dansk Er-
hverv, Danske Spil og De Samvirkende Købmænd, jf. L 41 - bilag 10.
Svar:
Henvendelsen fra Dansk Erhverv, Danske Spil og De Samvirkende Køb-
mænd vedrører lovforslagets regulering af spilområdet, som henhører
under Skatteministeriets ressort.
Jeg har derfor indhentet følgende svar fra Skatteministeriet, som jeg kan
henholde mig til:
”Dansk Erhverv, Danske Spil og De Samvirkende Købmænd anfører, at
der i forslaget til hvidvaskloven ikke i tilstrækkelig grad udnyttes den flek-
sibilitet, som der i 4. hvidvaskdirektiv overlades til medlemslandene. Som
mulig løsning foreslår de for det første, at spiludbydere kun skal foretage
kundekendskabsprocedurer, når der udbetales gevinster på 2.000 euro
eller derover. For det andet foreslår de, at det bør specificeres, at det er
selve udbuddet af spil i Danmark – og ikke hvorvidt en spiludbyder er
”etableret her i landet” – der er afgørende for, om den danske hvidvas-
klov finder anvendelse.
På baggrund af modtagne høringssvar til såvel udkast til hvidvaskloven
og bekendtgørelsen om undtagelser fra denne lov, har Skatteministeriet
sendt en henvendelse med fortolkningsspørgsmål i relation til 4. hvid-
vaskdirektiv til EU-Kommissionen med kopi til de andre EU-lande.
Spørgsmålene i henvendelsen blev drøftet på et møde den 16. december
2016 i en arbejdsgruppe om spil ledet af EU-Kommissionen.
EU-Kommissionen understregede på mødet, at 4. hvidvaskdirektiv bygger
på EU-Traktatens principper om, at det er lovgivningen i det land, som
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk
L 41 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. om, hvad konsekvensen forventes at være for spilmarkedet som helhed og for de danske spiludbydere i særdeleshed, hvis loven og Spillemyndighedens tilsyn, som det ser ud nu, kun kommer til at gælde for dansk etablerede udbydere af spil, til erhvervsministeren
2/3
virksomheden er etableret i, som gælder. Det betyder, at den danske hvid-
vasklov skal gælde for dansk etablerede spiludbydere, som forudsat i lov-
forslaget. Spiludbydere, der er etableret i andre EU-lande, skal følge
hvidvaskreglerne i disse lande.
Der skal imidlertid foretages en nærmere fortolkning af princippet om
etablering, det vil sige, at der skal fastlægges konkrete kriterier for, hvor-
når en spiludbyder anses for at være etableret her i landet. Nogle EU-
lande har givet udtryk for, at deres nationale hvidvasklovgivning vil gæl-
de for de spiludbydere, der har tilladelse til at udbyde spil i landet. Rege-
ringen finder en sådan fortolkning af etableringsreglen hensigtsmæssig,
da fortolkningen vil indebære, at alle udbydere af spil, der har tilladelse
til at udbyde spil her i landet, vil være omfattet af både den danske spille-
lovgivning og hvidvasklovgivning for spil udbudt her i landet. Spiludby-
deren (tilladelsesindehaveren) vil dermed være underlagt Spillemyndig-
hedens tilsyn i relation til både spillelovgivningen og hvidvasklovgivnin-
gen, og alle indberetninger om mistanke om hvidvask skal ske til SØIK.
Samtidig sikrer den beskrevne fortolkning lige konkurrenceforhold for
alle spiludbydere, som udbyder spil i Danmark.
For så vidt angår bagatelgrænsen på 2.000 euro, oplyste EU-
Kommissionen, at udbyderne af spil har mulighed for at vælge, om græn-
sen skal ses i relation til indsatser, eller gevinster eller begge dele. Af
bemærkningerne til det fremsatte lovforslag fremgår, at spiludbyderne
altid skal se samlet på indsatser og gevinster. Regeringen vil følge EU-
Kommissionens udmelding, så spiludbyderne, som foreslået i henvendel-
sen fra Dansk Erhverv, Danske Spil og De Samvirkende Købmænd, kan
vælge alene at se på fx gevinstudbetalingerne, når de skal afgøre om
2.000 euro grænsen overskrides, og det dermed er obligatorisk at foreta-
ge kundekendskabsprocedurer.
Som det anføres i bemærkningerne til det fremsatte lovforslag, skal spil-
udbyderen have procedurer, der gør det muligt at bedømme, om en kun-
des transaktioner er indbyrdes forbundne. I bemærkningerne til lov-
forslaget anføres, at dette skal forstås således, at spiludbyderen skal kun-
ne bedømme om en eller flere transaktioner i fx én kiosk er forbundet med
andre transaktioner fra spiludbyderen til samme kunde i andre kiosker.
Efter en fornyet vurdering og undersøgelse af gældende praksis på andre
områder, må det lægges til grund, at en spiludbyder, der udbyder spil her
L 41 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. om, hvad konsekvensen forventes at være for spilmarkedet som helhed og for de danske spiludbydere i særdeleshed, hvis loven og Spillemyndighedens tilsyn, som det ser ud nu, kun kommer til at gælde for dansk etablerede udbydere af spil, til erhvervsministeren
3/3
i landet fra kiosker, butikker mv., alene skal have procedu-
rer/retningslinjer for, hvordan den enkelte kiosk, butik mv. skal vurdere,
om dens transaktioner (fx gevinstudbetalinger) for den enkelte kunde, kan
anses for at være forbundne. Det skal således ikke, som det fremgår af
bemærkningerne i det fremsatte lovforslag, vurderes, om alle kioskers,
butikkernes mv. transaktioner (fx gevinster) er forbundne på tværs af lo-
kaliteterne. Den ændrede fortolkning vil sikre ens praksis fx for ydelser i
form af spiludbud og valutaveksling fra kiosker mv., og samtidig medføre
at den registrering af kunderne og deres spil, som bl.a. Danske Spil og De
Samvirkende Købmænd har udtrykt bekymring for, ikke vil være nødven-
dig.”
Der er i lyset af ovenstående fremsat ændringsforslag til lovforslaget,
hvori ovenstående ændringer er indarbejdet.
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen