Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 41
Offentligt
1725114_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
21. februar 2017
Besvarelse af spørgsmål 39 ad L 41 stillet af udvalget den 13. decem-
ber efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DF).
Spørgsmål:
Hvad er baggrunden for, at lovforslaget på spilområdet fraviger regerin-
gens politik om minimumsimplementering af EU-direktivet og samtidig
ikke følger den risikobaserede tilgang, som er tiltænkt, ved at lægge op til
masseregistrering af landbaseret væddemål?
Svar:
Spørgsmålet vedrører lovforslagets regulering af spilområdet, som henhø-
rer under Skatteministeriets ressort.
Jeg har derfor indhentet følgende svar fra Skatteministeriet, som jeg kan
henholde mig til:
”Regeringen går ikke ind for overimplementering af EU-regler. Hensig-
ten med lovforslaget er at gennemføre 4. hvidvaskdirektiv således, at de
danske regler er i overensstemmelse med direktivet, uden at der foretages
overimplementering. På flere punkter har det efter lovforslagets fremsæt-
telse vist sig, at visse fortolkninger af direktivets bestemmelser bør æn-
dres. Ændringerne fremgår af svaret på spørgsmål 31, L 41, samling
2016/2017, hvortil der henvises.”
I det ændringsforslag som jeg har stillet er ovenstående ændrede fortolk-
ninger indarbejdet. Ændringsforslaget indebærer en tekstnær fortolkning
af direktivet på spilområdet samtidig med, at den risikobaserede tilgang
på spilområdet understreges. Ændringsforslaget sikrer bl.a., at der ikke
masseregistreres landbaserede væddemål, da bestemmelsen i § 10, nr. 3,
vedrørende bagatelgrænsen på 2000 euro omfatter samtlige de situationer,
hvor der ikke etableres en fast forretningsforbindelse, jf. § 10, nr. 1, dvs.
de tilfælde, hvor der ikke er tale om online spil eller i øvrigt er oprettet en
spilkonto eller registrering af stamkunder og lignende i fysiske kasinoer,
hvor det i dag er krævet, at der registreres.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen