L 41 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om kommentar til henvendelsen af 25/11-16 fra Finans & Leasing, til erhvervs- og vækstministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 41
Offentligt

Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

1. februar 2017

Besvarelse af spørgsmål 29 ad L 41 stillet af udvalget den 25. novem-

ber 2016.

Spørgsmål:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 25/11-16 fra Finans &

Leasing, jf. L 41 - bilag 8.

Svar:

Som det fremgår af lovforslagets § 2, nr. 9, litra b, vil de reelle ejere i en

offentlig myndighed være den daglige ledelse.

For de fleste statslige myndigheder vil direktøren for myndigheden anses

som reel ejer i henhold til hvidvaskloven. I et ministerium vil det være

departementschefen, som er den reelle ejer.

For så vidt angår kommuner følger det af kommunestyrelsesloven, at

formanden for kommunalbestyrelsen, dvs. borgmesteren i de fleste kom-

muner anses som den daglige ledelse. Den reelle ejer af sådanne kommu-

nale institutioner, f.eks. en børneinstitution vil derfor være borgmesteren.

I henhold til lovforslagets § 11, stk. 1, nr. 3, skal en virksomhed, der er

omfattet af hvidvaskloven, gennemføre rimelige foranstaltninger for at

kontrollere den reelle ejers identitet, således at virksomheden ved, hvem

den reelle ejer er. Disse krav skal opfyldes på baggrund af en risikovurde-

ring af kundeforholdet. Hvis risikoen i kundeforholdet er begrænset, hvil-

ket som udgangspunkt er tilfældet for et kundeforhold med en offentlig

myndighed i Danmark, vil rimelige foranstaltninger for at kontrollere en

reel ejers identitetsoplysninger f.eks. være, at kunden selv udleverer op-

lysningerne til kontrol af den reelle ejers identitet.

Ad spørgsmål 2:

Jeg kan henvise til min besvarelse af spørgsmål 9 og 27 ad L 41.

Ad spørgsmål 3:

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 7, stk. 2, hvor det bl.a.

fremgår, at den hvidvaskansvarlige har mulighed for at uddelegere sine

forpligtelser, såfremt disse medarbejdere har tilstrækkeligt kendskab til

virksomhedens risiko for hvidvask og terrorfinansiering. Ansvaret påhvi-

ler dog fortsat den hvidvaskansvarlige.

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.evm.dk

L 41 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om kommentar til henvendelsen af 25/11-16 fra Finans & Leasing, til erhvervs- og vækstministeren

2/5

Ad. spørgsmål 4:

Det kan være tilstrækkeligt at anvende Erhvervsstyrelsens registre ved

identifikation af de reelle ejere. Det afhænger af den enkelte kundes for-

hold.

For så vidt angår kunder, der er juridiske personer, indeholder lovforsla-

get et krav om, at der skal indhentes identitetsoplysninger (navn og cpr-

nr. eller lignende, hvis den pågældende ikke har et cpr-nr.) på de reelle

ejere og gennemføres rimelige foranstaltninger for at kontrollere oplys-

ningerne. Ud over reelle ejeres identitetsoplysninger skal der gennemføres

rimelige foranstaltninger for at klarlægge en juridisk persons ejer- og kon-

trolstruktur.

Risikovurderingen af kundeforholdet fastsætter, hvad der kan vurderes

som en rimelig foranstaltning. Er der tale om begrænset risiko, kan det i

enkelte tilfælde helt undlades at kontrollere den reelle ejers identitetsop-

lysninger Alternativt kan oplysningerne til at kontrollere identitetsoplys-

ningerne udleveres af kunden. Dermed vil det i visse lavrisikotilfælde

være muligt at anvende Erhvervsstyrelsens ejerregister som kilde. Dette

gælder i de situationer, hvor kundeforholdet er af så begrænset risiko, at

virksomheden vurderer, at det er tilstrækkeligt at kontrollere identitetsop-

lysningerne med oplysninger, som stammer fra kunden selv. Det gælder

for kundeforhold med lav risiko som for alle andre, at hvis kontrollen af

den reelle ejers identitetsoplysninger frembringer nye oplysninger, skal

virksomheden foretage yderligere undersøgelser af den reelle ejer. Tilsva-

rende vil der ved øget risiko eventuelt være behov for at anvende flere og

andre kilder.

Ad. spørgsmål 5:

Jeg forstår spørgsmålet således, at der spørges om, hvorvidt NemID med-

arbejdersignaturer kan anvendes til opfyldelse af kravet i lovforslaget om

at sikre sig at den, der handler på vegne af en anden, er beføjet hertil.

Da kravet om kontrol af ansattes identitet ikke videreføres i lovforslaget

er spørgsmålet om brug af NemID medarbejdersignaturer til identifikation

af ansatte ikke relevant.

Ad. spørgsmål 6:

Lovforslaget fastsætter alene, hvornår en virksomhed eller person omfat-

tet af hvidvasklovens regler har pligt til at afbryde eller afvikle en forret-

ningsforbindelse eller nægte at gennemføre transaktioner.

Lovforslagets bestemmelse er formuleret som en pligt for virksomhederne

og ikke som en rettighed for at understrege, at virksomhederne ikke over-

lades en skønsbeføjelse i disse situationer. Formålet med formuleringen er

at gøre det nemmere for virksomhederne at handle over for kunder, der

ikke ønsker at medvirke med de ønskede oplysninger.

L 41 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om kommentar til henvendelsen af 25/11-16 fra Finans & Leasing, til erhvervs- og vækstministeren

3/5

I andre situationer, der ligger uden for den handlepligt, som lovforslaget

indeholder, står det virksomhederne frit, om de ønsker at afbryde kunde-

forholdet så længe der tages højde for eventuel anden lovgivning, som

f.eks. aftaleloven.

Ad. spørgsmål 7:

Der er i lovforslaget krav om indhentning af og opbevaring af visse per-

sonoplysninger, som ikke umiddelbart er relevante i henhold til anden

lovgivning. F.eks. er oplysninger om at en tidligere kunde har haft status

som politisk eksponeret person ikke relevant i henhold til f.eks. hverken

bogførings- eller skatteregler, og en sådan personoplysning skal derfor i

henhold til lovforslaget slettes fem år efter kundeforholdets ophør. Be-

stemmelsen har derfor selvstændigt indhold.

Ad spørgsmål 8:

Høringsnotatet indeholder en bemærkning om, at kravet om en whist-

leblowerordning alene gælder virksomheder, som ikke allerede er pligtige

til at have en sådan efter lov om finansiel virksomhed.

Andre whistleblowerordninger end de, der følger af lov om finansiel virk-

somhed, kan også anvendes, når blot de lever op til lovforslagets krav om

indretningen af en sådan ordning. Der skal imidlertid tages højde for Da-

tatilsynets nye fremgangsmåde for anmeldelse af whistleblowerordninger

indført fra primo november 2016, hvis den dataansvarlige er etableret i

Danmark.

Vedrørende adgangen til at anvende en whistleblowerordning, der er op-

rettet i udlandet, fx i en international koncern, kan det oplyses, at det vil

være muligt, at anvende en whistleblowerordning, der er etableret i mo-

dervirksomheden i den internationale koncern, hvis det er vurderingen, at

modervirksomheden er den dataansvarlige. Er der derimod en dataansvar-

lig i datterselskabet eller filialen vil denne skulle oprette og anmelde en

selvstændig whistleblowerordning hos Datatilsynet i Danmark.

Det skal dog bemærkes, at for så vidt angår moderselskaber etableret

uden for EU, kan den danske persondatalov finde anvendelse for den da-

taansvarlige, hvilket medfører en anmeldelsespligt til Datatilsynet efter de

danske regler. I disse tilfælde vil det dog også være muligt for dattersel-

skabet eller filial at anvende moderselskabets whistleblowerordning.

Ad. spørgsmål 9:

Lovforslagets bestemmelser på området fastsætter betingelserne for,

hvornår der kan videregives oplysninger uanset tavshedspligten. Bestem-

melsen er derfor en ret og ikke en pligt. Der kan derfor alene videregives

personoplysninger, såfremt dette kan ske i overensstemmelse med regler-

ne i persondataloven, hvilket skal vurderes konkret i det enkelte tilfælde.

Bestemmelsen er dermed ikke en retlig forpligtigelse.

Ad spørgsmål 10:

L 41 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om kommentar til henvendelsen af 25/11-16 fra Finans & Leasing, til erhvervs- og vækstministeren

4/5

Det fremgår af 4. hvidvaskdirektiv, at en virksomheds procedurer skal stå

i rimeligt forhold til virksomhedens art og størrelse. Det er derfor frem-

hævet i bemærkningerne til denne bestemmelse, at der kan differentieres

imellem virksomhedstyper ved opfyldelse af kravet i den foreslåede be-

stemmelse.

For små virksomheder kan det være en uforholdsmæssig stor byrde at

investere i IT-løsninger med henblik på at identificere politisk eksponere-

de personer, hvilket omvendt kan være den bedst egnede procedure for

store virksomheder med mange kunder. I alle tilfælde er det i udgangs-

punktet overladt til den enkelte virksomhed at vurdere, hvilken procedure

der er bedst egnet.

Ad spørgsmål 11:

Det fremgår af lovforslaget, at en risikovurdering skal være dokumente-

ret. Brugen af ordet data henviser dermed til kravet om en dokumenteret

risikovurdering. Data kan komme fra en lang række forskellige kilder som

f.eks. offentlige myndigheder, internationale organisationer og statistiske

oplysninger.

Ad spørgsmål 12:

Kredit- og finansieringsinstitutter omtales i bemærkningerne i forbindelse

med citater af artikler i 4. hvidvaskdirektiv. Kreditinstitutter og finansie-

ringsinstitutterne er defineret i lovforslagets § 1, stk. 1, og omfatter bl.a.

pengeinstitutter, realkreditinstitutter mv.

Ad spørgsmål 13:

Ved direkte konktakt menes, at kunden er fysisk til stede. Hverken Skype,

telefon eller chatrum kan anses som direkte kontakt.

Ad spørgsmål 14 a:

§ 1, stk. 1, nr. 9, fastsætter, at udenlandske virksomheders filialer, distri-

butører og agenter er omfattet af lovforslaget.

Det følger af 4. hvidvaskdirektiv, at tilsynet med filialer, distributører og

agenter påhviler værtslandet og ikke hjemlandets tilsynsmyndighed. Det

er baggrunden for, at det i hvidvaskloven fastsættes, at filialer, distributø-

rer og agenter, der udøver deres virksomhed her i landet i kraft af en tilla-

delse udstedt i et andet land, er omfattet af loven.

Øvrige virksomheder, der ikke skal have en tilladelse, er omfattet af lo-

ven, jf. lovforslaget bilag 1. Det gælder, hvis den pågældende virksom-

hed, udøves af en agent, filial eller distributør af en udenlandsk virksom-

hed. Inden aktiviteten kan udøves, skal enhver filial, distributør eller

agent særskilt registreres hos Finanstilsynet og opfylde betingelserne for

registrering.

Der er derfor ikke behov for særskilt at opremse agenter, filialer eller di-

stributører i forhold til de virksomheder, der ikke skal have tilladelse, da

L 41 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om kommentar til henvendelsen af 25/11-16 fra Finans & Leasing, til erhvervs- og vækstministeren

5/5

alle disse virksomheder er omfattet af et krav om særskilt registrering hos

Finanstilsynet.

Ændringen i lovforslaget fra høringsudkastet til det fremsatte lovforslag

er således ikke materiel, men er alene udtryk for en sproglig korrektur.

Ad. spørgsmål 14 b:

Udenlandske filialer skal ikke udpege en hvidvaskansvarlig, da en sådan

person vil være udpeget i den virksomhed, filialen udøver sin virksomhed

på vegne af. Denne person skal derfor også varetage forpligtigelserne i

forhold til filialens virksomhed i Danmark såsom godkendelse af kunde-

forhold med en PEP m.v.

Ad. spørgsmål 14 c:

Filialer, distributører og agenter af udenlandske virksomheder med tilla-

delse til at drive finansiel virksomhed skal ikke etablere en whistleblo-

werordning i henhold til lovforslaget. Eventuelle krav herom vil følge af

den lovgivning, som omfatter det udenlandske selskab som filialen m.fl.

udøver sin virksomhed på vegne af. Der stilles således ikke særlige krav

til en dansk whistleblowerordning for sådanne virksomheder.

Filialer af øvrige virksomheder, herunder også filialer af udenlandske

virksomheder, uden tilladelse skal etablere en whistleblowerordning.

Ad spørgsmål om forslaget vedrørende en reel ejer pamflet:

I forhold til PEP’erne er det besluttet at iværksætte en informationskam-

pagne mhp. at bidrage til at skabe opmærksomhed blandt borgerne om de

nye regler.

Finanstilsynet og de øvrige tilsynsmyndigheder vil i den kommende vej-

ledning om hvidvaskloven også medtage yderligere vejledende tekst om

reelle ejere. Dermed vil vejledningen også indeholde forklarende tekst

om, hvornår en person må anses for at være reel ejer, som virksomheder-

ne vil kunne henvise til.

Med venlig hilsen

Brian Mikkelsen