Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
10. januar 2017
Besvarelse af spørgsmål 20 ad L 41 stillet af udvalget den 16. novem-
ber 2016 efter ønske fra Eva Kjer Hansen (V) og Preben Bang Hen-
riksen (V).
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for, hvad forskellen er på de økonomiske kon-
sekvenser for erhvervslivet og de administrative konsekvenser for er-
hvervslivet?
Svar:
Det er et krav, at de erhvervsøkonomiske konsekvenser beskrives – enten
kvantitativt eller kvalitativt – i et lovforslags bemærkninger under ”øko-
nomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.”
Erhvervsøkonomiske konsekvenser er en betegnelse for erhvervslivets
omkostninger eller besparelser, som følger af regulering. Begrebet dæk-
ker over de direkte konsekvenser, dvs. skatter, afgifter og tilskud mv.,
administrative konsekvenser og øvrige efterlevelseskonsekvenser, samt
konsekvenser som følge af adfærdsændringer og afledte effekter. De ad-
ministrative konsekvenser er med andre ord en delmængde af de er-
hvervsøkonomiske konsekvenser.
Administrative konsekvenser består af de omkostninger eller besparelser,
der er forbundet med virksomheders opfyldelse af dokumentationskrav i
reguleringen samt ved at stille information til rådighed for myndigheder
eller tredjepart. Der er fx administrative omkostninger forbundet med
krav om, at virksomheder skal underrette Statsadvokaten for Særlig Øko-
nomisk og International Kriminalitet (SØIK) ved mistanke om aktiviteter,
der har tilknytning til hvidvask, eller at virksomheder inden etablering af
en ny forretningsmæssig forbindelse skal oplyse kunden om de regler, der
gælder for behandling af personoplysninger.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.evm.dk
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen