Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 41
Offentligt
1709182_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
10. januar 2017
Besvarelse af spørgsmål 11 ad L 41 stillet af udvalget den 16. novem-
ber 2016 efter ønske fra Eva Kjer Hansen (V) og Preben Bang Hen-
riksen (V).
Spørgsmål:
Er definitionen på politisk eksponerede personer og deres nærtstående og
nære samarbejdspartnere den tilsvarende i andre EU-lande?
Svar:
Lovforslagets definition af politisk eksponerede personer følger direkte af
4. hvidvaskdirektiv, og er således udtryk for en tekstnær implementering
af direktivet. Ligesom i direktivet er der i lovforslaget opregnet en ud-
tømmende liste af erhverv, der medfører, at en person med det pågælden-
de erhverv er omfattet af definitionen.
De øvrige EU-lande vil som minimum skulle foretage samme implemen-
tering af reglerne. Konkret har Sverige og Tyskland oplyst, at man vil
foretage en tekstnær implementering af direktivet. Italien har oplyst, at
man vil indføre skærpede krav på området.
Jeg kan desuden oplyse, at direktivets regler om indenlandske politisk
eksponerede personer er taget op til drøftelse blandt EU-landene i forbin-
delse med forhandlingerne om en revision af 4. hvidvaskdirektiv. Det er
her foreslået, at der gives medlemslandene mulighed for at anvende reg-
lerne proportionalt ud fra en risikobetragtning. Regeringen støtter dette
forslag.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen