Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 41 Bilag 4
Offentligt
1686196_0001.png
NOTAT
Ny hvidvasklov
Indledning
De gældende hvidvaskregler blev implementeret på baggrund af 3. hvidvask
direktiv i 2006, og er løbende blevet opdateret, senest i 2013.
9. november 2016
Kontakt Kristoffer Aagren
Reglerne indebærer en række forpligtelser for bankerne, som skal medvirke
til at sikre, at det finansielle system ikke benyttes til hvidvask af penge eller
terrorfinansiering.
Direkte +45 3370 1017
[email protected]
Journalnr. 468/02
Et kerneelement er bankernes pligt til at gennemføre ”kend din kunde”-
procedurer, hvilket lidt forsimplet betyder, at bankerne på baggrund af legi-
timationsdokumenter skal være overbevist om, hvem kunden er, og have
kendeskab til kundens forventede forretningsomfang.
Bankerne skal herudover overvåge kundernes transaktioner. Bliver banker-
ne bekendt med mistænkelige transaktioner eller aktiviteter i øvrigt, skal
banken søge at afkræfte mistanken. Kan banken ikke det, skal transaktio-
nen/aktiviteten indberettes til SØIK med henblik på videre efterforskning.
Alene sidste år modtog SØIK således mere end 9.000 underretninger fra
bankerne om samlet over 300.000 transaktioner.
Lovforslaget
Det forslag til en ny hvidvasklov, som Folketinget henover efteråret skal
behandle har navnlig til formål at implementere 4. hvidvaskdirektiv i dansk
ret. Lovforslaget indeholder de allerede kendte forpligtelser i relation til
hvidvask, ligesom der introduceres en række nye forpligtelser for bankerne i
Danmark.
Bekæmpelse af kriminelles misbrug af finansielle institutioner til hvidvask af
penge og terrorfinansiering er en vigtig samfundsopgave. Vi er meget be-
vidste om, at den finansielle sektor er en væsentlig aktør i kampen, og at
der derfor også naturligt hviler et særligt samfundsansvar på vores skuldre.
Det er samtidig helt afgørende for den finansielle sektor, at der er en høj
grad af tillid til det finansielle system. Bankerne bruger derfor også mange
ressourcer i arbejdet med at forhindre misbrug af det finansielle system til
hvidvask af penge og terrorfinansiering.
Dok. nr. 560903-v1
 L 41 - 2016-17 - Bilag 4: Henvendelse af 10/11 fra Finansrådet
Vi løfter også gerne fremadrettet vores del af opgaven.
Vi har i forbindelse med høringen haft en god dialog med Finanstilsynet, og
der er på den baggrund foretaget en række justeringer og præciseringer i
lovforslaget.
Side 2
Journalnr. 468/02
Det ændrer imidlertid ikke på, at der fortsat er en række spørgsmål, som vi
håber, at man under behandlingen i Folketinget vil forholde sig nøje til. Helt
overordnet efterlader det foreliggende lovforslag fortsat et stort behov for
præciseringer og yderligere vejledning. Der er tale om særdeles kompleks
lovgivning, og det er en grundlæggende forudsætning for at kunne imple-
mentere lovgivningen i bankernes politikker, forretningsgange og daglige
arbejde, at det med tilstrækkelig klarhed fremgår, hvad det er for pligter og
ansvar, som loven indfører. Det er i alles interesse, at bekæmpelsen af
hvidvask af penge og terrorfinansiering i Danmark bliver så effektiv som
mulig.
Risikobaseret tilgang
En af de væsentligste ændringer i det nye regelsæt er overgangen fra en
primært regelbaseret regulering til en mere risikobaseret regulering. Denne
ændring er generelt positiv, idet bankerne herved i højere grad får mulighed
for at fokusere på de områder, som indebærer den største risiko for hvid-
vask og terrorfinansiering, mens der eksempelvis i forhold til kunderne i lav-
risikogruppen vil kunne stilles lavere legitimationskrav mv.
Det fremgår af lovforslaget, at det nye mere risikobaserede system også
medfører, at tilsynsmyndighederne skal udøve et risikobaseret tilsyn, og at
der således ved udførelsen af tilsynet skal tages hensyn til det skøn, som
den enkelte virksomhed overlades i lovforslaget.
Det er for Finansrådets medlemmer helt afgørende, at tilsynet også i praksis
fører denne risikobaseret tilgang ud i livet. En forudsætning herfor er, at
tilsynsmyndighederne i deres tolkning af den nye lov overlader netop det
skøn til pengeinstitutterne, som lovudkastet lægger op til. I modsat fald vil
bankerne – i lyset af tilsynsmyndighederne praksis – kunne se sig nødsaget
til at stille større krav til deres kunder i forhold til kundekendskabsprocedure
mv., end der er lagt op til i både direktivet og lovforslaget. Dette vil medfø-
re unødige store økonomiske og praktiske byrder både for bankerne og for
de borgere og virksomheder, som er kunder i bankerne.
Flere erhvervsorganisationer har da også i høringsfasen rejst bekymringen
for, at de administrative byrder i så fald vil ramme særligt hårdt blandt de
små og mellemstore virksomheder.
Organisatoriske ændringer
Et andet væsentligt spørgsmål i forhold til lovforslaget er de ændringer i den
interne organisation, som de nye regler risikerer at tvinge bankerne til at
foretage.
Dok. nr. 560903-v1
 L 41 - 2016-17 - Bilag 4: Henvendelse af 10/11 fra Finansrådet
Lovforslaget giver således anledning til tvivl om, hvorvidt den ”nye” hvid-
vaskansvarlige, der efter lovforslaget skal udpeges, samtidig kan være en
del bankens compliancefunktion, sådan som det er mange steder i dag. Den
nuværende praksis har hidtil været accepteret i Finanstilsynet.
Med de nye regler i lovforslaget § 7 skabes der således tvivl om, hvorvidt en
sådan organisering fremover kan opretholdes.
Vi er selvfølgelig tilfredse med, at der er fokus på proportionalitet, og at det
i høringsnotat meget klart er blevet tilkendegivet, at der med lovforslaget
ikke tilsigtes indført krav om, at virksomheder skal foretage organisatoriske
ændringer.
Spørgsmålet er imidlertid, om det – tilsigtet eller ej – bliver resultat.
Det helt afgørende for bankerne, at man også fremover vil kunne leve op til
reglerne på det her område ved at sikre en tilstrækkelig funktionsadskillel-
se, så man ikke med lovgivningen kommer til at diktere store organisatori-
ske ændringer i den enkelte virksomhed. Noget der for vores vedkommende
særligt vil ramme de regionale banker.
Politisk eksponerede personer (PEP’er)
Den markante udvidelse af reglerne om politisk eksponerede personer
(PEP’er) til også at omfatte indenlandske personer udgør den nok væsent-
ligste ændring i forhold til de gældende regler. Udvidelsen medfører blandt
andet, at en række personer, som har eller har haft offentlige erhverv, ek-
sempelvis folketingspolitikere, højesteretsdommere og medlemmer af en
offentlig virksomheds ledelse, i langt større omfang end i dag skal overvå-
ges tæt af deres bank.
Den tættere overvågning betyder eksempelvis, at bankerne skal have kend-
skab til, hvor personens midler eller formue stammer fra. Banken skal end-
videre foretage en skærpet vedvarende overvågning af kundeforholdet, her-
under følge aktiviteten på vedkommendes konti.
Den største udfordring i forhold til de nye regler om PEP’er er, at den skær-
pede overvågningsforpligtelse også gælder for disse personers nærtstående
og nære samarbejdspartnere. Det betyder, at banken ikke alene skal over-
våge den enkelte folketingspolitiker, højesteretsdommer mv. yderligere,
men at også dennes forældre, ægtefælle og børn samt nære samarbejds-
partnere skal følges tæt. Med en vis usikkerhed anslås det, at der samlet set
vil være tale om cirka 10.000 danskere, som bankerne med de nye regler
skal holde ekstra godt øje med.
Ikke mindst henset til at langt hovedparten af de personer, der vil være om-
fattet af de nye regler om PEP’er, er personer i en offentlig stilling eller
hverv, kunne det endelig være hensigtsmæssigt, hvis myndighederne påtog
sig opgaven med at oprette og vedligeholde et register over danske PEP’er,
som de virksomheder, der er omfattet af loven, kunne benytte sig af. Etab-
Side 3
Journalnr. 468/02
Dok. nr. 560903-v1
 L 41 - 2016-17 - Bilag 4: Henvendelse af 10/11 fra Finansrådet
leringen af et sådant register vil udover at lette de administrative byrder
som udvidelsen af reglerne vedrørende PEP’er medfører, også medvirke til
at sikre den nødvendige entydighed i relation til den omfattede personkreds.
Tilbagemeldinger fra SØIK og øget myndighedssamarbejde
De danske pengeinstitutter foretager som nævnt årligt over 9.000 underret-
ninger til SØIK, indeholdende over 300.000 transaktioner. Underretningerne
fra de danske pengeinstitutter dækker således over 90 pct. af det samlede
antal transaktioner, som tilgår SØIK.
Idet der er tale om rigtig mange transaktioner, forudsætter en effektiv ef-
terlevelse af intentionerne i lovforslaget derfor, at der også hos de relevante
myndigheder på området er de nødvendige ressourcer til at gennemgå og
analysere de mange transaktioner, som institutterne indberetter.
Herudover er det også væsentligt for pengeinstitutterne, at der i markant
større omfang end i dag gives tilbagemeldinger på de underretninger, som
institutterne foretager til SØIK. Tilbagemeldinger på de konkrete underret-
ninger som foretages af pengeinstitutterne er den bedste måde, hvormed
institutterne kan få kendskab til om den monitorering, der foretages, er ef-
fektiv, og om der bør ske justeringer på baggrund af nye trends eller lig-
nende.
Side 4
Journalnr. 468/02
Dok. nr. 560903-v1