Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 40
Offentligt
1707161_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
23. december 2016
Besvarelse af spørgsmål 5 ad L 40 stillet af udvalget den 1. december
2016 efter ønske fra Karin Gaardsted (S).
Spørgsmål:
Vil ministeren stille ændringsforslag, der medfører, at forslaget om at ud-
vide erhvervslivets muligheder for at sende reklamemails til forbrugerne,
udgår af lovforslaget? I benægtende fald bedes ministeren yde lovteknisk
bistand til udarbejdelse af et sådant ændringsforslag.
Svar:
Som også anført i mit svar på Erhverv-, Vækst- og Eksportudvalgets
spørgsmål 2 ad L 40, er den foreslåede § 10, stk. 2, som sådan ikke en ny
bestemmelse, og der ændres ikke på udgangspunktet om, at den er-
hvervsdrivende ikke må sende henvendelser til forbrugere, som ikke selv
har givet tilladelse til det først.
Regeringen ønsker med ændringen, at begrebet ”egne tilsvarende produk-
ter” fremover skal fortolkes bredere, så det afgørende er, hvilke forvent-
ninger til den fremadrettede markedsføring, den forretningsdrivende har
skabt hos forbrugeren, når forbrugeren afgiver sin emailadresse i forbin-
delse med et køb hos den forretningsdrivende. Denne bredere fortolkning
tager hensyn til, at kunder, som har købt en vinterfrakke, kunne være in-
teresserede i markedsføring af f.eks. vinterstøvler eller skiudstyr.
Det er desuden vigtigt at være opmærksom på, at ændringen
ikke
betyder,
at forbrugerne mister deres indflydelse på, hvad de vil modtage. Der æn-
dres nemlig ikke ved, at forbrugeren – allerede inden den første rekla-
memail er sendt – kan frabede sig den forretningsdrivendes markedsfø-
ring af ”egne tilsvarende produkter”, hvis den forretningsdrivende omfat-
ter for mange produktgrupper i forhold til, hvad forbrugeren foretrækker.
Den ændring af bestemmelsen, som regeringen foreslår, betyder således,
at reglen bliver mere logisk og dynamisk og giver forbrugerne mulighed
for at få de reklamer, de gerne vil have. Samtidig sikrer bestemmelsen
også, at forbrugerne nemt kan blive fri for de reklamer, de ikke vil have.
Jeg hæfter mig desuden ved, at ændringen er anbefalet af et bredt flertal i
Markedsføringslovsudvalget.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk
L 40 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om ministeren vil stille ændringsforslag, der medfører, at forslaget om at udvide erhvervslivets muligheder for at sende reklamemails til forbrugerne, udgår af lovforslaget, til erhvervsministeren
2/3
På den baggrund kan jeg ikke støtte et eventuelt ændringsforslag.
Hvis der ønskes et ændringsforslag, kan det teknisk udformes således:
Ӯndringsforslag stillet den [dato]
Ændringsforslag
til 2. behandling af
Lov om markedsføring (L40)
Til § 10
1)
§ 10, stk. 2, affattes således: »En erhvervsdrivende, der fra en
kunde har modtaget dennes elektroniske adresse i forbindelse med
salg af produkter, kan, uanset stk. 1, markedsføre egne tilsvarende
produkter til kunden via elektronisk post. Tilsvarende produkter
efter 1. pkt. er produkter inden for tilsvarende vare- og tjeneste-
ydelsesgrupper, som det produkt, kunden tidligere har købt hos
den erhvervsdrivende.«
[Erhvervslivets udvidede muligheder for at sende reklamemails til
forbrugerne, udgår]
2)
§ 10, stk. 3, affattes således: »Markedsføring af egne tilsvarende
produkter efter stk. 2, forudsætter, at den erhvervsdrivende giver
kunden klar og utvetydig mulighed for let og gebyrfrit at frabede
sig dette både i forbindelse med afgivelse af adressen til den er-
hvervsdrivende og ved hver efterfølgende henvendelse.«
Stk. 3-8 bliver herefter til stk. 4-9.
[Lovteknisk ændring]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås, at erhvervslivets udvidede muligheder for at sende
elektronisk post til forbrugerne udgår, således, at de produkter el-
ler tjenesteydelser, den erhvervsdrivende reklamerer for, skal væ-
re tilsvarende produkter eller tjenesteydelser, som kunden tidlige-
re har købt hos den erhvervsdrivende. Tilsvarende produkter eller
tjenesteydelser skal dog ikke nødvendigvis forstås som fuldstæn-
dig identiske produkter eller tjenesteydelser, men derimod tilsva-
rende vare- og tjenesteydelsesgrupper.
L 40 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om ministeren vil stille ændringsforslag, der medfører, at forslaget om at udvide erhvervslivets muligheder for at sende reklamemails til forbrugerne, udgår af lovforslaget, til erhvervsministeren
3/3
Til nr. 2
Der er tale om en lovteknisk ændring, der indebærer, at betingel-
serne om, at den erhvervsdrivende giver kunden klar og utvetydig
mulighed for let og gebyrfrit at frabede sig elektronisk post i for-
bindelse med afgivelse af adressen til den erhvervsdrivende, ryk-
kes til et nyt stk. 3. Som lovteknisk konsekvens af, at der indføres
et nyt stk. 3, bliver stk. 3-8 herefter til stk. 4-9.”
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen