L 40 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 36: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 23/3-17 om L 40 (Markedsføringsloven), jf. L 40 - samrådsspm. G og H, til erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 40
Offentligt

INSPIRATIONSPUNKTER

[KUN DET TALTE ORD GÆLDER]

8. marts 2017

Samråd i ERU den 23. marts 2017 – Spørgsmål G-H stillet

efter ønske fra Karin Gaardsted (S)

[Indledning]



Tak for invitationen til dette samråd i dag om forslaget

til en ny markedsføringslov.



Jeg er blevet stillet to samrådsspørgsmål, som begge

vedrører de oplysninger, der skal gives til forbrugerne

ved et kreditkøb.



Jeg vil indledningsvist sige, at vi i regeringen har fokus

på kun at opretholde national særregulering, når det er

strengt nødvendigt. Nationale særregler kan være til

skade for konkurrencen, og dermed i sidste ende også til

skade for forbrugerne.



Dernæst mener jeg også, at det er fornuftigt at sanere i

nogle af de oplysningsforpligtelser, som fremgår af fle-

re forskellige regelsæt.



Det er bebyrdende for vores erhvervsliv at skulle orien-

tere sig om de samme oplysningsforpligtelser i flere

forskellige regelsæt. Og det giver ikke nødvendigvis en

højere forbrugerbeskyttelse at have overlappende regler.

L 40 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 36: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 23/3-17 om L 40 (Markedsføringsloven), jf. L 40 - samrådsspm. G og H, til erhvervsministeren



Men det vil jeg redegøre nærmere for under besvarelsen

af de to stillede samrådsspørgsmål, som jeg nu vil be-

svare:

Ad spørgsmål [G]: Hvilke konsekvenser mener ministeren

det vil få for forbrugerne, at en forbruger ved overvejelser

om kreditkøb af et produkt i en forretning fremover ikke

vil kunne se i forretningen, hvilke kreditomkostninger der

er forbundet med optagelse af lån gennem den låneudby-

der, som forretningen samarbejder med, hvorved forbru-

gerne heller ikke vil kunne vurdere den samlede lånefinan-

sierede pris for varen, og vil den manglende gennemsigtig-

hed om finansieringsomkostninger ikke gøre det sværere

for forbrugeren at sammenligne mellem forskellige kredit-

aftaler før de indgås, herunder om et køb mest fordelagtigt

finansieres gennem forretningens kreditsamarbejdspartner

eller via lån i f.eks. et pengeinstitut.



Spørgsmål G vedrører forbrugernes mulighed for at ori-

entere sig i kreditomkostningerne, inden de optager et

lån. Jeg formoder, at spørgsmålet er stillet, fordi vi

sammen med lovforslaget også vil ophæve skiltnings-

bekendtgørelsen.



Skiltningsbekendtgørelsen indeholder de såkaldte skilt-

ningsregler for ikke-finansielle virksomheder. Bekendt-

gørelsen har hjemmel i markedsføringsloven.



Baggrunden for ophævelsen er, at markedsføringsloven

i sig selv sikrer forbrugerne den nødvendige – og i vid

udstrækning samme – beskyttelse som skiltningsbe-

kendtgørelsen. Her tænker jeg blandt andet på markeds-

føringslovens regler om

vildledende markedsføring

oplysningspligt ved købsopfordringer

og ved

mar-

kedsføring af kreditaftaler.



Den helt håndgribelige konsekvens af at ophæve skilt-

ningsbekendtgørelsen er, at de ikke-finansielle virk-

somheder ikke længere har pligt til at have det skilt i de-

res forretning eller på hjemmesiden, der viser standard-

eksempler på, hvad et lån koster.



Men den slags oplysninger, som står på det her skilt om

blandt andet ÅOP eller lånets løbetid, skal virksomhe-

den alligevel give til forbrugeren i en mere konkret og

relevant form, så snart forbrugeren forhører sig om et

konkret lån.



Forbrugeren skal også have disse oplysninger, så snart

virksomheden oplyser om en rentesats, den månedlige

ydelse, gebyrer eller andre omkostninger ved lånet. Det

kan f.eks. være på skiltet i bilens forrude eller på et skilt

på en sofa i en møbelbutik, hvor der oplyses om, at so-

faen kan købes på afbetaling for 500 kr. om måneden.



Det følger af andre bestemmelser i markedsføringsloven

og kreditaftaleloven.



De nævnte regler i markedsføringsloven gennemfører i

øvrigt totalharmoniseringsdirektiver fra EU, mens skilt-

ningsbekendtgørelsen indeholder nationale særregler.



Et flertal i Markedsføringslovsudvalget har vurderet, at

bekendtgørelsen er udtryk for dobbeltregulering, der

bebyrder danske erhvervsdrivende unødigt i forhold til

den reelle forbrugerbeskyttelse, som bekendtgørelsen

bidrager med.



Konkret har flertallet i udvalget – et flertal som Forbru-

gerombudsmanden er en del af – anbefalet, at skilt-

ningsbekendtgørelsen ophæves. Den flertalsanbefaling

har vi valgt at følge.



Jeg noterer mig desuden, at anbefalingen er i fuld over-

ensstemmelse med intentionen i udvalgskommissoriet,

som det blev fastlagt under den tidligere S-R regering.

Udvalget fik her til opgave at minimere byrderne for er-

hvervslivet, under hensyntagen til de EU-retlige ram-

mer, forbrugerbeskyttelsen og velfungerende markeder.



I forhold til de konsekvenser, som ophævelsen kan få

for forbrugerne, så mener jeg, at forbrugerne med for-

slaget til en ny markedsføringslov er tilstrækkeligt be-

skyttede og får de oplysninger, de har brug for.



Jeg har taget en grafisk fremstilling med, som viser ek-

sempler på de oplysninger, som forbrugerne skal have

efter henholdsvis skiltningsbekendtgørelsen og den fo-

reslåede markedsføringslov. Det viser også, hvordan

forbrugeren præsenteres for oplysningerne [Bilag A

runddeles].



Man kan for eksempel se, at skiltningsbekendtgørelsen

gør, at bilforhandleren skal have et skilt med

standard-

låneoplysninger

hængende et sted i forretningen, f.eks.

ved butiksdøren. Den foreslåede § 18 i markedsførings-

loven medfører, at bilforhandleren skal give

repræsen-

tative låneoplysninger

et sted, hvor man umiddelbart får

øje på dem, f.eks. på skiltet i bilens forrude.



Man kan også se, at låneudbyderne på internettet giver

de repræsentative låneoplysninger efter markedsførings-

loven

på

hjemmesidens

forside.

Standard-

låneoplysningerne efter skiltningsbekendtgørelsen får

man typisk ved at klikke om på en af hjemmesidens un-

dersider.



I praksis vil forbrugeren derfor – i god tid inden der

indgås en låneaftale – blive oplyst om kreditomkostnin-

gerne, som fx renten, ÅOP, ydelsernes størrelse, om-

kostningerne ved lånet og det samlede beløb, som for-

brugeren skal betale.



Jeg mener derfor, at markedsføringsloven yder forbru-

gerne en tilstrækkelig beskyttelse og sikrer de oplysnin-

ger, de skal bruge, når de sammenligner kreditaftaler.

Samtidig letter vi erhvervslivet for bebyrdende dobbelt-

regulering.

Ad spørgsmål [H]: Ministeren bedes redegøre for, hvilke

markedsføringsregler for henholdsvis finansielle og ikke

finansielle kreditudbydere, der gælder efter ophævelse af

skiltningsbekendtgørelsen, herunder på hvilke områder,

der vil gælde forskellige markedsføringsregler for finan-

sielle og ikke finansielle kreditudbydere, og om ministeren

vurderer det hensigtsmæssigt med forskellige regelsæt.



Jeg bevæger mig nu videre til besvarelsen af det næste

spørgsmål. I spørgsmål H er jeg blevet bedt om at rede-

gøre for de markedsføringsregler, der gælder for hen-

holdsvis de finansielle og de ikke-finansielle virksom-

heder. Der er også blevet spurgt til, om jeg mener, at det

er hensigtsmæssigt med forskellige regelsæt.



Det er et noget teknisk spørgsmål, men jeg skal gøre mit

bedste for at forklare det på en nogenlunde overskuelig

måde. Jeg har taget en oversigt med, som illustrerer,

hvornår de forskellige regler finder anvendelse. Den vil

nu blive runddelt [Bilag B runddeles].



Skiltningsbekendtgørelsen,

som vi foreslår ophævet,

omfatter de ikke-finansielle virksomheder, mens de fi-

nansielle virksomheder er omfattet af

prisoplysningsbe-

kendtgørelsen,

som er udstedt i medfør af lov om finan-

siel virksomhed. Både de finansielle og de ikke-

finansielle virksomheder skal desuden overholde mar-

kedsføringslovens oplysningsforpligtelser ved markeds-

føring af kreditaftaler.



Det betyder, at når skiltningsbekendtgørelsen bliver op-

hævet, så vil de ikke-finansielle virksomheder alene væ-

re omfattet af

markedsføringsloven,

herunder reglerne

om vildledende markedsføring og de særlige regler om

oplysningspligt ved købsopfordringer og ved markeds-

føring af kreditaftaler.



De finansielle virksomheder vil stadig både være omfat-

tet af

prisoplysningsbekendtgørelsen

og af

markedsfø-

ringslovens

regler om vildledende markedsføring og om

oplysningspligt ved markedsføring af kreditaftaler.



Jeg mener, at det vigtige er, at vi har markedsførings-

regler, der sikrer forbrugerne de oplysninger, de har

brug for, når de skal beslutte sig for at optage et lån.

Dette gælder uanset, om lånet optages gennem en finan-

siel eller en ikke-finansiel virksomhed.



Det er også vigtigt, at virksomhederne kan danne sig et

overblik over, de regler, som de skal følge. Og derfor

mener jeg også, at vi bør gøre op med dobbeltregule-

ring, der ikke giver mening.



Som nævnt, ophæves skiltningsbekendtgørelsen efter en

anbefaling fra et bredt flertal i Markedsføringslovsud-

valget. Et flertal som Forbrugerombudsmanden var med



Med dette lovforslag har vi – ligesom Markedsførings-

lovsudvalget havde det – på dette punkt fokus på de

ik-

ke-finansielle

virksomheders kreditmarkedsføring.



Vi kan jo ikke lave alt på en gang. Og det vi foreslår

med dette lovforslag er en forenkling, som vil være et

fremskridt på området for de ikke-finansielle kreditud-

bydere.



Vi vil i det kommende år følge op og sætte fokus på

reglerne for de

finansielle

virksomheder, herunder pris-

oplysningsbekendtgørelsen, som led i det af regeringen

annoncerede eftersyn af den finansielle regulering.



Og hvis forholdene omkring prisoplysningsbekendtgø-

relsen kan fuldt sammenlignes med det, som vi kan se

gælder for skiltningsbekendtgørelsen, så vil regeringen

anlægge den samme linie som er lagt her med henblik

på at fjerne unødvendig dobbeltregulering for de finan-

sielle virksomheders kreditmarkedsføring. Det vil jeg

gerne forsikre udvalget om.

[Afrunding]



Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at jeg mener, at

vi med dette lovforslag får en markedsføringslov, der

indeholder et fair regelsæt både for forbrugerne og for

de erhvervsdrivende.



De samrådsspørgsmål vi har behandlet i dag, har om-

handlet nogle af de regler, vi har forslået ophævet, fordi

det er blevet vurderet, at de er udtryk for unødvendig

dobbeltregulering.



Det er vigtigt for regeringen, at vi har gode rammer for

en fair og lige konkurrence. Deri ligger blandt andet, at

vi ikke underlægger vores virksomheder unødvendige

nationale særregler, som deres udenlandske konkurrenter

ikke skal overholde.



På den måde kan færre nationale særregler være med til

at sikre en bedre konkurrence, hvilket i sidste ende også

gavner forbrugerne.



Jeg vil også gerne understrege, at vi har en forpligtelse

til at sikre, at forbrugerne får de nødvendige oplysnin-

ger. Men jeg mener samtidigt også, at vi har en forplig-

telse til at forholde os en smule kritisk til mængden af

oplysninger og tankegangen om, at jo flere oplysninger

jo bedre.



Både for at gøre det enklere at være forbruger og for at

mindske byrder for virksomhederne.



Jeg mener, at den information der skal gives, skal være

nødvendig, operativ og præcis – samtidig med, at vi op-

retholder et højt forbrugerbeskyttelsesniveau.



Den balance mener jeg, at dette lovforslag er et udtryk

for.



Tak for ordet.