Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 40
Offentligt
1728902_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
2. marts 2017
Besvarelse af spørgsmål 34 ad L L 40 stillet af udvalget den 6. febru-
ar 2017 efter ønske fra René Gade (ALT).
Spørgsmål:
Vil ministeren yde teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag om,
at de forslag til ændringer, der ikke er implementering af EU-regler, ud-
går af lovforslaget?
Svar:
Som det også fremgår af min besvarelse af Erhvervs-, Vækst- og Ek-
sportudvalgets spørgsmål 33 ad L 40, så er en stor del af bestemmelserne
i forslaget til en ny markedsføringslov (L 40) en implementering af EU-
regulering.
Det fremgår også af besvarelsen af spørgsmål 33 ad L 40, at lovforslagets
§ 24 (kapitel 6) om retsmidler, §§ 25-26 og §§ 28-30 om Forbrugerom-
budsmandens virksomhed, § 31 om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens
virksomhed, §§ 32-38 (kapitel 9) om retsforfølgning, påbud og erstatning
og § 39 (kapitel 10) om henlæggelsesbeføjelser ikke er en direkte imple-
mentering af EU-ret, men i stedet understøtter gennemførelsen af EU-
regulering. Det er således vurderet, at de pågældende bestemmelser er
nødvendige at have med i loven for at sikre håndhævelsen af markedsfø-
ringsloven og herigennem den bagvedliggende EU-regulering. Det er
vurderingen, at det vil bringe markedsføringsloven i strid med EU-retten,
hvis disse bestemmelser ophæves. Der er derfor ikke udarbejdet æn-
dringsforslag for så vidt angår disse bestemmelser.
Der er desuden ikke udarbejdet ændringsforslag vedrørende lovforslagets
§ 1 om lovens anvendelsesområde, §§ 40-41 (kapitel 11) om ikrafttræden
og §§ 42-50 (kapitel 12) om ændring af anden lovgivning, selvom be-
stemmelserne ikke implementerer EU-regler. Dette skyldes, at bestem-
melserne, der er af lovteknisk karakter og alene sætter rammerne for
markedsføringslovens anvendelse, er nødvendige for, at lovforslaget kan
anvendes og fungere i praksis.
Lovforslaget indeholder herudover bestemmelser i § 2, nr. 13, §§ 3, 11,
14, 15, 16, 22 og 23, der ikke implementerer EU-regulering, og som er
udtryk for nationale særregler. Disse bestemmelser er medtaget i lov-
forslaget, fordi de skaber øget klarhed omkring lovens indhold, eller fordi
de hver især varetager et særligt beskyttelseshensyn i forhold til forbru-
gerne eller i forholdet mellem to erhvervsdrivende.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
L 40 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 34: Spm. om ministeren vil yde teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag om, at de forslag til ændringer, der ikke er implementering af EU-regler, udgår af lovforslaget, til erhvervsministeren
2/5
Det drejer sig om definitionen af et gebyr i § 2, nr. 13, og om erhvervs-
drivendes pligt til at handle i overensstemmelse med god markedsførings-
skik på de områder, som ikke er reguleret af EU-retten. Det er f.eks. i det
indbyrdes forhold mellem to erhvervsdrivende. Det kan også være ved
markedsføring, hvor beskyttelseshensynet ikke er forbrugernes økonomi-
ske interesser men i stedet andre hensyn, som blandt andet hensynet til
generel smag og anstændighed, sikkerhed, sundhed eller andre sam-
fundsmæssige hensyn, jf. lovforslagets § 3.
Det drejer sig endvidere om, at erhvervsdrivende skal udvise et særligt
hensyn over for børn og unge i deres markedsføring, jf. lovforslagets § 3,
stk. 3 og § 11.
Det drejer sig også om, at forbrugeren generelt skal oplyses klart og tyde-
ligt om priser, jf. forslagets § 14, at forbrugeren skal modtage en specifi-
ceret regning, der sætter forbrugeren i stand til at kontrollere prisen for
ydelsen, jf. forslagets § 15, og om at forbrugere skal varsles, når gebyrer i
løbende kontraktforhold ændres til ugunst for forbrugeren, jf. forslagets §
16.
Det drejer sig endeligt om beskyttelse af erhvervsdrivendes forretnings-
kendetegn og erhvervshemmeligheder, jf. lovforslagets § 22-23.
De bestemmelser i lovforslaget, der ikke er en implementering af EU-
regulering, er indeholdt i forslaget på baggrund af anbefalinger fra et
enigt markedsføringslovsudvalg, blandt andet fordi bestemmelserne vare-
tager en række særlige beskyttelseshensyn.
Da regeringen ønsker at opretholde disse særlige beskyttelseshensyn, kan
jeg ikke støtte et eventuelt ændringsforslag.
Når der ønskes et ændringsforslag, kan det således teknisk udformes som
nedenfor.
Ӯndringsforslag stillet [dato]
Ændringsforslag
til 2. behandlingen af
Lov om markedsføring (L 40)
Til § 2
L 40 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 34: Spm. om ministeren vil yde teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag om, at de forslag til ændringer, der ikke er implementering af EU-regler, udgår af lovforslaget, til erhvervsministeren
3/5
1)
§ 2, nr. 13
udgår.
Stk. 2, nr. 14-15, bliver herefter stk. 3, nr. 13-14.
[Udeladelse af definitionen af et gebyr]
Til § 3
2)
§ 3
udgår.
[Udeladelse af regel om erhvervsdrivendes pligt til at handle i
overensstemmelse med god markedsføringsskik]
Til § 11
3)
§ 11
udgår.
[Udeladelse af regel om handelspraksis rettet mod børn og unge]
Til § 14
4)
§ 14. stk. 1
udgår.
Stk. 2, bliver herefter til stk. 1.
[Udeladelse af regel om pligt til klart og tydeligt at oplyse om pri-
sen for et produkt]
Til § 15
5)
§ 15
udgår.
[Udeladelse af regel om faktureringspligt for regningsarbejde]
Til § 16
6)
§
16
udgår.
[Udeladelse af regel om den erhvervsdrivendes pligt til at varsle
forbrugeren ved ændring af gebyrer eller opkrævning af nye geby-
rer]
Til § 22
7)
§ 22
udgår.
[Udeladelse af regel om beskyttelse af forretningskendetegn]
Til § 23
8)
§ 23
udgår.
[Udeladelse af regel om beskyttelse om erhvervshemmeligheder]
L 40 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 34: Spm. om ministeren vil yde teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag om, at de forslag til ændringer, der ikke er implementering af EU-regler, udgår af lovforslaget, til erhvervsministeren
4/5
Bemærkninger
Til nr. 1
Med ændringen udgår definitionen af et gebyr af lovforslaget.
Til nr. 2
Med ændringen ophæves erhvervsdrivendes pligt til at handle i overens-
stemmelse med god markedsføringsskik på områder, der ikke påvirker
forbrugernes økonomiske interesser, men hvor intentionen alene er at be-
skytte andre hensyn, f.eks. vedrørende smag og anstændighed, sikkerhed,
sundhed eller andre samfundsmæssige hensyn.
Med ændringen ophæves endvidere pligten for erhvervsdrivende til at
handle i overensstemmelse med god markedsføringsskik i det indbyrdes
forhold mellem to erhvervsdrivende.
Endeligt medfører ændringen en ophævelse af kravet om, at handelsprak-
sis, som er rettet mod børn og unge, eller hvor børn og unge er særligt
sårbare over for den pågældende handelspraksis, skal være udformet med
særlig hensyntagen til børn og unges naturlige godtroenhed og manglende
erfaring og kritiske sans, som bevirker, at de er nemmere at påvirke og
nemmere at præge.
Til nr. 3
Med ændringen ophæves forbuddet mod, at handelspraksis rettet mod
børn og unge under 18 år direkte eller indirekte opfordrer til vold eller
anden farlig eller hensynsløs adfærd eller på utilbørlig måde benytter sig
af vold, frygt eller anden overtro som virkemidler.
Med ændringen ophæves endvidere forbuddet mod, at handelspraksis ret-
tet mod børn og unge under 18 år indeholder omtale af, billeder eller
henvisninger til rusmidler, herunder alkohol.
Til nr. 4
Med ændringen ophæves pligten for den erhvervsdrivende, der udbyder
produkter til forbrugerne, til klart og tydeligt at oplyse om produkternes
pris i sin handelspraksis.
Til nr. 5
Med ændringen ophæves kravet i relation til tjenesteydelser, der er udført
efter regning om, at forbrugeren skal modtage en specificeret regning, der
sætter forbrugeren i stand til at kontrollere prisen for de produkter, der
indgår i ydelsen.
Med ændringen ophæves endvidere hjemlen for erhvervsministeren til –
efter forhandling med vedkommende fagminister samt repræsentanter for
L 40 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 34: Spm. om ministeren vil yde teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag om, at de forslag til ændringer, der ikke er implementering af EU-regler, udgår af lovforslaget, til erhvervsministeren
5/5
forbrugerne og de relevante erhvervsorganisationer – at fastsætte særreg-
ler om undtagelser til kravet om, at forbrugeren skal modtage en specifi-
ceret regning, herunder regler om oplysninger i forbindelse med ydelse af
kredit.
Til nr. 6
Med ændringen ophæves kravet om, at størrelsen eller opkrævningen af
et gebyr, der ikke er reguleret ved lov, i løbende kontraktforhold alene
kan ændres til ugunst til forbrugeren, hvis betingelserne herfor er klart
fremhævet i kontrakten.
Med ændringen ophæves endvidere kravet om, at ændring af gebyrer eller
opkrævning af nye gebyrer i løbende kontraktforhold skal varsles med
rimelig frist, inden de får virkning for forbrugeren.
Med ændringen ophæves endvidere kravet om, at varslingen skal ske til
forbrugeren ved individuel kommunikation, inden ændringen får virk-
ning, såfremt gebyrændringen er væsentlig, eller der opkræves et nyt ge-
byr.
Med ændringen ophæves endvidere kravet om, at det skal fremgå af vars-
lingen, såfremt forbrugeren har ret til at opsige aftalen, ligesom det skal
fremgå, under hvilke betingelser forbrugeren kan opsige aftalen.
Til nr. 7
Med ændringen ophæves forbuddet mod, at erhvervsdrivende benytter
forretningskendetegn og lign., der ikke tilkommer dem, eller benytter eg-
ne kendetegne på en måde, der er egnet til at fremkalde forveksling med
andre.
Til nr. 8
Med ændringen ophæves forbuddet mod på utilbørlig måde at skaffe sig
kendskab til eller rådighed over erhvervsdrivendes erhvervshemmelighe-
der.
Med ændringen ophæves endvidere restriktionerne i forhold til ubeføjet
viderebringelse eller anvendelse af andres erhvervshemmeligheder.”
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen