Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
20. januar 2017
Besvarelse af spørgsmål 30 ad L 40 stillet af udvalget den 13. januar
2017 efter ønske fra Karin Gaardsted (S) og Mette Reissmann (S).
Spørgsmål:
Under samrådet den 10. januar 2017 oplyste ministeren, at med lov-
forslaget bliver nogle ting, som der har været klaget over tidligere, lovli-
ge. Vil ministeren oplyse præcist, hvilke områder der har været genstand
for klagesager, og som nu med lovforslaget foreslås lovliggjort?
Svar:
Som jeg forstår spørgsmålet, kan det tyde på, at jeg muligvis ikke har fået
udtrykt mig tilstrækkeligt klart på samrådet, idet det lader til, at spørgeren
har fået opfattelsen af, at jeg udtalte mig om konkrete klagesager hos
Forbrugerombudsmanden. Det skal jeg selvfølgelig beklage.
Det, jeg udtalte mig om på samrådet, var min vurdering af, om antallet af
klager efter det nye lovforslag vil stige fremover som følge af, at er-
hvervsdrivende efter forslaget under visse betingelser får en udvidet ad-
gang til at markedsføre ”egne tilsvarende produkter”.
Som jeg nævnte på samrådet, så er det svært at spå detaljeret om fremti-
den og forudsige de helt konkrete konsekvenser, som lovforslaget vil få.
Det gælder også for det fremtidige antal klager, som Forbrugerombuds-
manden vil modtage.
Hvis de erhvervsdrivende fremover markedsfører sig på en måde, som
forslaget giver mulighed for, vil der som udgangspunkt ikke være noget
at klage til Forbrugerombudsmanden over, for der vil i så fald ikke være
tale om ulovlig markedsføring – og heldigvis er det sådan i Danmark, at
langt de fleste erhvervsdrivende overholder lovgivningen.
Men der vil også altid være erhvervsdrivende, som ikke overholder lov-
givningen. Dem kan vi ikke gardere os fuldstændigt imod - heller ikke
med dette lovforslag.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen