Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 40
Offentligt
1712920_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
18. januar 2017
Besvarelse af spørgsmål 29 ad L 40 stillet af udvalget den 13. januar
2017 efter ønske fra Karin Gaardsted (S) og Mette Reissmann (S)
Spørgsmål:
Hvordan vil ministeren sikre overensstemmelse med anden relevant lov-
givning i relation til digitaliseret markedsføring, bl.a. Robinsonlisten un-
der lov om Det Centrale Personregister, elsikkerhedsloven og fjernsalgs-
loven?
Svar:
Som det også fremgår af mit svar på Erhvervs-, Vækst og Eksportudval-
gets spørgsmål 21 ad L 40, så har markedsføringsloven ikke forrang over
anden lovgivning. Det betyder, at ikke al produktmarkedsføring pr. auto-
matik er lovlig, når bare den lever op til kravene i markedsføringsloven.
De erhvervsdrivende skal således stadig holde sig inden for lovgivnin-
gens rammer og agere i overensstemmelse med de regelsæt, der – udover
markedsføringsloven – regulerer de erhvervsdrivendes salg og markeds-
føring af produkter.
Regeringens lovforslag ændrer ikke i indholdet i relateret lovgivning eller
i samspillet mellem markedsføringsloven og anden lovgivning, herunder
blandt andet lov om Det Centrale Personregister, elsikkerhedsloven og
fjernsalgsloven. Der ændres således ikke på retstilstanden og den allerede
eksisterende overensstemmelse mellem reguleringen i markedsføringslo-
ven og blandt andet de anførte regelsæt i relation til digitaliseret markeds-
føring. Det bemærkes i øvrigt, at markedsføringslovens teknologineutrali-
tet videreføres i lovforslaget.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen