ERHVERVSMINISTEREN
18. januar 2017
Erhvervsministerens udtalelse til betænkning over Forslag til lov
om markedsføring (L40).
Forslag til lov om markedsføring (L40) blev fremsat den 12. oktober
2016.
Det fremgår af lovforslagets § 10, stk. 2, at en erhvervsdrivende, der fra
en kunde har modtaget dennes elektroniske adresse i forbindelse med salg
af produkter, kan markedsføre egne tilsvarende produkter til kunden via
elektronisk post.
Da det under behandlingen af lovforslaget har været drøftet, hvorledes
fortolkningen af begrebet ”egne tilsvarende produkter” bør fortolkes, vil
jeg gerne præcisere lovforslagets bemærkninger på dette punkt.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 10, stk. 2, at:
”Det en
konkret vurdering, hvad der forstås ved egne tilsvarende produkter.”.
Det
fremgår ligeledes af bemærkningerne til § 10, stk. 2, at:
”Begrebet egne
tilsvarende produkter er ikke nødvendigvis begrænset til at være produk-
ter, der er identiske med det først solgte produkt. Tilsvarende produkt-
grupper, som den erhvervsdrivende selv forhandler, kan således omfattes
af undtagelsen i stk. 2, såfremt den erhvervsdrivende har skabt en for-
ventning herom”.
Tilsvarende produkter, som den erhvervsdrivende
selv
forhandler, kan
således omfattes af undtagelsen i § 10, stk. 2, jf. lovforslagets bemærk-
ninger. Det betyder fx, at når en bilforhandler har solgt en bil til en kun-
de, vil markedsføring af service og reparation til bilen, hvis det foreta-
ges af bilforhandleren selv, være omfattet af bilforhandlerens ”egne til-
svarende produkter”. Derimod vil fx syn af bilen foretaget af
andre
virksomheder, ikke vil være omfattet af bilforhandlerens ”egne tilsva-
rende produkter”.
Et andet eksempel kan være, at hvis en virksomhed har solgt garn til en
kunde, vil strikkepinde, hæklepinde, garntasker, strikkeopskrifter og an-
det tilbehør til strikkegarn, som virksomheden selv sælger, være ”egne
tilsvarende produkter”.
Det fremgår videre af bemærkningerne til lovforslagets § 10, stk. 2, at:
”Har man eksempelvis købt et par bukser i et stormagasin, der sælger
mange forskellige typer af varer, og i forbindelse hermed har afgivet sin
elektroniske adresse, vil den erhvervsdrivende fremover kunne sende re-
klamer for stormagasinets øvrige varesortiment med elektronisk post.”
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk